Julen er Stjernetid

Julen er stjernetid, fordi Sol-stjernen genfødes. Vintersolhverv.
Men yule-fortællingen omhandler også andre stjerner:

For omkring 202 dekader siden mødtes 2 planet-stjerner på himmelhvælvet. Det havde 3 vise mænd fra Østerland forudset.

De var måske tibetanske lamaer, som fulgte stjernernes anvisninger på genfødslen af en tulku, et oplyst menneske. I Bethlehem fandt vismændene  det nyfødte lys-menneske, som de ærede med guld, sød røgelse og bitter myrra. Det siges, at de tog barnet med sig og underviste det, indtil teenage-drengen rejste tilbage til sin families tempel.

Den lysende dobbeltstjerne over Bethlehem var et møde mellem planeterne Saturn og Jupiter (Kronos/Zeus = Tiden/Magten). Faderen og Sønnen i romersk/græsk mytologi. Under Far/Søn-stjernen manifesterede den Hellige Ånd sig i det oplyste barn. Den Patriarkalske Treenighed!

Men samvirket mellem Faderen, Sønnen og Helligånden medførte, at Moder Jord blev ‘glemt’, så Livet kom ud af balance. Hun var Gaia, alle tings ophav, men hendes jordiske naturkraft blev ignoreret.

I skyggerne af usynliggørelsen overlevede Moder Jords livskraft som Natteheksen. Hun er aktiv i mørke; og hun kæmper for det ærbødige, bæredygtige og fredelige sam-liv.

Nordiske myter fortæller, at de to planetstjerner er Jætten Tjasses øjne. Han var far til Skade, som er symbol på kvindens befrielse fra patriarkatet. Hendes hjælper var tricksteren Loke, der bortførte hende i en nød. Skade er en af Natteheksens fremtoninger.

mønstre i mørke
himmelens stjernevrimmel
underjordisk liv

Læs også højtidens norrøne fortælling:

The Lovestory of Angerboda & Loke.
Uddrag af bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester.

Idag genfødtes lyset. Sol-stjernen:  22.12.2023 kl. 04.27
Glædeligt vintersolhverv!

Hil Moder Jord
og julenissen Loke under Yule-højtiden!

Månevisdom

Månevisdom var engang mere udbredt end i dag.
Her ses to fortællinger om kvinders oplysende erkendelse:

En Gammel Spand.
Bambuspigen.

Fortællingerne beskriver forvandlinger, der befordres af sol-årets 13. måne, der er ny idag. Den Blå Måne. Forvandlingsmånen, der indtræffer hvert tredje år.
I år!
I dag!

Forvandlingens kerne er at være i overensstemmelse med det mytos-mønster, som er livets magi. At erkende Den Store Visdom. Bevidst eller ej 😉
Vejen til visdom(mytos) kan gå gennem viden(logos), som skærper evnen til at ‘se’ naturen – og tolke den.
Se indlægget om Logos og Mytos.

Tiltagende måne lige inden fuldmåne. Anne Voel.

Ved nymåne står solen og månen sammen på dagshimmelen. Månen kan ikke ses, da hun ikke er belyst. Bedstemor Måne står senere og senere op hver dag, så hun ‘sakker’ agterud for Bedstefar Sol, der tilsyneladende har mere travlt. Det indebærer, at månens højre side bliver mere og mere belyst.  Månelyset er tiltagende indtil fuldmåne, hvor hun står alene på nattehimmelen. Den tiltagende månefase.

Fra fuldmåne ‘nærmer’ solen sig igen. Jo tættere Bedstefar Sol kommer, jo mindre lyser Bedstemor Måne. Hendes venstre side belyses, medens skyggen på højre side øges. Indtil nymåne, hvor solens lys kun skinner på hendes bagdel ;-). Den aftagende månefase.

Alle solårets månetider er forbundet til årstidernes livskræfter, som Bedstemor Måne befordrer. Se indlægget En klanmor.

I mørketiden ulmer livskræfterne under jorden og indvendigt i menneskene. Gammelt afvikles, så nyt kan få plads. Forandring!
Under den blå måne går livsprocesserne dybere: Forvandling!

Forandringer og forvandlinger følger mønstre, som er uden for viljens kraft. Det er umuligt at ændre på årstiderne og månens vandring. Men ved bevidst natur-iagttagelse er det muligt at bruge viljen til at indrette sig ærbødigt efter naturens rytmer.

I fortiden var den natur-viden kendt af folk i alle aldre; og til den viden knyttedes visdommen om, hvordan de forskellige lys-faser påvirker naturen – og dermed menneskene. Kvinder kender virkningen på deres frugtbarheds-cyklus; men de færreste forbinder den med Bedstemor Månes dans med Bedstefar Sol.

I alle kulturer har kvinders frugtbarhedscyklus været bundet til månevisdom; men patriarkatismen bandlyste den slags kvindefælleskaber – lad os genoplive feministisk månevisdom!

Se Gudinder og Månekællinger.

Månen om Dagen

månen om dagen
natten er uden stråler
fredet mørkesøvn

Måneport til nyt landskab. Anne Voel.

I den kommende nat kl. 0.32 er solårets 13. måne ny. På den anden siden af jorden. Bedstemor Måne og Bedstefar Sol bevæger sig altså sammen på Fader Himmel over Moder Jord. Om dagen. Så nattesøvnen er fredet !

Den aftagende måne bevæger sig foran solen, som lyser på dens venstre side. Indtil nymåne, hvor de står sammen på dagshimmelen. Derefter vandrer månen bagved solen og bliver belyst på højre side. Tiltagende fuldmåne.

Den 13. månetid forekommer hvert tredje år, og den styrker forvandlingskraften. Metamorfosen. Som kan ske spontant og ubevidst. Men forandringer kan også forberedes, imødegås og hjælpes på vej:

Under den aftagende 12. måne kan et forvandlingsritual forberedes ved ‘selvhjernevask’ (renselse af sindet) 😉 .
Hver dag fokuseres på 3 udsagn:
1. Jeg takker for…
2. Jeg mindsker tilknytning til…
3. Jeg afvikler…
Dag for dag bliver formuleringerne sværere – og dybere. Se indlægget om Forvandlingens Månetid.

Under den aftagende måne produceres 3 x 15 = 45 udsagn, som er brændstof til en bevidst forvandling. Filosofien er, at 1.-erne beskriver det positive grundlag, medens 2.-erne og 3.-erne anskueliggør hindringer, som kræver  renselse – på forskellige planer.

Nymånens ritual er centreret omkring ny-måneskålen med vand. Se indlægget om Måneskålene

Månemagiens kerne er vand-spejling. Ved nymåne og fuldmåne. Her ses to måneskåle: den lyse fuldmåneskål er brændt i bål om dagen under solen – med ilt-tilgang. Den mørke nymåneskål er milebrændt om natten – uden ilt-tilgang. Iltens magi er forudsætningen for liv. Se indlægget om Åndingen.

Måneritualerne er sejd, og højtidens forløb defineres af sejde-mesteren. Se indlæggene om Hilseceremonien og om Sejd. Når spejlingen aflæses, ‘ses’ både lyse og mørke figurer i vandet:

Nymånemagi: vandspejling i måneskål.

Nogle sejdemestre bruger store kedler. Se indlægget om Gundestrupkarret.

Vandspejlingens varsler kan sammenlignes med Rorschach-projektions-magi. Åbenbaring fra mytos.

Enhver metamorfose indebærer tricksterkraft!
Skru ned for forventninger og tag imod det uforudsigelige, skæve og humoristiske. Loke er tilstede i den ægte omvæltning! Se indlægget om Vølven Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ, der forvandledes gennem tre bål. Bistået af Loke 😉

Naturens 13. månefejring indledes i år samme dag som kultur-ritualet for Lyset og Klarsynets kraft. Se indlægget om Lucia.
Hil!

Slægts-kraften Harmingja

Harmingja er det oldnordiske udtryk for den kraft, som enhver bærer med sig fra sine for-forældre.
Kristendommen omdefinerede den til Arvesynden. Men oprindeligt omfattede den fortidens konstruktive erfaringer, der befordrede overlevelse.

I min Harmingja rumsterer min mormors overtro, min morfars fornemmelse for alt, der gror, min mors drømme, min farmors fortællen, min farfars udlængsel, min fars verdens-udsyn – og deres praktiske håndteringer af hverdagen. Slægtens mønstre. På ondt og på godt. Mine epi-genetiske dispositioner…

Kernen i den enkeltes Harmingja er slægtens historie. Dertil føjes personlige frie(!) valg og handlinger, som vil følge enhver hele livet. Livserfaringer, som kan bruges konstruktivt eller destruktivt. Arketypiske mønstre, som gives videre til afkom. Sammenhænge. Velsignelser – og forbandelser…

I den nordiske mytologi findes et eksempel på, at den norske helt Hjalti anmoder kong Olaf om at låne hans harmingja, lykke på rejsen. Velsignelse.

På symbolsk vis kan Harmingja manifestere sig som sanselige fænomener. Følge-ånder. Fylgja. I naturen. Dyr, planter, vind og vejr. Varsler med formål at åbne opmærksomheden på Kraften. Se Lokale Kraftdyr.

Sammenhængende knude-symbol på slægtskraft.

Andre kulturer har lignende begreber: karma (indiske filosofier), barakah (islam), kami (shinto), totem og mana (oprindelige folk).
Mennesker har overalt og til alle tider levet med harmingja-opmærksomhed og dermed følgende respekt for naturen.
Indtil nu 🙁

Forvandlingens Månetid

Forvandlingens månetid er ny på Luciadag, 13. december 2023 kl. 0.32.
Solårets 13. måne: Blue Moon!

I dag er årets 12. måne fuld. Den styrker os i at takke, mindske tilknytning og afvikle. Forberedelse til at forandre vore vaner, så vi kan frisættes og forvandles.

Månen bevæger sig langsommere end solen henover himmelhvælvet.
Hver dag står den senere op end dagen før. Det medfører, at månen omkring nymåne er på himlen sammen med solen om dagen. Omkring fuldmåne ses den om natten.
Bedstemor Måne tilbringer altså halvdelen af sin vandring på himlen om dagen!

En månetid varer fra nymåne til nymåne, som er det tidspunkt, hvor månen står præcis sammen med solen på himmelen. Somme tider foran solen, så den skygger for solen: Solformørkelse.
Det vidste folk over hele verden, før kunstigt lys blev opfundet. Oprindelige folk* digtede fortællinger om Bedstemor Måne’s og Bedstefar Sol’s vandringer på Fader Himmel over Moder Jord.

Hver månetid forbindes med en livskraft i samspil solkraften. Vækstsæsonens vekslen. Årshjulet. Fra vintersolhverv til vintersolhverv.
Et solår indeholder 12 – 13 månetider. Den 13. månetid indtræffer hvert tredje år.
I år!

Årets vekslende kræfter indvirker på alt levende – også menneskene.
I indlægget om klanmødre beskrives livskræfterne.
Den 13. månetid falder i den mørke hviletid omkring vintersolhverv. Det er forvandlingens tid. Både i og på jorden. Det stivnede løsnes. Den begrænsende puppe sprænges, og nyt liv frigives. Metamorfose!

Forandring kræver grundig forberedelse. Den kunne omfatte et renselsesritual med daglig nedskrivning og implementation under den aftagende 12. måne:
Jeg takker for…
Jeg mindsker tilknytning til…
Jeg afvikler…

Tiden er inde til at skifte vaner, ham og livsindstilling i mørketidens fred og ro.
Alt har sin tid 😉

* The 13 Original Clanmothers (Jamie Sams).

Vølven og Valkyrien

Andrea Hejlskov (født 1975):

Andrea Hejlskov. Foto: Forlaget Uro

Vølve er Andrea Hejlskovs storladne autofiktive hovedværk, disponeret som gendigtning af Vølvens Spådom.
Hun beretter om sin turbulente barndom med traumatiserende tab og om psykologistudier, simple living i svensk urskov, religiøse oplevelser, klima-aktivisme i Ende Gelände, hverdag som øko-mor og en skizofreni-diagnose.
Gennemsyret af eksistentiel med-menneskelighed!

Andrea Hejlskovs faktiske liv er så dramatisk, at det ville synes usandsynligt og urealistisk, hvis bogen var fiktion. At være ‘ved siden af sig selv’ i lidelse og med-lidenhed med Jorden er en voldsom kraft gennem hele Vølve. Disse ‘psykotiske’ tilstande kendes hos shamaner i alle folkeslag; og AH tager ejerskab over tilstandene og påtager sig at være vølve i asatroen.

Bogen udfordrer psykiatriens arbejde med at diagnosticere mentale tilstande, der er naturlige reaktioner på livet.
Værket er en lang og gribende rejse med AH fra 6-årig til 46-årig. En medlevende læser kan spejle sit eget liv gennem 40 år 😉

Thit Jensen (1876 – 1957):

Thit Jensen. Foto: JensenMuseet

Den Sidste Valkyrie er et af Thit Jensens mesterværker. Romanen foregår i vikingetiden, og fortællestilen er så udadvendt dramatisk og indadvendt sanserig, at personerne synes lyslevende i nutiden!

Hovedpersonen er Dronning Thyra, hvis mor var bærer af den fortidige Almoder-tradition, der er valkyriernes grundlag. I fortællingen berettes om vikingekongernes farverige hierakier, deres togter og æresbegreber omkring troskab og arvehævn. Og om kvinderens hjemmeliv, når valkyrierne og mændene drager i viking.

Nogle af vikingekvinderne voksede op i fjerne kristne samfund, inden vikingerne stjal dem. Så i kvindernes verden trives historierne om Den Hvide Krist med kærlighedsbudskabet.

Syrthe er datter af en britisk mor og en vikingehøvding; og hun sætter ord på kvindernes situation: “Vi er så trætte af helte”. Kvinderne argumenterer for, at kristendommens budskab indebærer, at de ikke skal føde sønner, der dømmes til arvehævn – drab eller død. På imponerende vis formår Thit at udvikle kvindesag og kristendom i vikingernes krigerhistorier.

På et tidspunkt møder Thyra en pavelig udsending, og hun påpeger modsætningerne mellem det kristne kærlighedsbudskab og pavekirkens dobbeltmoral. En også nutidsaktuel dialog. Senere proklamerer hun, at folkets fællesvirke er vigtigere end folkets forskellige religioner… Thit Jensens demokratiske budskab!

* * * * * * * * * * * * *

Feminisme har mange farver:

TJ var anti-war-feminist, og AH er øko-feminist. De tapper begge ind i Almoder-traditionen omkring Nerthus i broncealderen og vikingetiden. Vanegudernes frugtbarheds-værdier, før asegude-kulturen overtog med grådighed, vold og magtudøvelse over natur og mennesker.

Måske skulle vi lytte til de lidende kvinder?

Stærke FEEL-BAD Romaner

Romaner AF kvinder OM kvinder, der er VED SIDEN AF SIG SELV…Med sanseforstyrrelser og tab af virkelighedssans. Udbredte kvindetilstande!
Feminister har i 200+ år beskrevet tilstandene indefra; og læsning af deres romaner er IKKE feel-good. De er medfølende FEEL-BAD!

Amalie Skram (1846-1905):
For 100+ år siden kæmpede AS for et værdigt kvindeliv. Det patriarkalske samfund kaldte hende ‘hysterisk’ (= livmoder-styret). Hun brød sammen og blev indlagt. Hendes eminente evne til at sætte ord på sansninger af ‘det sanseløse’
indre liv er enestående og opleves i romanerne: Constance Ring (1885), Professor Hieronimus (1895), På Sct. Jørgen (1895), m. fl.

Sylvia Plath (1932-1963):
‘Glasklokken’ (1963) er en feminist-klassiker. En jeg-nøgleroman, som følger den 19-årige college-pige Esther, der mister den mentale forbindelse til hverdagen. Hun oplever indeni, at hun er et andet menneske end den kvinde, som forventes. Hendes ‘psykotiske’ tilstande behandles med elektrochok – i behandlingens første tid! Forfatteren begik selvmord som 30
årig.

Sally Rooney (1991- ):
I ‘Samtaler med venner’ (2017) fortæller den 21-årige Frances om sit studieliv med SpokenWord-optræden, SoMe, en lesbisk veninde og en gift elsker. Hendes
sans for virkelighed afspores og omfatter spiseforstyrrelser, selvskade m.m. Romanens ånd er som i Glasklokken – skrevet ind i nutidens vilkår for unge kvinder. “Skønne verden hvor er du” (2021) handler om en gal forfatter.

Siri Hustvedt (1955- ):
‘Sommeren Uden Mænd’ (2011) er en jeg-fortælling, hvori 55-årige Mia beretter om at finde sig selv efter ægtemand
s svigt, som medførte reaktiv psykose. Efter indlæggelse tilbringer hun sommeren nær sin mor, der bor i ældrebolig sammen med fire 80/90-årige kvinder, som er i læsekreds. Mia fortæller om dem – og om syv 6-klasses lyrik-elever og deres indbyrdes intriger. Indlevende roman om kvinder i mange aldre.

Emily Brontë (1818-1848):
‘Stormfulde Højder’ (1847) foregår i 1802, hvor en husholderske fortæller om familierne på de to godser, hun har tjent. Den mandlige hovedperson er Heathcliff, hvis galskab ‘skyldtes’ kærlighed til datteren på Wuthering Heights: Catherine. Hendes ustabile dobbelte personlighed (dannet
dame contra vild naturpige) indebar mange lidelser – og død som 20-årig. EBs eget familieliv var dramatisk, hun blev 30 år.

Søstrene Anne, Emily og Charlotte Brontë var feminismens spirende rødder. Broderen malede dem i 1834; bemærk mandespøgelset i baggrunden.
Charlottes udviklingsroman om Jane Eyre var revolutionerende!

annevoel 2023