Haiku

HAIKU 17 (2008) er et kunstværk og en lærebog, hvori Anne Voel viser, hvordan haiku digtes i zen-traditionen. Bogens forside er et svar til Basho’s haiku om frøen.
I første del præsenteres 17 haikudigte.
Anden del er fotografier af stunderne.
Bogens epilog er en fortælling om at digte haiku og om et møde med en måge.

haiku17-400
Bogen blev skrevet på opfordring fra en gruppe islandske lærere, som jeg havde på kursus i Natursyn og Haikudigtning; men den er nu udsolgt.
Da jeg stadig gerne vil dele glæden ved at digte haiku i naturen, kan hele bogen ses her:

HAIKU17’s 17 haiku.
Fotografierne er fordelt på 3 indlæg:
HAIKU17’s 5 lys
HAIKU17’s 7 liv
HAIKU17’s 5 mørke

Min anden haikusamling Haiku Vandring (2010) handler om at vandre.
Den er også inspireret af et Basho-digt fra 1600-tallet:

en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn

HaikuVandring-400
stillestående
vandrer hviler tanketom
sand mellem tæer

I 2016 spirede idéen om en tredje bog : Have Haiku.
Den gror.
Langsomt…
😉

et spirende frø
rødder gennemsøger jord
langsomhedens tid