Inés, Violette og Alma er immigranter. De forekommer i Isabel Allende‘s romaner og tilbragte barndommen i henholdsvis Spanien, Haiti og Polen i forskellige århundreder.
Inés er hovedpersonen i Inés, min sjæls veninde, som er en voldsom historisk korrekt roman om spaniernes erobring af Syd-Amerika i 1500-tallet. I Spanien gifter hun sig med en uansvarlig eventyrer, der forlader hende for Den Nye Verden. Hun forfølger ham og bliver en del af conquistadorernes blodige erobring af Chile.
Violette er den agtede kreolske kurtisane, der betjener borgerskabets herrer på Sainte-Domingo, som efter et blodigt slaveoprør kaldes Haiti. Øen Under Havet handler om slavernes historie i Caribien i slutningen af 1700-tallet. Efter slaveopstanden flygter hun til New Orleans, hvor hun opbygger en ny tilværelse.
Alma er den centrale kvinde i værket The Japanese Lover. Hun er datter af polske jøder, der overlod hende til familie i Californien under 2. verdenskrig. Bogen handler om, hvordan hun skaber sig et langt passioneret liv i skyggen af krig, vold og deportationer i 1900-tallet.
De tre historiske romaner er mesterværker, som bygges op om intense kvindeskæbner, der beskrives så sanseligt, at læseren næsten fryser, sveder, tørster, lider, kæmper og elsker med dem…
Inés, Violette og Alma oplever alle modgang og undertrykkelse, men de udviser livskraft og bliver iværksættere på trods. De indgår i lidenskabelige turbulente ægteskaber, og deres mænd er så inderligt beskrevne, at man næsten kan dufte dem. Isabel Allende er uovertruffen i sanselige beskrivelser. Usentimental sensualitet!
Indviklet i historiske fakta og de personlige udviklingshistorier beskrives tidernes kultur-religiøse forhold.
Inés befinder sig i en dogmatisk katolsk verden, som støder sammen med indianske traditioner, som hun tager til sig.
Violettas liv udpændes i et hierakisk samfund, hvor kreolernes liv gennemsyres af voodoo.
Alma kommer af en jødisk baggrund, men inspireres af hippiekulturens østerlandske strømninger og zen-buddhisme.
Isabel Allende er selv indvandrer/flygtning. Hun boede i Chile under militærkuppet i 1973, hvor hun som ung skrev feministiske artikler til dameblade og oversatte engelske kærlighedsromaner til spansk. Da hun syntes, at de kvindelige hovedpersoner var urealistisk overromantiske, pinligt eftergivende og tåbeligt inaktive, forvandlede hun dem til stærkere heltinder i de chilenske udgaver. Hun blev fyret! Da hendes politiske holdninger var tydeligt imod diktaturet, og hun var datter af den dræbte præsidents fætter, måtte hun flygte til nabolandet Venezuela. Derfra skrev hun i 1981 et afskedsbrev til sin døende morfar, som hun ikke kunne besøge. Det brev blev til Åndernes Hus.