Agerbrugerens Kalender

Agerbrugerens kalender indretter sig efter jordens tjenlighed og pasning af husdyrene. Produktion af fødevarer.
Overalt på kloden.

Fødevareproduktionen  rytme er helt afhængig af solens og månens faser. Årstidernes vekslen. Den gennemsyrer også menneskenes liv. I de lyse måneder kræver jordens pasning stor arbejdsindsats, medens dyrene græsser; i mørketiden er de ikke-slagtede husdyr på stald og kræver fodring og udmugning. Sådan var det engang for hovedparten af menneskeheden. Hverdagens arbejde for det daglige brød.

Agerbrugets årsrytme ligger stadig i vore arveanlæg. Men nutidens hverdagsliv er ikke tilpasset den genetiske kode. Vore sinds naturlige reaktioner på årstidsforandringer bliver istedet “diagnosticerede”. Vintermelankoli/depression er servicesamfundets ord for vinterens naturlige hviletilstand, som gennem landbrugssamfundets generationer er udviklet i den del af befolkningen, som overlevede og tilpassede sin arbejdsrytme til jordbrugets årstidsrytme.

Bevidstheden om naturens gang kan næres ved at fejre årets 8 højtider.

Solens fire højtider:

Vintersolhverv, hvor natten er længst, og lyset tiltager.
Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, men natten viger.
Sommersolhverv, hvor dagen er længst, og lyset aftager.
Efterårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange, men dagen viger.

Jordens fire højtider:

Lysfesten i begyndelsen af februar (kyndelmisse/imbolc).
Vårfesten ved overgangen fra april til maj. Skiftedag (Valborgsdag/beltaine).
Høstfesten i bgyndelsen af august (lugnasad).
Mørkefesten ved overgangen fra oktober til november. Skiftedag (allehelgen/samhain)

Idag afløses hvilemånen af jomfrumånen, under hvilken årets muligheder begynder at gøre sig synlige. Den tilstand fejres ved kyndelmisse, hvor jomfrugudinden genopstår. Glædelig opvågnen!

KKmoon400