Den Lille Hvide Kat

Den lille hvide Kat er et gammelt folkeeventyr – fyldt med symboler og visdom.
Eventyrets “skelet” og mindmap:

Der var engang en rigbonde og hans hustru. Da de blev gamle, ville de afprøve deres tre sønner for at finde en duelig arvtager: Per, Poul eller Esben Askefjog (tegnede fabeldyr i asken).
(datid skifter til nutid)
Brødrene udsendes sammen og udsættes for 3 prøver:

1. Den største årsløn. Vejen deler sig i to om en skov med vilde dyr. Per går til højre, medens Poul går til venstre. Esben går ind i skoven, møder den lille hvide kat og går i tjeneste i dens underjordiske rige. Efter et år får Esben en pung, han ikke må se i, men blot tage en mønt op ad gangen. Esbens årsløn er den største.

2. Den længste guldkæde.  Per og Poul vil efterligne Esben og gå i skoven, men de bliver bange for de vilde dyr – og gentager egne vandringer. Esben tjener katten i skoven og får en æske med en stump tråd, der trækker guldkæde ud af æsken. Pers guldkæde når omkring faderens vom. Pouls omkring gården. Esbens omkring gårdens jorder!

3. Den fagreste kone. Igen vandrer de 3 brødre hver sin vej. Efter Esbens tjeneste forlanger katten: “Hug mit hoved af og sæt det på min hale!”. “Aldrig!!!” sige Esben. “Så må jeg desværre halshugge dig!”, siger katten, så Esben må aflyde; og katten forvandles til den yndigste kongedatter: “Gå hjem og vent!”

Efter de to første prøver har forældrene ondt ved at godkende Esben. De lægger hovederne i blød, og af bar befippelse kratter de deres hud og hår af. Men da Per og Poul kommer hjem med kvindfolk, holder de med glæde en stor fest for dem, og Esben sættes til at servere.

Idet de sætter sig til bords, ankommer en karet med katte-prinsessen. Hun og Esben er hemmeligt tavse. Han kludrer med servering og lukkes ind i et skab. Men om natten kravler han i sengen til den udkårne. Da gårdkonen serverer morgenmad på sengen, bliver hun bestyrtet over Esben og beder manden prygle ham. Kongedatteren stopper dem, iklæder Esben gyldne klæder og drager bort med ham.

(datid:) Deres bryllup varede syv dage, og siden da var de konge og dronning over skovriget. De levede lykkeligt til deres dages ende.

MindMapWhiteCat600

Folkeeventyr er levende mundtlig tradition. Fortællingerne forandrer sig med tiden, stedet, fortælleren og tilhørerne. I 1800-tallet blev mange eventyr samlede/nedskrevne, men historierne lever videre. Både i filmindustrien, børneteatrene og mellem folk.

Den Lille Hvide Kat er forlæg for Den Lille Røde Kat, som fortælles for 4-7 årige børn ved årstidsfejringer.
Se også mindmapping !