Søren Kierkegaard var min teen-age-ven.
Ved et bogudsalg købte jeg Kierkegaards samlede værker, 20 + 1 bind, og som 16-årig var jeg i en studie-basis-gruppe, hvor jeg gjorde Sørens univers til mit.
Når jeg ikke fattede mine medmenneskers hensigter og handlinger, så brugte jeg Sørens øjne til at rubricere folk i stadierne:
1. Det æstetiske
2. Det etiske
3. Det religiøse A/B
Med den kassetænkning kunne jeg bedre greje opførsler og bevæggrunde, jeg ellers ikke kunne begribe/acceptere/respektere.
Det redskab bruger jeg stadig – med livserfaringens nuancer.
At min eksistens beror på mine egne valg, lærte jeg også af Søren:
Enten/Eller
Ja/Nej
1/0
Yang/Yin
De samlede værkers 20. bind er Terminologisk Ordbog (Jens Himmelstrup), og i 45 år har jeg dyrket SK ved at bladre i Himmelstrup, lade mig fascinere af et ord og følge henvisningerne bagud til de originale skrifter.
En anbefalelsesværdig/underholdende TV-erstatning!
I Gjentagelsen, Samlede Værker, bind 5, side 151, skrev min gamle ven:
Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man får på Livet og smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds. Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Måder tilfreds bliver man aldrig, og at være nogenlunde tilfreds, er ikke umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds.
😉