En Klanmor

En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.

I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder.
Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!

Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult.  Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.

Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:

Visdommen i legenderne om sol-årets 13 måner:

1. måne fødes som den første nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Ro og Åbenhed. Månekraften åbner klarsynet for naturens animistiske medicin.

2. måne grundfæster bevidstheden om den  underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.

3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. At vægte, vælge og balancere til rette tid på rette sted i henhold til Moder Jords rytmer.

4. måne handler om Seen. At erkende  og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.

5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden (Tiyoweh/Qaartsiluni) og inderligheden, medens naturen spirer.

6. måne befordrer Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fest, sang, dans og fortælling; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og livets børn.

7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Ægte kærlighed og livsglæde!

8. måne hjælper med Heling. Liv-oplysende helliggørelse. Modning. At møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.

9. måne bebuder Omsorg. At erkende naturens afviklings-rytmer med henblik på hvile og modning. Lagring i omsorg for livskraftens genopstandelse.

10. måne inspirerer til Nyskabelse. At uddrage nye tanker og kreativitet af årets erfaringer. Med de kommende 7 generationers overlevelse for øje.

11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed/frugtbarhed/nåde. I ærbødighed. The Power of Grace!

12. måne opildner til Taknemmelighed. Skærpelse af klarsyn om afhængighed og taknemmelighed. Mørketidens magi er at afvikle tilknytninger…

13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser! Under den spiralhvirvlende regnbue.

I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.

Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den sammen med solåret i juni/juli på den sydlige halvkugle.

Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yang-kraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!

Bowie’s Blackstar handler om kvindekraft og klanmødre!

NB: Indlægget revideres løbende efterhånden som fortællingen om 13 Månekællinger gror i min fantasi, der forsøger at tilpasse den indianske klanmodermyte til nordiske himmelstrøg.
Under De Dødes Nat 2023 tilførte jeg årets dyre-visioner i indlægget 13 månekællinger.