helende hellig
Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang
Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal gemmes eller glemmes. Både det synlige onde og det u-synlige gode. Hel ser alt i dobbelt perspektiv, fordi hun er oplært af sin tricksterfar Loke og sin jættemor Angerboda, som fejres i Niflheim ved vintersolhverv.
Hel er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen i havet, og hendes anden bror Ulven blev bundet, gav han Underverdenen til Hel – og magt i alle ni verdener. Til gengæld fik han hendes to ravne. I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af verdens tre livskilder ved rødderne af Yggdrasil.
Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks. Alt hos Hel betvivler den tilsyneladende virkelighed. Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen er Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.
Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer slippes. Mange mennesker i Midgård bliver skygger af grådighed; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye verden. Resten komposteres.
De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel med Sejd. Gjaldrende sange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom ses uden jordoverfladens forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Muspelheim ved sommersolhverv.
Læs om Balders vej til Hel her.
