Kategori: haiku

Udgivet den

Hel Hellig Helende

Hel i Bork Vikingehavn.

helende hellig
Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang

Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal glemmes, gemmes og genfødes. Også det u-synlige gode. Hels fremtoning udstråler liv og død; og hun ser alt i det dobbelte perspektiv, som hun har lært af sin tricksterfar Loke og af sin jættemor Angerboda, der fejres i Niflheim ved vintersolhverv.

Skyggernes dronning er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen Jørmungand i havet, og hendes anden bror Ulven Fenris blev bundet, gav han Underverdenen til Hel . Hun regerede i Helheim, og hun fik en viis magt i de andre 8 verdener i samklang med sin far Loke. I bytte fik Odin hendes to ravne.

I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af de tre livskilder ved Yggdrasils rødder. Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks; og hos Hel betvivles den tilsyneladende virkelighed.
Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen kaldes Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.

Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer afvikles og slippes. Aflives.
Grådigheden gør mange Midgårdsmennesker til skygger; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn (Krigs-Vred) og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Resten komposteres.

De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel ved Sejd. Vardlokkur-kraftsange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom kan ses uden Midgårds forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Musplheim ved sommersolhverv.

Læs om Balders vej til Hel her.
Læs også om Hels medsøstre Hekate og furierne her.

Fenris i Bork Vikingehavn
Udgivet den

Jordens Furier

Furierne er underjordiske urgudinder, de tre erinyer, som opildner til retfærdighed:
Alekto: Grænseløs Vrede
Megaira: Jaloux Raseri
Tisifone: Hævngerrig Ødelæggelse

Den græske mytologi beretter, at furierne opstod i Jorden Gaia af den sæd, der spildtes fra Uranus’s kønsorganer, da han blev kastreret af sin søn Kronos.
Gaias døtre huserede i Dødsriget hos Hades og hans kidnappede hustru Persefone, som var datter af frugtbarhedsgudinden Demeter.

Myten fortæller, at Demeters datter Kore blev kidnappet af sin farbror Hades, som i sit underjordiske dødsrige gjorde hende til dronning Persefone.
Demeter fik hjælp af Hekate og hendes slanger i søgningen efter datteren i underjorden. De fandt gudindens fangne datter, og Zeus pålagde Hades at frisætte hende. Betingelsen var, at hun intet indtog i Dødsriget.

Men Hades lokkede sin fange til at suge saften af kerner i Afrodites granatæble, så hun blev forelsket og underlagde sig.
Derefter blev hun dømt til at leve i Underverdenen som Persefone i den mørke hviletid og over jorden som Kore i den lyse frugtbare tid. Symbol på årstidernes skiften mellem liv og død.

Hekate med slangerne var  Natteheksen Liliths græske fremtoning, den inkarnerede modstand mod patriarkatet.
Lilith var skabelsens første kvinde, men hun forlod paradis med slangen og frø af kundskabens træ, fordi hun ikke ville underlægges Adam. Hun nægtede at tage del i hans herredømme over jorden.

I den ånd blev de slangehårede furier opdraget af Hekate og Persefone. De mobiliserede raserende kræfter til at kæmpe imod det maskuline herredømme – undertrykkelsen af Moder Jord. Gaia.
Nordiske Hel havde også et personligt forhold til slanger – især til sin bror Midgårdsormen. I Helheim værnede også hun om livskraften, den broder-myrdede Balder og hans elskede Nanna, der skulle skabe den nye verden efter Ragnarok.

Hel i Bork Vikingehavn.

Erinyerne var de furiske skæbnegudinder, der forfulgte mordere og men-edere, og de hævnede på vegne af levende og døde ofre.
Furierne giver også energi til den indædte ikke-voldelige kamp imod den grådige udnyttelse af Gaia.

jordens furier
kvindehjælpere i kamp
retfærdens urkraft

Udgivet den

Moder Jords Medicin

Moder Jords Medicin er den visdom, som naturen åbenbarer til dem, der kan tie, lytte – og ‘se’.
Almoders visdom er sær-egen for hvert eneste menneske, der ærbødigt kan forbinde sig til omgivelserne med krop-bevidstheden og natursansen.
Den opmærksomhed heler også Moder Jord.
Gensidig magisk udveksling.

Eksempler på Naturens Medicin (klik på link!):

Lokale Kraftdyr.
Spættens Medicin.
Ørentvistens Medicin.

tie lytte se
åbning af sjettesansen
krop-jord-dialog

Udgivet den

Østen for Månen

Østen for fuldmånen og vesten for solen vandrede jeg langs havet, medens den opgående Bedstefar Sol skinnede på den nedgående Bedstemor Måne.

Nattens opskyl medbragte gaver fra tidernes morgen; og i rav-opskæringen lå en forstenet kogle*.
Skabelsens perfekt spiraliserede form – med henblik på at beskytte nyt liv i de nøgenfrøede.

Men da den store katastrofe indtraf for 40+ millioner år siden, landede koglen, harpiks og andre planterester under tryk og varme, som forvandlede alting.
Dybt i Moder Jord.

Af og til bringer havet en hilsen fra dybet for at huske os på Den Store Sammenhæng:

i havets opskyl
gaias vise kogleri
skabelsens mønster

Myten om Freja fortæller, at da hun græd gyldne tårer, blev de til rav i havet og guld på jorden.

* Araucaria sp.

Udgivet den

Et Sennepskorn

Et sennepskorn er i flere kulturer symbol på ‘det mindste med den største kraft’. Styrken kan fornemmes i frøets smag, når det har optaget vand. Forspiring.

Sennepsfrø-haven, The Mustard Seed Garden, er et ældgammelt kinesisk skrift om den megen visdom, der kan findes i selv den mindste have. Kunsten er at gribe det ubegribelige med tusch og pensel. Naturens mytos, som manifesteres i planters og dyrs tilstande gennem årstiderne.
At male handler da om at ‘se’ mytos i øjeblikket – ikke om at skabe et maleri til fremtiden. Det handler om at slippe logos-bevidstheden – ikke om at præstere og dygtiggøre sig. Zen!

kirsebærporten
vårens vej ind i et nu
midlertidighed

Sennepsplanter tilhører den korsblomstrede familie med fire kors-stillede kronblade og seks 2/4-mægtige støvblade. De to frugtblade danner en skulpe med kuglerunde frø, som på én vækstsæson kan spire og vokse betragteligt til frodige urter.
Mange korsblomstrede tjener til foder for mennesker og dyr. Visse kål-arters knolde og blade er vinterbestandige. Eksempler er kålroer og hovedkål. Andre medlemmer af familien er peberrod, hyrdetaske og måneskulpe.