Kategori: haiku

Udgivet den

Pyt !

Stoikerne Zenon, Seneca, Aurelius og Watts prækede sindsro.
At vandre mellem højder/ekstremer/søjler (stoas). Middelvejens jordforbindelse.

Essensen af de 4’s budskab:

Pyt !

Gautama’s ånd ; )

gang mellem søjler
go let go lad gå let go
gylden middelvej

Udgivet den

Humulus Lupulus

Søster Humle er flyttet ind i min have.
En gave!
‘Lupulus’ = ‘Lille Ulv’, og hun dræber ved at overgro småvækster.
Efter kun få uger har hun sat frugt: humlekopper/hoveder (kopf=hoved):

De irgrønne og luftige humlehoveder indeholder et sammensurium af kemikalier, der samvirker krydrende, søvnbefordrende og eksemfremkaldende.
Humleplukkere oplever virkningerne og bliver søvnige; også rotter bliver langsomme, når de udsættes for humle. Ligesom øldrikkere.  😉

Friske humlekopper i hovedpuder inviterer søvn og drømme.
Drogens holdbarhed er kortvarig, da virkningen aftager hurtigt ved tørring.

Arten humle har tvebo: hunplanter og hanplanter, højreslyngende klatreplanter, der hurtigt dækker hvadsomhelst.

søvndyssende urt
slyngende sig rundtomkring
magisk medsøster

Udgivet den

Haiku og Stavbærere

i solopgangen
mytosdigte udveksles
stavbærermøde

Haiku opstod blandt japanske stavbærere. De var omvandrende nonner og munke, der fungerede som naturlæger/shamaner/vølver. Når de mødtes, udvekslede de fortællinger om mytos-bevidstheden og veje til satori.

Fortællingerne handlede om naturen, dens kræfter og evnen til at ‘se’ dem.
Med tiden forfinedes fortællingerne, og de forkortedes til symboler. Haiku-digtningen opstod.

Den mest kendte  haikudigter var Basho, hvis virke beskrives i indlægget Basho.

Basho
Stavbærerende haikuopfinder 😉