For 4 År Siden

For 4 år siden skrev jeg et indlæg, som i skrivepausen genoplades:

Taknemmelighed er overskriften for årets tolvte månetid:  Lovprisning!

fransklaraClara, Frans og fuglene

Lovet være Du,  Livets Skaber,
som giver dagen under Bedstefar Sol,
og ved ham gives lyset og livet.
Strålende med stor glans.
På Dig, Allerhøjeste, er han et billede.

Lovet være Du, Store Ånd,
gennem Bedstemor Måne og stjernerne.
Fader Himmel har Du sat dem,
at lyse for os i natten.

Lovet være Du ved Broder Luft
og gennem vinden og skyerne og godt vejr og al slags vejr,
hvorved Du opholder Dine skabninger.

Lovet være Du ved Søster Vand,
som er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.

Lovet være Du ved Broder Ild,
der tjener os med lys og varme
smuk og munter og kraftig og stærk.

Lovet være Du, Moder Jord,
som opretholder og nærer os
og frembringer alskens frugter
med farvede blomster og græs.

Min fortolkning af et uddrag af Skabningernes Lovsang af Frans af Assisi (1182-1226), som hylder Moder Jord, Fader Himmel og de 5 elementer.
I 1979 blev Frans (og dermed Clara ?) udnævnt til økologiens beskytter, og i 1913 tog paven hans navn…

Mørketiden er Hi-tid


Kære Læsere

Mørketiden er hi-tid. Den indledes idag med mørkefesten Allehelgen og varer indtil lysfesten Kyndelmisse. Naturen går i dvale; og jeg vil minimere mit skærmforbrug. Det indebærer, at jeg ikke skriver til hjemmesiden. Den omfatter nu omtrent 600 tidløse indlæg, hvoraf mange indeholder links, der fører labyrintisk omkring i sitet.

Glædelig mørketid!

naturens hvile
i livstræets tre rødder
ulmende visdom

Mytos og Mønstre

Mytos og mønstre er visdommens grundlag.
Vi har alle et indre ‘landskab’, der er dannet af eventyr, bibelhistorier, myter, virkelighedens og teatrets dramaer plus andre oplevelser: Den Personlige Mytosverden. I den kan også indgå romaner, film, musik og andre værker skabt af kunstnere med kontakt til ‘mytesuppen’.

I min mytos findes bl. a. en 1001 nat -verden, og i den ligger alle de visdomsmønstre, som fortællingerne bærer – også selvom jeg ikke har gjort mig dem bevidst. Det samme gælder de nordiske myter, de indianske klanmødre, mytologierne omkring Middelhavet og meget mere. Mit autonome Selv ordner visdommene i mønstre, der synliggøres, når jeg har brug for det.

Denne personlige mytosverden er gennemsyret af det kollektive ubevidste. En slags ur-fælles ‘mytesuppe’. Og den er under-bevidst i mit Selv, det autonome mønster, der er min forbindelses-nerve til det Numinøse.
Hjemmesiden annevoel.dk er uddrag af min mytos.

Når jeg op-lyses af kollektiv visdom og op-lever ‘klarsyn’, gror de ud af mønstrene i mit Selv. De fremstår i symbolsprog, som kan tolkes ved brug af logos. Ligesom ved drømmetydning.  Se også Logos og Mytos.

Klarsyn er indsigter, der kan optræde som natlige og vågne drømmesyn, som aha-indfald i en travl hverdag, som visioner i naturen – og på mange andre måder. De kan indtræffe spontant, eller de kan opsøges – måske ved hjælp af shamanheste.

Adgangen til det helende mytos-selv hindres, når menneskers opmærksomhed er ‘besat’ af forfængelighed, vrede, begejstring og andre manifestationer af ønsker og begær i logos-verdenen.

Portalerne til indsigterne kan åbnes ved forskellige metoder. Meditation kan være en vej, og  Sejd er den nordiske tradition. En af mine adgange er haikudigtning.

Mandalaer er mindmaps over Selvets mytosverden i flere religiøse traditioner. Shambhala er benævnelsen for mytos-Selvet i den tibetanske buddhisme.

Knude-Mandala af Leonardo da Vinci

Med øvelse kan man optræne kontakten til sit Selvs mønstre og det kollektive underbevidste. Mørketiden indbyder til at gå på opdagelse i mytosverdenen og øve sig i at forstå sig selv.
Måske inspireret af ‘vølven’ Pythia i Delfi: Kend dig selv!
God Fornøjelse!

Drømmefangere kan opfattes som symbol på børns virksomme og autonome Selv. Inden det bliver sløret af forfængeligheden

To Fuldmåner

To fuldmåner i samme kalendermåned er en sjælden begivenhed : 1. og 31. oktober.

I dag indtræffer solårets  11. nymåne, og den er fuld til Alle Helgen, som er Mørkefesten, der åbner indgangen til vinterdvalen. Den fejres i De Dødes Nat, som indleder det dødes tid. I den nordiske mytologi er det den tid, som Balder overlever hos Hel i Dødsriget, indtil han sammen med Nanna genopstår efter Ragnarok.

Månetiden omkring mørkefesten er forbundet med den månekælling, som oprindelige folk ser som magtens klanmor. Hendes månekraft styrker den uselviske magt, som udvirkes for klanens bedste efter årets erfaringer med naturen. En nordisk arketype på en magthavende kvinde er jætten Skade.
Fortæl Myten om Skade !

En Drømmefanger

En drømmefanger er et helligt redskab, som træner børn i at kende visioner, mareridt og drømme. Den fungerer som en håndgribelig forbindelse til den ‘åndelige’ verden.

Hos oprindelige folk fandtes der blandt de gamle viise kællinger en ‘klanmor’, der havde kontakt til edderkoppe-tricksteren og dermed evnen til at væve. Hun skabte drømmefangere til hvert af klanens børn, medens hun sad ved deres nattelejer og sang. Sangen og drømmefangeren groede ud af kællingens vision, og i spindet hæftedes symboler for ‘naturens medicin’ for netop det barn og dets årstidsmåne. Eksempler kunne være en guldsmed, en ler-stjerne-fugl med forskellige øjne, en strandskal eller måske tænder og knogler af totemdyr.

Drømmefangeren hænges over barnet, der får fortalt, at vævet fanger nattens ‘syn’. De gode og opbyggelige drømme opfanges i nettet og drysses gennem fjerene ind i barnet. De onde og ødelæggende syn flyver væk gennem hullerne eller fastholdes, så dagslyset kan bortsmelte dem.

Blandt oprindelige folk er der sorg over, at det vestlige forbrugersamfund har reduceret drømmefangere til en kommerciel pyntetingest. Det er en slags misbrug af etnisk kulturarv. Men det er mest synd for vestlige neurotikere, at de tror, at magi kan omplantes som perlebesat dimseri. Uden klanmoderens magiske sang og vision. Håbet er dog, at den magiske visdom trods alt trænger igennem…

Se også Mønstervæveren.

Dagens Fugl

Dagens fugl er ikke den smilende kobbersneppe, men en gentagelse af vandrehistorien om Den Vestjyske Sangfugl. På opfordring.

Der var engang en sangfugl, der sang for alle og sig selv i klitterne langs Vesterhavet. Den nød så inderligt at synge, at den forblev i landskabet, da dens flok fløj mod varmere himmelstrøg.
Men da frosten bed i luften, vendte den næbbet mod syd, indtil kulden tvang den i knæ i marsken.

Vor lille frysende fugl lander bag en kvie, der i samme nu slipper en dampende kokasse. Varmen går fuglen til hjertet, og i lykkerus bryder den ud i sang.
Men gårdens kat hører tonerne; og så slutter fortællingen.

Historien har tre moraler:

1. Du skal ikke tro, at alle, der skider på dig, vil dig det ondt!

2. Du skal ikke tro, at alle, der trækker dig ud af skidtet, vil dig det godt!

3. Står du i skidt til halsen og har det fint, så ti stille!

Phallus hadriani

Phallus hadriani rejser sit stinkende kønslem fra et hekseæg. Omkring frugtlegemet samles straks en sky af af ådselsøgende insekter, der tiltrækkes af ‘duften’. Historiens mandlige botanikere var ikke uden poetisk selvironi.


Bemærk fluerne 😉

Svampens danske navn er sand-stinksvamp, og medens den endnu er ‘æg’, kan den spises. Hekseægget siges at have en behagelig smag.
Min farmor kaldte fænomenet for Præstepik…

Dette eksemplar stillede sig smukt til skue i den hvide klit, som derfor måtte forceres i en sværm af insekter.

Mytekredsens Symbol

Mytekredsens symbol er en kurveblomst med tungeformede randkroner og rørformede skivekroner. I den kurveblomstrede plantefamilie er blomsterne bittesmå, så de sidder sammen i en blomsterstand. Kurven består af en bund, hvorpå de små blomster er ordnet i matematiske spiraler:

I denne solsikke ses de rørformede skiveblomster i knop i midten, hvorfra de springer ud. Når de åbner sig, frembryder det tvedelte støvfang, som opsamler pollen, der spirer i frugtanlægget og udvikler solsikkefrø. Et frø i hver blomst.
Hver randblomst har en stor tungeformet krone, som tilsammen danner en solcirkel, der tillokker insekter. Sådan virker også kamille, morgenfrue og andre kurveblomstrede.

Mytekredsen er en cirkel af fortællere eller dansere, som tier eller taler og synger med tunger. De kan symboliseres med en morgenfrues blomsterstand:

Læs også om Blomstrecoaching !