Runicode ᚱᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ

Runicode er et trans-skriberings-program mellem Futharken og Alfabetet.
Det er gratis!
Programmet er udviklet af solsort.dk,
og du kan frit bruge det ved at klikke her: RUNICODE

Programmet består af 3 felter:

I den øverste kasse skrives en alfabetisk tekst.

I den nederste kasse omsættes teksten til runer.

VERSALER, tal og æøå TRANS-SKRIBERES IKKE 🙂

I den venstre side-bar kan du kombinere din egen futhark ved at fjerne/tilføre backslash-tegnet.

Her ses ovenstående tekst:

Rᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ ᛖᚱ ᛖᛏ ᛏᚱᚨᚾᛊ-ᛊᚲᚱᛁᛒᛖᚱᛁᚾᚷᛊ-ᛈᚱᛟᚷᚱᚨᛗ ᛗᛖᛚᛚᛖᛗ Fᚢᛏᚼᚨᚱᚲᛖᚾ ᛟᚷ Aᛚᚠᚨᛒᛖᛏᛖᛏ.
Dᛖᛏ ᛖᚱ ᚷᚱᚨᛏᛁᛊ!
Pᚱᛟᚷᚱᚨᛗᛗᛖᛏ ᛖᚱ ᚢᛞᚡᛁᚲᛚᛖᛏ ᚨᚠ ᛊᛟᛚᛊᛟᚱᛏ.ᛞᚲ,
ᛟᚷ ᛞᚢ ᚲᚨᚾ ᚠᚱᛁᛏ ᛒᚱᚢᚷᛖ ᛞᛖᛏ ᚡᛖᛞ ᚨᛏ ᚲᛚᛁᚲᚲᛖ ᚼᛖᚱ: RUNICODE
Pᚱᛟᚷᚱᚨᛗᛗᛖᛏ ᛒᛖᛊᛏåᚱ ᚨᚠ 3 ᚠᛖᛚᛏᛖᚱ:

 I ᛞᛖᚾ øᚡᛖᚱᛊᛏᛖ ᚲᚨᛊᛊᛖ ᛊᚲᚱᛁᚡᛖᛊ ᛖᚾ ᚨᛚᚠᚨᛒᛖᛏᛁᛊᚲ ᛏᛖᚲᛊᛏ.
I ᛞᛖᚾ ᚾᛖᛞᛖᚱᛊᛏᛖ ᚲᚨᛊᛊᛖ ᛟᛗᛊæᛏᛏᛖᛊ ᛏᛖᚲᛊᛏᛖᚾ ᛏᛁᛚ ᚱᚢᚾᛖᚱ.
VERSALER ᛏᚨᛚ æøå TRANS-SKRIBERES IKKE 🙂
I ᛞᛖᚾ ᚡᛖᚾᛊᛏᚱᛖ ᛊᛁᛞᛖ-ᛒᚨᚱ ᚲᚨᚾ ᛞᚢ ᚲᛟᛗᛒᛁᚾᛖᚱᛖ ᛞᛁᚾ ᛖᚷᛖᚾ ᚠᚢᛏᚼᚨᚱᚲ ᚡᛖᛞ ᚨᛏ ᚠᛃᛖᚱᚾᛖ ᛒᚨᚳᚲᛊᛚᚨᛊᚼ-ᛏᛖᚷᚾᛖᛏ.
Hᛖᚱ ᛊᛖᛊ ᛟᚡᛖᚾᛊᛏåᛖᚾᛞᛖ ᛏᛖᚲᛊᛏ:
God fornøjelse!
Brug magien under Den Blå Måne!
Nᚤᛞ ᛗᚨᚷᛁᛖᚾ ᚢᚾᛞᛖᚱ Dᛖᚾ Bᛚå Måᚾᛖ!
Se også indlægget om Kanølf og Runicode  🙂

Månevisdom

Månevisdom var engang mere udbredt end i dag.
Her ses to fortællinger om kvinders oplysende erkendelse:

En Gammel Spand.
Bambuspigen.

Fortællingerne beskriver forvandlinger, der befordres af sol-årets 13. måne, der er ny idag. Den Blå Måne. Forvandlingsmånen, der indtræffer hvert tredje år.
I år!
I dag!

Forvandlingens kerne er at være i overensstemmelse med det mytos-mønster, som er livets magi. At erkende Den Store Visdom. Bevidst eller ej 😉
Vejen til visdom(mytos) kan gå gennem viden(logos), som skærper evnen til at ‘se’ naturen – og tolke den.
Se indlægget om Logos og Mytos.

Tiltagende måne lige inden fuldmåne. Anne Voel.

Ved nymåne står solen og månen sammen på dagshimmelen. Månen kan ikke ses, da hun ikke er belyst. Bedstemor Måne står senere og senere op hver dag, så hun ‘sakker’ agterud for Bedstefar Sol, der tilsyneladende har mere travlt. Det indebærer, at månens højre side bliver mere og mere belyst.  Månelyset er tiltagende indtil fuldmåne, hvor hun står alene på nattehimmelen. Den tiltagende månefase.

Fra fuldmåne ‘nærmer’ solen sig igen. Jo tættere Bedstefar Sol kommer, jo mindre lyser Bedstemor Måne. Hendes venstre side belyses, medens skyggen på højre side øges. Indtil nymåne, hvor solens lys kun skinner på hendes bagdel ;-). Den aftagende månefase.

Alle solårets månetider er forbundet til årstidernes livskræfter, som Bedstemor Måne befordrer. Se indlægget En klanmor.

I mørketiden ulmer livskræfterne under jorden og indvendigt i menneskene. Gammelt afvikles, så nyt kan få plads. Forandring!
Under den blå måne går livsprocesserne dybere: Forvandling!

Forandringer og forvandlinger følger mønstre, som er uden for viljens kraft. Det er umuligt at ændre på årstiderne og månens vandring. Men ved bevidst natur-iagttagelse er det muligt at bruge viljen til at indrette sig ærbødigt efter naturens rytmer.

I fortiden var den natur-viden kendt af folk i alle aldre; og til den viden knyttedes visdommen om, hvordan de forskellige lys-faser påvirker naturen – og dermed menneskene. Kvinder kender virkningen på deres frugtbarheds-cyklus; men de færreste forbinder den med Bedstemor Månes dans med Bedstefar Sol.

I alle kulturer har kvinders frugtbarhedscyklus været bundet til månevisdom; men patriarkatismen bandlyste den slags kvindefælleskaber – lad os genoplive feministisk månevisdom!

Se Gudinder og Månekællinger.

Månen om Dagen

månen om dagen
natten er uden stråler
fredet mørkesøvn

Måneport til nyt landskab. Anne Voel.

I den kommende nat kl. 0.32 er solårets 13. måne ny. På den anden siden af jorden. Bedstemor Måne og Bedstefar Sol bevæger sig altså sammen på Fader Himmel over Moder Jord. Om dagen. Så nattesøvnen er fredet !

Den aftagende måne bevæger sig foran solen, som lyser på dens venstre side. Indtil nymåne, hvor de står sammen på dagshimmelen. Derefter vandrer månen bagved solen og bliver belyst på højre side. Tiltagende fuldmåne.

Den 13. månetid forekommer hvert tredje år, og den styrker forvandlingskraften. Metamorfosen. Som kan ske spontant og ubevidst. Men forandringer kan også forberedes, imødegås og hjælpes på vej:

Under den aftagende 12. måne kan et forvandlingsritual forberedes ved ‘selvhjernevask’ (renselse af sindet) 😉 .
Hver dag fokuseres på 3 udsagn:
1. Jeg takker for…
2. Jeg mindsker tilknytning til…
3. Jeg afvikler…
Dag for dag bliver formuleringerne sværere – og dybere. Se indlægget om Forvandlingens Månetid.

Under den aftagende måne produceres 3 x 15 = 45 udsagn, som er brændstof til en bevidst forvandling. Filosofien er, at 1.-erne beskriver det positive grundlag, medens 2.-erne og 3.-erne anskueliggør hindringer, som kræver  renselse – på forskellige planer.

Nymånens ritual er centreret omkring ny-måneskålen med vand. Se indlægget om Måneskålene

Månemagiens kerne er vand-spejling. Ved nymåne og fuldmåne. Her ses to måneskåle: den lyse fuldmåneskål er brændt i bål om dagen under solen – med ilt-tilgang. Den mørke nymåneskål er milebrændt om natten – uden ilt-tilgang. Iltens magi er forudsætningen for liv. Se indlægget om Åndingen.

Måneritualerne er sejd, og højtidens forløb defineres af sejde-mesteren. Se indlæggene om Hilseceremonien og om Sejd. Når spejlingen aflæses, ‘ses’ både lyse og mørke figurer i vandet:

Nymånemagi: vandspejling i måneskål.

Nogle sejdemestre bruger store kedler. Se indlægget om Gundestrupkarret.

Vandspejlingens varsler kan sammenlignes med Rorschach-projektions-magi. Åbenbaring fra mytos.

Enhver metamorfose indebærer tricksterkraft!
Skru ned for forventninger og tag imod det uforudsigelige, skæve og humoristiske. Loke er tilstede i den ægte omvæltning! Se indlægget om Vølven Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ, der forvandledes gennem tre bål. Bistået af Loke 😉

Naturens 13. månefejring indledes i år samme dag som kultur-ritualet for Lyset og Klarsynets kraft. Se indlægget om Lucia.
Hil!

Forvandlingens Månetid

Forvandlingens månetid er ny på Luciadag, 13. december 2023 kl. 0.32.
Solårets 13. måne: Blue Moon!

I dag er årets 12. måne fuld. Den styrker os i at takke, mindske tilknytning og afvikle. Forberedelse til at forandre vore vaner, så vi kan frisættes og forvandles.

Månen bevæger sig langsommere end solen henover himmelhvælvet.
Hver dag står den senere op end dagen før. Det medfører, at månen omkring nymåne er på himlen sammen med solen om dagen. Omkring fuldmåne ses den om natten.
Bedstemor Måne tilbringer altså halvdelen af sin vandring på himlen om dagen!

En månetid varer fra nymåne til nymåne, som er det tidspunkt, hvor månen står præcis sammen med solen på himmelen. Somme tider foran solen, så den skygger for solen: Solformørkelse.
Det vidste folk over hele verden, før kunstigt lys blev opfundet. Oprindelige folk* digtede fortællinger om Bedstemor Måne’s og Bedstefar Sol’s vandringer på Fader Himmel over Moder Jord.

Hver månetid forbindes med en livskraft i samspil solkraften. Vækstsæsonens vekslen. Årshjulet. Fra vintersolhverv til vintersolhverv.
Et solår indeholder 12 – 13 månetider. Den 13. månetid indtræffer hvert tredje år.
I år!

Årets vekslende kræfter indvirker på alt levende – også menneskene.
I indlægget om klanmødre beskrives livskræfterne.
Den 13. månetid falder i den mørke hviletid omkring vintersolhverv. Det er forvandlingens tid. Både i og på jorden. Det stivnede løsnes. Den begrænsende puppe sprænges, og nyt liv frigives. Metamorfose!

Forandring kræver grundig forberedelse. Den kunne omfatte et renselsesritual med daglig nedskrivning og implementation under den aftagende 12. måne:
Jeg takker for…
Jeg mindsker tilknytning til…
Jeg afvikler…

Tiden er inde til at skifte vaner, ham og livsindstilling i mørketidens fred og ro.
Alt har sin tid 😉

* The 13 Original Clanmothers (Jamie Sams).

Tretten Livsfaser

Tretten Livsfaser er skelettet i en fortælling, der vil mytificere og ritualisere menneskelivet fra fødsel til død. Forløbet parallelliseres med de 13 månetider og jordens frugtbarhed gennem årshjulet.

Udviklingspsykologiens forskellige grene beskriver forskellige antal udviklingsfaser, som mennesker gennemgår. De beskrives ved fysiologi, sociologi og spiritualitet med henblik på at systematisere og forklare menneskers logos-oplevelser af sig selv og hinanden.

Men måske kunne livet ses med mytos-øjne?

De 13 faser kunne deles i indledning (5), højdepunkt (3), udledning (5), hvor indledningen og udledningen gennemgår de samme fem faser i omvendte rækkefølge:

Fødsel

5 indledningsfaser:
1.   Oralfasen
2.   Analfasen
3.   Kønsfasen
4.   Socialiseringsfasen  (skolegang)
5.   Pubertet

3 midtfaser:
6.   Jomfruelighed (madonnaen/gudeyndlingen)
7.   Elskov (skøgen/forføreren)
8.   Yngelpleje (moderen/faderen)

5 udledningsfaser:
9.   Klimakterie
10.  Afsocialisering (arbejdsophør)
11.  Afsexualisering
12.  Kropsafvikling
13.  Opløsning

Død

Sigmund Freud mytificerede fase 2 ved at tilknytte Ødipus-myten. Om yndlingen, der blev kønsbevidst ved at dræbe faderen og have sex med moderen. Selvom hans akilles-sene blev skåret over, så han ikke kunne gå. Formålet var at hindre en delfisk spådom i at opfyldes.
Myten indeholder dramatiske forviklinger
og sfinksens gåde:
Hvad har én stemme, først 4 ben, så 2 ben og til sidst 3 ben?
Ødipus svarede:
Mennesket, som kravlebarn, opret voksen og stokbærende gamling.
Da Ødipus indså sine handlinger, stak han sine øjne ud.

Ødipus-fortællingen kan gælde for både kvinder og mænd; selvom Jung har forsøgt at indføre en Elektra-parallel 😉

Min vision er at knytte myter til alle 13 faser og forbinde dem til årets 13 månetider, hvorunder vi så kan ritualisere, at vi bevæger os fra fødsel til død.
Den nordiske sibylle, naturkvinden Sif, skal være den gennemgående fortæller af alverdens myter og varsels-dyre-fabler, som (gen)digtes ind i en nordisk kontekst. I årstidens, livsalderens og månetidens natur.

Eksempler:  Den kloge gamle kone og Skildpaddes historie.

Vævekællingen

Vævekællingen er månetidernes 10. klanmor. Hun er den arketypiske kunstner, der væver mønstre mellem mytos og logos. Hendes kraft er skaberevnen, som omfatter BÅDE nedbrydning OG opbygning – med henblik på overlevelse.  I de kommende 7 generationers perspektiv.

Edeerkoppespind
kvindevæveri – forbundne skæbnetråde – edderkoppens kunst

Edderkoppens spind er symbolet på fortællinger og netværksmønstre i mytos, der skaber orden, rytme og mønster i hverdagens logos.

Myten om den vævende klanmor handler om at vandre ad ukendte stier, at samle forefaldende inspiration og at forglemme sig selv i den skabende proces.
Den shamaniske gave er at fare vild undervejs for at finde hjem igen – ved at gennemgå vejen baglæns. Ligesom at samle en kurv fuld af fund og finde hjem ved at se på fundene og erindre findestederne.

Måneskåle
Vævekællingens måneskåle og søstjerne.

Vævekællingen er også pottemager. Hun opgraver leret, former måneskålene og brænder dem over og under jorden. I pagt med de fire elementer og Det Store Mysterium: jord, vand, luft, ild og livskraft, som symboliseres ved havets søstjerner.

Idag indtræffer skaberiets nymåne, og måneceremonien indeholder tolkning af de spejlinger, som vandet i den jordbrændte nymåneskål viser.
Glædelig nymåne!

Se også  MønstervæverenArakneMånevisionen,   Syv generationer  MåneskåleneDe 13 månekællinger  og  Den Gamle Spand 😉

In Memoriam:
Jamie Sams  (1951 – 2020)

Jamie Sams
Jamie Sams 1951 – 2020

The 13 Original Clan Mothers

Solsortens Klimaopsang

Solsortens klimaopsang er kopieret fra solsort.dk:

Klimakrise   – du kan gøre noget…

Klima-krisen er større end Corona-krisen.
Men den fylder mindre, da det tager år
før vi ser resultaterne af vores handlinger.

Fakta om situationen som gør, at vi må handle nu:

Som individer i samfundet kan vi gøre stor en forskel:

  • Sæt dig ind i situationen, og del viden: snak med dine venner om situationen. Når man kigger på fakta, så er problemet så stort, at vi helst vil lukke øjnene og fortrænge det.
  • Stem med dine penge, flyt pensionsopsparing og investering til bæredygtige investeringer. Prioritér bæredygtighed og klima i adfærd og forbrug.
  • Fokusér på, at hjælpe virksomheder og organisationer, som du befinder dig i, med at få et større klimafokus. I dag er dette også en konkurrenceparameter.
  • Vær aktiv i bevægelser eller organisationer, der arbejder for et bedre klima.

2020 – 07 – 28
solsort.dk

Måneskålen

Måneskålen eller vølvegryden er den nordiske udgave af The Medicine Bowl. Den er Seeren(M/K)s visions-redskab i den kommende månetid, der indeholder nymånen og fuldmånen før Voldermissen og Vårfesten. Skålen kan også virke som ‘heksekedel’, The Celtic Cauldron.
Ligesom Gundestrup-karret:

Skål-ritualet er kernehandlingen i ceremonierne i Seer-månetiden.
Ceremoniernes gang omfatter de indledende rensninger, ofringer, hilsener, båltænding og de sædvanlige udledninger efter skål-ritualet.
Sprækken til Drømmetidens mytosverden åbnes i ærbødighed for de 5 elementer: jord (skål af ler, metal eller glas), vand (skålens indhold), luft (bevidst åndedræt), ild (bål, stearinlys) og livskraft (rytmiske lyde).

I den tibetanske Bön-tradition forbindes de 5 elementer med de fem sanser ved en meditation, som udføres ved, at man lægger hændernes 10 fingre på sit eget ansigt:

Jorden,  følesansen,  lillefingre på hagen.
Vandet,  smagssansen,  ringfingre på munden.
Luften,  lugtesansen,  langfingre på næsen.
Ilden,  synssansen,  pegefingre på øjnene.
Livsrummet,  høresansen,  tommelfingre på ørerne.

Meditationen virker i alle mennesker, der overgiver sig til den.
Også ved påkaldelse af klarsynsdrømme uden måneskålens vand.
Seer-ritualet er personligt (ikke socialt), da det handler om at besøge ens egen mytosverden. The Sacred Personal View (SPV) of the Great Mystery. Det Numinøse Mytos Mønster.

Min måneskål kom til mig, inden jeg stødte på Seer-ritualet. Lig et under kom der ikke blot en, men to kupler, som formede sig i mine hænder og blev brændt i bål.
Den lyse fuldmåne-skål blev brændt over jorden i et buldrende ilt-rigt bål, der blev fodret et helt højtids-døgn:

Den  mørke nymåne-skål blev brændt samtidig i en ilt-fattig mile under jorden:

Ritualet er at ‘se’ og tyde Drømmetidens manifestationer i vandet. Symboltolkning.

fem elementer
mytosmønsterets visdom
måneskålesyn

Læs også om månen i En Gammel Spand og om Månekællingerne.

Min Månevision

Min månevision og mission handler om at finde ord, der kan beskrive månetidernes udviklingskræfter i sammenhæng med jordens biologi gennem året.
I dag er solårets anden måne ny, og den er forbundet med at ordne tidligere års erfaringer til viden, der kan anvendes i år. Medens livskræfterne ulmer i jorden.

Sammenhængen mellem Bedstemor Månes visdomskraft og Moder Jords livsytringer gennem de 12-13 månetider kunne formuleres således:

1. Åbne … Dvale
2. Vide … Ulmen
3. Balancere … Vågnen
4. Se … Spiring
5. Lytte … Vækst
6. Fortælle … Blomstring
7. Elske … Befrugtning
8. Hele … Frugtsætning
9. Kere … Modning
10. Omskabe … Forfald
11. Magte … Hvile
12. Takke … Død
13. Forvandle … Mutation

Inspireret af The 13 Original Clan Mothers
– og omplantet af min mytos til dansk natur 😉

Under de første seks månetider (hvide og grønne) fra vintersolhverv til sommersolhverv er de biologiske kræfter udadvendte, udvidende og opstigende. I andet halvår er livsstrømmene indadvendte, sammentrækkende og nedstigende gennem de gule og røde måner.
Menneskets biologiske liv gennem et år følger naturens rytme.
Se også Månens Årscyklus.

Udviklingen af menneskers visdom er derimod indadvendt i begyndelsen og udadvendt i slutningen af solåret.
I første halvår handler det om at være relativt passiv og modtagende: åbne, erindre/vide, balancere/vælge, se/indse, lytte og medleve/fortælle.
Derefter følger det aktive og givende halvår: elske, hele, forene/samle, omskabe/genbruge, magte, og takke.
Hvert tredje solår indeholder en trettende månetid (den blå måne), som indebærer forvandling.

Bedstemor Månes farver afspejler Fader Himmels humør gennem årets nætter; og Moder Jords farver skabes af Bedstefar Sols dagslys gennem årstiderne. Farverne er forskellige fra sted til sted, da de udtrykker den lokale natur.

Bevidstheden om at være synkron med jordens biologi og månens faser kan være en stærk ledetråd gennem årets rytme, hvis udsving påvirker krop og sind ligesom flod og ebbe.

rytmer i bølger
indadvendt og udadvendt
månen og jorden

Skild-Padde’s Historie

‘Hvordan Padde fik sit Skjold’ er en af oprindelige folks naturmyter.
Her fortælles den for børn – OG voksne – som et oplæg til at tegne:

I tiden inden de tobenede satte deres fødder på Moder Jord, levede Padde ved hvirvlende vand omkring en ø. Den var nøgen ligesom Firben og deres vekselvarme fætre og kusiner, så den havde bygget en lille jordhytte, den kunne møve sig ind i. På kolde dage lå den i Moder Jords favn. På varme dage gik den ved vandet og samlede skaller til det mosaikmønster, som prydede jordhulens gulv, loft og tag. Hvor hulens tag mødte jorden, lå en skal for hver af månetidernes ny og næ gennem året. En blå månesten sad over indgangen. Taget glimtede af perlemor, når Bedstemor Måne skinnede på den kunstfærdige kalendermosaik.

En dejlig sommermorgen trængte varmen ind i Paddes hule sammen med naturens dufte og lyde. Langsomt strakte Padde sine kølige og stive lemmer ud i verden, hvor den blev mødte af Ørns hyldest-skrig: “Morgenen er vidunderlig, livet er skønt!” Ørn svævede frit over landskabet, hilste på store og små og huskede alle på livsglæden. Padde ville gerne være et væsen, der spredte glæde.

Senere på året oplevede Padde, at jorden rystede og skallerne klaprede, så den skyndte sig (langsomt) ud af hulen. Lige ved siden af den groede et meget højt kogletræ med modne frugter i toppen. Elg stod fast på sine fire ben og bankede geviret ind i træstammen, så koglerne hamrede ned på jorden. Straks efter strømmede skovens gnavere og andre sultne dyr frem og samlede den gode mad. Padde ville gerne være et væsen, der spredte mad.

Få dage efter genlød skoven af en frygtelig ballade. Egern var i drillehumør og skabte krig mellem de flyvende og de firbenede. Skrig og skrål og vrede fyldte luften. Uroen gennemtrængtes af en voldsom brølen; og så blev alt stille. Sindigt vandrede Bjørn mellem de stridende parter, bad dem holde fred og sørge for at samle forråd til den kommende dvaletid. Padde ville gerne være et væsen, der spredte fred.

Padde ville så gerne gøre godt for vennerne i skoven, men den kunne ikke flyve højt og sprede glæden over livets skønhed eller sørge for maden til dyrene eller oprette freden blandt levende væsner. Den møvede sig ind i sin jordhule og tænkte over, hvordan den kunne bruge sig selv til gavn for medskabningerne.

Men skønheden, madglæden og freden varede ikke ved. En hujende blæst blev til en hylende storm med lyn og torden. Langt borte slog lynet ned, og en lille duft af røg varslede katastrofe. Snart bølgede sort røg mellem træernes stammer. Ilden nærmede sig langs jorden ned gennem træernes toppe. Et lyn slog ned i et træ, der væltede ned på Paddes skalbeklædte jordhytte. Padde var nær blevet mast; men den lå levende fastklemt under skallerne.

Røgen formørkede dagen, og Padde brugte alle sine kræfter, der var flere, end den selv troede, på at klemme sig ud under den tunge stamme. Moder Jord var blød og gav efter, så Padde slap fri. Langs det hvirvlende vands bredder var en kaotisk sammenstimlen af væsener, der var flygtet fra ilden. De dyr, der kunne svømme, flygtede ud til øen; men skovens andre småfolk var ude af sig selv af skræk.

Padde var heller ikke helt sig selv. Den følte sig ør og tung efter at have være fastklemt og havde svært ved at bevæge sig. Pludselig opdagede den, at skallerne fra jordhulen sad fast! De var klemt sammen til et skjold, der dækkede Paddes nøgenhed. Den var blevet til Skjold-Padde!

Inde i skjoldet var Padde forvirret, indtil småfolkets skrigeri trængte ind. Så vidste den, at tiden var inde. Forsigtigt kravlede den ned til vandkanten, hvor den lod småfolk klynge sig sammen overalt udenpå og indeni skjoldet. Så padlede Skjoldpadde dem over til øen. Den blev ved og ved og ved, indtil alle de små var reddet; og så kom ilden raserende. Ovre fra øen kunne de alle se, hvordan flammerne åd skoven og det væltede træ, der klemte skallerne fast på Padde.

Regnen kom, og ilden døde. Røgen blæste væk, frø spirede og træerne satte nye skud. En ny tid kom, og livet genopstod. Skjoldpadde sejlede de små folk tilbage til skoven, hvor de glædede sig over hver morgen, nød naturens mad og holdt fred med hinanden.

En dag vandrede Skjoldpadde langs bredden til det hvirvlende vand og opdagede en lille jordhytte.  En nøgen Padde puslede med det fineste mosaikmønster. Skjoldpadde samlede en mundfuld skaller, der skinnede som perlemor og gav dem til den nøgne. Inden længe lå deres æg i Moder Jord. Da børnene klækkede, var de alle skjoldunger, og derfra stammer alle jordens skjoldbeklædte Skildpadder.

Tegn en ‘SkjoldPadde’ !

Den efterfølgende udstilling indebærer en samtale, der kan handle om paddernes køn M/K, ‘småfolk’ (insekter/edderkopper/feer mv.), årstiderne, bæredygtighed før og efter de tobenedes opdukken – og selvfølgelig Skildpadde’s skjoldmønster.