Hellig Helende

Hel i Bork Vikingehavn.

helende hellig
Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang

Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal gemmes eller glemmes. Både det synlige onde og det u-synlige gode. Hel ser alt i dobbelt perspektiv, fordi hun er oplært af sin tricksterfar Loke og sin jættemor Angerboda, som fejres i Niflheim ved vintersolhverv.

Hel er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen i havet, og hendes anden bror Ulven blev bundet, gav han Underverdenen til Hel  – og magt i alle ni verdener. Til gengæld fik han hendes to ravne. I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af verdens tre livskilder ved rødderne af Yggdrasil.

Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks. Alt hos Hel betvivler den tilsyneladende virkelighed. Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen er Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.

Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer slippes. Mange mennesker i Midgård bliver skygger af grådighed; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye verden. Resten komposteres.

De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel med Sejd. Gjaldrende sange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom ses uden jordoverfladens forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Muspelheim ved sommersolhverv.

Læs om Balders vej til Hel her.

Den Hvide Ravn

Den Hvide Ravn – i runebommens rensdyrskind

Da Store Ånd havde skabt Moder Jord, blev Ravn sendt på opdagelse i skaberværket. Svævende gennem skyerne, fik den farve af hvide snefnug. Hvert eneste af dem var enestående – ligesom alt det andet skabte. Hvide Ravn priste sin Skaber – og det mangfoldige liv.

Hvide Ravn fløj over landskaberne, og Store Ånd gav den en åndefælle*, hvorpå den kunne lande og hvile. Hvide Ren levede med sin flok, der græssede det  land, som ravnen anviste. Alle skabninger fløj, løb, svømmede, legede, spiste, sang, formerede sig – og priste Skaberen.

Så kom dagen, da de to-benede blev skabt. De fik farver af det land, de beboede; og de fik ild-gaven. De var sultne, og Store Ånd sørgede for, at Rensdyr-folket ville give dem varmt tøj og fulde maver. Men de måtte ikke røre Hvide Ren, fordi uden den ville de være fortabte.

En morgen vågnede Hvide Ravn af sin søde søvn på Rens bløde ryg, rystede vingerne og fløj højt for at søge græsning. Deroppefra sås mennesker, som ikke ærede skaberværket. De jagtede mere, end de kunne bruge uden hensyn til medskabningerne. Dynger af skrald og aske hobede sig op bag dem.

Disse grådige og onde to-benede fik øje på Hvide Ren, og de tog dens ånd, kød og pels. Uden tak lod de ubrugte rester rådne på aske-dækket jord, medens den forvildede rensdyr-flok buldrede omkring. Moder Jord skælvede.

Store Ånd græd af sorg og vrede, og tårestrømmene oversvømmede landskaberne.
Gennemblødt og udmattet måtte Hvide Ravn lande i mudder, skrald og aske, der oversprøjtede dens hvide fjerdragt.

En båd kom sejlende med en viis gamling, der reddede, rensede og fodrede den smudsige ravn. Gamlingens opgave var at samle godhed; men der var kun lidt at finde. Ondskab havde bredt sig. I en lang fremtid måtte Moder Jord affinde sig med den grådige ondskab gennemsyrende den nøjsomme godhed.

Efter en tid hos den viise gamling, vendte Hvide Ravn tilbage til Skaberen, som siden da kun skabte sorte ravne for at huske menneskene på deres onde gerninger.
Sorte ravne varsler onde tidender. Lyt!

En dag vil menneskenes længsel efter godhed blive så inderlig, at Store Ånd vil sende Hvide Ravn tilbage med gamlingens visdom.

Sådan taler Hvide Ravn under Snefnug-skyen i den samiske runebomme.

Hvide Ravn

Runebommen er genskabt af shamantrommer.dk.
Læs også Runebomme.

* Hvide Ravne fløj over mange landskaber og fik åndefæller blandt de lokale hovdyr: Hvide Ren, Hvide Bison, Hvide Moskus, Hvide Kronhjort, Hvide Lama, Hvide Næsehorn, Hvide Kamel, Hvide Ko, Hvide Elefant – osv.
Overalt på Moder Jord venter åndefæller på Hvide Ravns genkomst med gamlingens visdom..

Moder Jords Medicin

Moder Jords Medicin er den visdom, som naturen åbenbarer til dem, der kan tie, lytte – og ‘se’.
Visdommen er sær-egen for hvert eneste menneske, der ærbødigt kan forbinde sig til omgivelserne med krop-bevidstheden og natursansen.
Den opmærksomhed heler også Moder Jord.
Gensidig magisk udveksling.

Eksempler på Naturens Medicin (klik på link!):

Lokale Kraftdyr.
Spættens Medicin.
Ørentvistens Medicin.

tie lytte se
åbning af sjettesansen
krop-jord-dialog

Vejens Udspring

Vejens Kilde, Yuan Dao, er titlen på et oldgammelt kinesisk skrift, som forsøger at beskrive Tao’s ur-essens. Skriveren var Liu An, som fødtes år 179 før Kristus. Han levede 57 år i kejserlige omgivelser; og da han havde gjort, hvad han kunne med sit liv, begik han selvmord. Datidens kinesiske kultur havde andre værdinormer end nutidens.

Yuan Dao omfatter mytologier/mytos og livsaspekter/logos, som afspejler Tao, der ikke kan sættes ord på. Levekunst uden domme, fordomme og fordringer. Lutter hengivelse til den strømmende livskraft – med sans for dens manifestationer. Uden hensigter, lyster og begær. Kunsten at være og at leve mytos i logos. Simple Living.
Se indlæg om Logos og Mytos.

At forsøge at sætte ord på ‘Tao’ kan sammenlignes med at dykke ned i en uendelig kinesisk æske. Under hvert låg afsløres endnu en magisk æske. Ligesom fraktal-matematiks åbning af ‘Søhestenes Rige’. Skabelsens ubegribelige orden. Den er også menneskets lod, der imidlertid adskiller sig fra andre livsmanifestationer ved muligheden for Ægte Kærlighed.

levekunstens vej
mellem jorden og himlen
uransagelig

i søhestenes rige
kærlighedskrinkelkroge  

Læs også indlæg om
Dokkodo, On Or Off, Hjertesutraen, Zen, Vismanden, og Mytos og Mønstre!

Østen for Månen

Østen for fuldmånen og vesten for solen vandrede jeg langs havet, medens den opgående Bedstefar Sol skinnede på den nedgående Bedstemor Måne.

Nattens opskyl medbragte gaver fra tidernes morgen; og i rav-opskæringen lå en forstenet kogle*.
Skabelsens perfekt spiraliserede form – med henblik på at beskytte nyt liv i de nøgenfrøede.

Men da den store katastrofe indtraf for 40+ millioner år siden, landede koglen, harpiks og andre planterester under tryk og varme, som forvandlede alting.
Dybt i Moder Jord.

Af og til bringer havet en hilsen fra dybet for at huske os på Den Store Sammenhæng:

i havets opskyl
gaias vise kogleri
skabelsens mønster

Myten om Freja fortæller, at da hun græd gyldne tårer, blev de til rav i havet og guld på jorden.

* Araucaria sp.

Julen er Stjernetid

Julen er stjernetid, fordi Sol-stjernen genfødes. Vintersolhverv.
Men yule-fortællingen omhandler også andre stjerner:

For omkring 202 dekader siden mødtes 2 planet-stjerner på himmelhvælvet. Det havde 3 vise mænd fra Østerland forudset.

De var måske tibetanske lamaer, som fulgte stjernernes anvisninger på genfødslen af en tulku, et oplyst menneske. I Bethlehem fandt vismændene  det nyfødte lys-menneske, som de ærede med guld, sød røgelse og bitter myrra. Det siges, at de tog barnet med sig og underviste det, indtil teenage-drengen rejste tilbage til sin families tempel.

Den lysende dobbeltstjerne over Bethlehem var et møde mellem planeterne Saturn og Jupiter (Kronos/Zeus = Tiden/Magten). Faderen og Sønnen i romersk/græsk mytologi. Under Far/Søn-stjernen manifesterede den Hellige Ånd sig i det oplyste barn. Den Patriarkalske Treenighed!

Men samvirket mellem Faderen, Sønnen og Helligånden medførte, at Moder Jord blev ‘glemt’, så Livet kom ud af balance. Hun var Gaia, alle tings ophav, men hendes jordiske naturkraft blev ignoreret.

I skyggerne af usynliggørelsen overlevede Moder Jords livskraft som Natteheksen. Hun er aktiv i mørke; og hun kæmper for det ærbødige, bæredygtige og fredelige sam-liv.

Nordiske myter fortæller, at de to planetstjerner er Jætten Tjasses øjne. Han var far til Skade, som er symbol på kvindens befrielse fra patriarkatet. Hendes hjælper var tricksteren Loke, der bortførte hende i en nød. Skade er en af Natteheksens fremtoninger.

mønstre i mørke
himmelens stjernevrimmel
underjordisk liv

Læs også højtidens norrøne fortælling:

The Lovestory of Angerboda & Loke.
Uddrag af bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester.

Hil Moder Jord
og julenissen Loke under Yule-højtiden!