Haiku og Stavbærere

  • i solopgangen
    mytosdigte udveksles
    stavbærermøde

Haiku opstod blandt japanske stavbærere. De var omvandrende nonner og munke, der fungerede som naturlæger/shamaner/vølver. Når de mødtes, udvekslede de fortællinger om mytos-bevidstheden og veje til satori.

Fortællingerne handlede om naturen, dens kræfter og evnen til at ‘se’ dem.
Med tiden forfinedes fortællingerne, og de forkortedes til symboler. Haiku-digtningen opstod.

Den mest kendte  haikudigter var Basho, hvis virke beskrives i indlægget Basho.

Basho
Stavbærerende haikuopfinder 😉

Tretten Livsfaser

Tretten Livsfaser er skelettet i en fortælling, der vil mytificere og ritualisere menneskelivet fra fødsel til død. Forløbet parallelliseres med de 13 månetider og jordens frugtbarhed gennem årshjulet.

Udviklingspsykologiens forskellige grene beskriver forskellige antal udviklingsfaser, som mennesker gennemgår. De beskrives ved fysiologi, sociologi og spiritualitet med henblik på at systematisere og forklare menneskers logos-oplevelser af sig selv og hinanden.

Men måske kunne livet ses med mytos-øjne?

De 13 faser kunne deles i indledning (5), højdepunkt (3), udledning (5), hvor indledningen og udledningen gennemgår de samme fem faser i omvendte rækkefølge:

Fødsel

5 indledningsfaser:
1.   Oralfasen
2.   Analfasen
3.   Kønsfasen
4.   Socialiseringsfasen  (skolegang)
5.   Pubertet

3 midtfaser:
6.   Jomfruelighed (madonnaen/gudeyndlingen)
7.   Elskov (skøgen/forføreren)
8.   Yngelpleje (moderen/faderen)

5 udledningsfaser:
9.   Klimakterie
10.  Afsocialisering (arbejdsophør)
11.  Afsexualisering
12.  Kropsafvikling
13.  Opløsning

Død

Sigmund Freud mytificerede fase 2 ved at tilknytte Ødipus-myten. Om yndlingen, der blev kønsbevidst ved at dræbe faderen og have sex med moderen. Selvom hans akilles-sene blev skåret over, så han ikke kunne gå. Formålet var at hindre en delfisk spådom i at opfyldes.
Myten indeholder dramatiske forviklinger
og sfinksens gåde:
Hvad har én stemme, først 4 ben, så 2 ben og til sidst 3 ben?
Ødipus svarede:
Mennesket, som kravlebarn, opret voksen og stokbærende gamling.
Da Ødipus indså sine handlinger, stak han sine øjne ud.

Ødipus-fortællingen kan gælde for både kvinder og mænd; selvom Jung har forsøgt at indføre en Elektra-parallel 😉

Min vision er at knytte myter til alle 13 faser og forbinde dem til årets 13 månetider, hvorunder vi så kan ritualisere, at vi bevæger os fra fødsel til død.
Den nordiske sibylle, naturkvinden Sif, skal være den gennemgående fortæller af alverdens myter og varsels-dyre-fabler, som (gen)digtes ind i en nordisk kontekst. I årstidens, livsalderens og månetidens natur.

Eksempler:  Den kloge gamle kone og Skildpaddes historie.

Nordisk Gudindekraft

Nordisk Gudindekraft i Solhjulets Myter er titlen på Hanna Snorradóttirs ‘kraftværk’:


Bogen er et unikt manifest, der ved nordisk mytologi befordrer
1 .  kvindekraften og dens balance med mandekraften,
2 .  mytos-bevidsthed som kilde under logos-handlinger
og
3 .  fokus på et mangfoldigt og bæredygtigt syn på Moder Jord!

Bogen kan købes her.
God fornøjelse!

Vævekællingen

Vævekællingen er månetidernes 10. klanmor. Hun er den arketypiske kunstner, der væver mønstre mellem mytos og logos. Hendes kraft er skaberevnen, som omfatter BÅDE nedbrydning OG opbygning – med henblik på overlevelse.  I de kommende 7 generationers perspektiv.

Edeerkoppespind
kvindevæveri – forbundne skæbnetråde – edderkoppens kunst

Edderkoppens spind er symbolet på fortællinger og netværksmønstre i mytos, der skaber orden, rytme og mønster i hverdagens logos.

Myten om den vævende klanmor handler om at vandre ad ukendte stier, at samle forefaldende inspiration og at forglemme sig selv i den skabende proces.
Den shamaniske gave er at fare vild undervejs for at finde hjem igen – ved at gennemgå vejen baglæns. Ligesom at samle en kurv fuld af fund og finde hjem ved at se på fundene og erindre findestederne.

Måneskåle
Vævekællingens måneskåle og søstjerne.

Vævekællingen er også pottemager. Hun opgraver leret, former måneskålene og brænder dem over og under jorden. I pagt med de fire elementer og Det Store Mysterium: jord, vand, luft, ild og livskraft, som symboliseres ved havets søstjerner.

Idag indtræffer skaberiets nymåne, og måneceremonien indeholder tolkning af de spejlinger, som vandet i den jordbrændte nymåneskål viser.
Glædelig nymåne!

Se også  MønstervæverenArakneMånevisionen,   Syv generationer  MåneskåleneDe 13 månekællinger  og  Den Gamle Spand 😉

In Memoriam:
Jamie Sams  (1951 – 2020)

Jamie Sams
Jamie Sams 1951 – 2020

The 13 Original Clan Mothers

Dokkōdō

Dokkōdō er 21 retningslinjer for enegængere. De blev formuleret af Miyamoto Musashi (1584 – 1645), der var japansk ronin (herreløs omvandrende kriger), forfatter, maler og buddhistisk tænker.


Her er min fordanskede nutidsfortolkning:

1.  Se alle ting, som de er.
2.  Undlad adspredende fornøjelser.
3.  Se helheder og undgå at handle på følelser.
4.  Tænk let over dig selv og dybt over verden.
5.  Opløs dine ønsker og begær.
6.  Lær af fortidens fejltrin – fortryd ikke.
7.  Gennemsku misundelse – og slip.
8.  Anerkend tab og adskillelse – og gå videre.
9.  Afkod din harme og beklagelser – ti stille.
10.  Kend din krops lyster og styr dem.
11.  Vær nøgtern uden fordomme for eller imod.
12.  Føl dig hjemme overalt og ingen steder.
13.  Indtag kun nødvendig mad og drikke – langsomt.
14.  Afgiv det, du ikke behøver.
15.  Følg din egen overbevisning – ikke omverdenens.
16.  Begræns dine redskaber(våben) til de nødvendige – brug dem perfekt.
17.  Se døden i øjnene – og lev med den.
18.  Skil dig af med dine ting og jord, når du ældes.
19.  Respektér Buddha og guder – forvent intet.
20.  Bevar værdigheden – også under kroppens forfald.
21.  Hold dig til din vej.

Dokkōdō kan ses som en krydret udlægning af de 8 bud på den buddhistiske gyldne middelvej, der går ud på at undgå tilknytning.
Filosofien gælder nok også for Regnbuens, Shambhalas og Folkvangs krigere…   😉

Det meste er indeholdt i gamle klitboers livsfilosofi:
Vær nøysom – å pas dæ siæl!

Haikudigteren Basho (1644 – 1694) kan have været inspireret af Dokkōdō, da han blev født året før Musashi døde.

en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
(Basho)

Shambhala-krigerens dans

Shambhala-krigerens dans er et ritual, hvor kroppens bevægelser fremfører håndtegn (mudra). Hændernes stillinger symboliserer krigerens to våben: den ene hånd forestiller medfølelsen, og den anden hånd illustrerer visdommen.

Dansen afbilder myten om  Shambhala, som fortæller, at hinsides alt findes Den Uendelige Sammenhæng, som ikke berøres af menneskenes værdinormer om godt og ondt.
Oplyste mennesker kan sanse den og trække den ind i ‘virkeligheden’.

Kernen i myten er, at ondskaben og lidelsen skabes af mennesker – og derfor kan elimineres af mennesker. Med visdom og medfølelse. Ægte kærlighed. Dalai Lama praktiserer den filosofi.

Vegvisir og Udesidning

Vegvisir og Udesidning er beskrevet i to tidligere indlæg. Vegvisir kan bruges som kompas under en udesidning. En visionsrejse i den nordiske mytologis ni verdener, som her beskrives i skelet-form.

Der var engang et menneske, som for vild i sig selv. Fornemmelserne for op og ned, ude og inde, lys og mørke var forduftede. Tilbage var dog følelsen af at være midt i noget etellerandet.

Mennesket sad uden vådt og tørt. Omkring den siddende spirede otte verdener, der groede som en stjerne med vidt forskellige grene.

   1.  Koldt mørke i nord. Sansningen af op og ned. Niflheims verden af intethed.  Angerboda og hendes tre små børn: datteren, ulven og ormen.

    2.  Svagt lys i NØ, hvori skygger kunne skelnes. Tidsfornemmelsen. Helheim og Hel, ung og gammel, levende og død. Det, der havde været – og det, der skulle blive.

    3.  Lys og milde vinde fra øst under himmel. Sanserne vækkes og glæden vågner spredes fra Vanheim.Glæde vækkes af sanserne , der groede med fremtoningen af skaberværket. Menneskets sanser åbnede sig, og Freja viste sig i al sin sanselighed. Kærlighedsgudernes frugtbare Vanaheim blev synligt.

Mennesket registrerede sine sanser, og de overjordiske småfolk blev mærkbare. De kunne fornemmes som lyde, dufte og flygtige synsindtryk. Væsnerne føltes på huden og kunne endog smages, som om de gennemtrængte kroppens ydre grænser. Alle sanser samlede sig om visionen af et gyldent æble, der blev tilbudt af Idun i Alfheim.

Så kom varmen bølgende fra syd. Buldrende ildtunger slikkede mod himmelen fra tre vulkanlignende bål. En kvindeskikkelse vandrede fra bål til bål til bål, og derefter trådte hun frem, strålende og ren. Mennesket følte sig smittet af hendes genoplivelse, og ny inspiration blev vakt. Gullvejg genopstod af Muspelheims flammer.

Dernæst opdagede mennesket jordens forstenede fortid, hvori de underjordiske småfolk boede. Svartalferne var dværgene, der forvandlede metaller til alskens brug for mennesker. Hårde metaller til kamp for det daglige brød og krigsvæsen. Bløde metaller til pynt og forførelse. Ved Svartalfheim stod Sif med sit gyldne hår.

Visionen førte da menneskets opmærksomhed til krigsgudernes verden. En ustyrlig tumlen og kaotiske dramaer udspillede sig. Råb og tænders gnidsel fyldte luftrummet og gav genlyd i jordsmonnet; mennesket blev lamslået gudernes væsen. Midt i kaos fandtes dog ro omkring den myndige Frigg med hendes sønner omkring sig i Asgård.

Mørke sænkede sig over mennesket, der nu var klar over op og ned, ude og inde, lyset og mørket. Den sidste retning fuldendte helheden af modsætninger. Det flydende og det faste i forandring. En ny runde i spiralen tilbød sig, og Skade åbenbarede den jættestore kraft: evnen til at vælge sin egen eksistens! Hun valgte livet i Udgård.

Sådan fortælles den helende vision om mennesket, der finder sig selv og sin vej. Med erkendelsen af Midgård, menneskenes verdensillusion.
Vegvisir kan vise retningerne; men hvert menneske går sin helt egen vej.

Indfald og Udfald

‘Indfald og Udfald’ er titlen på Asger Jorns bog (1972) til folk, der er “analfabeter i at læse billeder”!
Den farverige kunstner tager os ved hånden og fortæller, hvad han ser i 231 værker, hovedsageligt relieffer med mytologiske og religiøse motiver.

Vi ser på prægtige skægvækster og indviklede hårpragter, strittende tommelfingre, hoveder, der hviler i hænder, og løse hoveder.
Jorn gengiver folkeeventyret om Guldhovedet, der ligner Den Lille Hvide Kat:
En yngste søn falder i et hul i skoven, og i  stedet for en kat møder han et guldhoved i det underjordiske slot. Ungersvenden beviser sin troskab gennem  drabelige prøvelser og vinder en hel skønjomfru.

Fantasirejsen omfatter også fabuleringer omkring Gundestrupkarret, brakteater, båndslyng, skrifttegn som billedelementer, udfald mod kunst-akademikere og meget mere.

En gang imellem tager jeg ‘Indfald og Udfald’ ud af reolen. Hver gang ser jeg noget, jeg ikke så gangen før; og når jeg lukker bogen, har jeg flere spørgsmål end svar.
En anbefalelsesværdig af-analfabetisering!

Bogens sidste sætning:
‘Indfald og udfald virker da som affald, et påfaldende ordspil, der sikkert vil glæde mange.’

indfald og udfald
optur følges af nedfald
landing som affald