Klik på tidligere indlæg om Allehelgen, Samain, Halloween og Mørkefesten:
De 8 Årstidsfester
Allehelgen og Samain
Vedbend og Kristtorn
Hans og Mosetrolden
Myten om Skade
Mørkefest for børn
Hel Hellig Helende
helende hellig
Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang
Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal glemmes, gemmes og genfødes. Også det u-synlige gode. Hels fremtoning udstråler liv og død; og hun ser alt i det dobbelte perspektiv, som hun har lært af sin tricksterfar Loke og af sin jættemor Angerboda, der fejres i Niflheim ved vintersolhverv.
Skyggernes dronning er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen Jørmungand i havet, og hendes anden bror Ulven Fenris blev bundet, gav han Underverdenen til Hel . Hun regerede i Helheim, og hun fik en viis magt i de andre 8 verdener i samklang med sin far Loke. I bytte fik Odin hendes to ravne.
I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af de tre livskilder ved Yggdrasils rødder. Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks; og hos Hel betvivles den tilsyneladende virkelighed.
Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen kaldes Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.
Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer afvikles og slippes. Aflives.
Grådigheden gør mange Midgårdsmennesker til skygger; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn (Krigs-Vred) og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Resten komposteres.
De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel ved Sejd. Vardlokkur-kraftsange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom kan ses uden Midgårds forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Musplheim ved sommersolhverv.
Læs om Balders vej til Hel her.
Læs også om Hels medsøstre Hekate og furierne her.
Vesten for Solen
vesten for solen
østen for supermånen
forforældres land
dæmring efter natteregn
dufte af lyng pors og hav
Vejens Udspring
Vejens Kilde, Yuan Dao, er titlen på et oldgammelt kinesisk skrift, som forsøger at beskrive Tao’s ur-essens. Skriveren var Liu An, som fødtes år 179 før Kristus. Han levede 57 år i kejserlige omgivelser; og da han havde gjort, hvad han kunne med sit liv, begik han selvmord. Datidens kinesiske kultur havde andre værdinormer end nutidens.
Yuan Dao omfatter mytologier/mytos og livsaspekter/logos, som afspejler Tao, der ikke kan sættes ord på. Levekunst uden domme, fordomme og fordringer. Lutter hengivelse til den strømmende livskraft – med sans for dens manifestationer. Uden hensigter, lyster og begær. Kunsten at være og at leve mytos i logos. Simple Living.
Se indlæg om Logos og Mytos.
At forsøge at sætte ord på ‘Tao’ kan sammenlignes med at dykke ned i en uendelig kinesisk æske. Under hvert låg afsløres endnu en magisk æske. Ligesom fraktal-matematiks åbning af ‘Søhestenes Rige’. Skabelsens ubegribelige orden. Den er også menneskets lod, der imidlertid adskiller sig fra andre livsmanifestationer ved muligheden for Ægte Kærlighed.
levekunstens vej
mellem jorden og himlen
uransagelig
i søhestenes rige
kærlighedskrinkelkroge
Læs også indlæg om
Dokkodo, On Or Off, Hjertesutraen, Zen, Vismanden, og Mytos og Mønstre!
Et Sennepskorn
Et sennepskorn er i flere kulturer symbol på ‘det mindste med den største kraft’. Styrken kan fornemmes i frøets smag, når det har optaget vand. Forspiring.
Sennepsfrø-haven, The Mustard Seed Garden, er et ældgammelt kinesisk skrift om den megen visdom, der kan findes i selv den mindste have. Kunsten er at gribe det ubegribelige med tusch og pensel. Naturens mytos, som manifesteres i planters og dyrs tilstande gennem årstiderne.
At male handler da om at ‘se’ mytos i øjeblikket – ikke om at skabe et maleri til fremtiden. Det handler om at slippe logos-bevidstheden – ikke om at præstere og dygtiggøre sig. Zen!
kirsebærporten
vårens vej ind i et nu
midlertidighed
Sennepsplanter tilhører den korsblomstrede familie med fire kors-stillede kronblade og seks 2/4-mægtige støvblade. De to frugtblade danner en skulpe med kuglerunde frø, som på én vækstsæson kan spire og vokse betragteligt til frodige urter.
Mange korsblomstrede tjener til foder for mennesker og dyr. Visse kål-arters knolde og blade er vinterbestandige. Eksempler er kålroer og hovedkål. Andre medlemmer af familien er peberrod, hyrdetaske og måneskulpe.
Julen er Stjernetid
Julen er stjernetid, fordi Sol-stjernen genfødes. Vintersolhverv.
Men yule-fortællingen omhandler også andre stjerner:
For omkring 202 dekader siden mødtes 2 planet-stjerner på himmelhvælvet. Det havde 3 vise mænd fra Østerland forudset.
De var måske tibetanske lamaer, som fulgte stjernernes anvisninger på genfødslen af en tulku, et oplyst menneske. I Bethlehem fandt vismændene det nyfødte lys-menneske, som de ærede med guld, sød røgelse og bitter myrra. Det siges, at de tog barnet med sig og underviste det, indtil teenage-drengen rejste tilbage til sin families tempel.
Den lysende dobbeltstjerne over Bethlehem var et møde mellem planeterne Saturn og Jupiter (Kronos/Zeus = Tiden/Magten). Faderen og Sønnen i romersk/græsk mytologi. Under Far/Søn-stjernen manifesterede den Hellige Ånd sig i det oplyste barn. Den Patriarkalske Treenighed!
Men samvirket mellem Faderen, Sønnen og Helligånden medførte, at Moder Jord blev ‘glemt’, så Livet kom ud af balance. Hun var Gaia, alle tings ophav, men hendes jordiske naturkraft blev ignoreret.
I skyggerne af usynliggørelsen overlevede Moder Jords livskraft som Natteheksen. Hun er aktiv i mørke; og hun kæmper for det ærbødige, bæredygtige og fredelige sam-liv.
Nordiske myter fortæller, at de to planetstjerner er Jætten Tjasses øjne. Han var far til Skade, som er symbol på kvindens befrielse fra patriarkatet. Hendes hjælper var tricksteren Loke, der bortførte hende i en nød. Skade er en af Natteheksens fremtoninger.
mønstre i mørke
himmelens stjernevrimmel
underjordisk liv
Læs også højtidens norrøne fortælling:
The Lovestory of Angerboda & Loke.
Uddrag af bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester.
Hil Moder Jord
og julenissen Loke under Yule-højtiden!
Månevisdom
Månevisdom var engang mere udbredt end i dag.
Her ses to fortællinger om kvinders oplysende erkendelse:
Fortællingerne beskriver forvandlinger, der befordres af sol-årets 13. måne, der er ny idag. Den Blå Måne. Forvandlingsmånen, der indtræffer hvert tredje år.
I år!
I dag!
Forvandlingens kerne er at være i overensstemmelse med det mytos-mønster, som er livets magi. At erkende Den Store Visdom. Bevidst eller ej 😉
Vejen til visdom(mytos) kan gå gennem viden(logos), som skærper evnen til at ‘se’ naturen – og tolke den.
Se indlægget om Logos og Mytos.
Ved nymåne står solen og månen sammen på dagshimmelen. Månen kan ikke ses, da hun ikke er belyst. Bedstemor Måne står senere og senere op hver dag, så hun ‘sakker’ agterud for Bedstefar Sol, der tilsyneladende har mere travlt. Det indebærer, at månens højre side bliver mere og mere belyst. Månelyset er tiltagende indtil fuldmåne, hvor hun står alene på nattehimmelen. Den tiltagende månefase.
Fra fuldmåne ‘nærmer’ solen sig igen. Jo tættere Bedstefar Sol kommer, jo mindre lyser Bedstemor Måne. Hendes venstre side belyses, medens skyggen på højre side øges. Indtil nymåne, hvor solens lys kun skinner på hendes bagdel ;-). Den aftagende månefase.
Alle solårets månetider er forbundet til årstidernes livskræfter, som Bedstemor Måne befordrer. Se indlægget En klanmor.
I mørketiden ulmer livskræfterne under jorden og indvendigt i menneskene. Gammelt afvikles, så nyt kan få plads. Forandring!
Under den blå måne går livsprocesserne dybere: Forvandling!
Forandringer og forvandlinger følger mønstre, som er uden for viljens kraft. Det er umuligt at ændre på årstiderne og månens vandring. Men ved bevidst natur-iagttagelse er det muligt at bruge viljen til at indrette sig ærbødigt efter naturens rytmer.
I fortiden var den natur-viden kendt af folk i alle aldre; og til den viden knyttedes visdommen om, hvordan de forskellige lys-faser påvirker naturen – og dermed menneskene. Kvinder kender virkningen på deres frugtbarheds-cyklus; men de færreste forbinder den med Bedstemor Månes dans med Bedstefar Sol.
I alle kulturer har kvinders frugtbarhedscyklus været bundet til månevisdom; men patriarkatismen bandlyste den slags kvindefælleskaber – lad os genoplive feministisk månevisdom!
Månen om Dagen
månen om dagen
natten er uden stråler
fredet mørkesøvn
I den kommende nat kl. 0.32 er solårets 13. måne ny. På den anden siden af jorden. Bedstemor Måne og Bedstefar Sol bevæger sig altså sammen på Fader Himmel over Moder Jord. Om dagen. Så nattesøvnen er fredet !
Den aftagende måne bevæger sig foran solen, som lyser på dens venstre side. Indtil nymåne, hvor de står sammen på dagshimmelen. Derefter vandrer månen bagved solen og bliver belyst på højre side. Tiltagende fuldmåne.
Den 13. månetid forekommer hvert tredje år, og den styrker forvandlingskraften. Metamorfosen. Som kan ske spontant og ubevidst. Men forandringer kan også forberedes, imødegås og hjælpes på vej:
Under den aftagende 12. måne kan et forvandlingsritual forberedes ved ‘selvhjernevask’ (renselse af sindet) 😉 .
Hver dag fokuseres på 3 udsagn:
1. Jeg takker for…
2. Jeg mindsker tilknytning til…
3. Jeg afvikler…
Dag for dag bliver formuleringerne sværere – og dybere. Se indlægget om Forvandlingens Månetid.
Under den aftagende måne produceres 3 x 15 = 45 udsagn, som er brændstof til en bevidst forvandling. Filosofien er, at 1.-erne beskriver det positive grundlag, medens 2.-erne og 3.-erne anskueliggør hindringer, som kræver renselse – på forskellige planer.
Nymånens ritual er centreret omkring ny-måneskålen med vand. Se indlægget om Måneskålene
Månemagiens kerne er vand-spejling. Ved nymåne og fuldmåne. Her ses to måneskåle: den lyse fuldmåneskål er brændt i bål om dagen under solen – med ilt-tilgang. Den mørke nymåneskål er milebrændt om natten – uden ilt-tilgang. Iltens magi er forudsætningen for liv. Se indlægget om Åndingen.
Måneritualerne er sejd, og højtidens forløb defineres af sejde-mesteren. Se indlæggene om Hilseceremonien og om Sejd. Når spejlingen aflæses, ‘ses’ både lyse og mørke figurer i vandet:
Nogle sejdemestre bruger store kedler. Se indlægget om Gundestrupkarret.
Enhver metamorfose indebærer tricksterkraft!
Skru ned for forventninger og tag imod det uforudsigelige, skæve og humoristiske. Loke er tilstede i den ægte omvæltning! Se indlægget om Vølven Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ, der forvandledes gennem tre bål. Bistået af Loke 😉
Naturens 13. månefejring indledes i år samme dag som kultur-ritualet for Lyset og Klarsynets kraft. Se indlægget om Lucia.
Hil!
Forvandlingens Månetid
Forvandlingens månetid er ny på Luciadag, 13. december 2023 kl. 0.32.
Solårets 13. måne: Blue Moon!
I dag er årets 12. måne fuld. Den styrker os i at takke, mindske tilknytning og afvikle. Forberedelse til at forandre vore vaner, så vi kan frisættes og forvandles.
Månen bevæger sig langsommere end solen henover himmelhvælvet.
Hver dag står den senere op end dagen før. Det medfører, at månen omkring nymåne er på himlen sammen med solen om dagen. Omkring fuldmåne ses den om natten.
Bedstemor Måne tilbringer altså halvdelen af sin vandring på himlen om dagen!
En månetid varer fra nymåne til nymåne, som er det tidspunkt, hvor månen står præcis sammen med solen på himmelen. Somme tider foran solen, så den skygger for solen: Solformørkelse.
Det vidste folk over hele verden, før kunstigt lys blev opfundet. Oprindelige folk* digtede fortællinger om Bedstemor Måne’s og Bedstefar Sol’s vandringer på Fader Himmel over Moder Jord.
Hver månetid forbindes med en livskraft i samspil solkraften. Vækstsæsonens vekslen. Årshjulet. Fra vintersolhverv til vintersolhverv.
Et solår indeholder 12 – 13 månetider. Den 13. månetid indtræffer hvert tredje år.
I år!
Årets vekslende kræfter indvirker på alt levende – også menneskene.
I indlægget om klanmødre beskrives livskræfterne.
Den 13. månetid falder i den mørke hviletid omkring vintersolhverv. Det er forvandlingens tid. Både i og på jorden. Det stivnede løsnes. Den begrænsende puppe sprænges, og nyt liv frigives. Metamorfose!
Forandring kræver grundig forberedelse. Den kunne omfatte et renselsesritual med daglig nedskrivning og implementation under den aftagende 12. måne:
Jeg takker for…
Jeg mindsker tilknytning til…
Jeg afvikler…
Tiden er inde til at skifte vaner, ham og livsindstilling i mørketidens fred og ro.
Alt har sin tid 😉
* The 13 Original Clanmothers (Jamie Sams).
Runebomme
Runebomme er benævnelsen for en samisk tromme.
I førkristen tid havde hver familie en dekoreret tromme, som kunne fortælle og give varsler.*
Familierne stillede spørgsmål til trommen. De lagde en ‘viser’ (lille knogle/tand/dekoreret træ/horn) på det vandret holdte skind. Under tromningen bevægede ‘viseren’ sig henover dekorationens symboler, som gav svaret.
Hverdags-shamanisme.
Symbolerne forestillede ofte animistiske natur-motiver, men også stiliserede kraft-tegn med firkantet sol i centrum (rune = hemmelig budskab).
Noaidierne var folkets shamaner, der forrettede de kollektive ritualer. De besad den særlige kraft at rejse med trommen til andre verdener. På nogle shamaners trommer var åndeverdenerne afbilledet som afgrænsede felter.
Oprindelige folk over hele verden har rituelle trommer. De nordamerikanskes indianeres tromme viser ofte medicinhjulet. Hjulkorset.
I dag lever trommer på mange planer – i mange hænder…
Hos mig lever en oval tromme med rødder i samernes bygge-tradition.**
En fortællende hest fremstår i modlys (Shamanens Hest ?).
Den Hvide Ravn har manifesteret sig selv under snefnug-skyen i rensdyr-skindet:
* Rolf Gilberg, 1978: Ånder og Mennesker. Nationalmuseet.
** Shamantrommer.dk