Kobbersneppens Medicin

Kobbersneppens Medicin

KSelementer600

Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for  “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.

Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.

Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:

Jord:  bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand:  regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉

Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!

Tanker om Genopstandelsen

“Tanker om Genopstandelsen” (1917) er økologisk poesi
af digteren  Hans Hartvig Seedorff (1892-1986).

Seedorff

Fra digtsamlingen Hyben (1919) citeres siderne 99-100:

Tanker om Genopstandelsen
fremsat ved et Glas Kummen-Aquavit

Vi har Retten til at drømme, at vi lever,
naar det lykkes os at leve i en Drøm. . .
Se nu brast den danske Drue
bagved Glassets lette Bue,
som vi løfted imod Solens brede Strøm.

Kun den lykkelige lever, mens han drømmer.
Kun den glædesløse drømmer om at dø.
Har vi sat de sidste Kærner
under Høstens høje Stjærner,
da vil andre Hænder sanke vore Frø.

Hvilket Under, at vort Kød og Blod forvandles,
at vi genopstaar engang som saligt Græs!
Vi skal slumre under Kulde;
springe frem igen af Mulde,
vorde Ax paany i Danmarks gyldne Hæs.

En skal genopstaa som Rose, én som Lilje,
én skal finde sig som Kløver i en Lo.
En skal dufte for de Døde.
En skal genopstå som Føde
og med Velbehag forsvinde i en Ko.

Men ihvad der end skal hænde mine Venner,
vil jeg bede til det Forsyn, som er mit:
“Lad mig spire i en Ager, –
nok saa lille, nok saa mager –
blot jeg genopstaar engang som Aquavit!”

Digtet deklameres stadig af vidtløftige økologer.
By heart!

By Heart

By Heart er udenadslære og indlevelse – med hjerne og hjerte.

Fantasi/drømme/visions-rejser og fortællinger aktiverer BÅDE den følelsesbaserede hjerte-hukommelse OG den ordnende hjernes fornuft.
Mytos  OG  Logos.

Teknikken er at bygge hjerne-nervebane-forbindelser mellem hjernens to halvdele:
Højre hjernehalvdel:
Tænkning i stjerner og spiraler, syntese, helheder, mønstre, rytmer, kreativitet, følelser, mytos.
Venstre hjernehalvdel:
Tænkning i rette linjer og tidsforløb, analyser, detaljer, systemer, skabeloner, logik, fornuft, logos.

Hjernehalvdelene er forbundne via den huske-aktiverende bro, hjernebjælken. Dens latinske betegnelse Corpus Callosum betyder legemet/kroppen, der er tykhudet/ufølsom 😉 .
Broen danner en forbindelse, men den er ikke selv involveret i at sammenstille følelse og fornuft, kreativitet og logik.
Hjernebjælken aktiveres ved mindmapping!
Det autonome Selvs evne til at skabe mønstre (se Mytos og Mønstre!).

En Mindmap er kortlægning af tankemønstre, der taler til og fra hjernen♥hjertet!
Et billedskabende og systematiserende værktøj, som er uforligneligt til at skabe og huske fortællinger:

Mindmappen er redskabet til at digte OG erindre historier til genfortælling. Hjernehalvdelene motioneres, og hjernebjælken trænes ved mønsterkonstruktion og udtænkning af mulige fortællestrenge – stjerner og spiraler.
Det kræver viljestyrke, fantasi, systematisering, tid og gentagelser. Plus blyant, papir og viskelæder.

Se indlægget Den Lille Hvide Kat!

“Advarsel”:
At arbejde med mindmapping kan indebære hjernevask og afhængighed!
Måske en slags god vane 😉

Logos og Mytos

Slot400

Logos og mytos er to væsensforskellige planer.
Logos handler om den logiske, håndgribelige og bevidste verden.
Mytos handler om det mytiske, u-håndgribelige og underbevidste parallel-liv.

3 eksempler på logos/mytos-forskelle:

Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Logosbegreberne
beskriver materielle værdier og de mønstre, hvorved mennesker opbygger personlighed ved at projicere og måle sig indbyrdes: beundre, ophøje, begære, misunde og nedgøre hinanden med vurderinger og fordomme.

Mytosbegreberne
beskriver Det Numinøse og de essenser, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance ved at nære det autonome Selv i sigselv og andre – uden projektioner på medmennesker.

Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har en underliggende betydning. Symbolernes sprog.
Se indlæg om drømmetydning, drømmesymbolerog drømmepsykologi.

Når eventyr fortæller om pigen, der møder drengen, så angiver fortællingen en vej til at finde modsatkønnetheden – i sig selv.
Kampene med vilddyr i mørke handler om at håndtere egne u-erkendte instinkter (det autonome helende Selv).
Brylluppet er symbolet på det helede menneske i harmoni med sit Selv.
Slottet betyder at være regent over egen tilværelse.

Mytos kommunikerer ved arketyper, der fungerer som lære-mestre.
I min mytos lever bl. a. Natteheksen. Se også Mytos og Mønstre.

Hakuin

ZenHakuin

Hakuin malede i barokken ligesom Bailly – omend i Japan, hvor han var zenmester. Han sagde:

Ønsker du hjerte-ro?
Så vær parat til at svede!

Andre frit-oversatte citater:

Slip din navlebeskuen,
og universet bliver synligt!

Alt levende er buddha-natur.
På samme måde som is er vand.
Uden vand, ingen is.
Uden buddha, intet liv.
Kun stivnen…

Lysende indsigt findes i snefnug.
Lyt til den  sne, der lander på dig!

En zen-mester kan sammenlignes med en erfaren og underspillet kæmpetiger – indeholdende et pludseligt øredøvende brøl.
Zen-udøvere ligner kattedyr i alle af-arter.
En og anden forbliver en u-seende killing, der drages af garnnøgle-fortællinger 😉

Maurerens Sidste Suk

Maurerens Sidste Suk er et af Salman Rushdies mesterværker.

rushdie

Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie i Bombai, Gudinden Mumbais aldrig sovende by. Før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet…

Salman Rushdie er en formidabel ordjonglør. Han udsender et virvar af scenarier, som svæver i rummet, vikler sig ind i hinanden og lander i intrikate mønstre – uden løse ender.
Personkarakterer/dramaer er af Shakespeareske dimensioner!
Spækket med visdomsord:

“… hvis sandheden om vores eksistens er, at der findes så mange skjulte sandheder bag Maya-slør af uvidenhed og indbildning, hvorfor da ikke Himmel og Helvede?
Hvorfor ikke Gud og Djævelen og hele den forband
et-velsignede badulje?
Hvis der er så mange åbenbaringer til, hvorfor så ikke en Åbenbaring? – Ja tak.
Det er ikke det rette øjeblik at diskutere teologi.
De emner, der står på dagsordenen, er terrorisme og
et hemmeligt kernevåben.”
(side 324)

Salman Rushdies romaner kræver tid og fordybelse, og de kan læses igen og igen med nyt udbytte hver gang! Vedvarende ordskat!
I 2019 udkom Quichotte, som er inspireret  af den spanske helt og af Fuglenes Forsamling, men som er spot on amerikanismen…

Se også manderomaner og mandefølelser

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.

I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.

For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.

Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Pussyhat-bevægelsen

Pussyhat-bevægelsen er genoplivning
af en af kvindebevægelsens “dyder”:
MODSTAND!
Mod Donald Trump’s kvindepolitik.

Bevægelsens brand er den lyserøde øre-hue.
Bagkvinderne er arkitekten Jayna Zweiman
og manuskriptforfatteren Krista Suh.

Kamp-råbet er “Think Pink!”,
og verden over strikkes lyserøde huer.
Kvinder og mænd bærende pussyhatte
protesterer mod USA’s præsident!

PUSSYHATS

Zweiman & Suh

Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne.
Et ‘kraftdyr’ skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Blandt rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det.
Rovfuglen bliver et ‘kraftdyr’, når et menneske tager ved lære af dens medicin:
skaber sig overblik,
tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring
– og evne til at tilintetgøre.
(…på det mentale plan!…)

Rovfugle og andre dyr OG planter har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn.

Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans, medklang og indadskuen i ‘seeren’.

To andre eksempler: Spættens Medicin og Ørentvistens Medicin.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner.
Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!

Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere, drømmetydere, seere, shamaner – og vølver 😉
Deres magiske ‘håndværk’ består i, at de har kontakt til mytos,  medlevende psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant.
Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og ved højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom hamingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉