Den Grønne Gryde

Den Grønne Gryde er fastetidens vitaminer i den selvforsynende husholdning.
Overlevelsen i forårets mangeltid (The Spring Hunger Gap).

Vinterens mørke og kulde hindrer planternes grønkorn i at forvandle lys og kultveilte til energirige kulstofkæder. Mad! I hvide vintre dræber sne og frost næsten alt grønt, medens grønne vintre er mere nænsomme.

En af  de sejeste overlevere er grønkål; men også hvidløgstoppe stikker vitaminskud op gennem sneen. I grønne vintre overlever toppe af rødbeder, persille og andre skærmplanter(pastinak/kvan/løvstikke/skalderkål) m.fl., som beriger den grønne gryde. Dertil bidrager også forskellige kålplanter og tørrede urter.

Dagens grønne gryde består af
fintklippede grønkålsblade og persilleskud
hakkede toppe af rødbede, rødløg og hvidløg
og tørrede mynter og brændenælder

Først smørsvitses løgtoppene, hvorefter det grønne tilsættes og koges med lidt vand og fløde. Fantastisk farve! Deri pocheres æg. Blandingen hældes over samkogte ris og røde linser.

Den Grønne Gryde er samme suppedas som syvkål.
Se Syvkåls-klummen.

Fastelavns Nymåne

Fastelavns Nymåne indtræffer denne søndag.
Fastelavn og Karneval indebærer
Goddag til fasten og Farvel til kødet.

I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste.
Ufrivilligt.
The Spring Hunger Gap.
Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse.
Hedensk tilpasning til årstiden 😉

Senere overtog den katolske kristendom de hedenske fester.
Den hedenske frugtbarhedsfest fejredes den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den kultfest blev forvandlet til påsken, hvor Jesus blev festens midpunkt og ofret; hans blod blev drukket og  hans kød blev spist. Efterligning af agerbrugernes offerritualer.

Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1½ måne før påskefuldmånen:
Fastelavn!
1 månetid efter Jomfrufejringen.

Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.

Dagens nymåne er solårets tredje, som hos De oprindelige Folk er knyttet til planlægning. Årets første måne handlede om at hvile, holde sig i ro og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for udsyn og nytænkning, som afløses af strategi-månen.  Nu lægges planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke.

Glædelig Fastetid!

Den Tibetanske Knude

Den Tibetanske Knude symboliserer Alle Tings Sammenhæng.

Et eneste uendeligt bånd binder og vikler sig ind i sig selv.
Livets økologiske, indviklede og ubegribelige sammenhæng!

Den enkleste udgave af knuden indeholder 9 krydsninger.
Med kantede eller afrundede hjørner:

Den Tibetanske Knude er en løkkevariant af 7/4-knuden:
7 krydsninger og 4 vendinger!

den store helhed
liv vikler sig ud og ind
over og under

bugtende knudemønstre
fortid nutid og fremtid

Leonardo da Vinci‘s store knude indeholder oceaner af tibetanske knuder:

Se også  Leonardo’s Knuder  og   Mytos og Mønstre!

Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne. Et kraftdyr skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Et af rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det. Rovfuglen bliver et kraftdyr, når et menneske tager ved lære af dens medicin: skaber sig overblik, tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring – og evne til at tilintetgøre.  Rovfugle har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn. Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans/medklang i ‘seeren’.

To andre eksempler: Spættens Medicin og Ørentvistens Medicin.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner. Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!
Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere/drømmetydere/seere – vølver 😉
Deres magiske håndværk består i, at de har kontakt til mytos,  psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant. Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom harmingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged
og forfatter til bestselleren
Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/urters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres (afsløres) på en tilgængelig måde,
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater.
Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er og altid vil være ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er flydende; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

Haiku-foto: Anne Voel

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i (ur)skoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft!
Mytos!
Harmonic Living!
Wohl-leben!
😉

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

i skovbundens dyb
træer hviler hid og did
barkede stammer

synlig krone over jord
underjordisk rodnetværk

Vintergækker

Vintergækker blomstrer nu langs havens kanter.
Galanthus (mælkeblomst) nivales (af sne)
er Linnés latinske benævnelse.

Snowdrop

Snowdrop er det engelske navn,
som indebærer forståelsen af dråbe, dryp og fald,
– og den dinglende fornemmelse af ørenringe.
Poetisk tingeltangel.

Vintergækkens danske navn
handler om at drive gæk med vinteren:
“Ha! Du, Vinter, med dit mørke og din kulde
har ikke en chance imod lyset og livet!
Moder Jord er vågnende,
og din tid er forbi!”

ukuelighed
oprejst af jordelivet
dinglende gækker

fornægtende frostmørket
forlovende frugtbarhed

Snowbell betegner helt andre planter
– og en perlehvid antihelt:
den klokkebærende perserkat,
der optræder med Stuart Little 😀

Agerbrugerens Kalender

Agerbrugerens kalender indretter sig efter jordens tjenlighed og pasning af husdyrene. Produktion af fødevarer.
Overalt på kloden.

Fødevareproduktionen  rytme er helt afhængig af solens og månens faser. Årstidernes vekslen. Den gennemsyrer også menneskenes liv. I de lyse måneder kræver jordens pasning stor arbejdsindsats, medens dyrene græsser; i mørketiden er de ikke-slagtede husdyr på stald og kræver fodring og udmugning. Sådan var det engang for hovedparten af menneskeheden. Hverdagens arbejde for det daglige brød.

Agerbrugets årsrytme ligger stadig i vore arveanlæg. Men nutidens hverdagsliv er ikke tilpasset den genetiske kode. Vore sinds naturlige reaktioner på årstidsforandringer bliver istedet “diagnosticerede”. Vintermelankoli/depression er servicesamfundets ord for vinterens naturlige hviletilstand, som gennem landbrugssamfundets generationer er udviklet i den del af befolkningen, som overlevede og tilpassede sin arbejdsrytme til jordbrugets årstidsrytme.

Bevidstheden om naturens gang kan næres ved at fejre årets 8 højtider.

Solens fire højtider:

Vintersolhverv, hvor natten er længst, og lyset tiltager.
Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, men natten viger.
Sommersolhverv, hvor dagen er længst, og lyset aftager.
Efterårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange, men dagen viger.

Jordens fire højtider:

Lysfesten i begyndelsen af februar (kyndelmisse/imbolc).
Vårfesten ved overgangen fra april til maj. Skiftedag (Valborgsdag/beltaine).
Høstfesten i bgyndelsen af august (lugnasad).
Mørkefesten ved overgangen fra oktober til november. Skiftedag (allehelgen/samhain)

Idag afløses hvilemånen af jomfrumånen, under hvilken årets muligheder begynder at gøre sig synlige. Den tilstand fejres ved kyndelmisse, hvor jomfrugudinden genopstår. Glædelig opvågnen!

KKmoon400

Enkelt og Enestående

Enkelt og enestående
er det modsatte af
opstyltet masseefterligning.

* * * * * * * * * * * * *

Det Enkle
er det simple, rene, pure og nøjsomme,
som appellerer til
hengiven sansning og ophøjet ro.
Wabi.

* * * * * * * * * * * * *

Det Enestående
er skaberværkets mangfoldighedsprincip:
det egenartede, asymmetriske og unikke
i vedblivende forandring og forvandling.
Sabi.

* * * * * * * * * * * * *

Wabi og Sabi er japanske udtryk,
som ikke kan oversættes direkte til dansk.
Men fornemmelsen for
det/den enkle og det/den enestående

kan findes i alle mennesker,
der evner at stå stille.

Stilhed kan være en formidabel udfordring
i denne forskruede tid med
foruroligende overforbrug,
forblændende opstyltethed,
forvirrende forventninger
og umenneskelig tingsliggørelse.

Hvor findes det enkle og enestående?
Enhvert menneske har sit eget enkle og enestående svar 😉

standstill-anne-voel

Basho foreslog haikudigtning.

KISS-princippet

KISS-princippet handler om
at holde sig til det enkle.

Keep It Simple Stupid (KISS) blev født
i det amerikanske militær i 1960erne.
Formålet er at undgå komplicerede løsninger.

Princippet blev efterfølgende adopteret
i softwareprogrammering og i bæredygtig økologi,
hvor KISS blev skærpet til Keep It Small & Simple.

KISS-akronymet bruges i andre fantasifulde betydninger.
Knights In Satan’s Service!
Forbundet til rockgruppen KISS ;-()

I hverdagslivet handler det om
at mestre begrænsningens kunst.

I det økologiske jordbrug indebærer princippet,
at brugen af kemiske hjælpestoffer undgås,
og at afhængighed af omverdenen minimeres.

kiss-anne-voel

den enkle hverdag
små tings store betydning
jegbeherskelse