nattepottens guld
udskilt kvælstof optages
grøn stofforvandling
Natpotten er overskriften på en af mine økologiske avisklummer fra fortiden. Den har rødder i min bedstemors foretagsomhed (igen):
“Hun havde de flotteste potteplanter i sognet, for det ville hun have. Brugte alle kneb, tissede i en gulvspand i smug og brugte det til at vande og gøde potteplanterne med. “
(Uddrag af min farbrors roman “Rav”, hvori min farmor optræder.)
Nyladet urin fra et sundt menneske er sterilt og kan bruges til sårrensning.
Ren urin fortyndet 1:10 med vand er formidabel gødning. Tilføres i jord-revnen efter et spadestik = lugtfri nedfældning. Men urin er spildevandet fra kroppens rensningsanlæg og kan indeholde hormon/medicin-rester. De er ikke ønskværdige i naturen/haven!
Forholdet mellem Kulstof(C) og Kvælstof(N) i urin er lille: C/N =2, hvilket er relativt meget kvælstof. Så natpottens gyldne indhold er et kærkomment tilskud til kompostering af halm/løvblade, som har et stort indhold af kulstof: C/N>200.
Urin er ren, økologisk og gratis næringsstoftilførsel. Lugtfri ved nedfældning og i kompost. Også gødningsspandene med gærende nælder og ko/heste-møg kan beriges med sundt dametis/herrepis i løbet af vækstsæsonen. Bedstemors økologiske praksis er ikke længere et kneb, der udføres i smug…
En sidegevinst er vandbesparelsen ved ikke at skylle ud efter pottebesøg 😉