Tag: højtid

Udgivet den

Den Lille Hvide Kat

Den lille hvide Kat er et gammelt folkeeventyr – fyldt med symboler og visdom.
Eventyrets “skelet” og mindmap:

Der var engang en rigbonde og hans hustru. Da de blev gamle, ville de afprøve deres tre sønner for at finde en duelig arvtager: Per, Poul eller Esben Askefjog (tegnede fabeldyr i asken).
(datid skifter til nutid)
Brødrene udsendes sammen og udsættes for 3 prøver:

1. Den største årsløn. Vejen deler sig i to om en skov med vilde dyr. Per går til højre, medens Poul går til venstre. Esben går ind i skoven, møder den lille hvide kat og går i tjeneste i dens underjordiske rige. Efter et år får Esben en pung, han ikke må se i, men blot tage en mønt op ad gangen. Esbens årsløn er den største.

2. Den længste guldkæde.  Per og Poul vil efterligne Esben og gå i skoven, men de bliver bange for de vilde dyr – og gentager egne vandringer. Esben tjener katten i skoven og får en æske med en stump tråd, der trækker guldkæde ud af æsken. Pers guldkæde når omkring faderens vom. Pouls omkring gården. Esbens omkring gårdens jorder!

3. Den fagreste kone. Igen vandrer de 3 brødre hver sin vej. Efter Esbens tjeneste forlanger katten: “Hug mit hoved af og sæt det på min hale!”. “Aldrig!!!” sige Esben. “Så må jeg desværre halshugge dig!”, siger katten, så Esben må aflyde; og katten forvandles til den yndigste kongedatter: “Gå hjem og vent!”

Efter de to første prøver har forældrene ondt ved at godkende Esben. De lægger hovederne i blød, og af bar befippelse kratter de deres hud og hår af. Men da Per og Poul kommer hjem med kvindfolk, holder de med glæde en stor fest for dem, og Esben sættes til at servere.

Idet de sætter sig til bords, ankommer en karet med katte-prinsessen. Hun og Esben er hemmeligt tavse. Han kludrer med servering og lukkes ind i et skab. Men om natten kravler han i sengen til den udkårne. Da gårdkonen serverer morgenmad på sengen, bliver hun bestyrtet over Esben og beder manden prygle ham. Kongedatteren stopper dem, iklæder Esben gyldne klæder og drager bort med ham.

(datid:) Deres bryllup varede syv dage, og siden da var de konge og dronning over skovriget. De levede lykkeligt til deres dages ende.

MindMapWhiteCat600

Folkeeventyr er levende mundtlig tradition. Fortællingerne forandrer sig med tiden, stedet, fortælleren og tilhørerne. I 1800-tallet blev mange eventyr samlede/nedskrevne, men historierne lever videre. Både i filmindustrien, børneteatrene og mellem folk.

Den Lille Hvide Kat er forlæg for Den Lille Røde Kat, som fortælles for 4-7 årige børn ved årstidsfejringer.
Se også mindmapping !

Udgivet den

Den Lille Røde Kat

RedCat

Den Lille Røde Kat er et eventyr forfattet til fortælling Valborgsaften og Allehelgen.

Der var engang en bondemand og hans kone, som ville afhænde gården til en af deres tre sønner. Under Valborgsfesten sendtes ældstesønnen ud i verden for at tjene en årsløn og finde en kone.

Ældstesønnen gik ud ad vejen, der delte sig højre og venstre om skoven. Midtfor stod en sten i udkanten af skoven. På stenen sad en lille rød kat, der forsøgte at lokke ham ind i skoven. Sønnen gik til højre.

Undervejs:
Kro i lille by, afslog arbejde. Kro i større by, afslog kvinde. Kro i Den Store By, gik på druk med de andre, der ikke tog imod chancer, der belv budt.

Ved Allehelgen vendte ældstesønnen hjem. Tomhædet og fordrukken.

Mellemstesønnen vandrede ud ved næste Valborgsaften. Han gik til venstre og gentog ellers storebroderens færd med den forskel, at han gik til i spil.

Drankersønnen og spillersønnen arbejdede atter på gården med forældrene og yngstebroderen.
(nutid:) Da den yngste søn når mandsår, ønsker han at gå ud i verden ved Valborgsfesten. Han hånes – og må knokle gennem sommer/høst. Allehelgens aften meddeler han familen, at nu går han!

Ved vejdelingen møder han den lille røde kat – og følger den!
Ned i mørketidens vinterhi sammen med bjørne, pindsvin og brumbasser i jorden. På et tidspunkt vågner mindstebroderen med katten på brystet, og sammen går de ud i et underjordisk kongerige. Den unge mand får arbejde på slottet. Fejer vindebroen, muger ud ved dyrene og hugger brænde. Lærer at ride, at jage og at berede mad. Han tjener ved at regne, skrive og beslutte.

Da Allehelgen igen indtræffer, får han en årsløn, og den lille røde kat lover, at han vil få en kone, hvis han gør et sidste stykke arbejde: “Hug hoved og hale af mig – og sæt dem omvendt på”. Trods modvilje føjer han den, og pludselig står en skønneste kongedatter foran ham: “Gå hjem til din familie. Fortæl ikke om din lille røde kat. Jeg kommer til Valborgsfesten”.

Hele vinteren nynner yngstebroderen. Valborgsaften er den sædvanlige fest forberedt, og i det øjeblik familien sætter sig til bords, kører en vogn ind i gården. “Min Kone!”, siger yngstebroderen.

(datid:) Skulle de to så overtage gården? Nej, skønheden førte ham til sit rige, hvor de holdt bryllup som konge og dronning!

Ovenstående er eventyrets skelet. Kød/muskler(dramatisering) og hud/hår(sansninger) tildigtes i feedback med tilhørerne.
Se også indlægget Skelettet i en fortælling!

Se også Mørkefest for børn!

Udgivet den

Hjertesutraen og Prædikeren

Hjertesutraen og Prædikeren har samme budskab:

Alt er tomhed!
Forfængeligheden blænder os!
Vi er forgængelige!

Hjertesutraens mester videregiver Prajna(erkendelse) Paramitra(den anden side) til sin elev:  Hjerte-ro uden ønsker/mål/begær.

Prædikerens Bog findes i Det Gamle Testamente. I den fortælles, at vinden blæser, og at alt har sin tid. Desuden påstås, at Skaberen har skabt alt, som det skal være; men at menneskene har så sære ting for.

Begge skrifter foreskriver, at ro i sindet opnås ved at erkende forgængeligheden, som tomhed uden tilknytning:
Uendelig Åbenhed!
Derved ophæves slaveriet af forfængeligheden.

DavidBaillyVanitas

Barokmaleren David Bailly malede sigselv med alt, hvad hjertet og forfængeligheden begærer. Kraniet, sæbeboblerne og narren symboliserer forgængeligheden 😉
Vanitas!

Udgivet den

Det Blå Piletræ

Det blå piletræ findes i forskellige motiv-udgaver på porcelæn og fajance. Blue Willow.
Det illustrerer den kinesiske fortælling om De elskende Fugle:

Der var engang en mandarin, der havde en eneste smukkeste datter. Men da hun og hans bogholder forelskede sig i hinanden, byggede faderen et hegn om deres hjem for at skille de elskende ad. I stedet blev pigen trolovet til en passende velstående greve, og bryllup planlagdes til den forårsdag, hvor piletræerne ville slippe deres blomsterrakler.

På bryllupsdagen – medens pileraklerne dalede til jorden – ankom den udvalgte greve med et juvelholdigt skrin. Samtidig sneg den elskede bogholder sig ind forklædt som tjener. Han bortførte sin smukkeste elskede – og skrinet. Den håndfaste fader opdagede dem på broen over vandet, og han satte efter dem med en pisk i hånden. De slap fra ham i grevens båd og bosatte sig på øen i søen.

Efter en kort lykkelig tid blev de fundet af greven, som dræbte dem begge og generhvervede skrinet. Men guderne græder, når kærlighed går til grunde, så de omskabte de elskende til fugle, som flyver i historien på de blå porcelænskopper, tallerkener og serveringsfade…

I 1901 blev fortællingen brugt i en komisk opera 😉

DeElskendeFugle

blå historie
modgang og melankoli
forbudt kærlighed

Udgivet den

Hypatia – og Ebbe

Feministen Hypatia levede i Alexandria (ca. 350 – 415), og hun mindes ved forårsjævndøgn.

Hypatia var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde.
Hun viede sit liv til læring(science/fornuft), åbenhed og frihed fra religion! Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde. Hun skal have sagt:

“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”

De kristne brændte Hypatia – efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel. Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia. Så månelandskabet er en påmindelse om den frie tanke  😉

I 2003 udgav Ebbe Kløvedal Reich sin sidste roman Himlene og Jorden – et hypatinsk rejseeventyr, hvori Hypatia, hendes verdensankuelse og Alexandria er omdrejningshistorien. Forfatteren fortolker Hypatias værdinormer ind i romanfigurer, som her citeres:

“Vi mennesker er de eneste der er nødt til at bruge tanken, for vi skal skelne mellem kærlighed og brunst og liderlighed.” (side 433)

Livsnydelsen kan ikke tåle at have slaver. “… Der skal gøres oprør i mod den.” Hvis livsnydelsen får slaver, “… så forsvinder den. Eller den begynder at rådne. Og så begynder kedsomheden og uvirkeligheden.” (side 436)

“Det største vi ser, ser vi ikke med øjnene, men med tanken og troen.” (side 459)

Romanen foregår i fortid/nutid/paralleltid. I Alexandria, Københavnsområdet og Hypateia.
En magisk/historisk realisme om politik/religion – og kærlighed.
Og en gammel jeg-forfatter 😉
Portræt: Anne Voel:

Ebbe250x400

Ærede være Hypatia fra Alexandria og Ebbe fra Kløvedal.
Filmen Agora (2009) handler også om Hypatia.

Udgivet den

Overdrivelser og Yderligheder

Overdrivelser og Yderligheder er livsvigtige bevægelser, som fremmer forståelse, medfølelse og fortællinger!
At gå til yderligheder er at udfordre grænser. At overdrive er at overskride grænserne for “normen”, “pænheden” og “sandheden”.

Søstrene Maria og Martha var veninder med tømrersønnen fra Nazareth.
De to kvinder er arketyper på den egensindige og ustyrlige og på den retsindige og føjelige.
Da Nazaræeren engang besøgte dem, knuste Maria en krukke med kostbar salve, som hun dramatisk smurte manden ind i. Mange blev forargede.
Men Jesus sagde: For det hun gjorde, skal hun huskes – som et forbillede!
Lukasevangeliet, kapitel 10, versene 38-42.

Den historie er en opfordring til at overdrive og at gå til yderligheder!

Nu er strategifuldmånen over os. Tiden er gunstig for årets planlægning. Såvel haveplanlægning som personlige målsætninger.
Det er nu, der skal gøres op med begrænsninger og flytte egne grænser.
Tiden er inde til at forberede og forbedre vore egne fortællinger.
Tiden er altid til at dramatisere – med indlagte overdrivelser og yderligheder 😉

grænseudfordring
yderligtgående vers
overdrivelse

βrugβart  βøvlet  βiβelsk  βud
mod fordomsfuld tvangsadfærd

Udgivet den

Det Numinøse

Det Numinøse er den ubeskrivelige guddommelige følelse af Den Store Sammenhæng – også uden en gud.

Filosoffer, præster og psykoanalytikere har forsøgt at sætte ord på fænomenet: Livsånden/Gudsgnisten/Selvet er forsøg på at beskrive aspekter af Det Numinøse.
Søren Kierkegaard taler om Det Absolutte.

Dette Numinøse Absolutte kan ikke præciseres; men det kan opleves! Og man er ikke i tvivl, når den jegforglemmende højtidsfølelse af Den Store Sammenhæng rører på sig.

Ordet numinøs blev opfundet af Rudolf Otto i bogen Das Heilige (1917): en anonym kraft hinsides rækkevidde, som mennesker erfarer i spontan grebethed!
Mysterium tremendum et fascinosum: en hemmelighedsfuldhed, der medfører skælvende dragning.

Buddhatilstanden er en totalfornemmelse af Det Numinøse: Satori. En gennemsyrende tilfredshedstilstand.
Haikudigtning kan være en adgangsbillet til momenter af stillestående harmoni med Den Store Sammenhæng, som i yderste konsekvens ophæver følelsen af tid og sted.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig benævnte Det Levende Ord som oplivende og oplysende. De fortalte ord kan føre til følelsen af mening med tilværelsen, og den ægte storyteller kan nære tilhørernes fornemmelse for numinøsitet ved fortællingens kraft.
Gid det oplivende og oplysende levende ord må være stærkere end de fængslende skærme, der forhindrer mennesker i at mærke Det Numinøse!

det numinøse
erkendelse af mønstre
ubegribeligt

Udgivet den

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.

I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.

For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.

Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Udgivet den

Storytelling

Storytelling er magisk formidling:

“Sæt jer hen i krogen! sagde jeg. Vi satte os alle sammen på gulvet i hjørnet af skolestuen med hundeslæden imellem os. Så rejste vi. Vi rejste tusind mil.
Solen gør skolestuen lummer. Her lugter af ulmende tørv, af udstoppede fugle, af hentørrede havdyr fra kunstkammeret over vort hoved, et hængeskab med besynderlige ting, fundet på land og i hav. Det lugter af rugbrød, fedt og rullepølse fra børnenes åbne munde, mundene står jo åbne, vi er på langfart, og munden er sjælens og fantasiens dør, den må stå åben, når sjælen skal rejse.”
Fra Løgneren af vor store storyteller Martin A. Hansen (siderne 36-37 i Tranebog-udgaven).

Træmanden Wohlleben og brumbassefortaleren Goulson er også storytellere, fordi de har talent for at formidle eventyrligheden ind i livsvidenskaberne. Lige som Doktor Lieberkind, der fortalte biologi i vore formødres OTA-bøger 😉

Store fortællere er Karen Blixen, Stefan Zweig og Murakami, der digter magien ind i menneskelivets kroge. Stormestre er Isabel Allende og Salman Rushdie.  De har det gudebenådede talent for at indvikle verdenshistorie, menneskelige lidenskaber, retfærdighedssans og oldgamle myter i eventyrlig realisme, der rammer de dybeste lag i læserne. Blandt de ypperste er også Ebbe Kløvedal Reich.

ScheherazadeSophieAndersonSophie Anderson : Scheherazade

Både Allende og Rushdie er elever af Scheherazade, og hendes 1001 nat historier kan genkendes som forklædte karakterer i flere af de to forfatteres værker.
Klummen 13 kvinder og Afrodite omtaler Isabel Allende’s lidenskabsfyldte forfatterskab – om historisk kærlighed og vold blandt mennesker.
Klummer om Salman Rushdie’s værker er Maurerens Sidste Suk og To År Otte Måneder og Otteogtyve Nætter.

2 år + 8 måneder + 28 nætter = 1001 nat,
og Scheherazade er den ultimative fortællerske.
Hun fortalte med livet som indsats!
Alle fortælleres uforlignelige forbillede!

Storytelling omfatter ikke fantasy/krimi/pladderromantik. Disse genrer kan være OK underholdning; men de nærer/vækker/opliver ikke Det Numinøse i os mennesker. Måske endog tværtimod…

En ægte Storyteller evner at forvandle hverdag til højtid!