Månesyge

Månesyge indtræffer,
når månen trækker i menneskers indre væsker.

I skrivende stund opleves fuldmånen
7 % større og 16 % mere lysstærk
end gennemsnitligt.
(Michael Linden-Vørnle (DR))
Så kraftig har den ikke været siden 1948.

superfuldmåne
jordens safter underlagt
livligt tidevand

Månens gravitation påvirker både jordens vande
og alt levendes indre cellesafter.

symmetri400

Denne månes kraft
er mørketidens indadvendthed,
udholdenheden og viljen til at hvile.
Årets elvte særligt kraftige fuldmåne
forstærker de tilstande.

Månefølsomme sjæle vil optræde
urimeligt sovelystne og passive,
sig-selv-nok og lunefulde 😉
Månesyge!
Udadtil.

Indadtil er safterne turbulente, strømmende,
brusende, sugende, svuppende, gurglende,

skvulpende, dryppende, hvirvlende, boblende,
plaskende, bølgende og sivende. 

Flyd!
Svøm!
Dyk!

 

 

Allehelgen og Samain

Allehelgen/Samain er Den Hellige Aften. Halloween(HolyEve).
Porten til Mørke/Ånde/Hvile-tiden mellem Allehelgen/Samain og Kyndelmisse/Imbolc. Mørkefesten!

I den keltiske/gæliske storyteller-tradition vil livskraften i nat overdrages fra Egekongen til Kristtornekongen. Fra den løvfældende Oak King til den stedsegrønne Holly King.

Det skete under en nattelang bål-ceremoni, som initierede Moder Jords Nye År. Gudinden/ModerJord indledte året med at ruge/gære/hvile i 1½ måne indtil lyset/guden/livet genfødtes ved vintersolhverv. I Mørke/Ånde/Hvile-tiden toges de døde med på råd.

I den nordiske tradition er mørkefesten indledningen til den lange vinter med indendørs sysler, krydret med de evige fortællinger om formødre/forfædre, årets anekdoter, eventyr, de nordiske myter og en bibelhistorie i ny og næ 😉

Den katolske kirke omkalfatrede samain til AlleHelgen og De Dødes Nat; i båden sejler Jomfru Maria. Mørkets Dronning!

rødglødende løv
livsåndens dødsåndedræt
moderjord i ro

dhh22-400s

blussende i dødens nat
åbnende mørketidsport

Den Nye Måne

Den nye måne er årets 11. måne.
Den indleder Mørketiden, som varer fra Mørkefesten (Allehelgen/Samhain) 
til Lysfesten ( Kyndelmisse/Imbolc).

I BedstemorMåne-traditionen styrker denne måne vore evner til at magte, at holde ud, at tænke nyt – og at hvile.
At magte mørketiden!

Årets lyse dage er henrundne. Vækstsæsonen og arbejdet med jorden er fuldendt. Tiden er til at skabe nye tanker på baggrund af erfaringer og erindringer med rod i vore døde forfædre – med hensyn til de kommende 7 generationer.

Livsperspektiveringen topper, når lyset atter fødes ved vintersolhverv.

saft og kraft og magt
mørketidens måners lys
viljestyrkende

moonworshiprev400

Min Urne

Min urne blev brændt under måneformørkelsen!

I fuldmånenattens morgenstund vandrede jeg langs havet,
og på hjemvejen besøgte jeg uventet keramikeren Hanne Borg.
Hun havde netop åbnet ler-ovnen,
og i skødet fik jeg den varme “nybagte” urne.

Et magisk moment under morgenmånen!

minurne

Langsomt gav lertøjet mig sin skabelses varme.
En stor samfølelse – også med Moder Jord 🙂
Under den fuldmåne, der atter var fri af jordens skygge.

Engang vil den smukke lågkroppe indeholde askestøvet
efter min brændte krop.
Fra-jord-til-jord.

Indtil videre vil urnen dog blive brugt til ingefær
og andre levende krydderier 😉

formørket måne
urne glødet rødt i ild
født i morgensol

 

Månetilbedelse

Månetilbedelse har været religiøs praksis overalt på Jorden til alle tider.  Månen styrer alle vandene, fra oceanernes lavvande/højvande til strømmene i levende væsner…
Ligesom en alvidende bedstemor har månen en magt, som alle ærbødigt må underkaste sig 😉
Bedstemor Måne er en urkraft, som ingen kan undgå!

Månens virke afhænger af årstiden(solen/BedstefarSol) og faserne.
Gennem året synes månen at skifte farve. Jo renere luften er, jo mere blå ses månen. I denne høsttid flimrer luften af organisk mikromateriale, og månens farve synes gulere end i klar luft.
Ved nymåne følges sol og måne på himmelen!

Somfugl2
under nymånen
påfugleøje i sol
kort livsøjeblik

Gennem året klummenterer jeg månerne efterhånden, som de kommer. Mine “kilder” er nordamerikanske indianere, keltiske traditioner, oldklassisk Artemis/Diana-historie og mine egne fornemmelser 😉

Lilla400småneskinsvækster
lilla og selvlysende
violet magi

Se også Månekællinger, Måneskålen , Månevisdom , Min Månevision og En Gammel Spand

Tidligere klummer kan findes ved at søge på “måne” i denne hjemmesides søgefelt.

Den Helende Måne

Den helende måne er ny.
Årets ottende.

Denne måne er den midterste af de 3 gule måner, som styrker evnerne til 1(7): kærlighed(juli), 2(8): helhedsanskuelse(august) og deraf følgende 3(9): omsorg(september).

Augustmånen lærer os at se helheder/rytmer/cirkler. Helhedsanskuelsen omfatter sort/hvidt, godt/ondt, begyndelse/slutning,  liv/død osv. At se tilværelsens sammenhænge, hvor enhver livsytring begynder/ophører “til rette tid”. Ligesom i naturen.
Med bevidstheden om helheder/sammenhænge kan livet leves helt.

I den store sammenhæng er det enkelte menneske bittelille, men hver eneste af os er centrum i vor egen helhed. Denne bedstemormåne styrker os i at være hele. At hele splittelse/atomisering/ubalance.

Luna

Månegudinden Luna
afbildes med månesegl.
Den hornede gudinde 😉

En Abildgård

En abildgård er min alderdomsvision.
Efterhånden som jeg svækkes, vil æbletræerne overtage havemagten og dække luftrummet.

I min barndomshave groede æbletræet: Ingrid Marie er for mig det arketypiske æble. Træets form og gedigenhed. Dets sene blomstring og langsomme modning. Æblets smag af hele sommeren, der breder sig ud i alle dele af kroppen.

Den første æble, jeg plantede, var selvfølgelig et IngridMarie-træ. I baghaven. Men allerede det første år fik hun sårkræft. Jeg græd med hende. Mine naboer “trøstede” mig. Alle deres æbletræer er syge, og de får rigeligt med æbler hvert eneste år!

Senere plantede jeg endnu et æbletræ med IngridMarie-skilt. Oveni en moderkage. Det viste sig at være en helt anden sort, som jeg ikke lige kan genkende. Nu benævnes hun: Moderkageæblet.

Sidste år plantede jeg så en baby-IngridMarie i kartoffelkomposten. Hun ser ud til at trives og bærer endog et par æbler, hvis høst bliver en fest 😉

JamesGrieve400s
JamesGrieve over Tusindstråle

I haven boede i forvejen Lobo og JamesGrieve. James stod midt i den håret-høgeurt-græsplæne, der fyldte hele haven. Han blev centrum for en iris bue, der kanter staudebedet.

Lobo stod helt forkrøblet under bøgen. Han fik en plads i forhaven, hvor han står rank og himmelstræbende. Han deler luftrum med moderkageæblet og det senere plantede madæble: Varde/Bramley.

I baghaven har JamesGrieve og de to IngridMarier selskab af Jonagold og Rød BelleBoskop. Langs sydterrassen gror Katja, Elstar og CoxOrange.

Hver morgen hilser jeg på mine æblevenner og “afluser” dem for hussnegle, spind, krøllede blade, misfrugt osv. 😀

Den 7. Nymåne

Den 7. nymåne indfinder sig ved frokosttid idag. I det øjeblik er den usynlig – ligesom alle andre nymåner.

Efter de hvide måners ro og de grønne måners gro følger de tre gule givende måner. I år indledes den første gule måne samtidig med Eid ul-fitr, Ramadan-fastens afslutningsfest.

Denne gule bedstemormåne råder for blomstring/befrugtning og fysisk/omsorgsfuld kærlighed. Hun står for den betingelsesløse overgivelse til kærlighedens handlinger.
Formering!
Videreførelse af liv!

For at formering skal lykkes, kræver biologien omsorg, timing og selvtilsidesættelse i et omfang, som kan overstige de følelsesstyrede tobenedes evner. Den syvende månebedstemors råd handler om, at vi skal beherske vore egne behov og lade kærligheden råde.

Forfængelighed, besiddertrang og jalousi er ikke kærlighedsgerninger. Under denne måne er tiden inde til at luge ud i den slags afsporende livsenergikrævende besættelser. Det sker bedst ved at fokusere på uselvisk kærlighed.
Hvad er uselvisk kærlighed?

Skaberens kærlighed manifesterer sig i den frodige mangfoldighed, som er livets princip. Vi tobenede er blot et væsen i dette storslåede værk, og vore egocentriske livsidealer betyder intet i den store sammenhæng.

Julimånen husker os hver især på at være et kærligt væsen uanset tro, overbevisning eller biologi 😉

Raps400s

gul julimåne
blomstringstidens elskovsliv
omsiggribende

korsblomstrende kærlighed
uselviskhed i praksis

Johannes Døberen

Johannes Døberen blev født et halvt år før Jesus, og festen for ham lagdes oveni agerbrugernes glædesblus for god vækst – og for værn mod dæmoner (afgrøders sygdomme/skadedyr/misvækst).

Frugtbarhedsfesten blev til Johannesfesten, der markerer, at han fødtes til sommersolhverv. Forud for Jesusfesten ved vintersolhverv.

Historien om Johannes’ s forældre Zakarias og Elisabeth minder om den om Abraham og Sara: Det ældgamle ægtepar, der i deres alderdom beriges med afkom.
Konstantin den Stores håndlangere overførte fortællingen/myten fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente.
En magtpolitisk propagandahandling.
Om at udsætte nuets glæde til fremtids forventning.
Og om at indordne sig for at gøre sig fortjent til belønning.
Magthaveres evige redskab!

Vore forfædres og stammødres umiddelbare glædesfest over sommerens korte højtid blev således til en fest for Skt. Hans.
Han står for dåb/omvendelse/underlæggelse, og han og hans tilhængere prædikede ekstrem mental/fysisk selvtugtelse/askese.
Forsagelse af enhver menneskelig/kødelig/sanselig glæde.
Og (uvis) fremtidsforventning fremfor øjeblikkets sanserus.
Nutidens kildeforskning antyder, at Johannes og Jesus egentlig var rivaler.
Med modsatrettede synspunkter!

Da kristne magthavere senere følte sig truet af kloge koner, blev afbrænding af såfordømte hekse lagt oveni de efterhånden spegede bålfester.

Hvorfor er det lige, at vi fester ved bålet?

BorkHavn3-400

Havgusens klamme ånd lægger sig om glædesblusset 😉

Bålet ved Fjorden

bålet ved fjorden
sol og vand skinner på heks
og dæmondukker

BorkHavn1

fortærende kom ilden
efterfulgt af havgusen

Bork Havn
Skt. Hans 2016