Tag: bøger

Udgivet den

Hypatia – og Ebbe

Feministen Hypatia levede i Alexandria (ca. 350 – 415), og hun mindes ved forårsjævndøgn.

Hypatia var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde.
Hun viede sit liv til læring(science/fornuft), åbenhed og frihed fra religion! Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde. Hun skal have sagt:

“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”

De kristne brændte Hypatia – efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel. Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia. Så månelandskabet er en påmindelse om den frie tanke  😉

I 2003 udgav Ebbe Kløvedal Reich sin sidste roman Himlene og Jorden – et hypatinsk rejseeventyr, hvori Hypatia, hendes verdensankuelse og Alexandria er omdrejningshistorien. Forfatteren fortolker Hypatias værdinormer ind i romanfigurer, som her citeres:

“Vi mennesker er de eneste der er nødt til at bruge tanken, for vi skal skelne mellem kærlighed og brunst og liderlighed.” (side 433)

Livsnydelsen kan ikke tåle at have slaver. “… Der skal gøres oprør i mod den.” Hvis livsnydelsen får slaver, “… så forsvinder den. Eller den begynder at rådne. Og så begynder kedsomheden og uvirkeligheden.” (side 436)

“Det største vi ser, ser vi ikke med øjnene, men med tanken og troen.” (side 459)

Romanen foregår i fortid/nutid/paralleltid. I Alexandria, Københavnsområdet og Hypateia.
En magisk/historisk realisme om politik/religion – og kærlighed.
Og en gammel jeg-forfatter 😉
Portræt: Anne Voel:

Ebbe250x400

Ærede være Hypatia fra Alexandria og Ebbe fra Kløvedal.
Filmen Agora (2009) handler også om Hypatia.

Udgivet den

Det Numinøse

Det Numinøse er den ubeskrivelige guddommelige følelse af Den Store Sammenhæng – også uden en gud.

Filosoffer, præster og psykoanalytikere har forsøgt at sætte ord på fænomenet: Livsånden/Gudsgnisten/Selvet er forsøg på at beskrive aspekter af Det Numinøse.
Søren Kierkegaard taler om Det Absolutte.

Dette Numinøse Absolutte kan ikke præciseres; men det kan opleves! Og man er ikke i tvivl, når den jegforglemmende højtidsfølelse af Den Store Sammenhæng rører på sig.

Ordet numinøs blev opfundet af Rudolf Otto i bogen Das Heilige (1917): en anonym kraft hinsides rækkevidde, som mennesker erfarer i spontan grebethed!
Mysterium tremendum et fascinosum: en hemmelighedsfuldhed, der medfører skælvende dragning.

Buddhatilstanden er en totalfornemmelse af Det Numinøse: Satori. En gennemsyrende tilfredshedstilstand.
Haikudigtning kan være en adgangsbillet til momenter af stillestående harmoni med Den Store Sammenhæng, som i yderste konsekvens ophæver følelsen af tid og sted.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig benævnte Det Levende Ord som oplivende og oplysende. De fortalte ord kan føre til følelsen af mening med tilværelsen, og den ægte storyteller kan nære tilhørernes fornemmelse for numinøsitet ved fortællingens kraft.
Gid det oplivende og oplysende levende ord må være stærkere end de fængslende skærme, der forhindrer mennesker i at mærke Det Numinøse!

det numinøse
erkendelse af mønstre
ubegribeligt

Udgivet den

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.

I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.

For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.

Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Udgivet den

Storytelling

Storytelling er magisk formidling:

“Sæt jer hen i krogen! sagde jeg. Vi satte os alle sammen på gulvet i hjørnet af skolestuen med hundeslæden imellem os. Så rejste vi. Vi rejste tusind mil.
Solen gør skolestuen lummer. Her lugter af ulmende tørv, af udstoppede fugle, af hentørrede havdyr fra kunstkammeret over vort hoved, et hængeskab med besynderlige ting, fundet på land og i hav. Det lugter af rugbrød, fedt og rullepølse fra børnenes åbne munde, mundene står jo åbne, vi er på langfart, og munden er sjælens og fantasiens dør, den må stå åben, når sjælen skal rejse.”
Fra Løgneren af vor store storyteller Martin A. Hansen (siderne 36-37 i Tranebog-udgaven).

Træmanden Wohlleben og brumbassefortaleren Goulson er også storytellere, fordi de har talent for at formidle eventyrligheden ind i livsvidenskaberne. Lige som Doktor Lieberkind, der fortalte biologi i vore formødres OTA-bøger 😉

Store fortællere er Karen Blixen, Stefan Zweig og Murakami, der digter magien ind i menneskelivets kroge. Stormestre er Isabel Allende og Salman Rushdie.  De har det gudebenådede talent for at indvikle verdenshistorie, menneskelige lidenskaber, retfærdighedssans og oldgamle myter i eventyrlig realisme, der rammer de dybeste lag i læserne. Blandt de ypperste er også Ebbe Kløvedal Reich.

ScheherazadeSophieAndersonSophie Anderson : Scheherazade

Både Allende og Rushdie er elever af Scheherazade, og hendes 1001 nat historier kan genkendes som forklædte karakterer i flere af de to forfatteres værker.
Klummen 13 kvinder og Afrodite omtaler Isabel Allende’s lidenskabsfyldte forfatterskab – om historisk kærlighed og vold blandt mennesker.
Klummer om Salman Rushdie’s værker er Maurerens Sidste Suk og To År Otte Måneder og Otteogtyve Nætter.

2 år + 8 måneder + 28 nætter = 1001 nat,
og Scheherazade er den ultimative fortællerske.
Hun fortalte med livet som indsats!
Alle fortælleres uforlignelige forbillede!

Storytelling omfatter ikke fantasy/krimi/pladderromantik. Disse genrer kan være OK underholdning; men de nærer/vækker/opliver ikke Det Numinøse i os mennesker. Måske endog tværtimod…

En ægte Storyteller evner at forvandle hverdag til højtid!

Udgivet den

Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne.
Et ‘kraftdyr’ skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Et af rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det.
Rovfuglen bliver et ‘kraftdyr’, når et menneske tager ved lære af dens medicin:
skaber sig overblik,
tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring
– og evne til at tilintetgøre.
(På det mentale plan!)

Rovfugle har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn.

Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans, medklang og indadskuen i ‘seeren’.

To andre eksempler: Spættens Medicin og Ørentvistens Medicin.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner.
Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!

Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere, drømmetydere, seere, shamaner- og vølver 😉
Deres magiske håndværk består i, at de har kontakt til mytos,  medlevende psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant.
Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom hamingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Udgivet den

Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged
og forfatter til bestselleren
Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/urters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres (afsløres) på en tilgængelig måde,
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater.
Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er og altid vil være ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er flydende; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

Haiku-foto: Anne Voel

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i (ur)skoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft!
Mytos!
Harmonic Living!
Wohl-leben!
😉

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

i skovbundens dyb
træer hviler hid og did
barkede stammer

synlig krone over jord
underjordisk rodnetværk

Udgivet den

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉