Storytelling

Storytelling er magisk formidling:

“Sæt jer hen i krogen! sagde jeg. Vi satte os alle sammen på gulvet i hjørnet af skolestuen med hundeslæden imellem os. Så rejste vi. Vi rejste tusind mil.
Solen gør skolestuen lummer. Her lugter af ulmende tørv, af udstoppede fugle, af hentørrede havdyr fra kunstkammeret over vort hoved, et hængeskab med besynderlige ting, fundet på land og i hav. Det lugter af rugbrød, fedt og rullepølse fra børnenes åbne munde, mundene står jo åbne, vi er på langfart, og munden er sjælens og fantasiens dør, den må stå åben, når sjælen skal rejse.”
Fra Løgneren af vor store storyteller Martin A. Hansen (siderne 36-37 i Tranebog-udgaven).

Træmanden Wohlleben og brumbassefortaleren Goulson er også storytellere, fordi de har talent for at formidle eventyrligheden ind i livsvidenskaberne. Lige som Doktor Lieberkind, der fortalte biologi i vore formødres OTA-bøger 😉

Store fortællere er Karen Blixen, Stefan Zweig og Murakami, der digter magien ind i menneskelivets kroge. Stormestre er Isabel Allende og Salman Rushdie.  De har det gudebenådede talent for at indvikle verdenshistorie, menneskelige lidenskaber, retfærdighedssans og oldgamle myter i eventyrlig realisme, der rammer de dybeste lag i læserne. Blandt de ypperste er også Ebbe Kløvedal Reich.

ScheherazadeSophieAndersonSophie Anderson : Scheherazade

Både Allende og Rushdie er elever af Scheherazade, og hendes 1001 nat historier kan genkendes som forklædte karakterer i flere af de to forfatteres værker.
Klummen 13 kvinder og Afrodite omtaler Isabel Allende’s lidenskabsfyldte forfatterskab – om historisk kærlighed og vold blandt mennesker.
Klummer om Salman Rushdie’s værker er Maurerens Sidste Suk og To År Otte Måneder og Otteogtyve Nætter.

2 år + 8 måneder + 28 nætter = 1001 nat,
og Scheherazade er den ultimative fortællerske.
Hun fortalte med livet som indsats!
Alle fortælleres uforlignelige forbillede!

Storytelling omfatter ikke fantasy/krimi/pladderromantik. Disse genrer kan være OK underholdning; men de nærer/vækker/opliver ikke Det Numinøse i os mennesker. Måske endog tværtimod…

En ægte Storyteller evner at forvandle hverdag til højtid!

Lokale Kraftdyr

 

De lokale kraftdyr er alle de dyr i vor lokale natur, som vi ser med symbol-øjne. Et kraftdyr skabes ved, at dets biologi og adfærd ‘oversættes’ fra naturvidenskab til visdom.


Eksempel:
Et af rovfuglenes biologiske træk er, at de flyver højt, har overblik og tilstedeværelse, der medfører, at de kan spotte et bytte langt under sig og dræbe det. Rovfuglen bliver et kraftdyr, når et menneske tager ved lære af dens medicin: skaber sig overblik, tilstedeværelse og klarsyn til at øjne næring – og evne til at tilintetgøre.  Rovfugle har mange andre træk, som kan ‘ses’ med klarsyn. Et dyrs visdom(medicin) findes altså ved at oversætte dets opførsel ved symbol-tolkning, der giver resonans/medklang i ‘seeren’.

At udvikle klarsyn til at ‘se’ kraftdyr indebærer, at den, der ser, ikke er blindet af egne ønsker og projektioner. Hvis mennesker kun ser det, som de ønsker at se, så er det ikke klarsyn!
Oprindelige folk har ofte særlige personer, der kan ‘se’ igennem andre menneskers filtre: varseltagere/drømmetydere/seere – vølver 😉
Deres magiske håndværk består i, at de har kontakt til mytos,  psykologisk indsigt – og den vigtige evne til at sætte egne egoer til side og være helt tilstede i medfølelse.

Evnen til at ‘se’ svinger. Alt har sine rytmer og mønstre; og klarsyn kan endog komme spontant. Med øvelse kan mennesker lære at ‘læse’ naturen, og opmærksomheden er størst ved ‘tærskeltider‘: dæmring, skumring, nymåne, fuldmåne og højtiderne for Moder Jord og Fader Sol.
Se indlægget om Sejd.

Totem-dyr er et begreb, som er knyttet til klanerne i de oprindelige folk i Amerika. Det handler om folkets kraft-forbundethed med hinanden, formødre, forfædre og klanens oprindelige landskab. Ligesom harmingja og fylgja i oldnordisk filosofi.

Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged og forfatter til bestselleren Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/planters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres på en måde, så uvidende mennesker kan forstå den.
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater. Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er ikke lukkede; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i urskoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft! Mytos! Harmonic Living!

Wohl-leben!

Læs og lær!

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

Se også En Abildgård

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉

Julerosen

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, og mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Inkohærensen

Inkohærensen er omdrejningspunktet
i To år, Otte måneder og Otteogtyve nætter,
Salman Rushdies seneste roman.

2 år 8 måneder og 28 nætter = 1001.
I det tidsrum kan en kvinde gennemføre 3 svangerskaber
og blive mor til multilinger, hvis hun er en djinna.
I så fald har afkommet ingen øreflipper.
800 år efter vil de have efterkommere over hele verden.
Også i New York i Mærkværdighedens 1001 dage,
hvor skæbner piblede gennem universets ormehuller.

På ejendommen La Incoerenza arbejder den leviterende havemand Geronimo(Hieronimus) for milliardæren Alexandra. Fra andre rum og tider kommer Zumurrud den Store og Dunia, djinna-formoderen, der undtagelsesvis kan føle kærlighed. Blot fire af værkets gigantiske galleri af figurer.

Romanen synes usammenhængende,
inkohærent,
propfuld af krøllede tangenter,
ufatteligt krævende og absurdt ubegribelig.

Værkets billedsfære
kan sammenlignes med Hieronimus Bosch
parret med Kvium Dali
og krydret med Magritte.

Men langsom og fordybet læsning giver adgang
til en slags komprimeret visdom.

3 citateksempler:

“Ingen god gerning går ustraffet hen, sagde Eva til Adam, og det burde være hele menneskehedens motto” (side 97)

“Had, Dumhed, Hengivenhed og Grådighed er den nye Apokalypses 4 ryttere” (side 188)

“Han ville have fiktionen om virkeligheden tilbage” (side 193)

I endnu et mesterværk demonstrerer Salman Rushdie smilende,
at vi alle er underlagt Illusionens Usammenhæng 😉
I MAYAs vold!

Olga og Kedsomheden

Olga og Kedsomheden er et lille mesterværk.

olgak400

Flemming Quist Møller præsenterer Olga således:

Olga var en lille tøs
gik på bare tæ’r og frøs
næsen løb og Olga nøs

Olga bliver syg og får feberdrømme,
der udfolder sig i FQM’s forrygende billedunivers.

I egen person møder vi Pjank og Pjat og Fantasi,
Led og Ked og Raseri, Spot og Spe og Drillepind
i 3-strofede rimede vers.
Indtil Kedsomheden kvæler farver og rimeri.

Undervejs besøges bl. a.
Wupperjammerthal-am-Glockengockenzee,
og vi møder Elefanten Alf,
Tryllefeen Flora Nattergal
og sovsekanden Marie-Antoinette,
som blev loppet på Christiania.

O&K er en perle for alle børn og voksne,
der kan dansk – eller vil lære sproget.

FQM er også forfatterfar til Minibillen,
Snuden, Cykelmyggen Egon og andre,
som det er skønt at være ven med.

FQMs overdådige selvbiografi
Rytmeflip og Abestreger
giver et indblik i,
hvordan Olga og andre kom til verden.

FQMs univers er vildt anbefalelsesværdigt!

Narrative4

Narrative4 har til formål
at udbrede medmenneskelighed
ved storytelling!

Fearless Hope and Radical Empathy !

En af bagmændene er Colum McCann,
forfatteren til Lad Kun Verden Tumle Sig.

colummccann400

Den historie foregår omkring den 7. august 1974,
da Phillippe Petit gik på line
mellem WTC’s nybyggede tvillingetårne.

Begivenheden indgår i skæbnefortællinger,
som McCann lader sig vikle ud og ind af hinanden.
Om godhed og ondskab.
I alle farver.
Ikke bare sort og hvidt.

En af personerne er Corrigan,
en irskfødt eneboende fransiskanermunk,
der lever/virker i Bronx.

Andre personer er dommeren,
programmører/ludere/kunstnere,
mødrene til faldne vietnamsoldater,
børnene/menneskene i alle farver
med forskellige baggrunde.

Frodig mangfoldighed!

Amalie Skram

Amalie Skram levede et omtumlet liv.
Hun var 18 år, da hun ægtede en noget ældre skibsfører,
som hun sejlede med på de syv have – og fødte 2 sønner.
Som 30-årig lod hun sig skille og flyttede til Kristiania.

To år efter flyttede hun til København med Erik Skram.
De fik en datter – og blev skilt.

amalieskram500

Amalie Skram skrev om kvinders liv.
Naturalistisk.
Råt for usødet skildrede hun kvinder i skyggen
af utroværdige mænd.
I barndommen/ægteskabet/familien – og i det offentlige rum.
Med mange selvbiografiske oplevelser.
En formidabel Storyteller!
Romanen Constance Ring anbefales.

Amalie blev 58 år (august 1846 – marts 1905).
Broncebusten står på Bispebjerg Kirkegård.

Eventyrheksen og Mågen

Eventyrheksen og Mågen*

havmågens skæbne
heksen indtog hans hjerte
en dunkende lyd

Ved forårsjævndøgn vandrer Eventyrheksen langs det brusende ocean.
I tiden inden har hun fanget mågers flyv og svæv med pensel på papir.
Tusindvis af måger er dog ofret i brændeovnens ild.

Gennem timer, årstider og århundreder er måger årvågne livsvidner.
Over lande – og over vande.

Denne morgen skyller brændingens lange rul om eventyrheksens fødder.
Pludselig ligger mågen dér: Jonathan.**
Død!
Han fløj for at flyve!

Endelig nåede han sit jordiske mål:
han fløj ud af det timelige ind i evigheden.
Ud af kroppen.

Blodet er stadig flydende, eventyrkonen indtager hans hjerte.
Og lærdommen: at fange et NU.
Mågen åbenbarer HAIKUs 3 regler:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: til at digte haiku
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

* Uddrag af HAIKU 17 (Anne Voel)
** Jonathan Livingstone Havmåge (Richard Bach)