Tag: bøger

Udgivet den

Kobbersneppens Medicin

Kobbersneppens Medicin

KSelementer600

Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for  “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.

Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.

Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:

Jord:  bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand:  regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉

Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!

Udgivet den

Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber

Udgivet den

DagForDag: U

Kanzan/Hanshan var en kinesisk poet i det 8. århundrede:

Here is a message for the faithful
What is it that you cherish
to find the Way to see your nature ?
Your nature is naturally so
what Heaven bestows is perfect.
Looking for proof leads you astray
leaving the trunk to search among the twigs.
All you get is stupid!Kanzan

Også Prædikeren i Det Gamle Testamente
vandrede og digtede:
Alt er skabt smukt til rette tid.
(3, 11)
Dog se, det fandt jeg,
at Gud har skabt menneskene,
som de bør være;
men de har så mange sære ting for.
(7, 29)

Se 2016-klummen om Kanzan

Udgivet den

Locusta

Locusta var professionel giftmorderske under kejser Nero (37-68) i Rom. Kvindemennesket blev vistnok født i Gallien, hvor hun oplærtes i botanik og plantemedicin.
Det siges, at hun eksperimenterede med sin egen krop, når hun lærte urter at kende. Også giftplanterne. Det medførte, at hun opbyggede modstandskraft mod visse gifte. Langsomt lærte hun sin lever at nedbryde dem. Tilvænning.

LocustaRev

På den tid herskede en grådig, magtsyg og samvittighedsløs kultur i Rom; giftmord hørte til dagens uorden. Giftblandersken var ofte Locusta. Nero’s mor Agrippina forgav den ene efter den anden for at få sin søn til magten. Den fik han – og dræbte sin mor!

I mange fortællinger om Natteheksen optræder hun som kvindehjælper ved brug af sin urtevisdom. Ligesom Hekate.
Det er dog et spørgsmål, om Lilith hjalp Agrippina – eller ej…

Giftplanter var/er til alle tider et virksomt mordredskab.
Sokrates (469-399) døde af saften fra skarntyde, som tilhører skærmplantefamilien ligesom kørvel/koriander/dild/persille/gulerod/pastinak/selleri/fennikel/kommen/løvstikke/sødskærm/kvan/mesterrod/skvalderkål. Tag ikke fejl!
Til maskeblomstfamilien hører giftplanten fingerbøl, der dog i milde doser er hjertemedicin. Agatha Christie har myrdet flere romanfigurer ved at blande mynteblade med fingerbølleblade.

Paracelsus (1493-1541) var filosof, botaniker, mediciner og alkymist i Svejts. Han grundlagde toksikologien/giftvidenskaben med denne sætning:

Alt er giftigt – kun dosis afgør dødeligheden!

Overforbrug af hvadsomhelst er altså dræbende!
Paracelcus fulde navn var Philippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim.

Iøvrigt er Locusta også den latinske slægtsbetegnelse for vandregræshopper.
De bevæger sig ædende gennem landskaber og efterlader død!

Udgivet den

Phlogiston

Phlogiston er det mystiske græske udtryk for det, der brænder/ilter/ruster.

Den kemiske viden er skabt ved at svare på menneskers undren.
Svarene omfatter Det Periodiske System. Skaberværkets byggeklodser.
Over 100 elementer med hver sin egenskab.

Engang bestod verdensopfattelsen af kun 4 elementer:
jorden, vandet, luften  og ilden – plus livskraften.
Afbildet i pentagrammet:

DaVinciPentagram

Menneskene undrede sig over, hvad det var, der brændte, når noget brændte.
En magisk egenskab, legeme eller væsen, som det brændbare havde: Phlogiston!
Hvad skete der med phlogiston-delen i mennesket, når det blev brændt?

“… Naturloven om Phlogiston. Den er ikke just svær at forstaa, naar man læser om den, men den er svær at finde sig i, naar de praktiserer den paa os selv.” (side 495*)
“… Phlogiston, det Djævelskab, har negativ Vægt, og jo mere der brænder bort af os, jo tungere bliver vi.” (side 496*)

Karen Blixen skrev Anders’s ord ↑ til Fransine i fortællingen Digteren*.
Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet, hvor naturvidenskaben og romantikken gik hånd i hånd med Goethe. Anbefales!
Et af datidens spørgsmål var:
Hvad skete der med phlogiston ved genopstandelsen?

Idag ved vi, at brændende ild = iltning. Oxidation, forbrænding, ånding.
Så “Phlogiston” er det, der omsætttes ved brug af ilt. Fedtvæv kan måske benævnes phlogiston 😉

*Karen Blixen: Syv fantastiske fortællinger. Gyldendals Tranebøger, 1985.

Udgivet den

Tanker om Genopstandelsen

“Tanker om Genopstandelsen” (1917) er økologisk poesi
af digteren  Hans Hartvig Seedorff (1892-1986).

Seedorff

Fra digtsamlingen Hyben (1919) citeres siderne 99-100:

Tanker om Genopstandelsen
fremsat ved et Glas Kummen-Aquavit

Vi har Retten til at drømme, at vi lever,
naar det lykkes os at leve i en Drøm. . .
Se nu brast den danske Drue
bagved Glassets lette Bue,
som vi løfted imod Solens brede Strøm.

Kun den lykkelige lever, mens han drømmer.
Kun den glædesløse drømmer om at dø.
Har vi sat de sidste Kærner
under Høstens høje Stjærner,
da vil andre Hænder sanke vore Frø.

Hvilket Under, at vort Kød og Blod forvandles,
at vi genopstaar engang som saligt Græs!
Vi skal slumre under Kulde;
springe frem igen af Mulde,
vorde Ax paany i Danmarks gyldne Hæs.

En skal genopstaa som Rose, én som Lilje,
én skal finde sig som Kløver i en Lo.
En skal dufte for de Døde.
En skal genopstå som Føde
og med Velbehag forsvinde i en Ko.

Men ihvad der end skal hænde mine Venner,
vil jeg bede til det Forsyn, som er mit:
“Lad mig spire i en Ager, –
nok saa lille, nok saa mager –
blot jeg genopstaar engang som Aquavit!”

Digtet deklameres stadig af vidtløftige økologer.
By heart!

Udgivet den

Nattepottens Guld

nattepottens guld
udskilt kvælstof optages
grøn stofforvandling

NattePotten400

Natpotten er overskriften på en af mine økologiske avisklummer fra fortiden. Den har rødder i min bedstemors foretagsomhed (igen):

“Hun havde de flotteste potteplanter i sognet, for det ville hun have. Brugte alle kneb, tissede i en gulvspand i smug og brugte det til at vande og gøde potteplanterne med. “
(Uddrag af min farbrors roman “Rav”, hvori min farmor optræder.)

Nyladet urin fra et sundt menneske er sterilt og kan bruges til sårrensning.

Ren urin fortyndet 1:10 med vand er formidabel gødning. Tilføres i jord-revnen efter et spadestik = lugtfri nedfældning. Men urin er spildevandet fra kroppens rensningsanlæg og kan indeholde hormon/medicin-rester. De er  ikke  ønskværdige i naturen/haven!

Forholdet mellem Kulstof(C) og Kvælstof(N) i urin er lille: C/N =2, hvilket er relativt meget kvælstof. Så natpottens gyldne indhold er et kærkomment tilskud til kompostering af halm/løvblade, som har et stort indhold af kulstof: C/N>200.

Urin er ren, økologisk og gratis næringsstoftilførsel. Lugtfri ved nedfældning og i kompost. Også gødningsspandene med gærende nælder og ko/heste-møg kan beriges med sundt dametis/herrepis i løbet af vækstsæsonen. Bedstemors økologiske praksis er ikke længere et kneb, der udføres i smug…

En sidegevinst er vandbesparelsen ved ikke at skylle ud efter pottebesøg 😉

Udgivet den

Rødhalsen

Rødhalsen er her stadig med sin øresønderrivende syngen 😉 Imponerende at så megen lyd kan komme ud af så lille et væsen. Selma Lagerløfs fortælling om fuglen findes i samlingen “Kristuslegender”:

RedRobin

Legenden om Rødhalsen indledes i de dage, da Vorherre skabte verden og navngav sine skabninger. Da Rødhalsen havde fået sit navn, spejlede den sig i et stille vand – og undrede sig. Fjerene på halsen var lige så grå som alle de andre, så den spurgte sin milde skaber, om han havde glemt noget. Vorherre svarede: “Rødhals er dit navn; de røde halsfjer skal du selv fortjene!”

En uoverskuelig række år var henrundne siden Paradisets dage, og i en tornebusk lå en rede fuld af unger. Rødhalsen fortalte sit afkom om skabelsen, og om hvordan rødhalse lige siden har sunget med brystet fuldt af svulmende begejstring – i håbet om, at sangens glød ville fortjene røde fjer. Pludselig tav fuglen, og den bredte vingerne beskyttende over ungerne, fordi en hoben mennesker drog ud af Jerusalem.

Den grå fugl betragtede menneskenes grusomhed. Da den så tornekronen på den forpinte korsfæstede mand, kunne den ikke holde sig i reden. Fuglen fløj kredsende om mandens hoved, landede, og med sit lille bitte næb udtrak den en dyb torn. En blodsdråbe ramte dens grå bryst og farvede fjerene røde. Med den mildeste hvisken talte den korsfæstede: “Din barmhjertighed har givet dig det, som du blev lovet ved verdens skabelse”…

Selma Lagerløfs sprog er så vidunderligt, at ovenstående forkortelse er en synd 🙁
Læs legenden højt i påsken!

Udgivet den

Hjertesutraen og Prædikeren

Hjertesutraen og Prædikeren har samme budskab:

Alt er tomhed!
Forfængeligheden blænder os!
Vi er forgængelige!

Hjertesutraens mester videregiver Prajna(erkendelse) Paramitra(den anden side) til sin elev:  Hjerte-ro uden ønsker/mål/begær.

Prædikerens Bog findes i Det Gamle Testamente. I den fortælles, at vinden blæser, og at alt har sin tid. Desuden påstås, at Skaberen har skabt alt, som det skal være; men at menneskene har så sære ting for.

Begge skrifter foreskriver, at ro i sindet opnås ved at erkende forgængeligheden, som tomhed uden tilknytning:
Uendelig Åbenhed!
Derved ophæves slaveriet af forfængeligheden.

DavidBaillyVanitas

Barokmaleren David Bailly malede sigselv med alt, hvad hjertet og forfængeligheden begærer. Kraniet, sæbeboblerne og narren symboliserer forgængeligheden 😉
Vanitas!

Udgivet den

Maurerens Sidste Suk

Maurerens Sidste Suk er et af Salman Rushdies mesterværker.

rushdie

Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie i Bombai, Gudinden Mumbais aldrig sovende by. Før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet…

Salman Rushdie er en formidabel ordjonglør. Han udsender et virvar af scenarier, som svæver i rummet, vikler sig ind i hinanden og lander i intrikate mønstre – uden løse ender.
Personkarakterer/dramaer er af Shakespeareske dimensioner!
Spækket med visdomsord:

“… hvis sandheden om vores eksistens er, at der findes så mange skjulte sandheder bag Maya-slør af uvidenhed og indbildning, hvorfor da ikke Himmel og Helvede?
Hvorfor ikke Gud og Djævelen og hele den forbandet-velsignede badulje?
Hvis der er så mange åbenbaringer til, hvorfor så ikke en Åbenbaring? – Ja tak.
Det er ikke det rette øjeblik at diskutere teologi.
De emner, der står på dagsordenen, er terrorisme og et hemmeligt kernevåben.”
(side 324)

Salman Rushdies romaner kræver tid og fordybelse, og de kan læses igen og igen med nyt udbytte hver gang! Vedvarende ordskat!
I 2019 udkom Quichotte, som er inspireret  af den spanske helt og af Fuglenes Forsamling, men som er spot on amerikanismen…

Se også manderomaner og mandefølelser