Kobbersneppen III

Det er en eftermiddag i september. Alle planter er i løbet af året spiret og groet, og de har blomstret og sat frugt. Naturen i Norden forbereder sig på vinteren.

Trækfuglene fløj i foråret mod nord og ynglede. De overlevende unger er flyvefærdige, og fuglefamilierne drager sydpå til deres vinterhjem.

De fleste trækfulge flyver i flokke. Men en fugl er fløjet sin egen vej. En Kobbersneppe. Nu står den helt for sig selv i en klit ved Vesterhavet.

KSalone600
Jeg ser pludselig fuglen, står bomstille og kigger på den.

Den går hen imod mig. Solen står lavt og skinner i dens øjne. Det ser ud som om, den blinker til mig.

Jeg tør ikke blinke, for jeg vil ikke jage den væk. Der er ikke en eneste bevægelse i min krop udenpå, men jeg kan mærke mit blod strømme varmere indeni.

Fuglen kommer nærmere og nærmere. Mine øjne løber i vand, og jeg er nødt til at blinke. Så lægger den hovedet på skrå og blinker til mig!

Jeg gør der samme: lægger hovedet på skrå og blinker til den.

Den fremmede fugl stopper, vender siden til og kigger sig over skulderen.

Et sted kan jeg mærke noget, jeg ikke kan høre: “Kom med!”, siger den med kroppen: “Vil du være min ven?”

Jeg går et forsigtigt skridt hen til den.

KS400KomMed2

Så smiler fuglen!

KSsmil17-400

Min fugleven har et meget langt næb, så der er meget at smile med.

Det stritter ud i luften, og den vender næbbet fra den ene side til den anden , så jeg kan opleve alle sider af dens smil.

Igen sanser jeg fuglens tale til mig:

“Du må gerne fotografere mig; men så skal du love, at du viser billederne og fortæller min historie til så mange, du kan. ”

Fortsættes…

Se også Kobbersneppen I og Kobbersneppen II.

Kobbersneppens Medicin

Kobbersneppens Medicin

KSelementer600

Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for  “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.

Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.

Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:

Jord:  bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand:  regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉

Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!

Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber

DagForDag: U

Kanzan/Hanshan var en kinesisk poet i det 8. århundrede:

Here is a message for the faithful
What is it that you cherish
to find the Way to see your nature ?
Your nature is naturally so
what Heaven bestows is perfect.
Looking for proof leads you astray
leaving the trunk to search among the twigs.
All you get is stupid!
Kanzan

Også Prædikeren i Det Gamle Testamente
vandrede og digtede:
Alt er skabt smukt til rette tid.
(3, 11)
Dog se, det fandt jeg,
at Gud har skabt menneskene,
som de bør være;

men de har så mange sære ting for.
(7, 29)

Se 2016-klummen om Kanzan

Erik Menneskesøn

Erik Menneskesøns historie er fortsat aktuel. Den omfatter 4 romaner: Erik Menneskesøn, Kampen om Sværdet, Kvasers Blod og Gudernes Skæbne. De holder!
Lars-Henrik Olsens romaner er en gave til alle danskere. Uanset etnicitet.

erik-menneske

Hovedhistorien handler om den sårbare, blufærdige Erik, der gennemgår udviklingen fra at være en stor usikker dreng til at blive et mandfolk. Vi kommer helt ind under huden på ham, når alle hans sanser besættes af den første forelskelse, og når jalousien holder sit indtog. Vi føler med ham, når han kludrer; og vi beundrer ham, når han opmønstrer den største selvbeherskelse for at leve op til sig selv. Igen og igen.

Erik Menneskesøns udviklingshistorie er viklet ind i den nordiske mytologi. De gamle myter er egentlig et virvar af løse fragmenter. En labyrint, hvor et hav af skikkelser med tvivlsomme relationer springer i tid og sted og øst og vest. Men Lars-Henrik Olsen har formået det store kunststykke. Han har skrevet myterne ind i en sammenhæng og derved skabt en enestående helhed. Med Erik som omdrejningsakse fortælles myterne ind i hinanden i et smukt væveri, som nornerne ikke kunne have klaret bedre!

Værkerne har folkeeventyrets magi i sig. Den umodne rejser ud, prøves på godt og ondt og ender som en helt. Eventyrligt illustreret af Erik Hjorth-Nielsen, der er en uforlignelig tegner. Hans billeder er så underfundige, at de forstærker myterne og prenter dem i vore hukommelser. Hver eneste tegning er stof til samtale.

Bøgerne lanceres som højtlæsningslitteratur, og de korte og mundrette sætninger er perfekt flydende til oplæsning. De er også nemme at gå til for mindre erfarne læsere. Romanerne er ren nydelse for alle opdagelseslæsende, der påskønner rejser i mytologiens fantastiske universer.
Værkerne giver en fortrolighed med den nordiske gudeverden, vort fælles kulturgods, som gennemsyrer vort sprog og tankegang. En modvægt til amerikaniserende soap!

Locusta

Locusta var professionel giftmorderske under kejser Nero (37-68) i Rom. Kvindemennesket blev vistnok født i Gallien, hvor hun oplærtes i botanik og plantemedicin. Det siges, at hun eksperimenterede med sin egen krop, når hun lærte urter at kende. Også giftplanterne. Det medførte, at hun opbyggede modstandskraft mod visse gifte. Langsomt lærte hun sin lever at nedbryde dem. Tilvænning.

LocustaRev

På den tid herskede en grådig/magtsyg/samvittighedsløs kultur i Rom; giftmord hørte til dagens uorden. Giftblandersken var ofte Locusta. Nero’s mor Agrippina forgav den ene efter den anden for at få sin søn til magten. Den fik han – og dræbte sin mor!

Giftplanter var/er til alle tider et virksomt mordredskab.
Sokrates (469-399) døde af saften fra skarntyde, som tilhører skærmplantefamilien ligesom kørvel/koriander/dild/persille/gulerod/pastinak/selleri/fennikel/kommen/løvstikke/sødskærm/kvan/mesterrod/skvalderkål. Tag ikke fejl!
Til maskeblomstfamilien hører giftplanten fingerbøl, der dog i milde doser er hjertemedicin. Agatha Christie har myrdet flere romanfigurer ved at blande mynteblade med fingerbølleblade.

Paracelsus (1493-1541) var filosof, botaniker, mediciner og alkymist i Svejts. Han grundlagde toksikologien/giftvidenskaben med denne sætning:

Alt er giftigt – kun dosis afgør dødeligheden!

Overforbrug af hvadsomhelst er altså dræbende!
Paracelcus hed egentlig Philippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim 😀

Iøvrigt er Locusta også den latinske slægtsbetegnelse for vandregræshopper. De bevæger sig ædende gennem landskaber og efterlader død.

Phlogiston

Phlogiston er det mystiske græske udtryk for det, der brænder/ilter/ruster.

Den kemiske viden er skabt ved at svare på menneskers undren. Svarene omfatter Det Periodiske System. Skaberværkets byggeklodser. Over 100 elementer med hver sin egenskab.

Engang bestod verdensopfattelsen af kun 4 elementer: jorden, vandet, luften  og ilden – plus livskraften. Afbildet i pentagrammet:

DaVinciPentagram

Menneskene undrede sig over, hvad det var, der brændte, når noget brændte. En magisk egenskab/legeme/væsen, som det brændbare havde: Phlogiston!
Hvad skete der med phlogiston-delen i mennesket, når det blev brændt?

“… Naturloven om Phlogiston. Den er ikke just svær at forstaa, naar man læser om den, men den er svær at finde sig i, naar de praktiserer den paa os selv.” (side 495*)
“… Phlogiston, det Djævelskab, har negativ Vægt, og jo mere der brænder bort af os, jo tungere bliver vi.” (side 496*)

Karen Blixen skrev Anders’s ord ↑ til Fransine i fortællingen Digteren*. Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet, hvor naturvidenskaben og romantikken gik hånd i hånd med Goethe. Anbefales!
Et af datidens spørgsmål var: Hvad skete der med phlogiston ved genopstandelsen?

Idag ved vi, at brændende ild = iltning. Oxidation/forbrænding/ånding. Så “Phlogiston” er det, der omsætttes ved brug af ilt. Fedtvæv kan måske benævnes phlogiston 😉

*Karen Blixen: Syv fantastiske fortællinger. Gyldendals Tranebøger, 1985.

Tanker om Genopstandelsen

“Tanker om Genopstandelsen” (1917) er økologisk poesi
af digteren  Hans Hartvig Seedorff (1892-1986).

Seedorff

Fra digtsamlingen Hyben (1919) citeres siderne 99-100:

Tanker om Genopstandelsen
fremsat ved et Glas Kummen-Aquavit

Vi har Retten til at drømme, at vi lever,
naar det lykkes os at leve i en Drøm. . .
Se nu brast den danske Drue
bagved Glassets lette Bue,
som vi løfted imod Solens brede Strøm.

Kun den lykkelige lever, mens han drømmer.
Kun den glædesløse drømmer om at dø.
Har vi sat de sidste Kærner
under Høstens høje Stjærner,
da vil andre Hænder sanke vore Frø.

Hvilket Under, at vort Kød og Blod forvandles,
at vi genopstaar engang som saligt Græs!
Vi skal slumre under Kulde;
springe frem igen af Mulde,
vorde Ax paany i Danmarks gyldne Hæs.

En skal genopstaa som Rose, én som Lilje,
én skal finde sig som Kløver i en Lo.
En skal dufte for de Døde.
En skal genopstå som Føde
og med Velbehag forsvinde i en Ko.

Men ihvad der end skal hænde mine Venner,
vil jeg bede til det Forsyn, som er mit:
“Lad mig spire i en Ager, –
nok saa lille, nok saa mager –
blot jeg genopstaar engang som Aquavit!”

Digtet deklameres stadig af vidtløftige økologer.
By heart!

Pokemon

Pokemon er det besættende/berigende univers af lomme-uhyrer (pocket-monsters). Den første blev “løsladt” i 1996 og har siden fået 800 medskabninger. Hver pokemon har sin egen personlighed og kan måske betragtes som en arketype. Eller en persona/maske/dukke, som et menneske kan forbinde sig med. En imaginær ven eller ?

 

Da Satoshi Tajiri var barn, fangede han og hans legekammerater biller, som de lod kæmpe mod hinanden. Den barndomsleg blev inspirationen til pokemon i manga(tegneserier), anime(tegnefilm) og spil. Konceptet indeholder mekanismer, der trigger både logos og mytos!
Logos/håndgribeligt: samle, spille, vinde, tabe, prale, vise sig overfor de andre.
Mytos/uhåndgribeligt: sanse, fantasere, fortælle, drømme, lade sig inspirere af det grænseløse.

Pokemon-fascinationen kan udvikle/afvikle personlighedstræk, og den følelsesmæssige appeal kan ses af figurernes enorme kommercielle succes. De farverige lommeuhyrer tager plads i mange menneskers hjerter og hjerner, og i visse lande og religiøse samfund er de forbudt!
Hvad sker der i mennesker, der kan besættes, forføres og trues af billeagtige fantasifostre i lommeformat?