Mellem jord og himmel
Rishi er det indiske ord for en gamling, der har lagt sin fortid bag sig for at vade rundt og digte. Vandrende kvinder og mænd.
Alan Watts forklarer i The Way of Zen (1957), at en rishis sande tilstand består i at være “uklassificeret”.
At være “intet” og “ingen”.
Uden fortid og uden fremtid.
Et eksempel er Basho:
Efter min intense indlevelse i Isabel Allende‘s feministiske magiske realisme, har jeg brugt denne vinter på mandlige forfattere i lignende genrer. Jón Kalman Steffánsson er måske hendes maskuline bror i litteraturånden. Her er 5 andre bøger af 4 mænd med vidt forskellige rødder: norske, islandske, danske og tibetanske.
Per Petterson 2003: Ud og stjæle heste (264 sider)
Dagbogsfortælling om at opfylde egen længsel efter at være alene. Den aldrende Trond har købt et faldefærdigt skovhus, som han vil sætte i stand. Ved brug af erindringer om sin far og hans håndelag. Romanen skifter mellem nutidsvinter og fortidsbarndom. Om at kende sig selv ved at genkende sin far og sin barndom. Og om fortiden, der bliver nutidig. Eminent historie om at være tilstede i selverkendelse.
Halldór Laxness 1931/32: Salka Valka (481 sider)
En mørk aften landes en pige og hendes mor i et lille fiskerleje. SalkaValka vokser op i skyggen med en ukuelig kvindekraft. Gribende sanserig roman om overlevelse, eksistentialisme, religiøsitet – og socialisme. Stor livsfortælling. Et “must” af en kvindehistorie, hvor tingene med tiden ikke er helt, som de syntes at være i begyndelsen. Med intense portrætter af mændene omkring hende. Stor klassiker i Laxness’s islandske ånd!
Lars Muhl 2002: Seeren (214 sider) 99.4 (?)
En eventyrlig lærlingefortælling, hvori LM i biografi-form fortæller om møder med seeren/troldmanden Kalle Jaurup/Calle Montsegur (1934 – 2007), der healede fra Pyrenæerne. Hans verdensopfattelse fortælles efterhånden som LM bliver indviet – og opfinder begrebet isogyn (enskvindethed ???)… En fantasy-rejse om selvudvikling med mytiske toner fra katharerne, buddhisme, aramæisk kultur osv. En farverig Rok&Rul-jeg-historie 😉
Larsen Muhl 2004: Maria Magdalene (320 sider) 99.4 (?)
Fortsættelse af Seeren. LM udvikler fantasy-fortællingen med arketypiske begreber omkring kvindekraft og anima ved brug af en Maria-Magdalene-figur. Lærlingen møder og lærer en stereotyp femininitet at kende gennem myter og personlige møder, som iscenesættes af Seeren. En ikke humoristisk beretning om en mands udvikling ved kvindemyter, som spindes ind i en slags virkelighedskontekst. Måske Castaneda-inspireret?
Chögyam Trungpa 2015: Mindfulness til daglig (189 sider) 61.36
CT døde i 1987 efter at have ført crazy-wisdom-buddhisme til Vesten fra Tibet. Siden har hans hustru/elev Diana Mukpo udgivet afskrifter af hans taler. Denne bog omhandler 3 afsnit: At blive ven med dig selv, Grundlag for mindfulness og Mindfulness til daglig. Gennemsyret af traditionel disciplineret, tibetansk klosterskoling. Krydret med galskab. Den ægte vare!
Se også litteraturindlæggene om mandefølelser
og om Jón Kalman Steffánsson !
Vismanden Don Juan blev (op)fundet af Carlos Castaneda, en peruviansk antropolog med snabel i mytesuppen.
Han berettede om Den Viise’s fire store udfordringer:
1. Angsten: Frygten for at overgive sig til det numinøse skaber eksistentiel angst. Der skal mod til at se den i øjnene. At møde angsten, overgive sig og gøre den til kraftredskab er den viises adgang til klarhed.
2. Klarsynet: Evnen til at se med intuitionen kræver konstant ærbødighed overfor tvivlen. At være seer er en krævende gave; og at hengive sig til klarsynet med evindelig ydmyghed overfor foranderlighed medfører at kunne magte.
3. Magten: Selvbeherskelse er kernen i den viises magt. At kunne magte sig selv giver adgang til medfølelse og indsigt i livets store mønstre og mysterier. “Selvbeherskelse giver visdom” er i familie med “Viden er magt”! 😉
4. Alderen: Forgængelighed er alt levendes lod. At erkende og leve med livets illusion og bruge den som kraftkilde er en frisættelse, der gør den viise til et redskab for livets evigt foranderlige orden/lys/skabelse – i livets tjeneste.
Castanedas oplevelser foregik i 1960erne, men senere blev der stillet spørgsmål til hans håndtering af fakta og fiktion. Måske havde han også skelet til Tao Te Ching.
Uanset fakta/fiktion og logos/mytos anbefales hans eventyrlige bøger om Don Juan. 🙂
Visdommen og det numinøse søger konstant modtagere, og de viise er hele tiden undervejs.
Alenehed er en forudsætning for at være helt tilstede. Det mente Leonardo da Vinci (1452-1519):
“Når du er alene, er du helt dig selv. Hvis man er ledsaget af blot én person, er man kun halvt sig selv.”
Citatet er gengivet fra side 63 i biografien Mona Lisa af Dianne Hales. Gyldendal 2016. Forfatteren angiver desuden side 121, at Leonardo var vegetar.
Mere og mere kan siges om den mand: han fuldendte sjældent sine gøremål, fordi han var videre med sin nye idé, inden han blev færdig med den forrige; og hans foretrukne tøjfarve var rosa/pink !
Jeg ville gerne have været en flue på hans væg eller en loppe i hans skæg. Alene og hverforsig – i samme univers. 😉
Måske en sommerfugl?
Mindfulness er dit og dat. Dit for dig og dat for mig. En omskrivning af Radise-Trines udsagn om lykken 😉
For os alle handler mindfulness om at kende vore egne ubalancer og undlade at køre dem af på omverdenen. Metoderne til erkendelse er talrige, og de virker forskelligt på forskellige personer.
“Kend dig selv” er Delfi-oraklets første bud. Det andet er “Intet til overmål” og det tredje: “Et løfte – og enden er nær”. I overensstemmelse med den buddhistiske filosofi om at mindske tilknytning. At undgå afhængighed.
Mindfulness defineres som vejen til en harmoni. Hjerneforskere påstår, at den tilstand er ren kemi handlende om koncentrationerne af tre stoffer: adrenalin(lyst), dopamin(belønning) og oxytocin(tilknytning)…
Komikeren Ruby Wax har i år udgivet bogen “How to be human”. Det er en lærerig, inspirerende og læseværdig samtalebog mellem komikeren, hjerneforskeren Ash Ranpura og munken Gelong Thubten, der tilhører det skotske buddhistiske kloster Samye Ling, som Trungpa var medgrundlægger af.
Gullvejg kendes fra vølvens spådom. Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel og hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer. Så magtmænd dømte hende ond.
I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir (Aseguden) og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vaneguderne, der vil freden i modsætning til aseguderne.
Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever, vandrer og fortæller det frie liv.
Deres gyldne vej blev brolagt med savnets tårer, som Freja græd over sin mand, inden hun blev fri og overgav sig til det, der skete på rette sted til rette tid.
De omvandrende kloge koner findes alle steder til alle tider. Ligesom Den Blå Pige. Lad os fejre Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ !
Leonardo fra Vinci blev født i 1452 og levede i 67 år – beskrivende livets strømninger og mønstre. Hans verdenssyn var holistisk og økologisk; men han publicerede ikke sine opdagelser.
Fritjof Capra er en af de nutidige filosofiske scienceforskere, der åbenbarer Leonardo’s sværtlæselige spejlskrevne tekster, hvoraf mange har været gemt i 500 år. Omsider får Leonardo’s bæredygtige verdenssyn opmærksomhed.
I bogen ‘Leonardo da Vinci – videnskabsmand og tænker’ filosoferer Capra over, hvordan verden kunne have set ud, hvis videnskaberne var udviklede under Leonardos økologiske helhedssyn fremfor det grådighedsfremmende mekanistisk-kartesianske paradigme …
Leonardo mente, at alting hænger sammen. At alt i skaberværket er forbundet. I uoverskuelige netværk, som han forsøgte at synliggøre ved indviklede knudeværk, som også indeholder ‘den tibetanske knude’.
Han fornøjede sig med at male de smukkeste og enkleste knuder i alle sine malerier.
MonaLisa’s knudebort.
Høstens 5 læseoplevelser er meget forskellige:
Baldursdottir, Kristin Marja 1999: Køligt Daggry (152 sider)
Thorsteina Thorsdottir er en elegant, erfaren og skrap lærer, der omgås sandheden letfærdigt, når elever spørger til hendes privatliv. Hendes selvfortællinger får skæbnesvangre konsekvenser, som ligger som en mørk undertone i bogen. Romanen består af dagbogsagtige scener, som bl. a. omfatter hendes venindegruppe og den mandlige underbo, der passer hendes firehjulstrækker. Og hendes meninger om amerikaniseret islandsk ungdom. “Anti-amerikanistisk” feelgood 😀
Donoghue, Emma 2016: Underet (310 sider)
I midten af 1800-tallet ansættes en sygeplejerske til at tage vare på et fastende pigebarn, der i et katolsk landsogn betragtes som et under, hvortil troende valfarter. Den fattige irske families hverdag beskrives ind under huden med en stemning af fatalisme. Fortællingen har rod i historiske beretninger om dette religiøse fænomen, som oftest indebar tragedier. En foruroligende roman om, hvordan religiøs overbevisning kan føre til forblændelse.
Ishiguro, Kazuo 1989: Resten af Dagen (243 sider)
Butleren Stevens tager på biltur for at besøge en tidligere kollega Miss Kenton. Undervejs erindrer han oplevelser på godset Darlington og filosoferer over værdighed. Et historisk tidsbillede af engelsk overklassemoral under og efter 2. verdenskrig – og butlerloyalitet. Det omstændelige tankesprog understreger stemningen. Den britisk-japanske forfatter er Nobelpristager…
McLain, Paula 2015: For tæt på solen (390 sider)
Biografisk roman om hestetræneren og pionerpiloten Beryl Markham (1902-86). Naturbarn, drengepige, feminist og libertiner. Unik kvinde, der bevarede sin integritet i bevidsthed om, at intet varer ved. Hverken jordisk gods eller relationer til mænd. Historien omfatter også Karen Blixen, Denys Finch-Hatton og andre kolonister med farme i Kenya. Medrivende feel-good bog om anderledes lykke-begreber 😉
Mann, Thomas 1901: Huset Buddenbrook 1 (312 sider) + 2 (336 sider)
“En families forfald” fra 1835 + ca. 40 år. Hovedpersonen Antonies borgerlige ære-værdighed udspændes ved 5 generationer mænd i købmandsfamilien Buddenbrook. Beskrivelsen af brødrene Thomas og Christian omfatter udpenslede kropslige mandelidelser. Klassisk tidsbillede af tyskhed, som medførte Nobelprisen. Et farverigt arketypisk persongalleri. Stadig læseværdig.
5 mørke bøger:
Peter Høeg 2018: Gennem Dine Øjne (362 sider)
Den voksne jeg-fortæller Peter og hans børnehavevenner Simon og Lisa havde som børn en fællesbevidsthed, de genoplever som voksne. Lisa arbejder med neuropsykologisk billeddannelse for at lindre lidelse. Sammen deler de traumatiske overgrebshistorier. Tankevækkende roman om kollektiv mørkebevidsthed; måske ikke Høegs bedste…
Aris Fioretos 2015: Mary (372 sider)
Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles uhyggeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – og om afstumpet magtudøvelse. Forfærdelig, men læseværdig historie – ikke “feel-good”!
Patricia Briggs 2006: Månens Kald (424 sider).
Bande-fantasy: Varulve, vampyrer, hekse og walkeren Mercy, der optræder som prærieulv. Hun har et bilværksted og bor i en trailer ved siden af en alfa-varulve-leder Adam. I TriCities. Forfatterens eget ørkesløse miljø: Atomcity i amerikansk rand-ørken. Kamp/magt-tøse-fantasy med glorificerede voldsrelationer mellem mange mænd og få kvinder. Frastødende amerikanisme.
Ignatius de Loyola ca. 1540: Exerxitiebog. Dansk: 1938. (212 sider)
Ignatius var soldat/morder/voldtægtsmand og overlevede krigskvæstelser, hvorefter han grundlagde Jesuiter-ordenen. Exercitierne er bodsøvelser forbundet med 30 dages gennemgang af de katolske mysterier. Selvpineri i høj potens. Målgruppen er sandsynligvis voldsforbrydere. Forkvaklet kvindesyn. Umenneskelig “kristendom”.
Jan Brokken 2016: Baltiske sjæle (417 sider)
JB er hollandsk journalist/forfatter og fortæller 27 skæbneportrætter af kunstnere og andre, der har rødder i de baltiske lande. Et kludetæppe af folk: tyskere, russere og en slags oprindelig befolkning, hvis forfædre også er etniske blandinger. Landenes omtumlede historie genlyder i den angst, som er en grundfølelse i befolkningen. Men som modvejes af kunst, musik og korsang. Meget lærerig.
En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.
I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder.
Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!
Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult. Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.
Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:
Visdommen i legenderne om sol-årets 13 måner:
1. måne fødes som den første nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Ro og Åbenhed. Månekraften åbner klarsynet for naturens animistiske medicin.
2. måne grundfæster bevidstheden om den underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.
3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. At vægte, vælge og balancere til rette tid på rette sted i henhold til Moder Jords rytmer.
4. måne handler om Seen. At erkende og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.
5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden (Tiyoweh/Qaartsiluni) og inderligheden, medens naturen spirer.
6. måne befordrer Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fest, sang, dans og fortælling; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og livets børn.
7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Ægte kærlighed og livsglæde!
8. måne hjælper med Heling. Liv-oplysende helliggørelse. Modning. At møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.
9. måne bebuder Omsorg. At erkende naturens afviklings-rytmer med henblik på hvile og modning. Lagring i omsorg for livskraftens genopstandelse.
10. måne inspirerer til Nyskabelse. At uddrage nye tanker og kreativitet af årets erfaringer. Med de kommende 7 generationers overlevelse for øje.
11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed/frugtbarhed/nåde. I ærbødighed. The Power of Grace!
12. måne opildner til Taknemmelighed. Skærpelse af klarsyn om afhængighed og taknemmelighed. Mørketidens magi er at afvikle tilknytninger…
13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser! Under den spiralhvirvlende regnbue.
I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.
Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den sammen med solåret i juni/juli på den sydlige halvkugle.
Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yang-kraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!
Bowie’s Blackstar handler om kvindekraft og klanmødre!
NB: Indlægget revideres løbende efterhånden som fortællingen om 13 Månekællinger gror i min fantasi, der forsøger at tilpasse den indianske klanmodermyte til nordiske himmelstrøg.
Under De Dødes Nat 2023 tilførte jeg årets dyre-visioner i indlægget 13 månekællinger.
