5 Mørke Bøger

5 mørke bøger:

Peter Høeg 2018:  Gennem Dine Øjne (362 sider)

Den voksne jeg-fortæller Peter og hans børnehavevenner Simon og Lisa havde som børn en fællesbevidsthed, de genoplever som voksne. Lisa arbejder med neuropsykologisk billeddannelse for at lindre lidelse. Sammen deler de traumatiske overgrebshistorier. Tankevækkende roman om kollektiv mørkebevidsthed; måske ikke Høegs bedste…

Aris Fioretos 2015:  Mary (372 sider)

Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles uhyggeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – og om afstumpet magtudøvelse. Forfærdelig, men læseværdig historie – ikke “feel-good”!

Patricia Briggs 2006:  Månens Kald (424 sider).

Bande-fantasy: Varulve, vampyrer, hekse og walkeren Mercy, der optræder som prærieulv. Hun har et bilværksted og bor i en trailer ved siden af en alfa-varulve-leder Adam. I TriCities. Forfatterens eget ørkesløse miljø: Atomcity i amerikansk rand-ørken. Kamp/magt-tøse-fantasy med glorificerede voldsrelationer mellem mange mænd og få kvinder. Frastødende amerikanisme.

Ignatius de Loyola ca. 1540:  Exerxitiebog. Dansk:  1938. (212 sider)

Ignatius var soldat/morder/voldtægtsmand og overlevede krigskvæstelser, hvorefter han grundlagde Jesuiter-ordenen. Exercitierne er bodsøvelser forbundet med 30 dages gennemgang af de katolske mysterier. Selvpineri i høj potens. Målgruppen er sandsynligvis voldsforbrydere. Forkvaklet kvindesyn. Umenneskelig “kristendom”.

Jan Brokken 2016:  Baltiske sjæle (417 sider)

JB er hollandsk journalist/forfatter og fortæller 27 skæbneportrætter af kunstnere og andre, der har rødder i de baltiske lande. Et kludetæppe af folk: tyskere, russere og en slags oprindelig befolkning, hvis forfædre også er etniske blandinger. Landenes omtumlede historie genlyder i den angst, som er en grundfølelse i befolkningen. Men som modvejes af kunst, musik og korsang. Meget lærerig.

En Klanmor

En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.

I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder.
Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!

Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult.  Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.

Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:

Visdommen i legenderne om sol-årets 13 måner:

1. måne fødes som den første nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Ro og Åbenhed. Månekraften åbner klarsynet for naturens animistiske medicin.

2. måne grundfæster bevidstheden om den  underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.

3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. At vægte, vælge og balancere til rette tid på rette sted i henhold til Moder Jords rytmer.

4. måne handler om Seen. At erkende  og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.

5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden (Tiyoweh/Qaartsiluni) og inderligheden, medens naturen spirer.

6. måne befordrer Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fest, sang, dans og fortælling; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og livets børn.

7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Ægte kærlighed og livsglæde!

8. måne hjælper med Heling. Liv-oplysende helliggørelse. Modning. At møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.

9. måne bebuder Omsorg. At erkende naturens afviklings-rytmer med henblik på hvile og modning. Lagring i omsorg for livskraftens genopstandelse.

10. måne inspirerer til Nyskabelse. At uddrage nye tanker og kreativitet af årets erfaringer. Med de kommende 7 generationers overlevelse for øje.

11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed/frugtbarhed/nåde. I ærbødighed. The Power of Grace!

12. måne opildner til Taknemmelighed. Skærpelse af klarsyn om afhængighed og taknemmelighed. Mørketidens magi er at afvikle tilknytninger…

13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser! Under den spiralhvirvlende regnbue.

I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.

Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den sammen med solåret i juni/juli på den sydlige halvkugle.

Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yang-kraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!

Bowie’s Blackstar handler om kvindekraft og klanmødre!

NB: Indlægget revideres løbende efterhånden som fortællingen om 13 Månekællinger gror i min fantasi, der forsøger at tilpasse den indianske klanmodermyte til nordiske himmelstrøg.
Under De Dødes Nat 2023 tilførte jeg årets dyre-visioner i indlægget 13 månekællinger.

Franziska von Altenhausen

Franziska von Altenhausen er den maskerende titel på brevvekslingen mellem Ernst Haeckel (1834-1919) og Frida von Uslar-Gleichen (1864-1903). De udvekslede ca. 900 breve (1898 – 1903). Udgivet i uddrag af Johannes Werner (dansk: 1929). Begges familier var modstandere af udgivelsen.

Han var en forfængelig manio-depressiv evolutionsbiolog. Hun var en faderløs ubemidlet adelig jomfru. Begavet, pligttro og 30 år yngre end ham. Brevene er en kærlighedshistorie. Og en både forblændet og nøgtern kvindes kritiske kommentarer til en karismatisk charlatan, hvis breve beretter, at hans nervesyge hustru altid fik det bedre, når han var hjemmefra på lange rejser…

Brevvekslingen fik jeg som teenager. Efter i flere år at have været  fascineret af Haeckel’s “Kunstformen der Natur” med dens smukke tavler over phytoplankton:

Haeckel’s karismatiske udgydelser havde forgudende tilhængere og hadefulde modstandere, der så ham som en utroværdig ateistisk plattenslager. Historien har efterfølgende vist, at han var racist og videnskabeligt uvederhæftig.

Fornylig genlæste jeg deres tragiske korrespondance. Mange spørgsmål kan stilles vedrørende Frida’s tidlige død af en overdosis opiat. Et af dem er: Begik hun selvmord pga Haeckels uvederhæftighed?

Af brevvekslingen fremgår, at Haeckel selv overvejede selvmord, som han kaldte autolyse: selv-opløsning/fraspaltning!

Fridas liv er en kvindeskæbne til eftertanke.

Året efter hendes død opkaldte Haeckel en gople efter hende:

Rhopilema frida:

Det Ubeskrevne Blad

“Det Ubeskrevne Blad” er en af Karen Blixen’s Sidste Fortællinger (1958), genudgivet 2018:

En gammel fortællerske beretter, at en god historie kendes på, at den efterfølgende tavshed taler for sig selv! Derpå fortæller hun om et Karmeliterkloster i Portugal. Nonnerne dyrkede hør omkring klostret, og når planterne blomstrede, var det som om klosterbygningerne hævede sig af en blå himmel.

Søstrene høstede, ruskede, skættede, heglede, spandt og vævede hørren til de fineste brudelagener, som brugtes under kongelige bryllupsnætter. Efter brudenatten blev linnedet hængt til skue, og prinsessen erklæredes defloreret.

Det brugte hør-linned returneredes til nonnerne, som indrammede værket og indlemmede det i klostrets galleri med navn/afstamning/dato, så døtres og formødres dåd kunne beskues side om side. Udstillingen besøgtes af mange adelige kvinder, der mindedes – eller glædede sig til begivenheden.

Blandt de mange skilderier hænger et helt hvidt lin i en guldramme med en kronebesmykket ubeskreven plakette. Foran dette værk dvæler mangen en dame.

5 Læseværdige Manderomaner

Salman Rushdie: Maurerens Sidste Suk:
Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet. Et mesterværk!

Dostojevskij: Hvide Nætter:.
I dagbogsform fortælles om en ung mand, der møder en kvinde, som venter… Under den sommerlyse nattehimmel. Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som refererer formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden.  Men som ikke kommer kvinden for øre. Fortælling om den introverte mand, der ikke formulerer sig udadvendt.

Hermann Hesse: Steppeulven:
Harry Haller (HH) lever et reflekterende eneboerliv, hvori han udfordrer skæbnen i virkeligheden – og i en hallucineret parallelverden. En selvudviklende spejling af jegfiguren i universelle sammenhænge indebærer at forlige sig med forgængeligheden som det eksistentielle grundlag for hverdagsliv. Filosofisk roman om ansvarlighed – eller ej.

Anthony Doerr: About Grace:
David Winkler er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage. Han er ekspert i vand. Snefnug. Hypersensitiv mand med intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.
Eminent historie!

Ilija Trojanov: Verdenssamleren:
Historisk roman om Richard Francis Burton (1821-1890), den britiske kaptajn og opdagelsesrejsende, som blev kaldt “The White Nigger”, fordi han tilpassede sig de kulturer, han besøgte. Romanen fortæller om Indien, Afrika og Arabien. Gribende indlevelse i en mands sanselige multikulturelle livsopfattelse under det britiske imperium.

5 Forskellige Kvinderomaner

Lagerlöf, Selma (Nobelpristager) 1902: Jerusalem.
Gribende beretning om et svensk bondesamfund, vækkelse og bosætning i Jerusalem. Om jordbundethed, sæder, åndelighed og medmenneskelighed. Om menneskers styrker/svagheder og definerede kønsroller i et lille samfund. Klassiker med uovertruffent smukt sprog!

Ovaldé, Veronique 2016: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændt.
Den unge Atanasia besættes af et maleri forestillende en kvinde. Hun efterforsker maleren. Historien udvikler sig med tilbageblik på hendes baskiske historie, kloge koner og Congo. Den vidtspændende fortælling omfatter også en ekspert i gopler og en russisk kunstprofessor. En anbefalelsesværdig, kringlet, anderledes og udfordrende roman. Modiglianis Alice pryder forsiden 🙂

Fioretos, Aris 2015: Mary:
Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles afskyeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – om afstumpet magtudøvelse. Tankevækkende roman, – men absolut ikke feel-good-læsning.

Kelly, Marthe Hall 2016: Blomstrende Syrener.
Historisk roman om filantropen Carolyn Ferriday’s rehabilitering af medicinske forsøgskanin-mennesker fra KZ-lejren Ravensbrück. Tre kvinders historier sammenbindes: Upper-class-kvinden Caroline i New York, den polsk-katolske internerede pige Kasia og nazilægen Herta (også historisk person). Grusomt historisk vidnesbyrd. Absurd kombineret med usmagelig forherligelse af amerikansk materialisme…

Wingate, Lisa 2017: Inden vi blev jeres.
Senatordatteren Avery lever amerikansk overklasseliv. På et plejehjem træffer hun 90-årige May. Bogens kapitler skifter mellem Averys hverdag og Mays forhistorie som flodsigøjner,  børnehjemsbarn og voksenliv.  Romanens ærinde er synliggørelse af den historiske tragedie om  Georgia Tann’s børnehjem.  Endnu en amerikansk roman, der mudrer i den fortløbende genetiske ophavs-racisme og ophøjelse af lyshårede, blåøjede mennesker 🙁

Achillea Millefolium

Achillea millefolium betyder Akilles’s Tusindbladede og er det latinske navn for planten Røllike. Den var hovedbestanddel i den beskyttende urtesuppe, som spædbarnet Akilles blev dyppet i, så han blev en usårlig græsk helt. Men da hans mor holdt ham i hælene, blev de ikke hærdede. Derfor blev akilleshælen hans sårbare sted.

Røllike benævnes også tømrerurt og virker stimulerende/helende/irriterende på hud og slimhinder. Blodstillende og antiseptisk. Bitter og ikke så mild som sin blidere kusine Kamille. Alm. Røllikes søster Nyse-Røllike kan have så akut virkning på slimhinderne, at den frembringer nysen.

I Goethes Planternes Metamorfose indtager rølliken en central rolle; og planten har en rituel betydning hos flere oprindelige folk, ligesom urten er fundet i oldtidsgrave. 49 tørre røllikestilke bruges i den ældgamle kinesiske spådomskunst I Ching.

Når jeg er angrebet af virus eller bare utilpas, forkæler jeg mig med røllike-te. Den er aromatisk bitter på en karakteristisk måde, som kan stille en længsel eller omvendt være ligefrem frastødende. Hvis jeg fornemmer det sidste, drikker jeg ikke teen. Forklaringen kan være indholdet af thujon, som også er karakterkomponent i Den Grønne Fe.

Den Grønne Fe (absinth) er urteudtræk i alkohol. Den forbindes med Artemis (Diana), skovgudinden, heksenes urmoder. Thujonen udtrækkes især af Malurt (artemisia absinthium), en krassere kusine til rølliken i kurveblomstfamilien. Lakridsaromaen stammer fra anis/fennikel (skærmplantefamilien). Når mit vandige udtræk skal være luxus-chai, så får rølliken følgeskab af fennikelfrø/hjertensfryd/mynte. Alle te-urterne gror i min have.

Thujon findes især i Thuja, og huse bygget af det træ kan gøre beboerne sindssyge/vanvittige/afsindige

Det Sidste Punktum

det sidste punktum
en ubetydelighed
i stor sammenhæng

Det sidste punktum i Den Store Bibel
svarer til vores historie
i forhold til universets.
Børnelærdom 😉

Punktummet svarer til ca.  40.000 år.
Kun!
Et ubetydeligt tidsrum
i den store sammenhæng.

Hvis der er fire genrationer på 100 år,
så omfatter de tobenedes historie 1600 generationer.
Fyldt med daglige gøremål, leg, kunst og fortællinger.

På et tidspunkt fik ejerskab betydning i sociale sammenhænge,
og for blot 5.000 år siden opfandtes skriftsproget.
Dets formål var at beskrive ting,
tælle dem og holde styr på ejerskaber.
Materialismen var blevet født,
og i dens kølvand har grådigheden bredt sig.

Sommerens 5 Bedste

Sommerens 5 bedste romaner:

Helgason, Hallgrimur (2011): Kvinde ved 1000 grader (466 sider). Kvinderoman: Herbjørg er født i 1929 og ligger døende i en garage. Hellere end på plejehjem. Hun bestiller tid til sin kremation. I ventetiden fortæller hun sit kvindeliv. Vildt og betagende. I Island, Danmark, Tyskland, Paris og Buenos Aires. Om krigen, IT-tiden – og om mænd… Overraskende, at forfatteren er en mand…

Lessing, Doris (1983)(Nobelpristager): En God Nabos Dagbog (300 sider). Klassisk engelsk kvindelitteratur. Janna-jeg er redaktør på kvindeblad og besøger jævnligt gamle Maudie. Dagbog om arbejdsliv, familie, eksistens, kvinde-relationer og – kroppe. Om ungdom, aldring – og død. Søsterskab på tværs af generationer. Intens og “selvudviklende” 😉 At være veninde/medsøster – ikke “bare” besøgsven!

Baldursdottir, Kristin Marja (2017): Havblik (335 sider). Ny kvinderoman. Dagbog. Midaldrende Flora fyres og bosætter sig i strandkants-Island. Isoleret. Møder organisten Petra, hendes mor og syngende indvandrerkvinder. Typiske islandske barske skildringer af natur og mennesker + det internationale islæt. Unge, ældre, lokale og fremmede kvinder. Om årstiders arbejde – og sangens kraft… Floras krise fortælles rammende.

Allende, Isabel (2017): In The Midst Of Winter (340 sider). Brooklyn 2016, tjenestepigen Evelyn fra Guatemala, chileneren Lucia og newyorkeren Richard deler livshistorier under dramatisk snevejr. Inspireret af et uventet lig.  Om ulighed, trafficking og immigranters liv og om aldring. Og om at leve, inden det er for sent… side 340: “In the midst of winter, I finally found there was within me an invincible summer.” (Albert Camus-citat)

Rushdie, Salman (2017): Det Gyldne Hus (405 sider) (Huset Golden) . En filmskaber, “Kald mig René”, beretter om immigrantfamilien Golden. Far + 3 sønner. Foruroligende beskrivelse af international kriminalitet og politik. Om amerikanske værdier og valget af Jokeren… Gribende personbeskrivelser og eminent godt skrevet. Filmisk mesterværk!