Logos og Mytos

Slot400

Logos og mytos er to væsensforskellige planer.
Logos handler om den logiske, håndgribelige og bevidste verden.
Mytos handler om det mytiske, u-håndgribelige og underbevidste parallel-liv.

3 eksempler på logos/mytos-forskelle:

Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Logosbegreberne
beskriver materielle værdier og de mønstre, hvorved mennesker opbygger personlighed ved at projicere og måle sig indbyrdes: beundre, ophøje, begære, misunde og nedgøre hinanden med vurderinger og fordomme.

Mytosbegreberne
beskriver Det Numinøse og de essenser, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance ved at nære det autonome Selv i sigselv og andre – uden projektioner på medmennesker.

Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har en underliggende betydning. Symbolernes sprog.
Se indlæg om drømmetydning, drømmesymbolerog drømmepsykologi.

Når eventyr fortæller om pigen, der møder drengen, så angiver fortællingen en vej til at finde modsatkønnetheden – i sig selv.
Kampene med vilddyr i mørke handler om at håndtere egne u-erkendte instinkter (det autonome helende Selv).
Brylluppet er symbolet på det helede menneske i harmoni med sit Selv.
Slottet betyder at være regent over egen tilværelse.

Mytos kommunikerer ved arketyper, der fungerer som lære-mestre.
I min mytos lever bl. a. Natteheksen. Se også Mytos og Mønstre.

Hjertesutraen og Prædikeren

Hjertesutraen og Prædikeren har samme budskab:

Alt er tomhed!
Forfængeligheden blænder os!
Vi er forgængelige!

Hjertesutraens mester videregiver Prajna(erkendelse) Paramitra(den anden side) til sin elev:  Hjerte-ro uden ønsker/mål/begær.

Prædikerens Bog findes i Det Gamle Testamente. I den fortælles, at vinden blæser, og at alt har sin tid. Desuden påstås, at Skaberen har skabt alt, som det skal være; men at menneskene har så sære ting for.

Begge skrifter foreskriver, at ro i sindet opnås ved at erkende forgængeligheden, som tomhed uden tilknytning:
Uendelig Åbenhed!
Derved ophæves slaveriet af forfængeligheden.

DavidBaillyVanitas

Barokmaleren David Bailly malede sigselv med alt, hvad hjertet og forfængeligheden begærer. Kraniet, sæbeboblerne og narren symboliserer forgængeligheden 😉
Vanitas!

Havets Datter

Ved julimorgenens tidlige solopgang og under lærkesang så en lille pige sit første dagens lys i Hummelbo. Hun skreg lungerne fulde af frisk havluft, altimens hendes rastløse far vandrede langs de aurorabelyste bølger og tog imod havets nattegaver. En gylden ravklump, en rurbesat flaske fra fremmede himmelstrøg eller måske en vildfaren appelsin. Æ Hummel var strandfoged, og hans egen jord bredte sig fra fjordens dynd til havets brus. Han var også fører af redningsbåden, og han vidste om nogen, at Havet giver, Havet tager.

Da Æ Hummel var yngre havde han et syn. På vej hjem fra et festligt lag mødte han en mandsling med gedebukkeben, som skræmte livsvandet ud af ham. Siden den brandert rørte han ikke akvavitten; han overgav sit syndige liv til Herren og byggede Ham et hus. Dets tag var ofte ved at lette, når han og de andre missionske sang om Havet, Himmelen og Helvede – især når Helligånden istemte lovprisningerne af Herren. Herren giver, Herren tager.

Nu havde Herren givet ham en lille pige. Hvilket nummer hun var i børneflokken, kunne han ikke lige beregne. Skulle han medregne de døde? Alle undfangelserne? Herren sorterede selv skravlet fra; han vurderede enerådende, om hans skabninger kunne klare jordelivet. Uanset hvilke prøvelser det nye menneskebarn måtte udsættes for, så skulle hun have stærke navne med på sin vej:

Johnine efter Johannes med åbenbaringen
Kristine efter den svenske dronning Kristina, der frasagde sig rigdommen for kristendommen
Margrethe efter Danmarks første regerende dronning

Johnine Kristine Margrethe blev døbt med evner for fantasi, nøjsomhed og magt i Treenighedens navn. Men pigens moders tarme fandt ikke deres vante plads, og den kloge, gode og milde kone døde fra sin nyfødte, sin mand og sine øvrige seks levende børn. Herren gav, Herren tog.

Det lille samfund bidrog hurtigt med en energisk husholderske, og pigebarnet blev givet til et barnløst par, der dagligt takkede den selvsamme Herre, som tog hendes mor. Æ Hummel forenede sig med med husholdersken inden sørgeåret var omme, og Herren var dem gavmilde. Det siges, at de missionske ofte har kort drægtighed efter et bryllup, og efter få måneder fødtes endnu et pigebarn.

Allerede som spæd gik den lille Johnine sine egne veje. Hun voksede op som enebarn, selvom hun med tiden havde 16 søskende, der kendte deres opgaver med fjorden, jorden og fårene. “Ingen ledige hænder” var et af Æ Hummels mundheld, og han selv gik forrest, tidligt og silde som den flittige brumbasse, han var kaldet efter.

 

Johnine Kirstine Margrethe var en krudtpige, og hendes talenter blev samlet i kælenavnet Nine, for der skulle kaldes hurtigt, hvis hun skulle nås. Nine blev opdraget til at være “fin”. Hun var bedre end godt begavet og kom på højskole, hvor Nine blev til Nina, og den formørkende Beck blev skiftet ud med den oplysende Grundtvig. Hun stod altid forrest, når der var livsglæde i luften, og hun blev en uforglemmelig og højrøstet lærer, der altid var god for en historie. Det “fine” gik af hende…

At blive en dydig hustru var ikke Ninas livsmål; alligevel overgav hun sig til drømmerdegnen, der sværmede for Bjørnstjerne Bjørnson. Hun medbragte sin sprudlende fantasi, sin retlinede nøjsomhed og den hummelske magt i ægteskabet med degnen. Som 35-årig fødte hun deres første søn, hvorefter seks børn fulgte. Herren tog skravlet: to børn og husbonden, –  inden hun fyldte 50 år. Så kom krigen. Nina og hendes fem børn blev prisgivet nåden. Herrens og Æ Hummels afkoms.

Efter krigen flyttede Nina hjem! En enlig fisker og fåreavler mellem fjord og hav velkommede hende som husholderske med de børn, der endnu ikke sejlede deres egen sø. I den sandomsuste hedejord gravede den gæve kone en have. Voldene omkring beskyttede hun med stikkende hjelmegræs, stinkende fjorddynd og tang under gamle fiskenet, hvori hun plantede gran og fyr. Hun passede får og løste krydsord, som rutebilen tog med til Dagbladet i Ringkjøbing, hvorfra chaufføren også returnede vindermønten.

Da Nina rundede Støvets År tegnede hun sit ønskehus – og byggede det! Køkkenets vægge tapetserede hun med et koralblåt undervand fyldt med håndstore farverige fisk. Hver morgen rensede hun sind og krop ved æ hau, inden hun serverede den snaps-fortyndede morgenkaffe for rutebilchaufføren, medens de tålmodige passagerer udvekslede lokalnyheder. Aldrig var hendes arbejdshærdede hænder ledige og sjældent stod hendes rullende mundtøj stille – godt hjulpet af det livsvand, som generøse besøgende gerne medbragte for at få del i hendes evindelige fniseri.

I mange år regerede Havets Datter fra køkkenbænken. Dronningetronen under tapethavets fiskevrimmel, der svømmeglimtede i himlenes skiftende lys. Hver dag harcelerede hun mod Mammons Magt. Livsens vand i kaffepuncherne skvulpede i underkopperne, når hendes barkede knytnæver bankede forstanden ud af gud og ind i hvermand: Hvorfor bekymrer I jer? Herren sørger for os ligesom for blomsterne på engen og fuglene under himmelen. Og hver dag har nok i sin plage!
Herren giver, Herren tager !!!

Overdrivelser/Yderligheder

Overdrivelser og Yderligheder er bevægelser, der overskrider grænser.

Overdrivelser fremmer forståelsen – OG fortællinger!
At overdrive er at overskride grænserne for “normen”, “pænheden” og “sandheden”. At gå til yderligheder er at udfordre grænser. At dramatisere!

 

Søstrene Maria og Martha var veninder med tømrersønnen fra Nazareth. Kvinderne er arketyperne på den egensindige/ustyrlige og den retsindige/føjelige. Da Nazaræeren engang besøgte dem, knuste Maria en krukke med kostbar salve, som hun dramatisk smurte manden ind i. Mange blev forargede. Men Jesus sagde: For det hun gjorde, skal hun huskes – som et forbillede!

Den historie er en opfordring til at overdrive og gå til yderligheder!

Nu er strategifuldmånen over os. Tiden er gunstig for årets planlægning. Såvel haveplanlægning som personlige målsætninger. Det er nu, der skal lægges strategier for at gøre op med begrænsninger og for at flytte egne grænser. Tiden er inde til at forberede vore egne fortællinger. Dramatisere. Med indlagte overdrivelser og yderligheder 😉

Den Grønne Gryde

Den Grønne Gryde er fastetidens vitaminer i den selvforsynende husholdning.
Overlevelsen i forårets mangeltid (The Spring Hunger Gap).

Vinterens mørke og kulde hindrer planternes grønkorn i at forvandle lys og kultveilte til energirige kulstofkæder. Mad! I hvide vintre dræber sne og frost næsten alt grønt, medens grønne vintre er mere nænsomme.

En af  de sejeste overlevere er grønkål; men også hvidløgstoppe stikker vitaminskud op gennem sneen. I grønne vintre overlever toppe af rødbeder, persille og andre skærmplanter(pastinak/kvan/løvstikke/skalderkål) m.fl., som beriger den grønne gryde. Dertil bidrager også forskellige kålplanter og tørrede urter.

Dagens grønne gryde består af
fintklippede grønkålsblade og persilleskud
hakkede toppe af rødbede, rødløg og hvidløg
og tørrede mynter og brændenælder

Først smørsvitses løgtoppene, hvorefter det grønne tilsættes og koges med lidt vand og fløde. Fantastisk farve! Deri pocheres æg. Blandingen hældes over samkogte ris og røde linser.

Den Grønne Gryde er samme suppedas som syvkål.
Se Syvkåls-klummen.

HAIKU17’s 17 haiku

HAIKU17’s 17 haiku:

5 LYS

brændende stjerne
ilden stråler gennem busk
i morgenbrisen

tidligt lavvande
sollys strømmer fra himlen
bølger i sandet

fatamorgana
solskin spejles under træ
blød mudret vandkant

luftig horisont
broen fører til lyshav
trampende fødder

solbadning i skov
lyskaskader vælter ned
kølig fugtighed

7 LIV

talrige sandskorn
skygger falder i lyset
rævepotespor

månens aftagen
sølvfarvet mandstro blomstrer
stikkende spidser

over vid slette
edderkopper spinder net
dugperlemønstre

bunden af dammen
frø soler sig under vand
og græsspejlinger

højt i luftrummet
måge forlader flokken
splattet fugleklat

livet under vand
tang griber fat på stenen
blød bevægelse

forgængelighed
et menneske sætter spor
væk i opskyllet

5 MØRKE

det hvide mørke
tæt tåge sniger sig ind
isnende kulde

dråbeformation
vækster håber på væde
tørstige rødder

indigodæmring
sky farves af morgensol
fyr i vandspejlet

havets mørke dyb
stien går gennem slugten
skyggen i sig selv

i dystre tider
bavnen knejser over land
en ven i natten

Haikudigtning

Haikudigtning: et vidt begreb
– ikke for mig.
Jeg foretrækker den dogmatiske/stramme form.

Haikudigtning: et show-off-redskab
– ikke for mig.
Jeg foretrækker den indadvendte/selvfordybende søgen.

Haikudigtning: en social aktivitet
– ikke for mig.
Jeg foretrækker uforstyrret/migselvnok sansning og samling.

Anne Voel vink2

Haikudigtning: en mental tilstand
– også for mig.
En sansende, stillestående, fredfyldt og skabende glæde,
som jeg under andre at opleve.

Derfor er mine haiku/waka-digte synlige
– sammen med opfordringen til selv at komme i gang:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: sans tilstedeværelse
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

Læs også om Basho!

Anne Voel vink1

Pussyhat-bevægelsen

Pussyhat-bevægelsen er genoplivning
af en af kvindebevægelsens “dyder”:
MODSTAND!
Mod Donald Trump’s kvindepolitik.

Bevægelsens brand er den lyserøde øre-hue.
Bagkvinderne er arkitekten Jayna Zweiman
og manuskriptforfatteren Krista Suh.

Kamp-råbet er “Think Pink!”,
og verden over strikkes lyserøde huer.
Kvinder og mænd bærende pussyhatte
protesterer mod USA’s præsident!

PUSSYHATS

Zweiman & Suh

Storytelling

Storytelling er magisk formidling:

“Sæt jer hen i krogen! sagde jeg. Vi satte os alle sammen på gulvet i hjørnet af skolestuen med hundeslæden imellem os. Så rejste vi. Vi rejste tusind mil.
Solen gør skolestuen lummer. Her lugter af ulmende tørv, af udstoppede fugle, af hentørrede havdyr fra kunstkammeret over vort hoved, et hængeskab med besynderlige ting, fundet på land og i hav. Det lugter af rugbrød, fedt og rullepølse fra børnenes åbne munde, mundene står jo åbne, vi er på langfart, og munden er sjælens og fantasiens dør, den må stå åben, når sjælen skal rejse.”
Fra Løgneren af vor store storyteller Martin A. Hansen (siderne 36-37 i Tranebog-udgaven).

Træmanden Wohlleben og brumbassefortaleren Goulson er også storytellere, fordi de har talent for at formidle eventyrligheden ind i livsvidenskaberne. Lige som Doktor Lieberkind, der fortalte biologi i vore formødres OTA-bøger 😉

Store fortællere er Karen Blixen, Stefan Zweig og Murakami, der digter magien ind i menneskelivets kroge. Stormestre er Isabel Allende og Salman Rushdie.  De har det gudebenådede talent for at indvikle verdenshistorie, menneskelige lidenskaber, retfærdighedssans og oldgamle myter i eventyrlig realisme, der rammer de dybeste lag i læserne. Blandt de ypperste er også Ebbe Kløvedal Reich.

ScheherazadeSophieAndersonSophie Anderson : Scheherazade

Både Allende og Rushdie er elever af Scheherazade, og hendes 1001 nat historier kan genkendes som forklædte karakterer i flere af de to forfatteres værker.
Klummen 13 kvinder og Afrodite omtaler Isabel Allende’s lidenskabsfyldte forfatterskab – om historisk kærlighed og vold blandt mennesker.
Klummer om Salman Rushdie’s værker er Maurerens Sidste Suk og To År Otte Måneder og Otteogtyve Nætter.

2 år + 8 måneder + 28 nætter = 1001 nat,
og Scheherazade er den ultimative fortællerske.
Hun fortalte med livet som indsats!
Alle fortælleres uforlignelige forbillede!

Storytelling omfatter ikke fantasy/krimi/pladderromantik. Disse genrer kan være OK underholdning; men de nærer/vækker/opliver ikke Det Numinøse i os mennesker. Måske endog tværtimod…

En ægte Storyteller evner at forvandle hverdag til højtid!