Fryserafrimning

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen,
så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner,
medens gryder og elkedler koger vand varmt.
Det fordeles i tekander og rugbrødsforme, og de
placeres strategiske steder over, under og nær
den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors
gamle godtsugende håndklæde lægges i bunden.
Snart indledes en slags slagstøjssymfoni, lydene af
isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde
i fryseren og ud på gulvet, forvandlet til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede
skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og
bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt
lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og den
rene indmad stilles til tørre, så selv indelukkede
vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten udtages isklumper.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader,
som efterfølgende aftørres af et andet arvet, blødt
og tørt håndklæde. Arvestykkerne overføres til
vaskemaskinen. Den rene fryser står en kort tid og
damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen
tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes
skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede
år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår flere
spørgsmål: Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Hvordan afrimes og vaskes en kummefryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min non-carnivor-skabs-fryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner,
jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller,
grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og
isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne
og tilskadekomne børn, der trænger til isafkøling 😉