Den 7. Nymåne

Den 7. nymåne indfinder sig ved frokosttid idag. I det øjeblik er den usynlig – ligesom alle andre nymåner.

Efter de hvide måners ro og de grønne måners gro følger de tre gule givende måner. I år indledes den første gule måne samtidig med Eid ul-fitr, Ramadan-fastens afslutningsfest.

Denne gule bedstemormåne råder for blomstring/befrugtning og fysisk/omsorgsfuld kærlighed. Hun står for den betingelsesløse overgivelse til kærlighedens handlinger.
Formering!
Videreførelse af liv!

For at formering skal lykkes, kræver biologien omsorg, timing og selvtilsidesættelse i et omfang, som kan overstige de følelsesstyrede tobenedes evner. Den syvende månebedstemors råd handler om, at vi skal beherske vore egne behov og lade kærligheden råde.

Forfængelighed, besiddertrang og jalousi er ikke kærlighedsgerninger. Under denne måne er tiden inde til at luge ud i den slags afsporende livsenergikrævende besættelser. Det sker bedst ved at fokusere på uselvisk kærlighed.
Hvad er uselvisk kærlighed?

Skaberens kærlighed manifesterer sig i den frodige mangfoldighed, som er livets princip. Vi tobenede er blot et væsen i dette storslåede værk, og vore egocentriske livsidealer betyder intet i den store sammenhæng.

Julimånen husker os hver især på at være et kærligt væsen uanset tro, overbevisning eller biologi 😉

Raps400s

gul julimåne
blomstringstidens elskovsliv
omsiggribende

korsblomstrende kærlighed
uselviskhed i praksis

Biodiversitet

Biodiversitet er livets princip.
Mangfoldig forskellighed!

Biodiversitet i havebrug er at tage hensyn til, at planter bruger jordens næringsstoffer forskelligt gennem året. Desuden rammer sygdomme/skadedyr specifikke arter, så smitte begrænses og næringsoptagelsen fordeles ved at dyrke forskellige plantefamilier mellem hinanden.

BioDiv1red600

Dette bed anlagdes sidste år med kartofler i kompost.
De første kartofler høstedes i bedets midte, hvor et æbletræ (Ingrid Marie) blev plantet.
Efterfølgende kartofleropgravning gav plads til udplantning af grønkål i dans omkring Ingrid Marie. Hun fik en god start i komposten mellem kartofler/grønkål. Da hun blev træt i løvet, tog grønkålene til i vækst gennem efterår/vinter.

Efterhånden som de sidste kartofler blev høstet, blev jordbær plantet langs bedkanterne, og indenfor dem sattes hvidløg, der straks gik igang med at vokse.

Gennem vinteren og det tidlige forår høstedes grønkål dagligt.
Da de blev nedlagt, lagdes vel omsat kompost omkring Ingrid Marie og ud til kanterne med hvidløg og jordbær.

Idag er bedet frodig mangfoldighed:

Æble, hvidløg (høstes snart), jordbær (høstes nu), majs, hestebønner, krybbønner og squash, som høstes løbende ind imellem hinanden. Og blandt blomstrende skønheder: hjulkroner (selvsåede), morgenfruer (selvsåede) og solsikker.

Næste år vil Ingrid Marie omgives af bladgrøntsager, der ikke skader hendes rodnet ved høst, – indenfor jordbær-kanten 😉

De Dødes Have

D4a-400

de dødes have
plantevæksten værnende
ro efter livstid

D5-400

færdens sidste skridt
fredfyldt modtagelsesfavn
farveparade

D4b-400

planterigerne
genopstående forfald
livsgenbrugende

Uddrag af Have Haiku
De Dødes Haver

Have Haiku

Have Haiku er arbejdstitlen på min tredje haikubog.
Den første er HAIKU17, og haiku vandring er den anden.

Idéen med Have Haiku er at dele haveglæden med andre ved at sanse den med haiku. Tilstedeværelse. Mindfulness.

Motiverne skabes ved spejlinger af haverum, hvori de særeste animistiske væsner fremkommer i spejlingsaksen. Porte til Mytos:

Vinterhave2-400

midvinterfejring
hvid ro stivnet i sollys
snekrystalskulptur

vårens forvandlende kraft
dæmongenopstandelse

Havegange I

ad havens gange
bevægelsernes glæder
særeste væsner
Havegang1-400

salomons segl og japansk løn
kastanje og storkenæb

Havegang4-400

Havegange3-400
Anne Voels have
maj 2016

Runekast

Kan400Runer Anne Voel

Runekast
er en af Kanølfs spidskompetencer!
Trolden forklarer, understreger og påpeger dog altid, at runekasteri intet har at gøre med spådomskunst!
Runernes magi er, at de peger på ens egne kræfter…

Runer kan ikke se ind i fremtiden. Tiden er de tre norners gebet.
Urd, Verdande og Skuld er de vævende seere.
Urd samler og erindrer Fortiden, den “mindfulde” Verdande belyser og agerer med i Nutiden, og Skuld profeterer om Fremtidens scenarier.

At kaste runer er at vække indsigten i hin enkelte til den kollektive mytosverdenen.

Første skridt er at overføre runekraft til kastbare materialer. Under et værdigt rituel ristes runerne (= hemmelighederne) en for en i træ, knogler, horn, vellum eller andet materiale, der er tilgængeligt, kastbart og holdbart.

Kanølf bruger små flade strandsten. Hver enkelt sten er opsamlet i morgensol og udsøgt med en specifik rune for øje. Allerede fra opsamlingstidpunktet ved stenen, at den er udvalgt til “runesten” 😉

Inden kastesceancen samles opmærksomheden ved at lukke for udenomspulsen og hilse Verdenshjørnerne – ligeså Fader Himmel og Moder Jord.
Derefter fokuseres tænker, følelser og fantasi på det emne, hvortil runernes kommentar ønskes.

Runerne kastes på en udvalgt begrænset flade, skind, klæde,træbakke eller? Kasteområdet skal defineres, for runer med et særligt budskab giver sig til kende ved at lande udenfor rammen!

En rune-konsultation består af tre kast.
Efter hvert kast sorteres de rygvendte fra. Efter de to første kast opsamles retvendte runer, og de kastes igen.

Hvis der efter tredje kast ligger retvendte runer, modtages og afkodes deres mytiske/arketypiske/magiske symbolbetydning/besked/coaching – ligesom ved drømmetydning.

Eksempel:
Kanølfs runekast handler om dette Runekast-indlæg ‘liv’:

Kast 1:
7 rygvendte runer frasorteres.
Kast 2:
7 rygvendte runer frasorteres.
Kast 3:
4 rygvendte runer frasorteres.

Runekast123-400

Tilbage er 6 retvendte runer:Runetydning400

Raid: Rejse/Bevægelse/Forandring

Elgir: Dyreriget/Intuition/Jagtlykke

Kaun: Fakkel/Oplysning/Inspiration

Peord: Mineralriget/Klippefasthed/Troværdighed

Ior: Hesten/Samarbejde/Næstekærlighed

Tyr: Vilje/Mod/Udholdenhed

Konklusion:
Runekast-klummen foreslår opmærksomhed på forandring i henhold til intuition og oplysning.
Grundlaget er troværdighed og næstekærlighed, og projektet kræver Guden Tyrs sindelag (vilje/mod/udholdenhed)…

😉

Se alle runernes betydning: Runer
og
Kanølf-og-Runerne

Nældesamletiden

Nettle1

Nældesamletiden er inde. Vitaminer til den kommende vinter skal nu plukkes/tørres/opbevares.

I solrigt/tørt/blæsende vejr plukkes topskud af sunde nælder.
Undgå blade med gnav, fuglelort og indspundne æghobe af Nældens Takvinge. Lad dem forvandle sig til sommerfugle…

Nælderne samles i små luftige buketter, der hænges til tørre i skyggen i tørvejr. De tages indenfor i fugtigt vejr.

Når løvet føles slapt og tørt, spredes skuddene på en bradepande, der sættes i ovnens eftervarme efter en bagning 😉

De knastørre nældeblade ribbes af stænglerne og fyldes i glas med lufttætte låg. Opbevares mørkt.

forråd til vinter
brændende nælder høstes
skøn 
tør grøn gave

Årets Femte Nymåne

GreenMoon

Årets femte nymåne er
den anden grønne/saftige/sansende måne.
Om at lytte!

Fortællingen gennem årets 12-13 måner
handler om livets udfoldelse.
Dets manifestation ses i plantelivet/dyrelivet,
og udviklingen/mønstret/gentagelsen følger
strålet/lyset/varmen,
solen og månen:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/befrugtning (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)

Vi kan medleve/fordybe/overgive
os i samme proces.

Den første grønne månes visdom
var at se – på alle planer.
Denne anden grønne måne hjælper os
til at lytte – på alle planer.

Fuglesangen er på sit højeste,
og insekterne summer/brummer/myldrer.
Livets safter strømmer;
i haven er det såtid.

Idag indledes lyttetiden.
Også til de indre livsstrømme/trange/lyster…

MoonOcean

Brikvævning

Brikvævning

Brikvævning er et oldgammelt kunsthåndværk. Mønstrede brikvævede bånd er fundet i grave mange forskellige steder – fra mange forskellige tider. Egtvedpigen, Osebergdronningen og ægyptiske damer pyntede sig med de smukke/geometriske/komplicerede bånd.

I 1932 udgav Margrethe Hald bogen “Brikvævning”, som ansporede danske mænd og kvinder til at genoptage den tryllebindende syssel.

Spillekort kan klippes/hulles til brikker, som trådes i 4 hjørner.
Når brikkerne drejes, snoes de 4 tråde.
Snoningen låses af den tværgående trend, som kan føres igennem på et omviklet papstykke.
Så enkelt kan det gøres!

Mønstrene opstår af brikkernes farvede garner, som snoningerne lægger skråt (slash-backslash) afhængigt af drejeretning.

Brikvævning er magisk mindfulness 😉