KISS-princippet

KISS-princippet handler om
at holde sig til det enkle.

Keep It Simple Stupid (KISS) blev født
i det amerikanske militær i 1960erne.
Formålet er at undgå komplicerede løsninger.

Princippet blev efterfølgende adopteret
i softwareprogrammering og i bæredygtig økologi,
hvor KISS blev skærpet til Keep It Small & Simple.

KISS-akronymet bruges i andre fantasifulde betydninger.
Knights In Satan’s Service!
Forbundet til rockgruppen KISS ;-()

I hverdagslivet handler det om
at mestre begrænsningens kunst.

I det økologiske jordbrug indebærer princippet,
at brugen af kemiske hjælpestoffer undgås,
og at afhængighed af omverdenen minimeres.

kiss-anne-voel

den enkle hverdag
små tings store betydning
jegbeherskelse

Eventyr og Myter

Eventyr og myter bærer livsvisdom
gennem generationers mundtlige overlevering.

Eventyr indeholder vejledning i at klare sit eget liv.
At blive dronning/konge i sit eget slot/rige/liv!

Myter beretter om folkets
oprindelse/sammenhæng/urhistorie.
Folkesjælen.

Hin enkeltes og folkets harmoni beror på
tillid til Det Meningsfulde Mønster.
Dertil hører også adgangen til drømme
og tydningen af dem og naturens varsler.

Eventyr/myter/legender formidler
de magiske mønstre,
der “hjernevasker” lyttere til at agere
med harmoni-ønsket som mål.

Under socialrealismen blev eventyr bandlyst,
og mange børns harmonifantasi blev ikke “vækket”.
Bruno Bettelheim blev fortaler for, at eventyr
er det arketypiske grundlag for at udvikle en
problemløsende/overlevende/kreativ personlighed.

I Den Lille Hvide Kat tvinges den tredje søn
til at kappe hoved og hale af katten
og sætte dem omvendt på.
Derved vinder han sin dronning,
slottet og hendes kongerige.

Jo, der kan være gevinst ved at gøre op
med sin vanetænkning om,
hvad der er for/bag og ret/vrang 😉

Åndingen

Åndingen er over os!
Ånding er omvendt fotosyntese(lyssamling):

fotosyntese:
kultveilte + vand + sollys ⇒ ilt + organisk stof

ånding:
ilt + organisk stof ⇒ kultveilte + vand + livsenergi

I planternes grønkorn sker den magiske fotosyntese.
Sollys forvandles til livsenergi, der gennem fødekæden indbygges som brændstof i vore kroppe!
Underfuld livskraft.
Hildegard af Bingen opfandt sin egen latinisering, og hun kaldte ‘Det Grønne Under’ for Viriditas!

Nu er lyset fattigt. Nedbrydning (ånding) er mere omfattende end opbygning (fotosyntese).

Løvfældende planter gemmer livsenergien i rødder og frø. De stedsegrønne fortsætter dog livsenergiproduktionen. Kristtorn, Taks og Vedbend anses derfor som jordelivets helligste (giftige!) planter. De “tilbedes” indendøre omkring vintersolhverv.

Mørketiden er Ånd(ing)ens tid 😉

hellig livsånde
sollys forvandles til kraft
urternes under

fotosyntens magi
forudsætning for alt liv

Min Urne

Min urne blev brændt under måneformørkelsen!

I fuldmånenattens morgenstund vandrede jeg langs havet,
og på hjemvejen besøgte jeg uventet keramikeren Hanne Borg.
Hun havde netop åbnet ler-ovnen,
og i skødet fik jeg den varme “nybagte” urne.

Et magisk moment under morgenmånen!

minurne

Langsomt gav lertøjet mig sin skabelses varme.
En stor samfølelse – også med Moder Jord 🙂
Under den fuldmåne, der atter var fri af jordens skygge.

Engang vil den smukke lågkroppe indeholde askestøvet
efter min brændte krop.
Fra-jord-til-jord.

Indtil videre vil urnen dog blive brugt til ingefær
og andre levende krydderier 😉

formørket måne
urne glødet rødt i ild
født i morgensol

 

Noam Chomsky

Noam Chomsky beskriver rigdommens og magtens onde spiral:
Få superrige mennesker har magten til at gøre sig selv mere rige og tage mere magt til at overtage samfundet og dets rigdomme/magt/kontrol.

NoamChomsky

Noam Chomsky er aktivist/ borgerrettighedsforkæmper/ filosof/ lingvist m.m.m.
I dokumentarfilmen Requim for the American Dream sætter han ord på, hvordan rige/magtfulde personer kontrollerer et samfund ved at pacificere/ paralysere folket.

Det sker ved at isolere mennesket i afhængighedsforhold til ting/ underholdning.
Dermed lammes vor iboende medmenneskelige retfærdighedssans/ empati/ solidaritet/ oprørstrang/ skaber-evne.

De superrige investerer i film/TV, musik, spil og IT-virksomheder, der producerer livsenergi-stjælende og tidsrøvende produkter, så folk hjernevaskede bliver passive/ umenneskelige/ selvcentrerede sig-selv-nok-forbrugere.

Hvem af os er manipulerede ofre for tingsliggørelsen?

Heleneurten

Heleneurten troner over de andre stauder i min have. Hendes rod er et helt apotek.

Inula helenium, Læge-Alant, er en oldgammel gulblomstret droge, hvis rod altid har været brugt i folkemedicin og i absint/bitre. Hun indeholder en kombination af molekyler, der virker helende på indre slimhinder. Derfor er hun universalmiddel mod hoste, mavebesværligheder og ubalancer, der hidrører fra livmoderen.

Heleneurten har sit navn fra jordens skønneste kvinde. Helene var datter af Leda og svanen (Zeus), og hun blev gift med Sparta-kongen Menelaos. Men hun blev bortført til Troja af Prins Paris. Han havde “fået” Helene af gudinden Afrodite, fordi han kårede hende til Olympens smukkeste gudinde – foran Hera og Athene, som begge blev tøsesure. Den gudinderivaliseren medførte Den Trojanske Krig…

Da Helene lod sig bortføre fra Spartas slot forlod hun alle sine fine kjoler, juveler og andre rigdomme. Med sig tog hun blot den urt, der holdt hormonerne i balance: Helenes Urt.
Blandt keltere kaldes planten for Elverurten.

Helene400sHeleneurtens højthævede gule blomster.

Heleneurten/Elverurten/Læge-Alant bør ikke anvendes under ønsket graviditet og amning, hvor hormonerne ikke skal balanceres. De skal følge naturens fluktuerende orden og skærme/beskytte/initiere det lille nye menneske.

Om Helenes skæbne efter Trojas fald fortælles flere farverige historier.
Med/uden urten?

Den 7. Nymåne

Den 7. nymåne indfinder sig ved frokosttid idag. I det øjeblik er den usynlig – ligesom alle andre nymåner.

Efter de hvide måners ro og de grønne måners gro følger de tre gule givende måner. I år indledes den første gule måne samtidig med Eid ul-fitr, Ramadan-fastens afslutningsfest.

Denne gule bedstemormåne råder for blomstring/befrugtning og fysisk/omsorgsfuld kærlighed. Hun står for den betingelsesløse overgivelse til kærlighedens handlinger.
Formering!
Videreførelse af liv!

For at formering skal lykkes, kræver biologien omsorg, timing og selvtilsidesættelse i et omfang, som kan overstige de følelsesstyrede tobenedes evner. Den syvende månebedstemors råd handler om, at vi skal beherske vore egne behov og lade kærligheden råde.

Forfængelighed, besiddertrang og jalousi er ikke kærlighedsgerninger. Under denne måne er tiden inde til at luge ud i den slags afsporende livsenergikrævende besættelser. Det sker bedst ved at fokusere på uselvisk kærlighed.
Hvad er uselvisk kærlighed?

Skaberens kærlighed manifesterer sig i den frodige mangfoldighed, som er livets princip. Vi tobenede er blot et væsen i dette storslåede værk, og vore egocentriske livsidealer betyder intet i den store sammenhæng.

Julimånen husker os hver især på at være et kærligt væsen uanset tro, overbevisning eller biologi 😉

Raps400s

gul julimåne
blomstringstidens elskovsliv
omsiggribende

korsblomstrende kærlighed
uselviskhed i praksis

Solhvervsdukkerne

Solhvervsdukkerne brændes i Skt. Hans-bålet. Dukkerne indeholder/symboliserer de dæmoner/neuroser/ubalancer, som dræner os for livsenergi. Et renselsesritual!

I dagene op til solhverv ransages det forgangene år for negative episoder/oplevelser/følelser, der besætter/dræber/misbruger livseneri.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):

Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉

Omkring ordene vikles avispapir/strå/klude således, at dæmoni-benævnelserne bliver hjertet i en dukke, der formes omkring det.
Ritualdukkens form mumificeres ved at vikle linnedstrimler omkring. Sluttelig kan det ydre stof dekoreres.

Medens dukken konstrueres, forestiller man sig, at man slipper den negative kraft ind i dukken og binder den fast. Man gennemgår en mental afsked med besættelsen/ondskaben/dæmonen…

Dukken puttes i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.

Ritualet er egentlig meget privat og personligt.
Megen livsenergi bindes i følelser, som vi ikke deler med andre.
Det hemmelige kan fylde uforholdsmæssigt meget, men det kan frigøres/løsnes ved dukkeritualet.
Et skriftemål!

For nogen kan det være befordrende at dele bekendelserne med andre i en gruppeterapeutisk proces.

Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen;-)

 

KanSolhvervsDukker800

Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.

Se også Kanølf binder runer.

Nældesamletiden

Nettle1

Nældesamletiden er inde. Vitaminer til den kommende vinter skal nu plukkes/tørres/opbevares.

I solrigt/tørt/blæsende vejr plukkes topskud af sunde nælder.
Undgå blade med gnav, fuglelort og indspundne æghobe af Nældens Takvinge. Lad dem forvandle sig til sommerfugle…

Nælderne samles i små luftige buketter, der hænges til tørre i skyggen i tørvejr. De tages indenfor i fugtigt vejr.

Når løvet føles slapt og tørt, spredes skuddene på en bradepande, der sættes i ovnens eftervarme efter en bagning 😉

De knastørre nældeblade ribbes af stænglerne og fyldes i glas med lufttætte låg. Opbevares mørkt.

forråd til vinter
brændende nælder høstes
skøn 
tør grøn gave

Kanzan

Kanzan/Hanshan
var en kinesisk poet/filosof i det 8. århundrede:

Here is a message for the faithful
what is it that you cherish
to find the Way to see your nature
your nature is naturally so
what Heaven bestows is perfect
looking for proof leads you astray
leaving the trunk to search among the twigs
all you get is stupid

At finde Vejen, Tao, er praktisk nu-træning.
Den vej, som viser vejen , er ikke vejen!
Vejen er hverken fortid eller fremtid.
Den er nutid.
Rette sted til rette tid.

Kanzan betyder Det Kolde Bjerg.
Metafor for en buddhatilstand.
Pink?
Den lyserøde sky 😉

lyserød tilstand
kortvarig fryd før forfald
modtagelig jord