Tag: økologi

Udgivet den

Hummeldronningen

hummeldronningen
krokusser byder sig til
summen og brummen

hummeldronning116. marts 2016

Idag hørte jeg hende for første gang i år. Dronningemoderen.

I juli fløj hun fra sin moders rede, parrede sig med en heldig han og fandt et sted at overvintre.

Nu er hun på vingerne og fyldt med æg, som hun lægger, når hun har fået energi.

Æggene klækkes i første omgang til flittige brumbassearbejderhunner. Når de er fodret op, overtager de fødeindsamlingen, så humlebidronningen kan forkæles og koncentrere sig om æglægningen.
De sidste æg vil indeholde nye dronninger og hanner.

Forhåbentlig undgår humlebasserne neonics, de dræbende og hjerneforstyrrende nikotin-insekticider.

Udgivet den

Syv-Kål

Syv-Kål er fastetidens vitaminbombe:

Grønkål, Rosenkål, Hvidkål,
Skvalderkål og Kørvel,
Brændenælde og Roetop.

De tre første tilhører kålfamilien
og har overvintret i haven.
Skvalderkål og kørvel er vilde skærmplanter,
som ofte findes sammen med nælden.
Roetop er fra grønnede bede-/kål-roer,
og roesnit kan såmænd følge med.

Syvkål bruges i supper, stuvninger og/eller tærter.

Suppe:
Løg/hvidløg/porrer svitses i øko-smør
og tilsættes den hakkede/klippede/snittede 7-kålblanding.
Simrer, fortyndes og krydres efter behag.
Suppen kan tyknes med revet kartoffel/havregryn/linser.
Økologiske æg kan pocheres i den simrende urtesnask.

Stuvning:
En opbagning kreeres af smør og mel,
hvortil ufortyndet urtesuppe tilsættes.
(Uden tilsat fortykning og æg!)

Tærtefyld:
Tre økologiske æg piskes med lidt siet suppevand,
havregryn og revet kartoffel (evt. kartoffelmel).
Revet ost og kogt/drænet syvkål tilsættes.
Hældes i en forbagt tærtebund
og bages til ægblandingen er stivnet.

Nye skud af mælkebøtte, mynte,
persille og/eller hvid/pur-løgtoppe
pynter på det hele, medens vi venter på,
at “jorden slipper jernet”.
Så længe den kolde, våde, iltfattige jord
hænger ved harven, er jorden ikke tjenlig.

Tjenligheden viser sig også ved,
at enårigt ukrudt spirer.
Lad bare spirerne gro godt,
så alle ukrudtsfrø bruges op,
inden de fjernes,
og madplanterne sås.

Se også DenGrønneGryde!

Velbekomme!

Mine formødre i kærlig erindring.

Udgivet den

Kartofler Lægges

Forsythia400

Kartofler lægges og roser klippes, når vårguld(forsythia) begynder at blomstre. De gule blomster proklamerer, at jordens safter igen er flydende.

Kartofler tilhører natskyggefamilien sammen med tomater, capsicum (peber(rød/grøn)paprika/chili) og aubergine(ægplante).

Natskyggerne omfatter også voldsomt giftige planter, hvoraf flere gror i vor natur: bulmeurt, galnebær, alrune, pigæble og natskyggerne(sort/bittersød).
De grønne dele af kartoffel-/tomat-planter er ligeledes giftige.
Og tobak!

Giftene er nervegifte, som bl. a. hindrer åndedrættet og iris i at trække sig sammen. Få dråber i øjet af Belladonna/Galnebær medfører store pupiller(BellaDonna-øjne).
Galnebær blev også brugt af den skotske Kong Duncan mod danerne for omtrent 1000 år siden. Han blandede urten i deres(vores!) mad.
De fleste døde!
“Vellykket” terrorangreb!

Tobak indeholder som bekendt en kraftig nervegift, og nikotinstoffer(neonics) bruges mod insekter i jordbrug. Selv i små doser er giften dødelig; og mindre doser skader hjerne/nerver. Det medfører adfærdsændringer. Eksempelvis kan brumbasser ikke finde hjem, så deres samfund kollapser.
Neonics ophobes i naturen.
Om de går på menneskernerver, er et farligt spørgsmål…

Pigæble/Datura findes i en pynte-udgave: Engletrompet, der er så giftig, at man kan svimle blot ved duften/lugten! Desværre er selv forhandlere uvidende om plantens giftighed.

Natskyggefamilien kan være et heftigt bekendtskab, og min begejstring for den (inkl. kartofler/tomater/capsicumpeber) er behersket 🙁

Udgivet den

Dave Goulson

Humlebi1Brumbasse/Humlebi

Dave Goulson er en engelsk entomolog med ekspertise i humlebier. I bedste blink-i-øjet-britiske naturvidenskabelige fortælletradition har han forfattet to bøger:

A Sting in the Tale – My Adventures with Bumblebees
og
A Buzz in the Meadow

Begge bøger indeholder gribende historier om insekternes dramatiske liv – og om forsker-folkefærdet.

Verdens fødevareproduktion afhænger af biers bestøvning af kulturplanter. Men bestøvernes levesteder/habitater forsvinder, når landbrugets kæmpestore monokultur-marker inddrager enge/krat/læhegn/randzoner.
Giftbehandling af skadedyr rammer selvfølgelig og desværre også nyttedyr.
Så livsvilkårene for frodig mangfoldighed forringes katastrofalt.

I 1962 udgav Rachel Carson “Silent Spring”, hvori hun redegjorde for, at den manglende fuglesang om foråret skyldtes insekticidet DDT.
Midlet blev forbudt.

Efterfølgende udvikledes insektgifte af nikotinstoffer, der jo er nervegifte: neonicotinoider. Neonics. Nikotinoider.

I sidste del af A Buzz in the Meadow redegør Goulson for nikotinmidlernes virkning på humlebier/brumbasser. Giften er ikke nødvendigvis momentant dræbende, men humlebiens nervesystem degenereres, så den ikke kan finde hjem til dronningereden.
Den ændrede adfærd medfører, at de sociale strukturer i bi-samfund bryder sammen; populationerne går til grunde.
Nikotinoiderne ophobes i naturen.
Hvordan påvirker de menneskers nervesystemer?

Læs de to bøger – og glæd jer med forfatteren over livets frodige mangfoldighed, som de allerfleste sider handler om.
OG:
Brug lokale økologiske fødevarer!

donmax.dk’s danske udgaver:

GoulsonDonMaxHumlen ved det hele   og   Summen over Engen

Udgivet den

Økologisk Jordbrug

“Økologisk Jordbrug” var en term, jeg ikke måtte anvende, da jeg leverede mit speciale til cand. agro. på Landbohøjskolen i 1983. Det handlede om sædskifter i økologiske jordbrug.*

Istedet skulle jeg bruge formuleringen “alsidige jordbrug med begrænset hjælpestofanvendelse og stort arbejdskraftforbrug” hver gang, jeg ville have skrevet “økologisk jordbrug”!
Argumentet fra min vildleder-professor: “Alt landbrug er da økologisk!”

Det var en kamp at være først på den økologiske barrikade, men heldigvis er vi blevet mange på den front. Kæmpes skal der stadig!

Nu handler det om termen bæredygtighed!

“Foreningen for Bæredygtigt Landbrug” bruger ordet “bæredygtigt” i en anden betydning end den, der menes i Brundtlandrapporten. I den rapport bruges termen sustainable agriculture, der for det meste oversættes til bæredygtigt landbrug i medbetydning: økologisk. I samklang med naturens frodige mangfoldighed. På langt sigt.

Den omtalte forening bruger “bæredygtigt” i betydningen: økonomisk bæredygtighed. Profitmaksimering ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning med begrænsede naturhensyn. Foreningens formål er at afskaffe dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst, der har til formål at beskytte naturen.
Foreningen har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik.

Tro ikke på alle, der bruger pæne ord!

*Marianne Voel Jensen:
“Nogle økologiske aspekter ved valg af sædskifte.”
Institut for Landbrugets Plantekultur,
Landbohøjskolen (Institute of Life Science, KU).

Udgivet den

Hviletid – og Fritid

Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.

Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.

Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.

Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.

Tid til arbejde
– og tid til hvile.

“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?

I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…

Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.

Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.

Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.

Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.

Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.

Farmor65Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.

Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*

*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29

Udgivet den

Kend Dig Selv

“Kend Dig Selv”
var et af tre skriftord på væggen i Apollons tempel i Delfi med Pythia Oraklet. Og ja, hvis vi var klar over vore indre ubalancer og ryddede op indensinds fremfor at overføre skidt til vore medmennesker, ville mange problemer slet ikke opstå.
Det gælder såvel hinenkelte som et folk.

Hver dag tildeler vi roller til andre mennesker og bruger dem til at gennemspille vore egne indre dramaer. Men ubalancer forstørres og skaber problemer, når vi tildeles egenskaber, hensigter og følelser, som kommer fra andres udfordringer med selvværd.
Og vice versa.

“Intet til overmål”
var oraklets andet vægord. Grådighed er dødelig for den enkelte og for naturen. Den Gyldne Middelvejs devise er:
“Ikke for meget OG ikke for lidt!”
For megen kærlighed, tålmodighed og medfølelse kan være lige så meget for meget som for lidt.

“Et løfte – og enden er nær”
fuldendte den delfiske vægvisdom. Så snart mennesket binder sig til en tilrettelagt bane, forhindres det i at vandre på må og få. I ny og næ.
Liv er indbegrebet af konstant nyskabelse i forhold til evigt forandrende omstændigheder. Den, der lover sig til den forudbestemte, definerede og målrettede færd bliver bundet af tilknytning.

OrakletDelfi

Pythia’s oldgamle graffiti er i overensstemelse med buddhistisk filosofi, som er en vej til selvbeherskelse: Mindfulness!

Udgivet den

Havets Moder

Havets Moder er en inuitmyte om overforbrug:

Engang var det sådan, at alt levende kom fra Havets Moder.
I havet boede den store kvinde med kæmpehåret, og hun passede altet. Det var hende, der sendte havdyr, landdyr og fugle til menneskene, så de fik mad.

Dengang vidste menneskene, hvad der var godt og hvad der var ondt; men så blev de sjuskede.
De fangede flere dyr, end de havde brug for, og de fyldte havet/jorden/himlen med alskens skrald og affald og smuds og skarn og skidt og møg.

En dag skete det, at fangsdyrene udeblev.
Menneskene sultede.

Så sendte de Åndemaneren Angekok til Havets Moder. Han fulgte De Dødes Vej, og hans hjælpeånder viste vej til havkvinden i dybet.

I et kaos af menneskers svinerier kunne han først ikke finde Havets Moder, men så opdagede han, at en filtret skarndynge var hendes store hår. Han måtte kæmpe for at få lov til at rense og rede håret. Hun var så vred, så ked af det og så magtesløs. Men hun blev ren og glad og givende igen. Angekok drog atter hjem med lovning om fangstdyr og bud om, at mennesker skal tøjle grådigheden.

HavetsModer400

Se også Festens Gave og Havets Moder

Udgivet den

Nældesuppe

Nældesuppe simrer på komfuret, eller rettere forstadiet:
øko-smør-svitsede løg/porrer kogende med røde linser.

Når de røde linser er bløde, så tilsættes
hakkede hvidløg,
revet kartoffel
og mørkegrønne,
aromatiske,
nældeblade,
som opkoges,
indtil kartoffel-rivet bliver slimet.

I suppen kan pocheres et æg; eller hakkede æg kan serveres til.
Sammen med revne gulerødder og andre årstidspift.

De nye skud kan nu samles og tørres.
På glasset foran mig står: Urtica, Forår 2013.
Så om snart vil forårskraft strømme gennem fordøjelsen.
Med oceaner af “glasskår”. 😉 Kisel. Silicium-oxider:

Urtica

Ved tørring kollapser nældens kiselhår, der i levende live fungerer som giftholdige glasbeholdere, hvis spidser knækker og skærer i forsvarsøjemed.

Billedet er fra Frøplanterne, som Warming skrev for mere end 100 år siden.
Bogen har været en af mine bibler, siden jeg var 17 år.

Velbekomme!

Udgivet den

Mågen

Mågen
er en imponerende skabning.
Nåja, hele fuglekonceptet er ret godt fundet på:
FRIHED!

Frihed er at gå langs havet
i al slags vejr
at iagttage og skrige med mågevæsenerne:

Haurvig Strand, November 2015

Mit hjerte – eller ihvertfald mine ben – står stille,
når en kæmpe enlig svartbag svæver ind i mit syn.
Larus marinus.
Havmågen!

Engang skyllede havet en død måge op mellem mine fødder.
Med brækket hals og flydende blod.
Selvom jeg lever vegetarisk, tilberedte jeg et mågemåltid.

Brystkødet smagte så inderligt af hav, og hjertet var en godbid.
Vingerne, kraniet og oplevelsen blev til en fortælling.