Tag: musik

Udgivet den

Runebomme

Runebomme er benævnelsen for en samisk tromme.
I førkristen tid havde hver familie en dekoreret tromme, som kunne fortælle og give varsler.*
Familierne stillede spørgsmål til trommen. De lagde en ‘viser’ (lille knogle/tand/dekoreret træ/horn) på det vandret holdte skind. Under tromningen bevægede ‘viseren’ sig henover dekorationens symboler, som gav svaret.
Hverdags-shamanisme.

Symbolerne forestillede ofte animistiske natur-motiver, men også stiliserede kraft-tegn med firkantet sol i centrum (rune = hemmelig budskab).

Noaidierne var folkets shamaner, der forrettede de kollektive ritualer. De besad den særlige kraft at rejse med trommen til andre verdener. På nogle shamaners trommer var åndeverdenerne afbilledet som afgrænsede felter.

Oprindelige folk over hele verden har rituelle trommer.  De nordamerikanskes indianeres tromme viser ofte medicinhjulet. Hjulkorset.
I dag lever trommer på mange planer – i mange hænder…

Hos mig lever en oval tromme med rødder i samernes bygge-tradition.**
En fortællende hest fremstår i modlys (Shamanens Hest ?).
Den Hvide Ravn har manifesteret sig selv under snefnug-skyen i rensdyr-skindet:

* Rolf Gilberg, 1978: Ånder og Mennesker. Nationalmuseet.
** Shamantrommer.dk

Udgivet den

Hildegards Magi

Hildegard (ca. 1098 – 1179) var et sygdomsplaget adeligt pigebarn, der med stor medgift blev givet til Sankt Disibods* Kloster.

Under sygdomsanfald så pigen guddommelige scenerier. Hun sagde, at de kom fra Gud, og familien og kirken troede hende. Så Hildegard blev overladt til eneboer-nonnen Jutta, der boede i en celle ved munkeklostret Disibodenberg.

I  bogen “Femina” skriver Janina Ramirez, at Hildegards syn ligner de forstyrrelser, som migræne udløser.

Hildegards ‘visioner’ sås som direkte adgang til mytos**; og Jutta og munken Volmar skolede pigebarnet med regler, rytmer og ritualer, så hun lærte at håndtere sit talent. Ro, renlighed og regelmæssighed 😉

Det adelige pige-udskud blev en seer/vølve/shaman i katolsk regi; og hendes visioner om animistiske kræfter, urter og ritualer giver genlyd idag.
Hun beskrev de magiske helende kræfter i metaller, ædelsten, fisk, fugle, krybdyr, firbenede og træer ***.

Hildegard af Bingen’s sinds-bevægende sange kan sammenlignes med vølvers vardlokkur.

* Disibod (619 – ca. 700) var en omvandrende irsk eremitmunk.
En vision pålagde ham at slå sig ned på et bjerg, hvor to floder mødtes. Hans celle blev århundreder senere fundament for et kloster, som nu er ruin.

** Se Logos og Mytos.

***Das Heilwissen der Mönche und Kräuterhexen (Rieger).

Romanen ‘Hildegard’ (Mogens W. Andreasen) fortæller hendes livshistorie.

Udgivet den

Kanølfen og Klimaet

Kanølfen er klima-aktivist!

Den er enig med den ikke-voldelige bevægelse, der protesterer mod menneskehedens overforbrug –  og maghaveres usynliggørelse af klimakrisen.

Sammen med folk og fæ på tværs af grænser kæmper Kanølf for Moder Jord.
Se Solsortens video om Extinction Rebellion her!

Læs også: Undgå Madspild!

Udgivet den

Shamanens Hest

Shamanens Hest er symbol for det fartøj, der fører fra denne verden til andre verdener. Den shamanistiske rejse findes i mange verdenskulturer, hvor en åndeverden er en del af folkets livsopfattelse.
Rejseredskabet kan symbolsk forestille en hest, en båd, et skib, en vogn, et træ, andre dyr eller åndevæsner. Ase-gudernes Odin rejste ligesom Mohammed på en hest, og den bibelske profet Elias fløj i en vogn – ligesom vanernes Freja.

I praksis kræver rejsen på “shamanens hest” en sanse-forrykkende “billet”:
trommelyde, rytmegentagelser, dans, sult, søvnmangel, kropsudmattelser, yoga, meditation, kraftsang, gjaldring, chanting, mantrafordybelse, haikudigtning, magi, runekast, hypnose, urter, kemikalier, hallucinogener og den slags…

Shamanhesten i nordisk mytologi er Slejpner, Odins 8-benede hest, hvis far var hingsten Svadilfare. Den var en kelpie, et kraftfuldt åndevæsen, der ligesom vand kommer flydende, manifesterer sig kraftfuldt og opløses.
Kelpier kan have forskellige fremtoninger og stammer fra keltiske vandmyter. Vandhesten Svadilfare nåede til Asgård , hvor den indgik i myten om jætten, der brugte dyrets kræfter til at bygge en mur for aserne. Til gengæld skulle han have haft Freja, men det forpurrede Loke. Han omskabte sig til en uimodståelig hoppe, som forførte Svadilfare, der derfor svigtede jætten. Senere fik Loke-hoppen et føl. Slejpner er altså afkom af en trickster og en vandånd. Den blev Odins, men også Loke og Hermod red på den, når de besøgte andre verdener.
Under sejd rejste vølverne ved shamanheste, som er tilgængelige for enhver, der har mod på det. Nu og her!

Shamanhesten rummes i runen Ior ᛖ : Hest/Fælleskraft/Magi

knudelabyrint
over under og mellem
sejdverdenerne

I Søren Nancke-Kroghs bog “Shamanens Hest” udredes dens etno-mytiske historie på baggrund af arkæologiske fund. Anbefales!
Det gælder også “Fabeldyr og Sagnfolk” af Bengt Holbek og Iørn Piø.
Og “Nordens Mytologiske Årstidsfester” 😉

Udgivet den

Højtidsfester

Højtidsfester er menneskehedens måde at markere årets gang. Så fejrer vi fællesskabet, helheden og det hellige. Med fortællinger, sange, danse, ofre og gryderetter. Juleaften fortælles evangeliet, der synges og danses om det ofrede grantræ, gaver ofres til hinanden, og risengrøden spises.
Julefesten er “opskriften” på en højtidsfest:
Indledning med hilsner, levende ild og ofringer.
En fortælling/myte.
Ritualdans.
Gryderet.
Afsluttende magiske spil og lege.

Til hver højtid knyttes en hellig trævækst som symbol på Livstræet. Livstræsymbolet har ikke rod i naturens botanik. Men virkelighedens træer bærer også magi for hverdagens mennesker. Og træernes kraft ændrer sig med årstiden. Fejringer af mytiske begivenheder indebærer ofte at ære livstræet ved at afskære og ofre lokale træer eller grene og løv:

Vintersolhverv: Kristtorn
Lysfesten: Mistelten
Forårsjævndøgn: Hassel
Vårfesten: Eg
Sommersolhverv: Hyld
Høstfesten: Røn
Efterårsjævndøgn: Taks
Mørkefesten: Vedbend

Mørkefesten er fejringen af indgangen til mørketiden. Mørket byder på hvile, mindetanker om de døde, og konfrontationer med egne skygger.  Mørkets tanker kan indebære omlægning af vaner. Nytårsforsætter, som allerede nu kan forberedes…

I mørket lever fortællingerne, uanset om festen kaldes Allehelgen, Halloween eller Samain. Bogen Nordens Mytologiske Højtidsfester er en uhøjtidelig fortolkning af den nordiske mytologi, og den foreslår en kvindemyte til hver af de otte årstidsfejringer. Se Lysfesten.

Udgivet den

Tilstedeværelse

Tilstedeværelse her og nu er den danske udgave af mindfulness. Grundet i en sansende krop, der er fri for fortidens og fremtidens besættelser – og uden tilknytning til afhængigheder.

Den tilstand er ofte kortvarig; men den kan optrænes!

Metoderne er mangfoldige. Dit for dig og dat for mig 😉
En af dem er at danse  tango. Meditation, musicering og havearbejde er andre bud. Haikudigtning er en direkte vej. Fælles for tilstandene er, at de er helt uden præstationshensigter og behov for beundring. Hvis forfængeligheden stikker sit grumme fjæs frem, så fordamper tilstedeværelsen…

magisk spejlverden
lav sol mellem træstammer
fugtigt blødt grønt mos

Udgivet den

Shambhala

Shambhala er det mytiske tibetanske rige, hvor medfølelsen regerer. Kalachakra-mandalaer er mindmaps over meditationer for fred.

Mandala-riger indgår i mange myter og væverier ( = tantra),
der kan op-lyse menneskene om det guddommelige Selvs visdom.
Om Sunyata, Den Åbne Tomhed.
Teksterne afspejler skrivernes mytosverdener, der er foranderlige
– ligesom den buddhistiske filosofi.

En fortælling beretter om fire porte,
der fører til Lotus-af-Mudder-helligdommen i midten:

Øst lukker/åbner morgenens/opstigende luftkraft.
Syd lukker/åbner dagens/aktive ildkraft.
Vest  lukker/åbner aftenens/nedstigende vandkraft.
Nord lukker/åbner nattens/passive jordkraft.

Andre tekster er detaljerede udlæggelser af de buddhistiske ‘sandheder’.

Shambhala-Vejen er en zen-inspireret tibetansk buddhistisk gren,
som Chögyam Trungpa udviklede til den vestlige verden.
Crazy Wisdom!
Han blev født i Tibet i 1939.
48 år senere døde han af druk i Nova Scotia.
Hans tekster og videoer anbefales!

Essensen i hans filosofi er ægte kærlighed!

Chögyam Trungpa var en uhøjtidelig formidler af tibetansk fredsudbredende visdom. Et konglomerat af den magiske bon-religion og buddhistisk filosofi.
Dog indså han, at hans læring om meditation og mindfulness blev brugt utilsigtet til ego-promovering fremfor medfølelse.
Det siges, at efter hans død befandt hans krop sig i den selvkonserverende bardotilstand, indtil den blev brændt.
Måske var den velkonserveret i alkohol 😉

Bardo er beskrevet i Den Tibetanske Dødebog, opskriften på at fuldende sit eget liv.
Det sker ved dybe meditationer (Selv-indsigter) og samtidig udtørring og mumificering af kroppen i levende live.
Tibetanske nonner og munke fuldførte bardo i klippehuler,
som derefter ansås som helligsteder.
De hellige mumier blev brændt af kineserne, da de invaderede Tibet.

Bowie studerede en tid på SamyeLing-klostret i Skotland, som blev grundlagt af Trungpa.

Udgivet den

Steppeulven

Coyote

“Steppeulven” var kultbog i hippietiden med fortællingens brug af personlighedsudvidende stoffer, make-love-not-war-attituden og opgør med borgerlige liv.
Hermann Hesse’s bog om Harry Haller’s personlige sjæle-odyssé har sandsynligvis selvbiografiske træk. HH beretter om HH, hans anima Hermina og arketypiske komponister. Den selvudviklende spejling af jegfiguren i universelle sammenhænge, og at forlige sig med forgængeligheden som det eksistentielle grundlag for hverdagsliv, er et ganske anderledes budskab end den hedonistiske hippie-tolkning. En filosofisk tolkning, hvor menneskelivet med dets utallige valgmuligheder kan påtage sig en ansvarlighed i forhold til livets eksistens. Et etisk eller endog religiøst valg i modsætning til det æstetiske lystliv.
Hermann Hesse kan ses som en formidler af Søren Kierkegaard 😉

Da Steppeulven udkom, var Hermann Hesse ikke enig med kritikerne i, hvad romanen handler om. Han er ikke den eneste forfatter, der oplever, at læsere ser andre historier end den, som forfatteren tror, at han/hun har skrevet. Det sker, at forfattere underbevidst formidler reaktioner i egen tid/kultur.
Isabel Allende skrev Lykkens Datter for at fortælle om guldgraverhistorien i det nye land, hun var immigreret til. Da romanen kom til Europa, blev den set som et stærkt feministisk værk. Til stor overraskelse for IA. Det skriver hun i Summen af vore dage.

Udgivet den

Fuld Bedstemor Måne

Fuld Bedstemor-Måne lyser idag
og styrker evnen til at vælge:
Ret  færden.
Retfærdighed.
At veje/vægte/vurdere og dernæst vælge.

Under årets tredje hvide måne skifter jorden tilstand.
Livet vågner, safterne stiger,
nye strømme/veje/livsbevægelser banes.

Ethvert valg indebærer fravalg,
og denne tredje af de 13 månemødre
giver styrke til ufortøvent
at vælge ret liv/færden
efter mørketidens dvale.

I årstids-/natur-afhængige primærkulturer
fejres forskellige natur/frugtbarheds/livs-kræfter
fordelt gennem årstidernes/månernes begivenheder.

Kerne-troen/livsopfattelsen er,
at hverdagens harmoni afhænger af,
at menneskeheden/samfundet/familien
i ærbødighed
følger naturen/årstidens luner(månekræfter).

De 13 bedstemødre/klanmødre/måner
og deres kvindelige naturvisdom symboliseres
med et kranium/livmoder med dyrebare juveler.

De 13 måne-mødre/kvinder/piger optræder
i David Bowie’s video: Blackstar!

Udgivet den

Faderen, Sønnen og Elskeren

Faderen, sønnen og elskeren er tre arketyper, som kvinden må forholde sig til. Plus broderen. Også selvom de ikke forekommer i hendes aktuelle liv. Fordi alle kvinder bliver pålagt rollerne som datter, moder, elskerinde og søster af omgivende mænd. Ligesom kvinder tildeler mænd egenskaber som far/søn/elsker/bror.

Forholdene til far/søn-figurer indebærer autoritet/magt/ærbødighed, hvor kvinden som datter/mor spiller en under/over-ordnet rolle.

Hvis Treenigheden (Fader/Søn/Helligånd) er den eneste altomfattende guddom , så vil Helligånden/SpiritusSanctus være det vide begreb, der omfatter både elskeren, broderen og alle de andre mandetyper, der er “in-spirerende”. På godt og på ondt. Hvordan mænd får placeret moderen/datteren/søsteren/elskerinden i Treenigheden er et uforløst psyko-teologisk dilemma ;-(

Både mænd og kvinder har behov for at overføre de arketypiske behov til omverdenen. Det sker ved at projicere vore ønsker/besættelser/følelser ud på ofte sagesløse medmennesker. Ligesom vi selv bliver mål for forbavsende og irrationelle rolletildelinger i andre menneskers ubevidste sjæleliv.

I religiøse samfund overføres følelserne til guder, engle, dæmoner, helgener og andre symbolfænomener, der bærer den ønskede kraft.

I ikke-religiøse samfund overføres stenalderhjernens religiøse længsel til fantasifostre eller til medmennesker. Det kan være nære relationer og/eller fjerne ikoner/idoler, som får helte/skurke-status.

Sidste år døde Faderen, Sønnen og Helligånden:
Cohen, Prince og Bowie.
😉

Treeigheden
Hvor er Maria?