Gonzo

Gonzo er den skøre, grænseoverskridende, selvoptagne og til tider enfoldigt charmerende arketype, som får folk til at måbe, grine og vredes.
For ham/hende handler verden om jeg, mig og så migselv.
Gonzo-typer dyrkes som guder; deres stil tilbedes/efterlignes på sociale medier.

GonzoMup

Gonzo-journalistik gør op med sandheden/sagligheden/objektiviteten og skaber fortællinger/reportager/skriverier, som udvikles fra en ekshibitionistisk subjektiv fantasi.
Gonzo-stilen omfatter alle os, der opfinder fabler ud fra vore egne navler – måske med skæve smil.

“Love me do” er en ørehængende Beatles-klassiker, og LOVE ME DO er Morten Sabroes skæve gonzo-roman, hvor han fabulerer om Morten og hustruen Do. Underholdende fabel-agtig selvudstillende tossestreg 😉

C. V.

C. V. Jørgensen udgav for 15 år siden
Fraklip Fra Det Fjerne,
som siden har lydt i mine ører
Indsyltet i stemningen fra den efterfølgende koncert
på Roskildes grønne Arena:

Langt om længe går solen ned
& virkeligheden går på hæld
Jeg roder mig ud i hvadsomhelst
& bygger på et luftkastel

Henover byen går månen på
Alting klapper i takt
Jeg roder mig ud i hvadsomhelst
I overmod og dødsforagt.

Uddrag af Neon Nok

Når det drejer sig om Carsten Valentin,
så sker det underfulde,
at ord siger mere end billeder/toner!

Digteren, som rammer marv og ben!

TAK til CV for livsakkompagnementet 🙂

Faderen, Sønnen og Elskeren

Faderen, sønnen og elskeren er tre arketyper, som kvinden må forholde sig til. Plus broderen. Også selvom de ikke forekommer i hendes aktuelle liv. Fordi alle kvinder bliver pålagt rollerne som datter, moder, elskerinde og søster af omgivende mænd. Ligesom kvinder tildeler mænd egenskaber som far/søn/elsker/bror.

Forholdene til far/søn-figurer indebærer autoritet/magt/ærbødighed, hvor kvinden som datter/mor spiller en under/over-ordnet rolle.

Hvis Treenigheden (Fader/Søn/Helligånd) er den eneste altomfattende guddom , så vil Helligånden/SpiritusSanctus være det vide begreb, der omfatter både elskeren, broderen og alle de andre mandetyper, der er “in-spirerende”. På godt og på ondt. Hvordan mænd får placeret moderen/datteren/søsteren/elskerinden i Treenigheden er et uforløst psyko-teologisk dilemma ;-(

Både mænd og kvinder har behov for at overføre de arketypiske behov til omverdenen. Det sker ved at projicere vore ønsker/besættelser/følelser ud på ofte sagesløse medmennesker. Ligesom vi selv bliver mål for forbavsende og irrationelle rolletildelinger i andre menneskers ubevidste sjæleliv.

I religiøse samfund overføres følelserne til guder, engle, dæmoner, helgener og andre symbolfænomener, der bærer den ønskede kraft.

I ikke-religiøse samfund overføres stenalderhjernens religiøse længsel til fantasifostre eller til medmennesker. Det kan være nære relationer og/eller fjerne ikoner/idoler, som får helte/skurke-status.

Sidste år døde Faderen, Sønnen og Helligånden:
Cohen, Prince og Bowie.
😉

Treeigheden
Hvor er Maria?

Grow Pink!

GrowPink

Grow Pink!

Gør modstand!
Mod forgiftning af
menneskehedens fysiske
og mentale miljø.

Sig NEJ, sig NEJ
til købte eksperter
med syge produkter
og iskolde hjerter

Sig NEj, sig NEJ
til falden på halen
for facebook og apple
og storkapitalen

Sig NEJ, sig NEJ
på dine egne
og på dine børns
og børnebørns vegne*

*inspireret/citeret af Gnags 1976:
Peter AG Nielsen: Sig NEJ til atomkraft.
Fra LP-en: ATOMKRAFT? NEJ TAK.

About Grace

AboutGrace

“About Grace” er titlen på Anthony Doerrs roman om en mand, der er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage.

Ordet “grace” er uoversætteligt. Det indeholder ynde, orden, harmoni, taknemmelighed, nåde, god vilje og mangfoldige beslægtede stemninger. De gennemsyrer denne anbefalelseværdige fortælling om naturen og mennesket i den.

Hovedpersonen er David Winkler, der er ekspert i vand. Siden barndommen har han studeret vandets natur, dets vandringer og tilstande. Han er ganske særligt fascineret af snefnug (se snefnug-klummen). David Winkler er ekstremt sansende.  Hypersensitiv. Han har et intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.

Romanen er en medrivende beskrivelse af en følsom videnskabsmands liv. Læseren møder ham under flyveturen på vej tilbage til jordens nordlige halvkugle efter år i troperne. Blandt romanens øvrige interesssante personligheder forekommer datteren Grace. En moderne kvinde, der gør fortællingen jordbunden/aktuel/nutidig og balancerer bogens videnskabelige vidder.
Eminent historie!

Også U2 beretter om Grace:

Grace, it’s the name for af girl
It’s also a thought that changed the world

Grace finds goodness in everything

Grace finds beauty in everything

She carries a pearl in perfect condition

Grace makes beauty out of ugly things

Ungeren Lever

Ungeren4

ungeren lever

Ungeren1

dekorerede kroppe

Ungeren3

vintagepunkerfest

Ungeren2

økologi stortrives
i ungdomshusets køkken

Dionysierne

Dionysierne var oprindeligt kvinde-orgier, der blev fejret i våren i det gamle Grækenland. Ved nattetid dansede kvinder med fakler gennem bjergskovene til vilde rytmer, så de blev ude af sig selv (ekstatiske) og følte frugtbarhedsguden Dionysos i sig (entusiastiske). Nogle kvinder forblev i begejstringen (manien) og kaldtes mænader. De sønderrev dyr med de bare hænder – og ammede dyreunger!

Dionysos var Zeus’s yngste søn. Hans mor Semele døde med gudebarnet i sig, da Zeus åbenbarede sig for hende. Han flyttede drengefostret ind i sit eget lår, og da det var fuldbåret, bragte Hermes barnet til mænaderne ved bredden af Okeanos. De ammede ham og opdrog ham til glædes-orgier.

Kulten omkring Dionysos fulgte årstiderne. Død og genfødsel. Frugtbarhedsguden fik tilnavnet Bakchos: det unge skud. Oprindeligt dækkede den betegnelse al ny plantevækst, men da romerne omplantede ham, blev han til Bacchus, vinens gud.

Kvinderne inddrog med tiden mænd i deres orgiastiske danse, og dionysierne udbredtes i hele den græske verden. I Delfitemplet i Eleusis blev Dionysos tilbedt, når Apollon ikke var hjemme. Dér kaldtes festerne eleusierne.

WABouguereau1825-1905Bacchus

Tiden er inde til dionysier og eleusier. Foråret bringer ekstase, entusiasme og manier. Lad os kridte fodballerne og danse!

Se også Kend Dig Selv om Delfi’s orakel.

Taknemmelighed

Taknemmelighed er overskriften for årets tolvte måne:

Lovprisning!

fransklara

Klara, Frans og fuglene

Lovet være Skaberen,
især Bedstefar Sol, som er dagen,
og ved ham gives lyset og livet.
Strålende med stor glans.
På Dig, Allerhøjeste, er han et billede.

Lovet være Du, Store Ånd,
gennem Bedstemor Måne og stjernerne.
På himlen har Du skabt dem,
at lyse for os i natten.

Lovet være Du ved Broder Vind
og gennem luften og skyerne og godt vejr og al slags vejr,
hvorved Du opholder Dine skabninger.

Lovet være Du ved Søster Vand,
som er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.

Lovet være Du ved Broder Ild,
der tjener os med lys og varme
smuk og munter og kraftig og stærk.

Lovet være Du, Moder Jord,
som opretholder og nærer os
og frembringer alskens frugter
med farvede blomster og græs.

Min fortolkning af et uddrag af
Skabningernes Lovsang af Frans af Assisi (1182-1226),
som hylder Moder Jord, Fader Himmel og de 5 elementer.

I Slot og Vrå

i slot og i vrå
solskin på rig og fattig
i mørketiden
5 – 7 – 5

kronborg400

Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.*

havhus400s

*Lysets engel går med glans
nisserne lutrer mørket 😉
7 – 7
waka af Anne Voel

Pastoralesymfonien

LBeethoven

Pastoralesymfonien er Beethovens 6. symfoni.
Og titlen på en lille roman af Andre Gide.

AGide

Romanen handler om en protestantisk præst, der indlemmer en forsømt og blind teenagepige i sin familie. I dagbogsnotater fortæller han om at åbne sindet på det dysfunktionelle menneske.
Præstens værktøjer er sanseligheden og bibelcitater om Det Gode.

Pastoralesymfonien beskriver lydsporet til pigens naturforståelse.

Præsten filosoferer over Jesu ord: “Var I blinde, havde I ikke synd”, (Joh. 9,41).
Og over hustruens manglende barmhjertighed…

Fortællingen åbenbarer, hvad der kan ske, når den blinde bliver seende. Dette indebærer andre bibelcitater end dem, der handler om verdens godhed og nåden.

Pastoralesymfonierne anbefales!