Den Lille Røde Kat er et eventyr forfattet til fortælling Valborgsaften og Allehelgen.
Der var engang en bondemand og hans kone, som ville afhænde gården til en af deres tre sønner. Under Valborgsfesten sendtes ældstesønnen ud i verden for at tjene en årsløn og finde en kone.
Ældstesønnen gik ud ad vejen, der delte sig højre og venstre om skoven. Midtfor stod en sten i udkanten af skoven. På stenen sad en lille rød kat, der forsøgte at lokke ham ind i skoven. Sønnen gik til højre.
Undervejs:
Kro i lille by, afslog arbejde. Kro i større by, afslog kvinde. Kro i Den Store By, gik på druk med de andre, der ikke tog imod chancer, der belv budt.
Ved Allehelgen vendte ældstesønnen hjem. Tomhædet og fordrukken.
Mellemstesønnen vandrede ud ved næste Valborgsaften. Han gik til venstre og gentog ellers storebroderens færd med den forskel, at han gik til i spil.
Drankersønnen og spillersønnen arbejdede atter på gården med forældrene og yngstebroderen.
(nutid:) Da den yngste søn når mandsår, ønsker han at gå ud i verden ved Valborgsfesten. Han hånes – og må knokle gennem sommer/høst. Allehelgens aften meddeler han familen, at nu går han!
Ved vejdelingen møder han den lille røde kat – og følger den!
Ned i mørketidens vinterhi sammen med bjørne, pindsvin og brumbasser i jorden. På et tidspunkt vågner mindstebroderen med katten på brystet, og sammen går de ud i et underjordisk kongerige. Den unge mand får arbejde på slottet. Fejer vindebroen, muger ud ved dyrene og hugger brænde. Lærer at ride, at jage og at berede mad. Han tjener ved at regne, skrive og beslutte.
Da Allehelgen igen indtræffer, får han en årsløn, og den lille røde kat lover, at han vil få en kone, hvis han gør et sidste stykke arbejde: “Hug hoved og hale af mig – og sæt dem omvendt på”. Trods modvilje føjer han den, og pludselig står en skønneste kongedatter foran ham: “Gå hjem til din familie. Fortæl ikke om din lille røde kat. Jeg kommer til Valborgsfesten”.
Hele vinteren nynner yngstebroderen. Valborgsaften er den sædvanlige fest forberedt, og i det øjeblik familien sætter sig til bords, kører en vogn ind i gården. “Min Kone!”, siger yngstebroderen.
(datid:) Skulle de to så overtage gården? Nej, skønheden førte ham til sit rige, hvor de holdt bryllup som konge og dronning!
Ovenstående er eventyrets skelet. Kød/muskler(dramatisering) og hud/hår(sansninger) tildigtes i feedback med tilhørerne.
Se også indlægget Skelettet i en fortælling!
Se også Mørkefest for børn!
