Mytesuppen

Mytesuppen er hjemsted for den ubegrænsede fantasi.
Menneskets udvikling har rødder i magien og myterne, som giver idéerne til nye opfindelser.
Det fantasifulde uforståelige og uberegnelige deler vi i vores fælles mytesuppe, som vi alle har adgang til.

fegahamo Anne Voel

Carl Gustav Jung mente, at vi skal værne om den kollektive underbevidsthed ved hele tiden at dele myter/kunst/symboler, så de ikke bliver utilgængelige.
Hvis vi mister kontakten til mytesuppen formørkes menneskeheden, og vi bliver beregnende slaver af fornuften/forfængeligheden/grådigheden. Zombier!

Eksempler på suppens ingredienser er Golem-myten, Den Kloge Kone og Festens Gave og Havets Moder.

Andre inspirations-supper kan findes i Isabel Allende’s køkken  😉

Grønkålen

Grønkålen svides af frosten i disse dage
og plukkes frossen.
Hver morgen.
Med stor TAK.
De krøllede isblade lægges i vand i en smuk glasskål,
og gennem dagen smiler jeg til kålen.
Indimellem tager jeg en bid af dens krusede liflighed.
Klipper den som drys på havregrøden.
Steger den med smør og hvidløg under spejlægget.
Vikler den om danablue og hapser.

Blomsterknopperne er den delikateste slikmundfuld
under forsommerens havearbejde,
og de gule blomster er det aromatiske kys/drys
på hvadsomhelst.
Sprødt og sødt og grønt!

Livet med grønkål har utallige glæder.
Til tider også et overraskende
animalsk proteintilskud til en vegetar 🙂

Afrodisiske Øko-Gryderetter

Afrodisiske gryderetter bliver ofte serveret i Isabel Allende’s romaner, når hovedpersonerne er udmattede af kærlighed og kamp. Opskriften er altid den samme:

Lokale fødevarer lag-lægges i en storgryde, der simrer i timevis. Nederst lægges det tungeste kød, som skal gennemmørnes, senere tilsættes lettere fjerkræ og derefter fisk og skaldyr. Et kvarter før servering idrysses et hav af egnens krydderurter.

AfroditeGryde

Servering indledes med små suppeportioner, som slubres i sig. Suppen må gerne sive ud af mundvigene og lande på lavere kropsdele.
Når suppen har forberedt fordøjelsen, angribes lagene i gryden et for et, medens deltagerne fortæller opdigtede historier om de indgående planter, havdyr, fugle og pattedyr.
Et sådant måltid er en langvarig fest.
Dresscode: gevandter, der tåler indfedtning og afklædning 😉

Tre eksempler på Isabel’s gryderetter:
Alpegryde i den tyske koloni i Chile (Eva Luna, side 81)
Kreolsk gumbo i New Orléans (Øen Under Havet, side 232)
Curanto på øen Chiloé (Maya’s Dagbog, side 61)

Ruskumsnusk var min mors danske hverdagsudgave af himmelsk gryderet.
Ligesom den kreolske gumbo kan opbages med roux, karamelliserede min mor selv den brune sovs. Deri tilsattes den forrige uges madrester + engelsk sovs. Madresterne kunne være kørt gennem kødhakkeren, og så kaldte hun retten for hachis. Nam-nam!
Serveret med et farverigt pift af årstiden.
Økologisk praksis!
Præ-kompost 😉

13 Kvinder og Afrodite

13 kvinder fra Isabels Allende‘s univers er omtalt i tidligere klummer. Trods forskelligheder er de alle beåndede af Afrodite.
IA har den formidable evne at beskrive kvinder, så man synes, at de hører til ens nærmeste medsøstre! Inde under huden. Kvindernes sansninger af egen krop, dufte, safter, ydre og indre sår, brud og helinger. Og oplevelser med vidunderlige, tiltrækkende og frastødende mænd!
Samt den gennemsyrende fornemmelse af naturen, årstiderne og den rette mad på rette sted til rette tid.

Afrodite er IA’s sanselige “fagbog” om kvindeliv. Bogen er kaldt en kogebog, men kunne lige vel rubriceres som erotika eller selvbiografi. På titelbladet læses:

“Disse erotiske strøtanker er tilegnet pjankede elskende, men også forskræmte mænd og nedtrykte kvinder”

Bogen er et erotisk værk fyldt med saftige beskrivelser af en lidenskabelig kvindes sanserige verden. En nutidig heksebog!

Da Isabel var teenager, levede hun som isoleret diplomatdatter i Beirut. Familiens sparsomme bogsamling omfattede en rødt læderindbundet spansk udgave af 1001 nats eventyr, som blev grundlaget for pigebarnets dannelse i puberteten. Senere suppleret med Casanovas livshistorie, Kama Sutra, østerlandske pudebøger og andre erotiske klassikere. Den slags fortællinger strømmer i forfatterens blod, krydret med klassiske frugtbarhedsmyter og indianske sagn, og de gennemsyrer kvindeskikkelserne i hendes romaner. Oftest som underforståede personlighedstræk, men af og til formuleret utvetydigt. I dejlige erotiske udfoldelser og saftige madbeskrivelser spredt i alle romanerne.

Disse strømmende livsenergier flyder over i Afrodite, hvorfra en drøm citeres (side 24):

“… jeg anbragte Antonio Banderas nøgen på en mexikansk tortilla, hældte guacomole og stærk pebersauce ud over ham, rullede ham sammen og guffede ham i mig.”
….
“…da jeg fortalte min mor om disse råheder, rådede hun mig til at gå til en psykiater eller en kok.”

Sådan er tonen! Også i den sidste tredjedel af værket, som er kogebogsafsnittet. De første to tredjedele omfatter bl. a. afsnittene Afrodisiaka, Duftenes sammensværgelse, Etikette, Med tungespidsen, Forbudte urter, Orgier, Voldsomme elskovsmidler og Hvisken, der indledes således (side 109):

“Manden står nærmere aben end kvinden gør”, hvorefter en længere argumentation føres, der fører til udsagnet: “Vi kvinder har en mere udviklet fornemmelse for det latterlige…” som fører til konlusionen, at “G-punktet findes i ørerne, og den der søger længere nede spilder både sin egen og vores tid.” 😉

Isabel Allende er en nutidig humoristisk Scheherazade. En gudindebenådet storyteller!

IA-Scheherazade

(Isabel-Allende-Archives)

De 13 omtalte kvinder er beskrevne i tidligere klummer:
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula

Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber

Fryserafrimning

Ud-i-en-køre:

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen, så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner, medens gryder og elkedler koger vand, som fordeles i skåle og rugbrødsforme, der placeres strategiske steder over, under og nær den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors gamle supersugende håndklæde lægges i bunden.
Snart høres en slagstøjssymfoni, lydene af isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde i fryseren og ud på gulvet, der forvandles til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og fryserens rene ‘indmad’ stilles til tørre, så selv indelukkede vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten overføres isklumper til køkkenvasken.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader, som efterfølgende aftørres af et andet arvet, tørt og sugende håndklæde. Arvestykkerne overføres til vaskemaskinen.
Den rene fryser står en kort tid og damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår spørgsmål:  Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min kødfrie skabsfryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner, jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller, grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne og for tilskadekomne og overophedede børn, der trænger til isafkøling 😉

isvands smeltelyd

madopdagelsesrejse

fryserafrimning

7-kål eller 9-kål

7-kål eller 9-kål eller 12-kål handler hverken om tal eller kål 😉
Det drejer sig om at få noget at spise i forårets hunger gab, hvor vinterforrådet slipper op, og haveurter/markafgrøder endnu ikke gror. Tallet angiver regionale forskelle i antallet af tilgængelige urter; kål er er fællesbetegnelse for spiseligt grønt, eksempel: skvalderkål! Efter opfordring genopsættes revideret indhold af den gamle syv-kåls-klumme:

Syv-Kål er fastetidens vitaminbombe:

Grønkål, Rosenkål, Hvidkål,
Skvalderkål og Kørvel,
Brændenælde og Roetop.

Grønkål/rosenkål/hvidkål tilhører kålfamilien og har overvintret i haven. Skvalderkål/kørvel er vilde skærmplanter, som ofte findes sammen med nælden. Roetop/roesnit er fra grønnede beder/kål-roer; men “syvkål” er hvadsomhelst spiseligt grønt!

Syvkål anvendes i stuvninger/supper/tærter:

Stuvning:
En opbagning kreeres af økologisk smør/mel,
og ufortyndet urtesuppe med hakkede 7-kåls-urter tilsættes.
(Uden tilsat fortykning/æg!)

Suppe:
Løg/hvidløg/porrer svitses i øko-smør
og tilsættes den hakkede/klippede/snittede 7-kålblanding.
Simrer/fortyndes/krydres efter behag.
Rodfrugter(gulerod/pastinak/persillerod/rødbede/jordskok) koges gerne med.
Suppen tyknes med revet kartoffel/havregryn/linser.
Økologiske æg pocheres i den simrende urtesnask.

Tærtefyld:
Tre økologiske æg piskes med lidt siet suppevand,
havregryn og revet kartoffel(evt. kartoffelmel).
Revet ost og kogt/drænet syvkål tilsættes.
Hældes i en forbagt tærtebund
og bages til ægblandingen er stivnet.

Nye skud af mælkebøtte/vinterportulak/løgkarse/mynte/hjertensfryd/persille/broncefennikel/hvid-/pur-løgtoppe pynter på det hele, medens vi venter på, at “jorden slipper jernet”. Så længe den kolde, våde, iltfattige jord hænger ved harven, er jorden ikke tjenlig.

Tjenligheden viser sig også ved, at enårigt ukrudt spirer. Lad bare spirerne gro godt, så alle ukrudtsfrø bruges op, inden de bortluges, og fremtidens madplanter sås/udplantes.

Se også DenGrønneGryde og Skærtorsdagsmåltidet !
Velbekomme!

Mine formødre i kærlig erindring.

Locusta

Locusta var professionel giftmorderske under kejser Nero (37-68) i Rom. Kvindemennesket blev vistnok født i Gallien, hvor hun oplærtes i botanik og plantemedicin.
Det siges, at hun eksperimenterede med sin egen krop, når hun lærte urter at kende. Også giftplanterne. Det medførte, at hun opbyggede modstandskraft mod visse gifte. Langsomt lærte hun sin lever at nedbryde dem. Tilvænning.

LocustaRev

På den tid herskede en grådig/magtsyg/samvittighedsløs kultur i Rom; giftmord hørte til dagens uorden. Giftblandersken var ofte Locusta. Nero’s mor Agrippina forgav den ene efter den anden for at få sin søn til magten. Den fik han – og dræbte sin mor!

I mange fortællinger om Natteheksen optræder hun som kvindehjælper ved brug af sin urtevisdom. Ligesom Hekate.
Det er dog et spørgsmål, om Lilith hjalp Agrippina – eller ej…

Giftplanter var/er til alle tider et virksomt mordredskab.
Sokrates (469-399) døde af saften fra skarntyde, som tilhører skærmplantefamilien ligesom kørvel/koriander/dild/persille/gulerod/pastinak/selleri/fennikel/kommen/løvstikke/sødskærm/kvan/mesterrod/skvalderkål. Tag ikke fejl!
Til maskeblomstfamilien hører giftplanten fingerbøl, der dog i milde doser er hjertemedicin. Agatha Christie har myrdet flere romanfigurer ved at blande mynteblade med fingerbølleblade.

Paracelsus (1493-1541) var filosof, botaniker, mediciner og alkymist i Svejts. Han grundlagde toksikologien/giftvidenskaben med denne sætning:

Alt er giftigt – kun dosis afgør dødeligheden!

Overforbrug af hvadsomhelst er altså dræbende!
Paracelcus fulde navn var Philippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim.

Iøvrigt er Locusta også den latinske slægtsbetegnelse for vandregræshopper.
De bevæger sig ædende gennem landskaber og efterlader død!

Vinterportulak

Vinterportulak (Claytonia perfoliata) gror som ukrudt i min have: frøene ligger gemt i jorden, så de spirer, hvor de selv vil. Men urten er ikke ukrudt! Jeg værner om de fine rosetter og glæder mig over de delikate/kødfulde blade, som pynter/smager kryddergrønt til al slags mad.

Ultimo 1700-tallet blev vinterportulak indført til England fra Californien, hvor den var guldgravernes C-vitamin-kilde. De havde lært den at kende af indianerne. Indiansk Salat! Urten indgår sommetider i skærtorsdagsmåltiet. Det “kødfulde” islæt 😉

Vinterportulak

Hvordan planten er landet i min have, er en gåde. Den gror ikke hos naboerne; og her er hverken guldgravere eller indianere…

Dionysierne

Dionysierne var oprindeligt kvinde-orgier, der blev fejret i våren i det gamle Grækenland. Ved nattetid dansede kvinder med fakler gennem bjergskovene til vilde rytmer, så de blev ude af sig selv (ekstatiske) og følte frugtbarhedsguden Dionysos i sig (entusiastiske). Nogle kvinder forblev i begejstringen (manien) og kaldtes mænader. De sønderrev dyr med de bare hænder – og ammede dyreunger!

Dionysos var Zeus’s yngste søn. Hans mor Semele døde med gudebarnet i sig, da Zeus åbenbarede sig for hende. Han flyttede drengefostret ind i sit eget lår, og da det var fuldbåret, bragte Hermes barnet til mænaderne ved bredden af Okeanos. De ammede ham og opdrog ham til glædes-orgier.

Kulten omkring Dionysos fulgte årstiderne. Død og genfødsel. Frugtbarhedsguden fik tilnavnet Bakchos: det unge skud. Oprindeligt dækkede den betegnelse al ny plantevækst, men da romerne omplantede ham, blev han til Bacchus, vinens gud.

Kvinderne inddrog med tiden mænd i deres orgiastiske danse, og dionysierne udbredtes i hele den græske verden. I Delfitemplet i Eleusis blev Dionysos tilbedt, når Apollon ikke var hjemme. Dér kaldtes festerne eleusierne.

WABouguereau1825-1905Bacchus

Tiden er inde til dionysier og eleusier. Foråret bringer ekstase, entusiasme og manier. Lad os kridte fodballerne og danse!

Se også Kend Dig Selv om Delfi’s orakel.