Mellem jord og himmel
5-takkede blå hjulkronestjerner drysser ned
på stjerneskærmens 5-fingrede blade
og på de 3-5-fligede blå anemoneblade
under æbletræet:
En selvsået opiumsvalmue blander sig i vrimlen
og udfolder sig til sin tid ;-∗
Den nyplantede grønkålsplante vil trone over dem alle til vinter.
Ovenover alting rager dog æbletræet med rødder i en moderkage.
Eid al-Fitr fejres, når årets 6. nymåne bliver synlig. Efter en månetids faste: Ramadan. Da et solår omfatter flere end 12 månetider, rykkes festen/fasten hvert år 11 dage. Fasten indledtes i år ved 5. nymåne. Den har flest soltimer, så da fasten sker fra solopgang til solnedgang, er Ramadan om sommeren mere krævende end om vinteren.
At faste indebærer afholdenhed overfor mad/drikke/sex fra daggry til solnedgang. De fastende viser sig selv, de andre og Skaberen, at de har viljestyrke; men at faste uden at afholde sig fra at snyde/misunde/skændes og opildne/udfordre/krænke andre er ikke at faste.
Faste indebærer omlægning af dagligdagens vaner og udholdenhed i forhold til sult/tørst/lyst. Den er både fysisk og mental udrensning/afgiftning – og at mærke mangler på egen krop. Derved opleves en medfølelse med andre mennesker, hvilket medfører fokus på taknemmeligheden for dagligdagens gaver – og på velgørenhed.
Midsommerens nymåne giver anledning til selv-ransagelse/renselse; og faste/afholdenhed/udholdenhed er adgangen til nye gode vaner 😉
358 skarnbasser afsløredes forleden i en trafikdræbt grævlings fordøjelseskanal!
Ufordøjede nyttige skarnbasser flyver brummende i juninatten og slår lejr i hestepærer, kokasser – og ja: hundelorte, hvorunder de graver gangsystemer og lægger æg. Kugler af rullet møg (madpakker) placeres indenfor larvernes rækkevidde.
Symbolet på genopstandelsen:
Til kompost skal du blive. Fra kompost skal liv igen opstå.
Old-ægypteres hellige skarabæ.
Grævlingens udstoppede formoder underholdt ved MoseTræf i Utterslev Mose.
indgang til magi
grønhed vogter bro og port
utterslev mose
Sommerens korteste nat viger i skrivende sekunder for solopgangen, der definerer årets længste dag. Sommersolhverv.
Dagens gøremål er midsommer-konservering:
Skyllede/tørrede hyldeblomster nedsænkes i kogende letsaltet sukkervand iblandet økologiske citroncirkelskiver. Stadig koghed overføres blandingen til skoldhede glas, der lukkes tæt.
Frejas ånd fanges i hyldeblomst-saften, hvis kraft fryder krop og sjæl resten af året.
Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.
Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.
Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?
😉
Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.
Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.
midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier
kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber
Ud-i-en-køre:
Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen, så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner, medens gryder og elkedler koger vand, som fordeles i skåle og rugbrødsforme, der placeres strategiske steder over, under og nær den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors gamle supersugende håndklæde lægges i bunden.
Snart høres en slagstøjssymfoni, lydene af isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde i fryseren og ud på gulvet, der forvandles til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og fryserens rene ‘indmad’ stilles til tørre, så selv indelukkede vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten overføres isklumper til køkkenvasken.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader, som efterfølgende aftørres af et andet arvet, tørt og sugende håndklæde. Arvestykkerne overføres til vaskemaskinen.
Den rene fryser står en kort tid og damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår spørgsmål: Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?
Hvad min kødfrie skabsfryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner, jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller, grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne og for tilskadekomne og overophedede børn, der trænger til isafkøling 😉
isvands smeltelyd
madopdagelsesrejse
fryserafrimning
7-kål eller 9-kål eller 12-kål handler hverken om tal eller kål 😉
Det drejer sig om at få noget at spise i forårets hunger gab, hvor vinterforrådet slipper op, og haveurter/markafgrøder endnu ikke gror. Tallet angiver regionale forskelle i antallet af tilgængelige urter; kål er er fællesbetegnelse for spiseligt grønt, eksempel: skvalderkål! Efter opfordring genopsættes revideret indhold af den gamle syv-kåls-klumme:
Syv-Kål er fastetidens vitaminbombe:
Grønkål, Rosenkål, Hvidkål,
Skvalderkål og Kørvel,
Brændenælde og Roetop.
Grønkål/rosenkål/hvidkål tilhører kålfamilien og har overvintret i haven. Skvalderkål/kørvel er vilde skærmplanter, som ofte findes sammen med nælden. Roetop/roesnit er fra grønnede beder/kål-roer; men “syvkål” er hvadsomhelst spiseligt grønt!
Syvkål anvendes i stuvninger/supper/tærter:
Stuvning:
En opbagning kreeres af økologisk smør/mel,
og ufortyndet urtesuppe med hakkede 7-kåls-urter tilsættes.
(Uden tilsat fortykning/æg!)
Suppe:
Løg/hvidløg/porrer svitses i øko-smør
og tilsættes den hakkede/klippede/snittede 7-kålblanding.
Simrer/fortyndes/krydres efter behag.
Rodfrugter(gulerod/pastinak/persillerod/rødbede/jordskok) koges gerne med.
Suppen tyknes med revet kartoffel/havregryn/linser.
Økologiske æg pocheres i den simrende urtesnask.
Tærtefyld:
Tre økologiske æg piskes med lidt siet suppevand,
havregryn og revet kartoffel(evt. kartoffelmel).
Revet ost og kogt/drænet syvkål tilsættes.
Hældes i en forbagt tærtebund
og bages til ægblandingen er stivnet.
Nye skud af mælkebøtte/vinterportulak/løgkarse/mynte/hjertensfryd/persille/broncefennikel/hvid-/pur-løgtoppe pynter på det hele, medens vi venter på, at “jorden slipper jernet”. Så længe den kolde, våde, iltfattige jord hænger ved harven, er jorden ikke tjenlig.
Tjenligheden viser sig også ved, at enårigt ukrudt spirer. Lad bare spirerne gro godt, så alle ukrudtsfrø bruges op, inden de bortluges, og fremtidens madplanter sås/udplantes.
Se også DenGrønneGryde og Skærtorsdagsmåltidet !
Velbekomme!
Mine formødre i kærlig erindring.
Locusta var professionel giftmorderske under kejser Nero (37-68) i Rom. Kvindemennesket blev vistnok født i Gallien, hvor hun oplærtes i botanik og plantemedicin. Det siges, at hun eksperimenterede med sin egen krop, når hun lærte urter at kende. Også giftplanterne. Det medførte, at hun opbyggede modstandskraft mod visse gifte. Langsomt lærte hun sin lever at nedbryde dem. Tilvænning.
På den tid herskede en grådig/magtsyg/samvittighedsløs kultur i Rom; giftmord hørte til dagens uorden. Giftblandersken var ofte Locusta. Nero’s mor Agrippina forgav den ene efter den anden for at få sin søn til magten. Den fik han – og dræbte sin mor!
Giftplanter var/er til alle tider et virksomt mordredskab.
Sokrates (469-399) døde af saften fra skarntyde, som tilhører skærmplantefamilien ligesom kørvel/koriander/dild/persille/gulerod/pastinak/selleri/fennikel/kommen/løvstikke/sødskærm/kvan/mesterrod/skvalderkål. Tag ikke fejl!
Til maskeblomstfamilien hører giftplanten fingerbøl, der dog i milde doser er hjertemedicin. Agatha Christie har myrdet flere romanfigurer ved at blande mynteblade med fingerbølleblade.
Paracelsus (1493-1541) var filosof, botaniker, mediciner og alkymist i Svejts. Han grundlagde toksikologien/giftvidenskaben med denne sætning:
Alt er giftigt – kun dosis afgør dødeligheden!
Overforbrug af hvadsomhelst er altså dræbende!
Paracelcus hed egentlig Philippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim 😀
Iøvrigt er Locusta også den latinske slægtsbetegnelse for vandregræshopper. De bevæger sig ædende gennem landskaber og efterlader død.
Vinterportulak (Claytonia perfoliata) gror som ukrudt i min have: frøene ligger gemt i jorden, så de spirer, hvor de selv vil. Men urten er ikke ukrudt! Jeg værner om de fine rosetter og glæder mig over de delikate/kødfulde blade, som pynter/smager kryddergrønt til al slags mad.
Ultimo 1700-tallet blev vinterportulak indført til England fra Californien, hvor den var guldgravernes C-vitamin-kilde. De havde lært den at kende af indianerne. Indiansk Salat! Urten indgår sommetider i skærtorsdagsmåltiet. Det “kødfulde” islæt 😉
Hvordan planten er landet i min have, er en gåde. Den gror ikke hos naboerne; og her er hverken guldgravere eller indianere…
