kartoffelhypning
blomster forvandles til mad
pink vår i knolde
mutter kom med kost og spand
da pinse stod for døren
5 + 7 + 5
7 + 7
Grønkålens Blomster
Grønkålens blomster er vildt delikate nu!
Knopper i udspring.
Gulgrønne, sprøde og søde
spises efter sekunder
i sydende smør.
Med lidt salt.
Eller rå og fint-delte
vendt i flødeskum.
Med rosiner.
Eller småtskårne dadler.
Ypperste luksus
er de knasende knopper
under havearbejdet.
grønkornsorgie
kålblomsterknopper på spring
ypperlig sødme
kålen bugner vintergrøn
mørkets helende gave
Kun få dage/nætter kan grønkålsblomsterne nydes. Hver mundfuld er en hilsen fra fortiden, og hvert haps forhindrer fremtidens frø!
Vårens kålplanter kommer af frø, der sidste år spirede og voksede sig store/stærke – og grønt krusende. De allerfleste endte i fordøjelseskanaler. Hos mennesker/kålsommerfuglelarver 😉
De overlevende er groet gennem vintertidens mørke, kulde, is og sne – og har undervejs vitaminiseret grønkålsspiserne. De standhaftigeste er nu formeringsparate voksne, og hellige bryllupper sikrer fremtidens avl.
Idag fortæres afkom af de tip-tip-tip-tip-oldeforældre-grønkål, som blev sået i havens første vækstsæson. Med fortæringen erindres fortidens grønkålsbevoksninger med et sødt, grønt og kruset smil :-S
Økohaven Vækkes
Øko-haven Vækkes er en gammel revideret klumme til Det Grønne Hus:
Jorddækket
Det er tid at rive dynen af og forberede nyt liv. Hele vinteren er den økologiske have dækket af blade, halm, tang, bark, kompostrester eller i mangel på bedre: plastik. Under denne dyne har jordbundens organismer mæsket sig i sidste års overflod. De er en slags ”zoologisk have”, havedyrkerens uundværlige medarbejdere. De har rumsteret, gravet luftkanaler og udskilt efterladenskaber, så jorden nu er parat til at modtage nyt liv.
Vinterdækket kan også være en endnu levende efterafgrøde, som skal hakkes om og rives væk.
Nu fjernes dækket, og jorden luftes lempeligt med en kultivator, fordi ormegangene og andre hulheder i muldlaget skal iltes. Jorden hviler et par dage uden regn, der hindrer luftning. Når ilten er trængt ind i urtebedenes muldlag, markeres rækkerne, de vandes, og frøene sås. Resterne af jorddækket kan komposteres ved at lægges mellem rækkerne. Det harmoniserer temperatur og fugtighed, hindrer regn og vind i at ødelægge jorden, stopper spiring af ukrudt, og dækkeresterne frigiver fortsat næring til vore jordbundne medarbejdere.
Komposten
Efter frøenes spiring kræver planterne mere næring. Så er det på tide at fordele den dyrebare kompost. En velomsat kompost kan indeholde al den næring, planter behøver, og det bedste vil være at have så meget, at den kan fordeles jævnt gennem hele vækstsæsonen. Komposten er nødvendig i økohaven. Gennem vinteren er den modnet i ormekompostbeholderne og i de kompostbunker, der anlagdes rundt i haven efter høst.
Karseprøven
Kvaliteten af kompost kan variere meget. Den kan være så dårligt omsat eller indeholde så meget næring, at den kan være giftig for de små planter. Det undersøges ved at så karse i komposten. Det kan gøres mellem to tallerkener i en vindueskarm. I den ideelle kompost vil karsen spire indenfor en uge og se grøn og sund ud, lige til at spise. Så kan selv de mindste planter tåle den. Hvis karsen trives mindre godt, må udbringning af kompost udsættes, til den er mere omsat og/eller småplanterne er vokset.
Mangfoldighed
Sygdomme/skadedyr truer de voksende planter. Skadevolderen angriber en plante og formerer sig. Den søger i sin omkreds efter endnu et offer af samme slags. Men hvis naboplanten er en anden art, forvirres angriberen, og spredning af problemet begrænses. Derfor dyrker den økologiske havebruger forskellige planter i samme række. Herved tilgodeses også varierede næringsbehov. Mangfoldighed er grundlag for frodighed og tænkes ind i alle beslutninger.
Mytesuppen
Mytesuppen er hjemsted for den ubegrænsede fantasi.
Menneskets udvikling har rødder i magien og myterne, som giver idéerne til nye opfindelser.
Det fantasifulde uforståelige og uberegnelige deler vi i vores fælles mytesuppe, som vi alle har adgang til.
Carl Gustav Jung mente, at vi skal værne om den kollektive underbevidsthed ved hele tiden at dele myter/kunst/symboler, så de ikke bliver utilgængelige.
Hvis vi mister kontakten til mytesuppen formørkes menneskeheden, og vi bliver beregnende slaver af fornuften/forfængeligheden/grådigheden. Zombier!
Eksempler på suppens ingredienser er Golem-myten, Den Kloge Kone og Festens Gave og Havets Moder.
Andre inspirations-supper kan findes i Isabel Allende’s køkken 😉
Grønkålen
Grønkålen svides af frosten i disse dage
og plukkes frossen.
Hver morgen.
Med stor TAK.
De krøllede isblade lægges i vand i en smuk glasskål,
og gennem dagen smiler jeg til kålen.
Indimellem tager jeg en bid af dens krusede liflighed.
Klipper den som drys på havregrøden.
Steger den med smør og hvidløg under spejlægget.
Vikler den om danablue og hapser.
Blomsterknopperne er den delikateste slikmundfuld
under forsommerens havearbejde,
og de gule blomster er det aromatiske kys/drys
på hvadsomhelst.
Sprødt og sødt og grønt!
Livet med grønkål har utallige glæder.
Til tider også et overraskende
animalsk proteintilskud til en vegetar 🙂
Afrodisiske Øko-Gryderetter
Afrodisiske gryderetter bliver ofte serveret i Isabel Allende’s romaner, når hovedpersonerne er udmattede af kærlighed og kamp. Opskriften er altid den samme:
Lokale fødevarer lag-lægges i en storgryde, der simrer i timevis. Nederst lægges det tungeste kød, som skal gennemmørnes, senere tilsættes lettere fjerkræ og derefter fisk og skaldyr. Et kvarter før servering idrysses et hav af egnens krydderurter.
Servering indledes med små suppeportioner, som slubres i sig. Suppen må gerne sive ud af mundvigene og lande på lavere kropsdele.
Når suppen har forberedt fordøjelsen, angribes lagene i gryden et for et, medens deltagerne fortæller opdigtede historier om de indgående planter, havdyr, fugle og pattedyr.
Et sådant måltid er en langvarig fest.
Dresscode: gevandter, der tåler indfedtning og afklædning 😉
Tre eksempler på Isabel’s gryderetter:
Alpegryde i den tyske koloni i Chile (Eva Luna, side 81)
Kreolsk gumbo i New Orléans (Øen Under Havet, side 232)
Curanto på øen Chiloé (Maya’s Dagbog, side 61)
Ruskumsnusk var min mors danske hverdagsudgave af himmelsk gryderet.
Ligesom den kreolske gumbo kan opbages med roux, karamelliserede min mor selv den brune sovs. Deri tilsattes den forrige uges madrester + engelsk sovs. Madresterne kunne være kørt gennem kødhakkeren, og så kaldte hun retten for hachis. Nam-nam!
Serveret med et farverigt pift af årstiden.
Økologisk praksis!
Præ-kompost 😉
13 Kvinder og Afrodite
13 kvinder fra Isabels Allende‘s univers er omtalt i tidligere klummer. Trods forskelligheder er de alle beåndede af Afrodite.
IA har den formidable evne at beskrive kvinder, så man synes, at de hører til ens nærmeste medsøstre! Inde under huden. Kvindernes sansninger af egen krop, dufte, safter, ydre og indre sår, brud og helinger. Og oplevelser med vidunderlige, tiltrækkende og frastødende mænd!
Samt den gennemsyrende fornemmelse af naturen, årstiderne og den rette mad på rette sted til rette tid.
Afrodite er IA’s sanselige “fagbog” om kvindeliv. Bogen er kaldt en kogebog, men kunne lige vel rubriceres som erotika eller selvbiografi. På titelbladet læses:
“Disse erotiske strøtanker er tilegnet pjankede elskende, men også forskræmte mænd og nedtrykte kvinder”
Bogen er et erotisk værk fyldt med saftige beskrivelser af en lidenskabelig kvindes sanserige verden. En nutidig heksebog!
Da Isabel var teenager, levede hun som isoleret diplomatdatter i Beirut. Familiens sparsomme bogsamling omfattede en rødt læderindbundet spansk udgave af 1001 nats eventyr, som blev grundlaget for pigebarnets dannelse i puberteten. Senere suppleret med Casanovas livshistorie, Kama Sutra, østerlandske pudebøger og andre erotiske klassikere. Den slags fortællinger strømmer i forfatterens blod, krydret med klassiske frugtbarhedsmyter og indianske sagn, og de gennemsyrer kvindeskikkelserne i hendes romaner. Oftest som underforståede personlighedstræk, men af og til formuleret utvetydigt. I dejlige erotiske udfoldelser og saftige madbeskrivelser spredt i alle romanerne.
Disse strømmende livsenergier flyder over i Afrodite, hvorfra en drøm citeres (side 24):
“… jeg anbragte Antonio Banderas nøgen på en mexikansk tortilla, hældte guacomole og stærk pebersauce ud over ham, rullede ham sammen og guffede ham i mig.”
….
“…da jeg fortalte min mor om disse råheder, rådede hun mig til at gå til en psykiater eller en kok.”
Sådan er tonen! Også i den sidste tredjedel af værket, som er kogebogsafsnittet. De første to tredjedele omfatter bl. a. afsnittene Afrodisiaka, Duftenes sammensværgelse, Etikette, Med tungespidsen, Forbudte urter, Orgier, Voldsomme elskovsmidler og Hvisken, der indledes således (side 109):
“Manden står nærmere aben end kvinden gør”, hvorefter en længere argumentation føres, der fører til udsagnet: “Vi kvinder har en mere udviklet fornemmelse for det latterlige…” som fører til konlusionen, at “G-punktet findes i ørerne, og den der søger længere nede spilder både sin egen og vores tid.” 😉
Isabel Allende er en nutidig humoristisk Scheherazade. En gudindebenådet storyteller!
De 13 omtalte kvinder er beskrevne i tidligere klummer:
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula
Thorshøjgård
Thorshøjgård i Dronningmølle blev drevet af Niels Kristian Stokholm efter Rudolf Steiners principper. Antroposofi. Biodynamik.
Gårdens bygninger er opført lige syd for bronzealderhøjen Thorshøj. Den knejser udenfor køkkenviduet, så under enhvert køkkensysleri bliver man mindet om forfædrene.
Stokholm og daværende hustru var mine læremestre i biodynamisk liv, da jeg i 1980 tog orlov fra Landbohøjskolen. Deres spirituelle og praktiske liv var gennemsyret af antroposofien, og hverdagen blev levet i ærbødighed overfor livskræfterne. I overensstemmelse med fortiden/fremtiden – og med respekt for forfædre og efterkommere. Og for de umiddelbart ikke så sanselige kræfter, der påvirker livet. På såvel atomare og kosmiske planer. De enkelte menneskers åndsbevidsthed og forståelse for skaberværket var kernen i dannelsen, for åndsbevidsthed indebærer helhed. Manglende bevidsthed og omsorg medfører ragnarok…
Det økologiske paradigme har rødder i giftfrit bæredygtigt jordbrug. Men den biodynamiske filosofi er langt mere omfattende end de økologiske principper. Jordens og menneskehedens fortællinger gennem årstiderne definerer alle biodynamikerens beslutninger og handlinger.
Når Den store Helhed er blevet hverdagskost, opleves forbrugersamfundet som forgængelighedens/forfængelighedens tomhed. Forfald. Steiner har dog ikke patent på helhedstænkning!
Filmen “Så meget godt i vente” er en tankevækkende og internationalt prisvindende dokumentar af Phie Ambo. Den fortæller om det skønne/søde og hård/sure liv på Thorshøjgård. Anbefales!
Morgenbillede
Morgenbillede
Stikkelsbær
Stikkelsbær (Ribes uva-crispa syn. grossularia) kaldes også Nordens Drue, da bærrene siden fortiden har været brugt til vinfremstilling. Stikkelsbærbusken er oprindelig i Europa, og den findes vildtvoksende i Danmark, da den hører til blandt de første kultiverede planter. Udvælgelsen af de bedst egnede bær har medført, at der nu dyrkes flere forskellige sorter – blandet med de forvildede og historiske individer. Alle med grenede barktorne, der er volsomt stikkende!
Stikkelsesbærsyltetøj hører til vintersolhvervs-pandekagerne – med ubegrænset flødeskum (glem alt om is!).
Bærrene høstes nu, og buskene beskæres samtidig. De bærbærende grene afklippes over kortskud. Grenene lægges i trillebøren, hvorved bærrene bliver lettere at plukke. Desuden bliver de stadig-på-busken-siddende bær også nemmere tilgængelige.
De ribbede grene klippes i stykker og bortskaffes et andet sted end i komposten, da de også stikker efter tørring/kompostering(mangelfuld) 😉
Bærrene afhases, skylles og hakkes (da jeg ikke er vild med hele bær-skind i sylt).
Afstødte (fortykkende) baby-æbler findeles og koges til mos, hvori bær-hakkelsen koges.
Spiseskefulde sukker og en knivspids salt tilsættes.
Den kogende syltegrød hældes i nyskoldede glas, der straks lukkes med nyskoldede låg.
Under afkøling udsender lågene en klak-lyd; og ved åbning garanterer undertrykslyden, at indholdet er velkonserveret.
Stikkelsbærsyltetøj er desuden en vitaminrig luksus i forårets hunger-periode.