5 Forskellige Kvinderomaner

Lagerlöf, Selma (Nobelpristager) 1902: Jerusalem.
Gribende beretning om et svensk bondesamfund, vækkelse og bosætning i Jerusalem. Om jordbundethed, sæder, åndelighed og medmenneskelighed. Om menneskers styrker/svagheder og definerede kønsroller i et lille samfund. Klassiker med uovertruffent smukt sprog!

Ovaldé, Veronique 2016: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændt.
Den unge Atanasia besættes af et maleri forestillende en kvinde. Hun efterforsker maleren. Historien udvikler sig med tilbageblik på hendes baskiske historie, kloge koner og Congo. Den vidtspændende fortælling omfatter også en ekspert i gopler og en russisk kunstprofessor. En anbefalelsesværdig, kringlet, anderledes og udfordrende roman. Modiglianis Alice pryder forsiden 🙂

Fioretos, Aris 2015: Mary:
Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles afskyeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – om afstumpet magtudøvelse. Tankevækkende roman, – men absolut ikke feel-good-læsning.

Kelly, Marthe Hall 2016: Blomstrende Syrener.
Historisk roman om filantropen Carolyn Ferriday’s rehabilitering af medicinske forsøgskanin-mennesker fra KZ-lejren Ravensbrück. Tre kvinders historier sammenbindes: Upper-class-kvinden Caroline i New York, den polsk-katolske internerede pige Kasia og nazilægen Herta (også historisk person). Grusomt historisk vidnesbyrd. Absurd kombineret med usmagelig forherligelse af amerikansk materialisme…

Wingate, Lisa 2017: Inden vi blev jeres.
Senatordatteren Avery lever amerikansk overklasseliv. På et plejehjem træffer hun 90-årige May. Bogens kapitler skifter mellem Averys hverdag og Mays forhistorie som flodsigøjner,  børnehjemsbarn og voksenliv.  Romanens ærinde er synliggørelse af den historiske tragedie om  Georgia Tann’s børnehjem.  Endnu en amerikansk roman, der mudrer i den fortløbende genetiske ophavs-racisme og ophøjelse af lyshårede, blåøjede mennesker 🙁