Tag: bøger

Udgivet den

Franziska von Altenhausen

Franziska von Altenhausen er den maskerende titel på brevvekslingen mellem Ernst Haeckel (1834-1919) og Frida von Uslar-Gleichen (1864-1903). De udvekslede ca. 900 breve (1898 – 1903). Udgivet i uddrag af Johannes Werner (dansk: 1929). Begges familier var modstandere af udgivelsen.

Han var en forfængelig manio-depressiv evolutionsbiolog. Hun var en faderløs ubemidlet adelig jomfru. Begavet, pligttro og 30 år yngre end ham. Brevene er en kærlighedshistorie. Og en både forblændet og nøgtern kvindes kritiske kommentarer til en karismatisk charlatan, hvis breve beretter, at hans nervesyge hustru altid fik det bedre, når han var hjemmefra på lange rejser…

Brevvekslingen fik jeg som teenager. Efter i flere år at have været  fascineret af Haeckel’s “Kunstformen der Natur” med dens smukke tavler over phytoplankton:

Haeckel’s karismatiske udgydelser havde forgudende tilhængere og hadefulde modstandere, der så ham som en utroværdig ateistisk plattenslager. Historien har efterfølgende vist, at han var racist og videnskabeligt uvederhæftig.

Fornylig genlæste jeg deres tragiske korrespondance. Mange spørgsmål kan stilles vedrørende Frida’s tidlige død af en overdosis opiat. Et af dem er: Begik hun selvmord pga Haeckels uvederhæftighed?

Af brevvekslingen fremgår, at Haeckel selv overvejede selvmord, som han kaldte autolyse: selv-opløsning/fraspaltning!

Fridas liv er en kvindeskæbne til eftertanke.

Året efter hendes død opkaldte Haeckel en gople efter hende:

Rhopilema frida:

Udgivet den

Det Ubeskrevne Blad

“Det Ubeskrevne Blad” er en af Karen Blixen’s Sidste Fortællinger (1958), genudgivet 2018:

En gammel fortællerske beretter, at en god historie kendes på, at den efterfølgende tavshed taler for sig selv! Derpå fortæller hun om et Karmeliterkloster i Portugal. Nonnerne dyrkede hør omkring klostret, og når planterne blomstrede, var det som om klosterbygningerne hævede sig af en blå himmel.

Søstrene høstede, ruskede, skættede, heglede, spandt og vævede hørren til de fineste brudelagener, som brugtes under kongelige bryllupsnætter. Efter brudenatten blev linnedet hængt til skue, og prinsessen erklæredes defloreret.

Det brugte hør-linned returneredes til nonnerne, som indrammede værket og indlemmede det i klostrets galleri med navn/afstamning/dato, så døtres og formødres dåd kunne beskues side om side. Udstillingen besøgtes af mange adelige kvinder, der mindedes – eller glædede sig til begivenheden.

Blandt de mange skilderier hænger et helt hvidt lin i en guldramme med en kronebesmykket ubeskreven plakette. Foran dette værk dvæler mangen en dame.

Udgivet den

5 Læseværdige Manderomaner

Salman Rushdie: Maurerens Sidste Suk:
Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet. Et mesterværk!

Dostojevskij: Hvide Nætter:.
I dagbogsform fortælles om en ung mand, der møder en kvinde, som venter… Under den sommerlyse nattehimmel. Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som refererer formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden.  Men som ikke kommer kvinden for øre. Fortælling om den introverte mand, der ikke formulerer sig udadvendt.

Hermann Hesse: Steppeulven:
Harry Haller (HH) lever et reflekterende eneboerliv, hvori han udfordrer skæbnen i virkeligheden – og i en hallucineret parallelverden. En selvudviklende spejling af jegfiguren i universelle sammenhænge indebærer at forlige sig med forgængeligheden som det eksistentielle grundlag for hverdagsliv. Filosofisk roman om ansvarlighed – eller ej.

Anthony Doerr: About Grace:
David Winkler er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage. Han er ekspert i vand. Snefnug. Hypersensitiv mand med intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.
Eminent historie!

Ilija Trojanov: Verdenssamleren:
Historisk roman om Richard Francis Burton (1821-1890), den britiske kaptajn og opdagelsesrejsende, som blev kaldt “The White Nigger”, fordi han tilpassede sig de kulturer, han besøgte. Romanen fortæller om Indien, Afrika og Arabien. Gribende indlevelse i en mands sanselige multikulturelle livsopfattelse under det britiske imperium.

Udgivet den

5 Forskellige Kvinderomaner

Lagerlöf, Selma (Nobelpristager) 1902: Jerusalem.
 Gribende beretning om et svensk bondesamfund, vækkelse og bosætning i Jerusalem. Om jordbundethed, sæder, åndelighed og medmenneskelighed. Om menneskers styrker/svagheder og definerede kønsroller i et lille samfund. Klassiker med uovertruffent smukt sprog!

Ovaldé, Veronique 2016: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændt.
 Den unge Atanasia besættes af et maleri forestillende en kvinde. Hun efterforsker maleren. Historien udvikler sig med tilbageblik på hendes baskiske historie, kloge koner og Congo. Den vidtspændende fortælling omfatter også en ekspert i gopler og en russisk kunstprofessor. En anbefalelsesværdig, kringlet, anderledes og udfordrende roman. Modiglianis Alice pryder forsiden 🙂

Fioretos, Aris 2015: Mary:
 Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles afskyeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – om afstumpet magtudøvelse. Tankevækkende roman, – men absolut ikke feel-good-læsning.

Kelly, Marthe Hall 2016: Blomstrende Syrener.
 Historisk roman om filantropen Carolyn Ferriday’s rehabilitering af medicinske forsøgskanin-mennesker fra KZ-lejren Ravensbrück. Tre kvinders historier sammenbindes: Upper-class-kvinden Caroline i New York, den polsk-katolske internerede pige Kasia og nazilægen Herta (også historisk person). Grusomt historisk vidnesbyrd. Absurd kombineret med usmagelig forherligelse af amerikansk materialisme…

Wingate, Lisa 2017: Inden vi blev jeres.
Senatordatteren Avery lever amerikansk overklasseliv. På et plejehjem træffer hun 90-årige May. Bogens kapitler skifter mellem Averys hverdag og Mays forhistorie som flodsigøjner,  børnehjemsbarn og voksenliv.  Romanens ærinde er synliggørelse af den historiske tragedie om  Georgia Tann’s børnehjem.  Endnu en amerikansk roman, der mudrer i den fortløbende genetiske ophavs-racisme og ophøjelse af lyshårede, blåøjede mennesker 🙁

Udgivet den

Achillea Millefolium

Achillea millefolium betyder Akilles’s Tusindbladede og er det latinske navn for planten Røllike. Den var hovedbestanddel i den beskyttende urtesuppe, som spædbarnet Akilles blev dyppet i, så han blev en usårlig græsk helt. Men da hans mor holdt ham i hælene, blev de ikke hærdede. Derfor blev akilleshælen hans sårbare sted.

Røllike benævnes også tømrerurt og virker stimulerende/helende/irriterende på hud og slimhinder. Blodstillende og antiseptisk. Bitter og ikke så mild som sin blidere kusine Kamille. Alm. Røllikes søster Nyse-Røllike kan have så akut virkning på slimhinderne, at den frembringer nysen.

I Goethes Planternes Metamorfose indtager rølliken en central rolle; og planten har en rituel betydning hos flere oprindelige folk, ligesom urten er fundet i oldtidsgrave. 49 tørre røllikestilke bruges i den ældgamle kinesiske spådomskunst I Ching.

Når jeg er angrebet af virus eller bare utilpas, forkæler jeg mig med røllike-te. Den er aromatisk bitter på en karakteristisk måde, som kan stille en længsel eller omvendt være ligefrem frastødende. Hvis jeg fornemmer det sidste, drikker jeg ikke teen. Forklaringen kan være indholdet af thujon, som også er karakterkomponent i Den Grønne Fe.

Den Grønne Fe (absinth) er urteudtræk i alkohol. Den forbindes med Artemis (Diana), skovgudinden, heksenes urmoder. Thujonen udtrækkes især af Malurt (artemisia absinthium), en krassere kusine til rølliken i kurveblomstfamilien. Lakridsaromaen stammer fra anis/fennikel (skærmplantefamilien). Når mit vandige udtræk skal være luxus-chai, så får rølliken følgeskab af fennikelfrø/hjertensfryd/mynte. Alle te-urterne gror i min have.

Thujon findes især i Thuja, og huse bygget af det træ kan gøre beboerne sindssyge/vanvittige/afsindige…

Udgivet den

Det Sidste Punktum

det sidste punktum
en ubetydelighed
i stor sammenhæng

Det sidste punktum i Den Store Bibel
svarer til vores historie
i forhold til universets.
Børnelærdom 😉

Punktummet svarer til ca.  40.000 år.
Kun!
Et ubetydeligt tidsrum
i den store sammenhæng.

Hvis der er fire genrationer på 100 år,
så omfatter de tobenedes historie 1600 generationer.
Fyldt med daglige gøremål, leg, kunst og fortællinger.

På et tidspunkt fik ejerskab betydning i sociale sammenhænge,
og for blot 5.000 år siden opfandtes skriftsproget.
Dets formål var at beskrive ting,
tælle dem og holde styr på ejerskaber.
Materialismen var blevet født,
og i dens kølvand har grådigheden bredt sig.

Udgivet den

Sommerens 5 Bedste

Sommerens 5 bedste romaner:

Helgason, Hallgrimur (2011): Kvinde ved 1000 grader (466 sider). Kvinderoman: Herbjørg er født i 1929 og ligger døende i en garage. Hellere end på plejehjem. Hun bestiller tid til sin kremation. I ventetiden fortæller hun sit kvindeliv. Vildt og betagende. I Island, Danmark, Tyskland, Paris og Buenos Aires. Om krigen, IT-tiden – og om mænd… Overraskende, at forfatteren er en mand…

Lessing, Doris (1983)(Nobelpristager): En God Nabos Dagbog (300 sider). Klassisk engelsk kvindelitteratur. Janna-jeg er redaktør på kvindeblad og besøger jævnligt gamle Maudie. Dagbog om arbejdsliv, familie, eksistens, kvinde-relationer og – kroppe. Om ungdom, aldring – og død. Søsterskab på tværs af generationer. Intens og “selvudviklende” 😉 At være veninde/medsøster – ikke “bare” besøgsven!

Baldursdottir, Kristin Marja (2017): Havblik (335 sider). Ny kvinderoman. Dagbog. Midaldrende Flora fyres og bosætter sig i strandkants-Island. Isoleret. Møder organisten Petra, hendes mor og syngende indvandrerkvinder. Typiske islandske barske skildringer af natur og mennesker + det internationale islæt. Unge, ældre, lokale og fremmede kvinder. Om årstiders arbejde – og sangens kraft… Floras krise fortælles rammende.

Allende, Isabel (2017): In The Midst Of Winter (340 sider). Brooklyn 2016, tjenestepigen Evelyn fra Guatemala, chileneren Lucia og newyorkeren Richard deler livshistorier under dramatisk snevejr. Inspireret af et uventet lig.  Om ulighed, trafficking og immigranters liv og om aldring. Og om at leve, inden det er for sent… side 340: “In the midst of winter, I finally found there was within me an invincible summer.” (Albert Camus-citat)

Rushdie, Salman (2017): Det Gyldne Hus (405 sider) (Huset Golden) . En filmskaber, “Kald mig René”, beretter om immigrantfamilien Golden. Far + 3 sønner. Foruroligende beskrivelse af international kriminalitet og politik. Om amerikanske værdier og valget af Jokeren… Gribende personbeskrivelser og eminent godt skrevet. Filmisk mesterværk!

Udgivet den

Hjertesutraen

Hjertesutraen er en indisk fortælling, som reciteres over hele verden – på sanskrit…
En dansk udgave kunne lyde således:

Der var engang en vismand på et bjerg. Han hed Shariputra, og omkring ham var tiggere og andre søgende forsamlede. På et tidspunkt sad vismanden i dybe tanker, og han drømte, at han mødte medfølelsens mester Avalokitesvara. Vismanden spurgte hende, hvordan verdens børn kan lære at være gode.

Avalokitesvara svarede:
“Tilværelsen er tomhed. Uendelig åbenhed. Uden fast form. Der eksisterer ingen former, ingen indtryk, ingen følelser, ingen fantasi, ingen bevidsthed. Der er ingen begyndelser/fødsler og heller ingen slutninger/død. Intet rent eller urent. Sansninger findes ikke, hverken syn, hørelse, duft, smag eller følesans.
Det er den hinsides visdom, Prajna Paramita, og i den er ingen lidelse. Ingen fortid, nutid eller fremtid. At kende den er at leve hvert øjeblik i medfølelse.

Menneskenes døtre og sønner kan måske åbne til medfølelsen med trylleordene/mantraet:
OM  GATE  GATE  PARAGATE
PARASAMGATE  BODHI  SWAHA. ”

Vismanden lyttede til mesteren, og da han vågnede af drømmen, fortalte han visionen til tiggerne og de andre søgende. Nogen fik det, de søgte, medens andre måtte søge videre.

Historien har sit udspring i Buddha’s lære, som også genkendes i fortællingen om en anden bjergprædiken, der handler om næstekærlighed fremfor jagen efter forgængelighed. Medfølelsen kan opnås ved at spise mesterens kød og drikke hans blod under trylleordet:

HOKUS POKUS FILIHANKAT
(Hoc est corpus filii) 😉

Af samme skuffe er
SESAM SESAM LUK DIG OP

De tre trylleformularer handler om at åbne til en anderledes tilstand/opfattelse/verden, hvor mennesker ikke lader forfængelighed/forgængelighed/grådighed overtage det dyrebare liv.

Ordene bruges over hele verden af folk, der søger godheden og medfølelsen for at slippe ud af tilværelsens trommerum. Formularerne er til fri afbenyttelse, og måske kan de medføre befrielse fra besættelsen af lidelserne :

1. Forfængelighed/Hovmod(Påfugl),
2. Gerrighed/Samlemani(Tudse),
3. Nydelsessyge/Spillelidenskab(Ged),
4. Misundelse/Jalousi(Slange),
5. Grådighed/Fråseri(Svin),
6. Vrede/Had(Kattedyr),
7. Dovenskab/Ligegyldighed(Snegl).

7synder
😉

Udgivet den

Steppeulven

Coyote

“Steppeulven” var kultbog i hippietiden med fortællingens brug af personlighedsudvidende stoffer, make-love-not-war-attituden og opgør med borgerlige liv.
Hermann Hesse’s bog om Harry Haller’s personlige sjæle-odyssé har sandsynligvis selvbiografiske træk. HH beretter om HH, hans anima Hermina og arketypiske komponister. Den selvudviklende spejling af jegfiguren i universelle sammenhænge, og at forlige sig med forgængeligheden som det eksistentielle grundlag for hverdagsliv, er et ganske anderledes budskab end den hedonistiske hippie-tolkning. En filosofisk tolkning, hvor menneskelivet med dets utallige valgmuligheder kan påtage sig en ansvarlighed i forhold til livets eksistens. Et etisk eller endog religiøst valg i modsætning til det æstetiske lystliv.
Hermann Hesse kan ses som en formidler af Søren Kierkegaard 😉

Da Steppeulven udkom, var Hermann Hesse ikke enig med kritikerne i, hvad romanen handler om. Han er ikke den eneste forfatter, der oplever, at læsere ser andre historier end den, som forfatteren tror, at han/hun har skrevet. Det sker, at forfattere underbevidst formidler reaktioner i egen tid/kultur.
Isabel Allende skrev Lykkens Datter for at fortælle om guldgraverhistorien i det nye land, hun var immigreret til. Da romanen kom til Europa, blev den set som et stærkt feministisk værk. Til stor overraskelse for IA. Det skriver hun i Summen af vore dage.

Udgivet den

Babelstårnet

BabelTower

Babelstårnet blev malet af Pieter Brueghel i 1563, og myten er evigt aktuel. Når folkene kommunikerer ensidigt (eks: internettet) og bygger luftkasteller ind i himmelen uden jordforbindelse, så vil menneskenes overmod medføre kulturelt forfald. Babylonsk forvirring!

Mangfoldighed bærer i sig den dynamiske balance, der er grundlaget for liv. Såvel blandt mennesker som i naturen.
Monokulturer indebærer død.
Det er tårn-myten’s visdom. Om mangfoldighed fremfor grådighed og hovmod. Om Forgængeligheden 😉

Beretningen findes i GT’s 1. mosebog kapitel 11, versene 1-9:

1. Engang havde menneskeheden ét tungemål og samme udtryk.
2. Da menneskene drog østpå, kom de til en dal i Sinear, og dér slog de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som mørtel.
4. Derpå sagde de: “Kom lad os bygge en by og et tårn med top ind i himlene og skabe os et navn, så vi ikke spredes over hele jorden.”
5. Så steg Gud ned for at se byen og tårnet, som de dødelige menneskebørn byggede,
6. og Skaberen sagde: “Se, de er ét folk og alle har ét sprog; og når de først er begyndt således, vil intet være umuligt for dem.
7. Lad os derfor forvirre deres tale, så de ikke længere forstår hinanden.”
8. På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fuldendte ikke det byggeri.
9. Den påbegyndte by kaldtes for Babel, for det var dér, Skaberen forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog (babble), hvorved de spredtes over hele jorden.