Rødhalsen

Rødhalsen er her stadig med sin øresønderrivende syngen 😉 Imponerende at så megen lyd kan komme ud af så lille et væsen. Selma Lagerløfs fortælling om fuglen findes i samlingen “Kristuslegender”:

RedRobin

Legenden om Rødhalsen indledes i de dage, da Vorherre skabte verden og navngav sine skabninger. Da Rødhalsen havde fået sit navn, spejlede den sig i et stille vand – og undrede sig. Fjerene på halsen var lige så grå som alle de andre, så den spurgte sin milde skaber, om han havde glemt noget. Vorherre svarede: “Rødhals er dit navn; de røde halsfjer skal du selv fortjene!”

En uoverskuelig række år var henrundne siden Paradisets dage, og i en tornebusk lå en rede fuld af unger. Rødhalsen fortalte sit afkom om skabelsen, og om hvordan rødhalse lige siden har sunget med brystet fuldt af svulmende begejstring – i håbet om, at sangens glød ville fortjene røde fjer. Pludselig tav fuglen, og den bredte vingerne beskyttende over ungerne, fordi en hoben mennesker drog ud af Jerusalem.

Den grå fugl betragtede menneskenes grusomhed. Da den så tornekronen på den forpinte korsfæstede mand, kunne den ikke holde sig i reden. Fuglen fløj kredsende om mandens hoved, landede, og med sit lille bitte næb udtrak den en dyb torn. En blodsdråbe ramte dens grå bryst og farvede fjerene røde. Med den mildeste hvisken talte den korsfæstede: “Din barmhjertighed har givet dig det, som du blev lovet ved verdens skabelse”…

Selma Lagerløfs sprog er så vidunderligt, at ovenstående forkortelse er en synd 🙁
Læs legenden højt i påsken!

By Heart

By Heart er udenadslære og indlevelse – med hjerne og hjerte.

Fantasi/drømme/visions-rejser og fortællinger aktiverer BÅDE den følelsesbaserede hjerte-hukommelse OG den ordnende hjernes fornuft.
Mytos  OG  Logos.

Teknikken er at bygge hjerne-nervebane-forbindelser mellem hjernens to halvdele:
Højre hjernehalvdel:
Tænkning i stjerner og spiraler, syntese, helheder, mønstre, rytmer, kreativitet, følelser, mytos.
Venstre hjernehalvdel:
Tænkning i rette linjer og tidsforløb, analyser, detaljer, systemer, skabeloner, logik, fornuft, logos.

Hjernehalvdelene er forbundne via den huske-aktiverende bro, hjernebjælken. Dens latinske betegnelse Corpus Callosum betyder legemet/kroppen, der er tykhudet/ufølsom 😉 .
Broen danner en forbindelse, men den er ikke selv involveret i at sammenstille følelse og fornuft, kreativitet og logik.
Hjernebjælken aktiveres ved mindmapping!
Det autonome Selvs evne til at skabe mønstre (se Mytos og Mønstre!).

En Mindmap er kortlægning af tankemønstre, der taler til og fra hjernen♥hjertet!
Et billedskabende og systematiserende værktøj, som er uforligneligt til at skabe og huske fortællinger:

Mindmappen er redskabet til at digte OG erindre historier til genfortælling. Hjernehalvdelene motioneres, og hjernebjælken trænes ved mønsterkonstruktion og udtænkning af mulige fortællestrenge – stjerner og spiraler.
Det kræver viljestyrke, fantasi, systematisering, tid og gentagelser. Plus blyant, papir og viskelæder.

Se indlægget Den Lille Hvide Kat!

“Advarsel”:
At arbejde med mindmapping kan indebære hjernevask og afhængighed!
Måske en slags god vane 😉

Logos og Mytos

Slot400

Logos og mytos er to væsensforskellige planer.
Logos handler om det logiske, håndgribelige og bevidste liv.
Mytos handler om den mytiske, u-håndgribelige og underbevidste verden.

3 eksempler på logos/mytos-forskelle:

Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Logosbegreberne
beskriver materielle værdier og de mønstre, hvorved mennesker opbygger personlighed ved at projicere og måle sig indbyrdes: beundre, ophøje, begære, misunde og nedgøre hinanden.
Mytosbegreberne
beskriver Det Numinøse og de essenser, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance ved at nære det autonome Selv i sigselv og andre – uden logos-projektioner på medmennesker.

Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har en underliggende betydning. Symbolernes sprog.
Se indlæg om drømmetydning, drømmesymbolerog drømmepsykologi.

Når eventyr fortæller om pigen, der møder drengen, angiver fortællingen en vej til at finde modsatkønnetheden – i sig selv. Kampene med vilddyr i mørke handler om at håndtere egne u-erkendte instinkter (det autonome helende Selv). Brylluppet er symbolet på det helede menneske i harmoni med sit Selv. Slottet betyder at være regent over egen tilværelse.

Mytos kommunikerer ved arketyper, der fungerer som lære-mestre. I min mytos lever bl. a. Natteheksen. Se også Mytos og Mønstre.

Den Lille Hvide Kat

Den lille hvide Kat er et gammelt folkeeventyr – fyldt med symboler og visdom.
Eventyrets “skelet” og mindmap:

Der var engang en rigbonde og hans hustru. Da de blev gamle, ville de afprøve deres tre sønner for at finde en duelig arvtager: Per, Poul eller Esben Askefjog (tegnede fabeldyr i asken).
(datid skifter til nutid)
Brødrene udsendes sammen og udsættes for 3 prøver:

1. Den største årsløn. Vejen deler sig i to om en skov med vilde dyr. Per går til højre, medens Poul går til venstre. Esben går ind i skoven, møder den lille hvide kat og går i tjeneste i dens underjordiske rige. Efter et år får Esben en pung, han ikke må se i, men blot tage en mønt op ad gangen. Esbens årsløn er den største.

2. Den længste guldkæde.  Per og Poul vil efterligne Esben og gå i skoven, men de bliver bange for de vilde dyr – og gentager egne vandringer. Esben tjener katten i skoven og får en æske med en stump tråd, der trækker guldkæde ud af æsken. Pers guldkæde når omkring faderens vom. Pouls omkring gården. Esbens omkring gårdens jorder!

3. Den fagreste kone. Igen vandrer de 3 brødre hver sin vej. Efter Esbens tjeneste forlanger katten: “Hug mit hoved af og sæt det på min hale!”. “Aldrig!!!” sige Esben. “Så må jeg desværre halshugge dig!”, siger katten, så Esben må aflyde; og katten forvandles til den yndigste kongedatter: “Gå hjem og vent!”

Efter de to første prøver har forældrene ondt ved at godkende Esben. De lægger hovederne i blød, og af bar befippelse kratter de deres hud og hår af. Men da Per og Poul kommer hjem med kvindfolk, holder de med glæde en stor fest for dem, og Esben sættes til at servere.

Idet de sætter sig til bords, ankommer en karet med katte-prinsessen. Hun og Esben er hemmeligt tavse. Han kludrer med servering og lukkes ind i et skab. Men om natten kravler han i sengen til den udkårne. Da gårdkonen serverer morgenmad på sengen, bliver hun bestyrtet over Esben og beder manden prygle ham. Kongedatteren stopper dem, iklæder Esben gyldne klæder og drager bort med ham.

(datid:) Deres bryllup varede syv dage, og siden da var de konge og dronning over skovriget. De levede lykkeligt til deres dages ende.

MindMapWhiteCat600

Folkeeventyr er levende mundtlig tradition. Fortællingerne forandrer sig med tiden, stedet, fortælleren og tilhørerne. I 1800-tallet blev mange eventyr samlede/nedskrevne, men historierne lever videre. Både i filmindustrien, børneteatrene og mellem folk.

Den Lille Hvide Kat er forlæg for Den Lille Røde Kat, som fortælles for 4-7 årige børn ved årstidsfejringer.
Se også mindmapping !

Hakuin

ZenHakuin

Hakuin malede i barokken ligesom Bailly – omend i Japan, hvor han var zenmester. Han sagde:

Ønsker du hjerte-ro?
Så vær parat til at svede!

Andre frit-oversatte citater:

Slip din navlebeskuen,
og universet bliver synligt!

Alt levende er buddha-natur.
På samme måde som is er vand.
Uden vand, ingen is.
Uden buddha, intet liv.
Kun stivnen…

Lysende indsigt findes i snefnug.
Lyt til den  sne, der lander på dig!

En zen-mester kan sammenlignes med en erfaren og underspillet kæmpetiger – indeholdende et pludseligt øredøvende brøl.
Zen-udøvere ligner kattedyr i alle af-arter.
En og anden forbliver en u-seende killing, der drages af garnnøgle-fortællinger 😉

Hjertesutraen og Prædikeren

Hjertesutraen og Prædikeren har samme budskab:

Alt er tomhed!
Forfængeligheden blænder os!
Vi er forgængelige!

Hjertesutraens mester videregiver Prajna(erkendelse) Paramitra(den anden side) til sin elev:  Hjerte-ro uden ønsker/mål/begær.

Prædikerens Bog findes i Det Gamle Testamente. I den fortælles, at vinden blæser, og at alt har sin tid. Desuden påstås, at Skaberen har skabt alt, som det skal være; men at menneskene har så sære ting for.

Begge skrifter foreskriver, at ro i sindet opnås ved at erkende forgængeligheden, som tomhed uden tilknytning:
Uendelig Åbenhed!
Derved ophæves slaveriet af forfængeligheden.

DavidBaillyVanitas

Barokmaleren David Bailly malede sigselv med alt, hvad hjertet og forfængeligheden begærer. Kraniet, sæbeboblerne og narren symboliserer forgængeligheden 😉
Vanitas!

Landmanden og Sørøveren

Landmanden og Sørøveren er ildsjæle i gummistøvler!
De lever på Brandbygegård og knokler for økologien.
På verdensplan, i jordbruget og i køkkenerne.
Til hverdag og til fest.

LandLone&S

På deres hjemmeside beretter de om deres tanker og gøremål.
Til inspiration.
I kampen for ren overlevelse – og for sanseligheden i dagligdagen.
Anbefales!

Maurerens Sidste Suk

Maurerens Sidste Suk er et af Salman Rushdies mesterværker.

rushdie

Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie i Bombai, Gudinden Mumbais aldrig sovende by. Før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet…

Salman Rushdie er en formidabel ordjonglør. Han udsender et virvar af scenarier, som svæver i rummet, vikler sig ind i hinanden og lander i intrikate mønstre – uden løse ender.
Personkarakterer/dramaer er af Shakespeareske dimensioner!
Spækket med visdomsord:

“… hvis sandheden om vores eksistens er, at der findes så mange skjulte sandheder bag Maya-slør af uvidenhed og indbildning, hvorfor da ikke Himmel og Helvede?
Hvorfor ikke Gud og Djævelen og hele den forband
et-velsignede badulje?
Hvis der er så mange åbenbaringer til, hvorfor så ikke en Åbenbaring? – Ja tak.
Det er ikke det rette øjeblik at diskutere teologi.
De emner, der står på dagsordenen, er terrorisme og
et hemmeligt kernevåben.”
(side 324)

Salman Rushdies romaner kræver tid og fordybelse, og de kan læses igen og igen med nyt udbytte hver gang! Vedvarende ordskat!
I 2019 udkom Quichotte, som er inspireret  af den spanske helt og af Fuglenes Forsamling, men som er spot on amerikanismen…

Se også manderomaner og mandefølelser