Vejens Udspring

Vejens Kilde, Yuan Dao, er titlen på et oldgammelt kinesisk skrift, som forsøger at beskrive Tao’s ur-essens. Skriveren var Liu An, som fødtes år 179 før Kristus. Han levede 57 år i kejserlige omgivelser; og da han havde gjort, hvad han kunne med sit liv, begik han selvmord. Datidens kinesiske kultur havde andre værdinormer end nutidens.

Yuan Dao omfatter mytologier/mytos og livsaspekter/logos, som afspejler Tao, der ikke kan sættes ord på. Levekunst uden domme, fordomme og fordringer. Lutter hengivelse til den strømmende livskraft – med sans for dens manifestationer. Uden hensigter, lyster og begær. Kunsten at være og at leve mytos i logos. Simple Living.
Se indlæg om Logos og Mytos.

At forsøge at sætte ord på ‘Tao’ kan sammenlignes med at dykke ned i en uendelig kinesisk æske. Under hvert låg afsløres endnu en magisk æske. Ligesom fraktal-matematiks åbning af ‘Søhestenes Rige’. Skabelsens ubegribelige orden. Den er også menneskets lod, der imidlertid adskiller sig fra andre livsmanifestationer ved muligheden for Ægte Kærlighed.

levekunstens vej
mellem jorden og himlen
uransagelig

i søhestenes rige
kærlighedskrinkelkroge  

Læs også indlæg om
Dokkodo, On Or Off, Hjertesutraen, Zen, Vismanden, og Mytos og Mønstre!