Spættens medicin er et eksempel på, hvordan naturhistorie kan bruges som allegori og symbol-oversættes på samme måde som ved drømmetydning.
At møde et dyr kan opfattes som en givende fortælling.
Dyrets udseende kan symbolisere seerens ydre fremtoning/persona/ego, medens dyrets biologi og opførsel handler om indre personlighed/færden/handlekraft.
Oprindelige naturfolk tog varsler på den måde.
Et væsen, der krydser ens vej overbringer en meddelelse fra forsynet
– eller åbner en oplysning fra ens egen underbevidsthed…
Ligesom når en sort kat går på tværs. 😉
Et spættemøde kan måske ‘afkodes’ således:
Spætter er farverige flyvere, hvis lyde høres på lang afstand.
De arbejder hamrende hårdt i råddent træstof for at finde dyrebar næring: larver, der omsætter dødt træ-væv til animalsk liv.
Larverne forpupper sig og forvandles til perfekte, farverige insektskabninger.
Spættens læring kan handle om opmærksomhed på et spraglet og flyvsk ego, der kan høres langt væk…
Fuglens biologi kan demonstrere, at det kræver hårdt arbejde at finde nærende liv, der somme tider skal findes i råddenskab.
Den slags liv, der omsættes fra noget dødt (træstof) til animalsk liv (fuldkomne insekter) – og derefter til spætte-krop.
Et særligt aspekt her er livs-forvandling: Metamorfosen !
Allegoriske fortællinger er leg med levende ord, berigelser af sanseligheden og næring til fantasien 🙂
Se også Drømmesymboler.