Gennem 10 år har jeg her på siden postet 375 indlæg om dit og dat mellem jord og himmel.
Om jord-forbindelser og himmel-fabuleringer, fra praktisk øko-botanik til vidtløftig zen-filosofi, krydret med mytos-fortællinger og billedmageri.
Udgydelserne kan stadig læses – på ubestemt tid; men nu holder jeg en pause. Medens legen er god 😉
De fleste haiku-indlæg er flyttet til haiku-siden.
Jubelåret 2025 blev indledt, da Pave Frans passerede gennem Den Gyldne Port.
Året er helliget at juble – og at frisætte slaver.
I den katolske tradition kan pilgrimme blive løst fra slaveri af egne synder og dårlige samvittigheder ved at vandre gennem Den Gyldne Port.
Hvert 25. år!
Ikke-katolikker må klare sig på anden vis…
vårgulds åbne pΩrt
forår frisætter tyngde
det enkle livs rΩ
Paven tog navn efter økologernes skytshelgen Frans af Assisi, der sammen med sin ligestillede Clara levede Simple Living: Nøjsomhed i hvert et forbrug (modereret fattigdom) Ærbødighed overfor skaberværket (modereret lydighed) Selvbeherskelse mellem mennesker (modereret kyskhed)
Jubel-budskab:
Skru ned for forbruget og skærm-opmærksomheden!
Skru op for tilstedeværelsen og den ægte kærlighed! Livet sker, mens vi har travlt med … ting! (modereret Ono/Lennon)
Ved vintersolhverv 2024 indledtes et solår med 13 månetider, som hver for sig beriger menneskene med årstidsrelaterde livskræfter.
Hvert 3. år indtræffer en 13. månetid, der befordrer forvandling.
I jubelåret 2025!
Gåde-visen om Svend Nordmand.
Tekst: Folke-danse-vise, ukendt oprindelse.
Musik og illustration: AI-Kodekunstneren.
Jeg gik mig at vandre en sildig aftenstund.
Der mødte jeg en kæmpe så hæsselig og grum.
Hans tale den var hård og ond i sinde,
Mig tyktes, at han mig vil overvinde.
“Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ti spørgsmål dem skal du nu her besvare mig;
Og enten skal du døden modtage,
Eller det skal gå dig vel i dine dage.
Så sig mig, hvad er vel det rundeste hjul
Og hvor fejrer man den fagreste jul?
Og hvad lyser hvidere end svanen?
Og hvad råber højere end tranen?”
“Jo, solen den er vel det rundeste hjul.
I himlen der fejrer man den fagreste jul,
Og månen lyser hvidere end svanen,
Og tordnen råber højere end tranen.”
“Og sig mig, hvad lægger vel den stærkeste bro
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod?
Og hvad giver jorden sit klæde?
Og hvor finder død mand sit sæde?”
“Ja, isen den lægger vel den stærkeste bro
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod,
Og sneen giver jorden sit klæde,
I graven finder død mand sit sæde.”
“Og hvad er vel mørkere end natten den grå?
Og hvad slår stærkere end lærkevinger små?
Og hvortil går vejen den brede,
Som menneskene vandrer ad med glæde?”
“Jo, tanken er mørkere end natten den grå,
Og hjertet slår stærkere end lærkevinger små.
Til Helvede går vejen den brede,
Som menneskene vandrer ad med glæde.”
“Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ti spørgsmål dem har du nu her besvaret mig,
Så du skal ikke døden modtage,
Nej det skal gå dig vel i dine dage.
Så du skal ikke døden modtage,
Nej det skal gå dig vel i dine dage.”
“…da indså jeg, at det er således med Skaberværket, at mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under solen…” Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.
Læs også indlæg om Vanitas og Mytos og Mønstre.
helende hellig Hel viser dobbeltheden
mørk yin og lys yang
Hel er dronning i Underverdenen, skyggernes land. Hertil forvises det, der skal glemmes, gemmes og genfødes. Også det u-synlige gode. Hels fremtoning udstråler liv og død; og hun ser alt i det dobbelte perspektiv, som hun har lært af sin tricksterfar Loke og af sin jættemor Angerboda, der fejres i Niflheim ved vintersolhverv.
Skyggernes dronning er den skjulende – og den helende. Da Odin kastede hendes ene bror Ormen Jørmungand i havet, og hendes anden bror Ulven Fenris blev bundet, gav han Underverdenen til Hel.
Hun regerede i Helheim, og hun fik en viis magt i de andre 8 verdener i samklang med sin far Loke. I bytte fik Odin hendes to ravne.
I Helheim strømmer Hvergelmer, den ene af de tre livskilder ved Yggdrasils rødder. Hvergelmer giver indsigt i den åbne tomheds paradoks; og hos Hel betvivles den tilsyneladende virkelighed.
Hendes gård hedder Regnvåd, dørtærsklen kaldes Snubletrin, hendes fad er Hunger og kniven er Sult. Hun sover i sengen Sygeleje, sengeforhænget er Broget Ulykke, og hendes to trælle hedder Ganglad og Gangdoven.
Skyggeriets paradokser åbenbares, når hverdagens præstationer afvikles og slippes. Aflives.
Grådigheden gør mange Midgårdsmennesker til skygger; og når de ankommer til dødsriget sorterer bro-vogtersken Modgunn (Krigs-Vred) og Hel mellem de hel-beredelige og de u-hel-beredelige. De første renses og genfødes med Nanna og Balder – helt beredte til den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Resten komposteres.
De to fastboende kvinder i Helheim får jævnlige besøg af vølver, der rejser til Hel ved Sejd. Vardlokkur-kraftsange og gungrende rytmer fører dem over Gjalderbroen inde i skyggerne, hvor den selvlysende visdom kan ses uden Midgårds forblændelser.
Blandt dem er Gullvejg, som fejres i Musplheim ved sommersolhverv.
Læs om Balders vej til Hel her.
Læs også om Hels medsøstre Hekate og furierne her.