Inkohærensen

Inkohærensen er omdrejningspunktet
i To år, Otte måneder og Otteogtyve nætter,
Salman Rushdies seneste roman.

2 år 8 måneder og 28 nætter = 1001.
I det tidsrum kan en kvinde gennemføre 3 svangerskaber
og blive mor til multilinger, hvis hun er en djinna.
I så fald har afkommet ingen øreflipper.
800 år efter vil de have efterkommere over hele verden.
Også i New York i Mærkværdighedens 1001 dage,
hvor skæbner piblede gennem universets ormehuller.

På ejendommen La Incoerenza arbejder den leviterende havemand Geronimo(Hieronimus) for milliardæren Alexandra. Fra andre rum og tider kommer Zumurrud den Store og Dunia, djinna-formoderen, der undtagelsesvis kan føle kærlighed. Blot fire af værkets gigantiske galleri af figurer.

Romanen synes usammenhængende,
inkohærent,
propfuld af krøllede tangenter,
ufatteligt krævende og absurdt ubegribelig.

Værkets billedsfære
kan sammenlignes med Hieronimus Bosch
parret med Kvium Dali
og krydret med Magritte.

Men langsom og fordybet læsning giver adgang
til en slags komprimeret visdom.

3 citateksempler:

“Ingen god gerning går ustraffet hen, sagde Eva til Adam, og det burde være hele menneskehedens motto” (side 97)

“Had, Dumhed, Hengivenhed og Grådighed er den nye Apokalypses 4 ryttere” (side 188)

“Han ville have fiktionen om virkeligheden tilbage” (side 193)

I endnu et mesterværk demonstrerer Salman Rushdie smilende,
at vi alle er underlagt Illusionens Usammenhæng 😉
I MAYAs vold!

KISS-princippet

KISS-princippet handler om
at holde sig til det enkle.

Keep It Simple Stupid (KISS) blev født
i det amerikanske militær i 1960erne.
Formålet er at undgå komplicerede løsninger.

Princippet blev efterfølgende adopteret
i softwareprogrammering og i bæredygtig økologi,
hvor KISS blev skærpet til Keep It Small & Simple.

KISS-akronymet bruges i andre fantasifulde betydninger.
Knights In Satan’s Service!
Forbundet til rockgruppen KISS ;-()

I hverdagslivet handler det om
at mestre begrænsningens kunst.

I det økologiske jordbrug indebærer princippet,
at brugen af kemiske hjælpestoffer undgås,
og at afhængighed af omverdenen minimeres.

kiss-anne-voel

den enkle hverdag
små tings store betydning
jegbeherskelse

 

Månesyge

Månesyge indtræffer,
når månen trækker i menneskers indre væsker.

I skrivende stund opleves fuldmånen
7 % større og 16 % mere lysstærk
end gennemsnitligt.
(Michael Linden-Vørnle (DR))
Så kraftig har den ikke været siden 1948.

superfuldmåne
jordens safter underlagt
livligt tidevand

Månens gravitation påvirker både jordens vande
og alt levendes indre cellesafter.

symmetri400

Denne månes kraft
er mørketidens indadvendthed,
udholdenheden og viljen til at hvile.
Årets elvte særligt kraftige fuldmåne
forstærker de tilstande.

Månefølsomme sjæle vil optræde
urimeligt sovelystne og passive,
sig-selv-nok og lunefulde 😉
Månesyge!
Udadtil.

Indadtil er safterne turbulente, strømmende,
brusende, sugende, svuppende, gurglende,

skvulpende, dryppende, hvirvlende, boblende,
plaskende, bølgende og sivende. 

Flyd!
Svøm!
Dyk!

 

 

Den Nye Måne

Den nye måne er årets 11. måne.
Den indleder Mørketiden, som varer fra Mørkefesten (Allehelgen/Samhain) 
til Lysfesten ( Kyndelmisse/Imbolc).

I BedstemorMåne-traditionen styrker denne måne vore evner til at magte, at holde ud, at tænke nyt – og at hvile.
At magte mørketiden!

Årets lyse dage er henrundne. Vækstsæsonen og arbejdet med jorden er fuldendt. Tiden er til at skabe nye tanker på baggrund af erfaringer og erindringer med rod i vore døde forfædre – med hensyn til de kommende 7 generationer.

Livsperspektiveringen topper, når lyset atter fødes ved vintersolhverv.

saft og kraft og magt
mørketidens måners lys
viljestyrkende

moonworshiprev400

Tiende Fuldmåne

Tiende fuldmåne giver søndagen et særligt fokus.
På indadvendtheden.

Netop nu forfalder naturen for fuldt drøn.
Livet skvatter sammen omkring os.
I et festfyrværkeri af farver!

Denne fuldmåne beriger os med kreativitet.
Det betyder,
at vi kan lade os inspirere af naturens farveorgie
og derfra vende opmærksomheden
indad til vore indre kilder.

Vore indre skaberkræfter
er i modsætning til det ydre forfald.
Kreativ udfoldelse skaber balance,
hvorved vi beskytter os selv
imod at blive smittet af forfaldet.

At kunne se skønheden i døden
er en livgivende gave 😀

naturens forfald
høsten indebærer død
livsinspiration

fuldmånebuket
oktoberhavens gaver
forfaldets farver
moon10dist

Med Nymånen

DiaIndsigtBlueMoon

Med nymånen kom efteråret.

Landskabets farver ændres dag for dag.
Fra gyldne stubmarker under septembers blå himmel
til et blågråt skytæppe over nypløjede sortbrune agre.

Årets 10. måne er den første af de tre røde måner;
og dens kraft er nyskabelse/kreativitet/kunst.

Efter at have gennemlevet tre fjerdedele af året
under vekslende månekræfter er livet modnet,
og denne måne styrker nytænkning.

Mørketiden og indadvendtheden banker på.
Det giver muligheder for fordybelse og hvile
efter fuldendt arbejde gennem vækstsæsonen.

Kroppen har arbejdet gennem året,
og nu er tiden inde til mental aktivitet.
Vækstårets erfaringer giver anledning til visioner,
og denne måne støtter virkeliggørelse.

 

Shamanisme

Shamanisme er animistisk religiøsitet,
hvis virke har til formål at leve i samklang
med naturens ånder/dæmoner/daimoner.

Grundlaget er troen på,
at en åndeverden påvirker mennesket/samfundet
på godt og ondt.

Alt i mineral/plante/dyre-rigerne tillægges kræfter,
som benævnes “medicin”,
når de virker i menneskets tjeneste.

Det kan ske ved kraftdyr,
hvis egenskaber overføres/styrker/inspirerer,
når mennesket åbner for symbolerne/ånderne.

Shamanen forbinder menneskelivet og åndeverdenen.
Dybdepsykologer har overtaget forbindelsen
mellem det moderne menneske og symbolverdenen.
Eller præster/læger/bankrådgivere 😉
De varetager hin enkeltes ønsker om et sundt/langt/rigt liv…

Ur-ritualerne omfatter ekstatisk fysisk udfoldelse,
som sætter deltagerne i trancetilstand.
Den kan sammenlignes med de tilstande,
som moderne sportsfolk higer efter.
Også de har beklædning/udstyr/udklædning i orden!

Ligesom i traditionelle religioner får sportsfolk,
fantasy-rollespillere og deltagerne i
vikinge/HarryPotter/neoshamanisme/osv-miljøerne
tilfredsstillet dybe religiøse behov.
De er udviklet gennem ur-generationer
og ligger krævende i vore arveanlæg.

Umættet religiøsitet kan medføre
mental/fysisk uligevægt.
Men også egotrip/jeg-inflation/forfængelighed
kan afspore mennesket…

Alt har DenStoreMåge skabt på rette vis;
men mennesker har så besynderlige ting for;-)

I denne tid er pindgrisen
mit inspirerende kraftdyr/forbillede!
Den snøfter i dæmring/skumring.
Den bygger vinterhi.
Den lever af årstidens tilgængeligheder
og opbygger kropsfedt.
Den stritter med piggene og forholder sig i ro,
når den føler sig truet…

pindgrisling

Pindgrisling

Septembers Fuldmåne

Septembers fuldmåne er over os.
Men jordens skygge hindrer dens fulde strål.
Måneformørkelse…

Den niende månes kraft styrker overlevelse,
livsvilje og fornemmelse for den store sammenhæng.
At fortiden hænger sammen med fremtiden.
At forfædrene er ophav til kommende generationer.
At vi nulevende er denne tids liv mellem før og efter.

Månen styrker os i at forstå vore egne livs lidenhed.

Men denne fuldmånes lyskraft er nedsat.
Jorden skygger for solens lys.

Når månerytmen forstyrres af formørkelser
har menneskeheden gennem tiderne udført ritualer
for at støtte hinanden mod naturens luner.

Idag har mange mennesker kun anelse
om månen. De er skærmfikserede…

Eventyrheksen og Mågen

Eventyrheksen og Mågen*

havmågens skæbne
heksen indtog hans hjerte
en dunkende lyd

Ved forårsjævndøgn vandrer Eventyrheksen langs det brusende ocean.
I tiden inden har hun fanget mågers flyv og svæv med pensel på papir.
Tusindvis af måger er dog ofret i brændeovnens ild.

Gennem timer, årstider og århundreder er måger årvågne livsvidner.
Over lande – og over vande.

Denne morgen skyller brændingens lange rul om eventyrheksens fødder.
Pludselig ligger mågen dér: Jonathan.**
Død!
Han fløj for at flyve!

Endelig nåede han sit jordiske mål:
han fløj ud af det timelige ind i evigheden.
Ud af kroppen.

Blodet er stadig flydende, eventyrkonen indtager hans hjerte.
Og lærdommen: at fange et NU.
Mågen åbenbarer HAIKUs 3 regler:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: til at digte haiku
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

* Uddrag af HAIKU 17 (Anne Voel)
** Jonathan Livingstone Havmåge (Richard Bach)

100 Ord

100 ord er en fast ramme
– ligesom haiku’s 5-7-5 + 7-7 stavelser.

Skrivebegrænsninger virker
på samme måde
som andre faste rammer:
fantasien blomstrer!

Begrænsede begrænsninger kan åbne
for den ubegrænsede fantasi!

Alt for mange frie valg
kan derimod lamme fantasien.

Begrænset rådighed over ord/stavelser,
penge og hvad som helst
medfører spørgsmålet:
Hvad nu?

Hvis begrænsnigen er
blå maling,
kartofler, æg og løg,
48 kvadratmeter,
grønt tøj
eller
cykeltransport,
hvad så?

Den tidligere klumme Kun Fantasien
er at fableri om,
at fantasien aldrig sætter grænser.

Ud af fantasiens udfoldelse
indenfor begrænsninger
kommer glæden ved nøjsomhed 😉

Nu må jeg stoppe dette
sludder-for-en-sladder-rableri
(1 ord!),
fordi ordoptællingen viser 100 😀