Fuld Bedstemor Måne

Fuld Bedstemor-Måne lyser idag
og styrker evnen til at vælge:
Ret  færden.
Retfærdighed.
At veje/vægte/vurdere og dernæst vælge.

Under årets tredje hvide måne skifter jorden tilstand.
Livet vågner, safterne stiger,
nye strømme/veje/livsbevægelser banes.

Ethvert valg indebærer fravalg,
og denne tredje af de 13 månemødre
giver styrke til ufortøvent
at vælge ret liv/færden
efter mørketidens dvale.

I årstids-/natur-afhængige primærkulturer
fejres forskellige natur/frugtbarheds/livs-kræfter
fordelt gennem årstidernes/månernes begivenheder.

Kerne-troen/livsopfattelsen er,
at hverdagens harmoni afhænger af,
at menneskeheden/samfundet/familien
i ærbødighed
følger naturen/årstidens luner(månekræfter).

De 13 bedstemødre/klanmødre/måner
og deres kvindelige naturvisdom symboliseres
med et kranium/livmoder med dyrebare juveler.

De 13 måne-mødre/kvinder/piger optræder
i David Bowie’s video: Blackstar!

Afrodisiske Øko-Gryderetter

Afrodisiske gryderetter bliver ofte serveret i Isabel Allende’s romaner, når hovedpersonerne er udmattede af kærlighed og kamp. Opskriften er altid den samme:

Lokale fødevarer lag-lægges i en storgryde, der simrer i timevis. Nederst lægges det tungeste kød, som skal gennemmørnes, senere tilsættes lettere fjerkræ og derefter fisk og skaldyr. Et kvarter før servering idrysses et hav af egnens krydderurter.

AfroditeGryde

Servering indledes med små suppeportioner, som slubres i sig. Suppen må gerne sive ud af mundvigene og lande på lavere kropsdele.
Når suppen har forberedt fordøjelsen, angribes lagene i gryden et for et, medens deltagerne fortæller opdigtede historier om de indgående planter, havdyr, fugle og pattedyr.
Et sådant måltid er en langvarig fest.
Dresscode: gevandter, der tåler indfedtning og afklædning 😉

Tre eksempler på Isabel’s gryderetter:
Alpegryde i den tyske koloni i Chile (Eva Luna, side 81)
Kreolsk gumbo i New Orléans (Øen Under Havet, side 232)
Curanto på øen Chiloé (Maya’s Dagbog, side 61)

Ruskumsnusk var min mors danske hverdagsudgave af himmelsk gryderet.
Ligesom den kreolske gumbo kan opbages med roux, karamelliserede min mor selv den brune sovs. Deri tilsattes den forrige uges madrester + engelsk sovs. Madresterne kunne være kørt gennem kødhakkeren, og så kaldte hun retten for hachis. Nam-nam!
Serveret med et farverigt pift af årstiden.
Økologisk praksis!
Præ-kompost 😉

Kyndelmisse

Kyndelmisse er de kristnes lysfest.
Kandelaber/Kyndel/Kærte/Kjør-mis/messe.
Mariæ renselsesdag.

Til alle tider/overalt fejrer folkeslag lysets genfødsel: Vintersolhverv. Halvanden måne derefter tændes lysene for Gudindens jomfruelighed.

Halvanden månetid var/er i mange kulturer et helligt tidmål for rensning: Halvanden kvindecyklus: den frugtbare ægløsning efter fødsel.

Den kristne mandedefinerede kirke regner ikke i kvindecyklusser/månerunder. Den definerede 1½ måne efter vintersolhverv til 40 dage efter X-MAS, og gudindenBrigid blev til JomfruenMaria. Lysfesten skiftede navn fra Imbolc til Kyndelmisse.

Ved Allehelgen/Samain indledtes Mørketiden, da Gudinden/ModerJord gik i hi og gærede/rugede/hvilede, indtil Guden/lyset/livskraften blev genfødt midtundervejs. Mørketiden slutter idag. Jomfruen/Gudinden/ModerJord er atter mandbar!

MariaHenne600

jomfruelighed
frugtbarheden genopstår
lyset for jorden

I den keltiske tradition fejredes helgenen Brigid. Unge piger/jomfruer bandt dukker af halm over Jomfruens Kors:

Brigid-korsmånen i jorden
mørket viger for lyset
flettet kvindekors

Hver halmdukke “Brideog” blev pyntet, lysene tændtes, og piger/kvinder holdt sig vågne natten igennem. De sang, dansede og fortalte historier; det skete, at Brigid, kelternes Maria, deltog, og så læmmede fårene …
Vinterens store kvindefest for genopvågning 🙂

I den nordiske årstidstradition fejres Hel ved Lysfesten. Hun var den hellige dronning af Underverdenen, datter af Loke. Hel fremstilles ofte som et skræmmende uhyre; men hun var både mørke og lys i samme fremtoning. Hendes største gerning var, at hun passede på Balder og Nanna under Ragnarok, så de kunne genopstå som lysende guder i den nye verden efter Ragnarok.

Runicode – og Kanølf

Runicode: ᚱᚢᚾᛁᚲᛟᛞᛖ

Kanølfen er blevet begavet med en rune-font, der kan ristes digitalt!
Den lille trold er gået i selvsving besat af runeriet, som den gerne vil dele med andre runeristere:
Klik her: RUNICODE

ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛖᚾ ᛖᚱ ᛒᛚᛖᚡᛖᛏ ᛒᛖᚷᚨᚡᛖᛏ ᛗᛖᛞ ᛖᚾ ᚱᚢᚾᛖ-ᚠᛟᚾᛏ, ᛞᛖᚱ ᚲᚨᚾ ᚱᛁᛊᛏᛖᛊ ᛞᛁᚷᛁᛏᚨᛚᛏ! ᛞᛖᚾ ᛚᛁᛚᛚᛖ ᛏᚱᛟᛚᛞ ᛖᚱ ᚷᚨᚨᛖᛏ ᛁ ᛊᛖᛚᚡᛊᛊᚡᛁᚾᚷ ᛒᛖᛊᚨᛏ ᚨᚠ ᚱᚢᚾᛖᚱᛁᛖᛏ, ᛊᛟᛗ ᛞᛖᚾ ᚷᛖᚱᚾᛖ ᚡᛁᛚ ᛞᛖᛚᛖ ᛗᛖᛞ ᚨᚾᛞᚱᛖ ᚱᚢᚾᛖᚱᛁᛊᛏᛖᚱᛖ:
ᚲᛚᛁᚲ ᚼᛖᚱ: ᚱᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ
Kanølf og runer
Kanølfen med 4 runer:
ᚷ  Gyfu : gave,
ᛖ  Ior : fællesvirke,
ᛟ  Odal : varende
ᚹ  Wyn : medvind
sær runegalskab
kanølfs og odins magi
oversanselig
ᚱᚢᚾᛖᚷᚨᛚᛊᚲᚨᛒᛖᚾ
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛊ ᛟᚷ ᛟᛞᛁᚾᛊ ᛗᚨᚷᛁ
ᛟᚡᛖᚱᛊᚨᚾᛊᛖᛚᛁᚷ
ᛏᚨᚲ ᛏᛁᛚ ᛊᛟᛚᛊᛟᚱᛏ
Se også Runekræfter!

De Vise Mænds Brønd

“De vise mænds brønd” er en af Lagerlöfs “skæve” legender.
Den handler om Tørsten, den barske huløjede gamle kvinde, der sidder ved de vise mænds brønd og fryder sig over, at den er ved at tørre ind.

Medens Tørsten overvåger brøndens sidste suk, får hun besøg af en højtlastet kamelkaravane, der drives af tre prægtige dromedarryttere. Til dem beretter hun brøndens historie, som begyndte for længe siden, da tre vise tiggere sov blandt røde, søvndyssende valmuer. De vågnede under en lysende nattehvælving og følte, at Gud havde givet dem en opgave. Stolte fulgte de lyset med forventning om, at de ville blive rigeligt belønnet af en ny kongesøns hof, når de leverede deres visdom. Men sådan gik det ikke…

H3K400

Selma Lagerlöf fortæller en anderledes historie om de vise mænd, hvori den ene rytter spørger: “Bør denne brønd ikke vare evindelig for at minde menneskene om, at den lykke, der tabes på stolthedens højder, genfindes i ydmyghedens dyb ?”
Sluttelig må Tørsten forføje sig.

I aften ihukommer vi de hellige tre kongers ankomst til det magiske gudebarn ved julehøjtidens afsluttende fest, som fejres med tre-armede lys, juletræsplyndring  og Selmas legender! Uden tændte skærme 😉

Se også Julerosen og Rødhalsen – samt De Hellige 3 Konger.

Jul På Klitten

Jul På Klitten på vestjysk er “Ywl o æ Klet”.
Holmsland Klit. Mellem hav og fjord.
Mine forfædres land.

Kort fra 1600-tallet viser en række sandpolde i Skjernå-deltaet, som tidligere i vikingetiden var hjemstavn for vestfarende togter.
I vikingeskibenes rælinger var ristet runerne fæhu og bjarkan.

Fæhu har to opadpegende horn for fæ/rigdom, og bjarkan viser to trekantede bryster for kvinder/kærlighed. Vikingerne hjembragte gerne begge dele. Rødhårede fregnede yndigheder fra Irland og mørkøjede brunlødede skønheder fra Miklagård. De nød at blande gener fra forskellige verdenshjørner.
Indtil de optog den Sejrende Hvide Krist blandt deres guder.
Guden, der kan gå på vandet og mangfoldiggøre fisk, fik tag i mangen en viking, hvis efterkommende fiskere ophøjede denne magiker til en trehovedet gud.

Så lad os med klitboerne fejre fødslen af gudebarnet, der kan gå på vandet, tæmme bølgerne og trylle med fisk.

Fred På Jord!

Jesusbarnet400

Stalden
Anne Voel
50 x 50
(ikke til salg)

Blue Moon

Blue Moon er solårets 13. måne, som kun optræder cirka hvert tredje år.
I år!
Den 13. nye måne siden seneste vintersolhverv.

Fortællingen gennem årets 12-13 måner handler om livets udfoldelse. Dets manifestation ses i plantelivet/dyrelivet. Udviklingen/mønstret følger strålet/årstiden, solen og månen:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/frugtudvikling (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)

Jordelivet – medregnet mennesker – er fysisk underlagt årstiden. Men vi har også muligheden for bevidst/mentalt/opmærksomt at medleve/fordybe/overgive os til de inspirationer/stemninger/kræfter, som solens/månens forandringer foranlediger.

Når den blå måne optræder, støtter den gennemgribende omvæltende forandringer og vaneændringer, der har karakter af forvandlinger.
Tiden er inde!
Carpe Diem!

Lucia

Lucia er den helgenkårede jomfru, der i år 304 led martyrdøden for sin ærbarhed.

santalucia

Fortællingerne om Den Hellige Lucie handler om kampen for jomfrueligheden. Og for kvinders ret til at bestemme over egen krop! Lucy nægtede at have med jordiske mænd at gøre. Hun ville udelukkende være Jesu brud, men hun blev tvangs-bordelliseret. Derfra kæmpede hun sig fri, men blev sat på bålet. Mirakuløst slap hun fra flammerne. Ligesom den nordiske vølve  Gullvejg.

For at undgå mænds efterstræbelser skamskadede Lucia sig selv, og hun rev sine øjne ud. Hun helede imidlertid mirakuløst og blev atter seende. Men hun døde, da hun fik hugget hovedet af…

Lux(latin) = lys, og Santa Lucias liv handler om at se lyset.
Hendes kraft heler øjnene, synet og evnen til at se – på alle planer. Blandt nordboere fejres hun i denne dags vintermørke. Sammen med Gullvejg, der også fejres ved sommersolhverv.

Lucia er jomfruen, der bærer lyset frem i de hedengamle processioner ved vintersolhverv. Ved hendes mirakler kan vi blive seende – og måske handle med visdom og bæredygtighed…

Historierne om formoderen Lucy og Lucy in The Sky with Diamonds er måske af samme vølvesurdej 😉

Mørkefest For Børn

Mørkefest For Børn. Allehelgen/Halloween.
Fortælleforestilling for børnehavebørn.
Udviklet af Bibliotekaren Louise Rauff Tranborg og Den Gamle Dame Anne Voel.

Remedier: Danmarkskort, Drageplakat og monstertegning (+ tuscher), 2 græskarlygter + cykellygter og kniv. Den ene græskarlygte er udskåret; den anden er udhulet og får ansigt undervejs.
Mormor-ting: foto, dug, vase, blomster og mormorkjole/handsker/hat på Damen. Kuffert med hekseudklædning.
To biblioteksbøger om monstre.

Den Gamle Dame om mormor :
“God dag allesammen, jeg er Den Gamle Dame og jeg er kommet for at fortælle jer om Allehelgen – og Halloween. Jeg rejser rundt med min gamle kuffert. Den har jeg fået af min mormor. Hun var en meget fin dame – og hun rejste meget. Min mormor er død. For mange år siden.
Inden hun døde, blev hun mæt af dage. Hun var træt af at være fin og gad ikke længere at rejse. Så jeg fik hendes fine kjole, hatten, handskerne – og hendes gamle kuffert.”
Hat, handsker og kuffert lægges til side.
“Nu er det mig, der er en fin gammel dame, der rejser.”

Frem med Danmarkskortet.

“Det her er et landkort. En tegning af Danmark. Set oppe fra himmelen. Hvis der sad nogen i en helikopter lige oppe over os (motorlyd), hvad ville de så se? De kan se taget af biblioteket, på kirken – og på bilerne på vejene. Alle byens tage, hele byen, markerne uden om byen og skoven – havet derude… (motorlyd) Oppe i helikopteren kan de tegne et kort over byen!
Alt det blå på kortet er vand. Havet omkring Danmark. Det gule er landet, marker og skove. De røde klatter er byer – og stregerne er veje. Her er Nørre Nebel. Tæt på Vesterhavet. I Jylland.
Jeg rejser i hele Jylland – og over vand og under vand til Sjælland. Helt over til København. Fra Jylland til Sjælland og helt til Lolland! Min mormor kom fra Lolland. Roelygternes ø”

Væk med kortet.

“På Lollands marker gror der roer. Roer til køerne og roer til sukker. Til mennesker. Roerne spirer om foråret, gror og gror gennem sommeren, og om efteråret er de så store, som de kan blive.
Da min mormor var en lille pige, lavede hun roelygter, når mørket kom. Med en ske udhulede hun roen,  og med en kniv skar hun mønstre, som lyset kunne komme ud af. Det lærte hun mig; men her er der ingen roer. Istedet vil jeg lave en græskarlygte. Med lys i. Til minde om min mormor. Det er det, man gør til Allehelgen. Vi tænker på de døde og tænder lys for dem.
Min mormor hed Oda Elisabeth, og her er et billede af hende. Inden hun døde, da hun var mæt af dage, fik jeg jo hendes fine tøj og kufferten. Efter at hun var død, arvede jeg denne smukke vase. Når jeg savner min mormor, så sætter jeg blomster i vasen. Nu savner jeg min mormor (blomster i vasen). Og til Allehelgen tænder jeg lys for hende.
Her er et lille græskar, som skal lyse for min mormor. Men lige nu kan det hverken lyse eller se. Græskarret er ked af den. Det spørger, om jeg kan give det et øje. Heldigvis har jeg min kniv!”

Græskarlygte-scene:
Damen i dialog med det lille græskar, der gerne vil være en lygte.
Er ked af, at det ikke kan se, så et kedafdet-øje udskæres. Glæde! Det andet øje skæres større/gladere. Munden glad/lidt farlig med 2 hugtænder. “Inde i græskarret findes kernerne. De indeholder næste års græskarplanter. De sover vintersøvn. Hi. Det er frø, der kan spire, når foråret kommer. Når mørketiden er forbi…”
Min mormor satte stearinlys i roelygterne; jeg bruger cykellygter – og tænder dem nu: “Goddag – goddag! Tag hatten af!”
“To be  – or not to be…” – en græskarlygte 😀
I begge græskarlygter tændes cykellygter.

Allehelgen, Mørkefesten, De Dødes Nat, Halloween:
Nu er græskerlygterne parate til at lyse for de døde. Det er nemlig det, som Allehelgen handler om. At tænke på de døde og de glæder, de gav os, dengang de levede.  Festen har mange navne: Mørkefesten. De Dødes Nat. Og Halloween!
Ja, Allehelgen og Halloween er festen for mørket.
Har I lagt mærke til at sommeren er forbi? Blade falder af træerne, og det er mørkere om morgenen, når vi vågner – og mørkere om aftenen, når vi skal sove. Mørketiden er på vej.
Lige midt i den allermørkeste tid kommer julen. Så fejrer vi, at dagene igen bliver længere – og at Jesusbarnet blev født. Men der lang tid til.
Ovre på den anden side af havet fester de også, når mørket kommer. Helt ovre i Amerika. Har i hørt om Amerika? Der er egentlig to slags Amerika. NordAmerika og SydAmerika:
I SydAmerika fester de på kirkegårdene. Oven på gravene, som de pynter med blomster. De spiller musik for de døde og danser på gravene. Hvis jeg boede derovre, ville jeg sætte mig på min mormors grav og fortælle hende historier om mit liv. Og jeg ville dryppe parfume på gravstenen. Eller snaps. For hun elskede snaps! Det gjorde min morfar også. Og på hans grav ville jeg tænde en cigar! Hvis jeg altså boede derovre. De kalder festen for De Dødes Nat og fester hele natten på gravene.
Det må vi ikke i Danmark! Det er helt og aldeles forbudt!
I NordAmerika kalder de festen for Halloween. Det betyder Den Hellige Aften. Den handler om at lave hyggelige uhyggelige ting. Børnene klæder sig ud. Ikke i fine og sjove dragter som til fastelavn. Hverken superhelte, prinsesser, klovner eller vilde dyr.
Kun uhyggelige udklædninger: Spøgelser, Hekse, Skeletter og monstre!
Og de sætter lys i kæmpestore græskarhoveder og leger skjul i mørket.
Det må vi godt i Danmark. Og vi må også gerne klæde os ud.

I min kuffert har jeg en heks. Altså en hekseudklædning. Og nu skal vi lave en heks!
Dér er den rare biblioteksdame. Skal vi forvandle hende til en uhyggelig heks?

Bogheks-udklædning:
Den sorte pels. Heksen går ude i natten, så hun skal have en varm pels. Der var engang et låddent bogmonster, der gnaskede bøger i nattemørket. Engang spiste monsteret så mange bøger, at pelsen revnede!
Stjernepandebåndet. Hekse elsker stjerner – især de 5-takkede. De er fulde af magi: jorden, vandet, luften, ilden og fantasien! En dråbe af Havets Guld. Det mystiske rav fra fortiden.
Fuglen Pip. Heksen har Pip. Den flyvende hjælper, der kan se det hele lidt fra oven.
Heksehatten. Heksen gemmer Pip med den spidse hat – og  dens kravlende edderkoppe-hjælpere.
Skovmårerne. Morten og Maren er de løbende hjælpere. Lader som om de sover om dagen. Om natten finder de syge og kedeafdet-børn, løber hjem til heksen og beder hende hjælpe.
Staven. Klokkerne ringer, når heksen går rundt i byen. Tudsen er den hoppende hjælper. Når hun har brug for mandekræfter, så kysser hun den.
Lyttehornet. Den sidste udklædningsting er lyttehornet. Det kan høre rundt om hjørner. Og det kan høre, om der inde i bøger er ord og billeder, der gerne vil ud!
Nu er heksen klædt ud til Halloween! Hun er helt færdig og parat til hvadsomhelst!
Bog-heksen sætter lyttehornet til øret – og finder en bog, som absolut gerne vil fortælles…
Allehelgen2&3rev400
Fortælling af monster-rime-bog (Bog-Heksen):
“Når en drage drager ud”
Rim og billeder af Brynnum og Johansen.

Monsterbog og monstertegning (Damen):
Heldigt, at Det Lådne Bogmonster ikke spiste alle de uhyggelige bøger!
Hvor mange monstre findes der i verden? Utallige! Alle dem, som fantasien kan finde på.
Hvor mange monstre findes i virkeligheden? NUL! De findes kun i fantasien.
“Dette er en bog fuld af MONSTRE” Guido van Genechten:
Minimonste, frømonstre, lugtemonstre, brølemonstre, (ud af munden – og ud af … rumpen!)
slimmonstre, halemonstre, sovemonstre, fjollemonstre.

Min mormor tegnede/fortalte om monstre. Alle slags uhyrer. Hyggelige og uhyggelige. Også det lærte hun mig! Her et et ikke-færdigt monster, som skal have øjne (på fingrene) og munde (i maven)…osv….
Min mormor elskede uhygge! Og jeg elskede min mormor. Sommetider savner jeg hende. Så til AllehelgenHalloween holder jeg fest for hende – og de andre døde.
Nu har I hørt om Allehelgen og Halloween, om min mormor og om monstre, så jeg vil pakke min kuffert og gå videre til andre børn i Danmark. Farvel til jer – og til bogheksen (giver hånd): Tak for denne gang 🙂

Bibliotekarheksen opfordrer til at tegne monstre, som biblioteket gerne vil udstille.

Under forestillinger kan passager udelades. Enten ved forsætlig undladelse eller uforsætlig forglemmelse. Desuden kan spontane knopskydninger indtræffe. Drejebogen finjusteres fortløbende…
Flere fortællinger kan ses under Fortællekunst.

Fuglenes Forsamling

Fuglenes Forsamling er en samling sufi-historier indvævet i en rammefortælling om fuglenes søgning efter Simurgh.
Bogen er skrevet af parfumehandleren/farmaceuten/alkymikeren’s søn Farid ud-Din Attar, der blev født til et liv i rigdom. Men ligesom Gautama  og Frans blev han “ramt” af den forgængelige verden. Han blev en vandrende dervish.

Hoopoe

Fuglene vælger hærfuglen til leder. Hun har erfaring med at omgås de kongelige, da hun var budbringer mellem Kong Salomon og Dronningen af Saba.

Til hærfuglen kommer fuglene med alle deres forbehold mod at rejse for at finde Simurgh. Arten af opfindsomme undskyldninger viser spektret af menneskelig nøl og selvtilstrækkelighed. Hun svarer med sufiske lignelse og anekdoter.

Hærfuglen forbereder de andre fugle ved at fortælle om rejsen, som går gennem syv dale:

Længselens Dal
Kærlighedens Dal
Indsigtens Dal
Frisættelsens Dal
Enhedens Dal
Forundringens Dal
Forløsningens Dal

Rejsen gennem hver dal indebærer, at den rejsende udvikles, forvandles og omkalfatres i så omfattende grad, at det kan sammelignes med Buddhas vej og Kierkegårds stadieteori.

Fuglenes Forsamling blev udgivet første gang i 1170, og indholdet er lige så aktuelt som nogensinde. De mange korte og indholdsrige aforismer er underholdende og belærende. Sproget og de filosofiske verdener kræver sin læser. Så værket tager den tid, som det tager at følge med sig selv 😉

PS & NB:
Fuglenes Forsamling er ‘skelettet’ i romanen Quichotte (2019) af Salman Rushdie. Også det værk tager sin tid, og hvilken tid!