Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat. Den ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker. Store og små dukker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, der dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.
At binde en lille personlig dukke kan være en mental rensning. I dagene op til solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):
Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉
Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke, der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale.
Ritualdukkens form opstrammes ved at vikle linnedstrimler omkring. Dukken kan dekoreres efter lyst.
Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.
Medens dukken konstrueres, forestiller man sig, at det negative overføres til dukken og bindes ind i den. Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…
Dukken smugles i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.
Ritualet er egentlig meget privat og personligt. Megen livsenergi bindes i lidelsernes følelser. De kan fylde uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved dukkeritualet. En kognitiv psykologisk praksis.
Dukke-bindings-ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak eller i tavshed.
Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen 😉
Se også Kanølf Binder Runer.