Mellem jord og himmel
Plupp og Kanølf er småfolk.
Trolde 😉
Venner 😀
Plupp bor i en kåte i Lapland.
Inga Borg malede og fortalte om Plupp’s liv.
Helt vidunderligt:
Kanølfen besøgte Pluppen og lærte at bygge den kåte,
som nu bebos af havens småfolk og pindsvin.
Den graves dybere og dybere – dag for dag…
“Joh, jeg kender længselen,” svarede jeg, “hvad længes du efter?”
Kobbersneppen svarede:
“Ikke efter noget. Jeg længes bare. ..”
“Min længsel er en retningsgiver – ikke en lyst til eller et begær efter noget bestemt. Den er som et frø, der spirer og gror. På et tidspunkt fylder den hele mig og bliver til en bevægelse. Bevægelsen efter lyset.
Min flok fløj, men min bevægelse stoppede her. Noget holdt mig tilbage. Da jeg så dig komme, vidste jeg, at det var dig, jeg skulle møde. At du skulle møde mig. Sådan er det med længselen. Den er en trang til bevægelse. Til at følge en vej. Ikke et bestemt mål. Blot vandringen/flyvningen/forvandlingen mod det ukendte, som stilner længselen.
At overgive sig til længsel kræver mod. Modviljen er den største modstand. Den hindrer bevægelsen ved at knytte dig til det, som du plejer at gøre/begære. At følge længselen indebærer frihed fra vaner/tilnytning.”
Fortsættes…
gyldenkam galer
i solopgangens rødmen
fra yggdrasils top
hanen vækker einherjer
og holder norner vågne
waka og assemblage/maleri:
Anne Voel
Dræbersnegledræberen
Solsortefar slaskede den hårdt ned i en betonflise, skrubbede og skrabede den henover flisens ru overflade, stak og hakkede næbbet i den og udtrak bløddele. I det øjeblik dukkede en velvoksen datter ud af jordbærbedet, åbnede næbbet og modtog de lækre indvolde. Igen og igen. Det tomme kadaver indtog faderen selv, hvorefter begge forsvandt mellem jordbærplanterne.
Bag ruden iagttog jeg, at farmand igen kom ud af bevoksningen med en klump i næbbet, som maltrakteredes på betonen, medens datteren tog ved lære. Så åbnede jeg døren, forstyrrede forehavendet og tog det dødsdømte offer i øjesyn. Og ja, solsortefar dræber/æder dræbersnegle!
Simurgh er en fabelfugl i familie med Føniks og Feng Huang.
En flyvende kæmpe, der symboliserer overlevelse, omsorg og gavmildhed.
Simurgh lever i den muslimske kultur, og i det sufiske værk Fuglenes Forsamling drager fuglene på pilgrimsfærd for at opsøge Simurgh og dens medicin.
De rejser gennem 7 dale; og der er ingen vej tilbage…
Salman Rushdie’s Quichotte rejser også gennem de 7 dale.
"Du og din skygge må gerne følge efter mig og min skygge. Jeg tør godt være inde i din skygge, selvom der sker noget mærkeligt. Min egen skygge forsvinder, og jeg fryser, når jeg ikke har min skygge. Solens er en ildstjerne, men dens lys og varme kan ikke stråle gennem dig. Du skygger, jeg skygger, og det gør skyer også. Jeg lever bedst i solen. Den bestemmer mit liv. Om efteråret øges mørket, og nye stjerner dukker frem i horisonten. Både nat og dag. Så fyldes jeg af længsel og følger lyset sydpå. Kender du til at længes?" Fortsættes...
Det er en eftermiddag i september. Alle planter er i løbet af året spiret og groet, og de har blomstret og sat frugt. Naturen i Norden forbereder sig på vinteren.
Trækfuglene fløj i foråret mod nord og ynglede. De overlevende unger er flyvefærdige, og fuglefamilierne drager sydpå til deres vinterhjem.
De fleste trækfulge flyver i flokke. Men en fugl er fløjet sin egen vej. En Kobbersneppe. Nu står den helt for sig selv i en klit ved Vesterhavet.
Jeg ser pludselig fuglen, står bomstille og kigger på den.
Den går hen imod mig. Solen står lavt og skinner i dens øjne. Det ser ud som om, den blinker til mig.
Jeg tør ikke blinke, for jeg vil ikke jage den væk. Der er ikke en eneste bevægelse i min krop udenpå, men jeg kan mærke mit blod strømme varmere indeni.
Fuglen kommer nærmere og nærmere. Mine øjne løber i vand, og jeg er nødt til at blinke. Så lægger den hovedet på skrå og blinker til mig!
Jeg gør der samme: lægger hovedet på skrå og blinker til den.
Den fremmede fugl stopper, vender siden til og kigger sig over skulderen.
Et sted kan jeg mærke noget, jeg ikke kan høre: “Kom med!”, siger den med kroppen: “Vil du være min ven?”
Jeg går et forsigtigt skridt hen til den.
Så smiler fuglen!
Min fugleven har et meget langt næb, så der er meget at smile med.
Det stritter ud i luften, og den vender næbbet fra den ene side til den anden , så jeg kan opleve alle sider af dens smil.
Igen sanser jeg fuglens tale til mig:
“Du må gerne fotografere mig; men så skal du love, at du viser billederne og fortæller min historie til så mange, du kan. ”
Fortsættes…
Se også Kobbersneppen I og Kobbersneppen II.
Kobbersneppens Medicin
Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.
Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.
Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:
Jord: bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand: regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉
Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!
Føniks og Feng Huang er mytiske fugle, der symboliserer nyt liv. Begge er forbundet med renhed, og den rensende ild i ritualer, hvor de æres.
Fuglen Føniks er en ægyptisk-fønikisk gudefigur, der med århundreders mellemrum brændte i sin egen rede og genopstod af asken. Ren og vital.
Fuglen Feng Huang symboliserer den dobbeltkønnede renhed. Det flyvende kinesiske yang/yin-symbol for moral og retfærdighed.
Begge fugle er sjældne…
Men de er velkomne gæster ved renselsesfester.
Solhvervsfesternes oprindelige indhold var symbolsk renselse, hvor ondskab, nid, kiv og misvækst ofres i bålene og giver nye muligheder for godhed, retfærd, omsorg og frodighed.
Det psudokristne Skt.Hans-bål kan give anledning til at invitere de rensende fuglesymboler. De kan ofres som dukker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, der dræner os for livsenergi, retfærd og godhed. Ligesom de andre solhvervsdukker.
Glædelig renselsesfest!
stor kobbersneppe
en timestid i havklit
inderligt intenst
lav sol skinner på nærvær
sneppen og kvinden skygger
waka & foto
Anne Fugl