Julerosen

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, og mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Inkohærensen

Inkohærensen er omdrejningspunktet
i To år, Otte måneder og Otteogtyve nætter,
Salman Rushdies seneste roman.

2 år 8 måneder og 28 nætter = 1001.
I det tidsrum kan en kvinde gennemføre 3 svangerskaber
og blive mor til multilinger, hvis hun er en djinna.
I så fald har afkommet ingen øreflipper.
800 år efter vil de have efterkommere over hele verden.
Også i New York i Mærkværdighedens 1001 dage,
hvor skæbner piblede gennem universets ormehuller.

På ejendommen La Incoerenza arbejder den leviterende havemand Geronimo(Hieronimus) for milliardæren Alexandra. Fra andre rum og tider kommer Zumurrud den Store og Dunia, djinna-formoderen, der undtagelsesvis kan føle kærlighed. Blot fire af værkets gigantiske galleri af figurer.

Romanen synes usammenhængende,
inkohærent,
propfuld af krøllede tangenter,
ufatteligt krævende og absurdt ubegribelig.

Værkets billedsfære
kan sammenlignes med Hieronimus Bosch
parret med Kvium Dali
og krydret med Magritte.

Men langsom og fordybet læsning giver adgang
til en slags komprimeret visdom.

3 citateksempler:

“Ingen god gerning går ustraffet hen, sagde Eva til Adam, og det burde være hele menneskehedens motto” (side 97)

“Had, Dumhed, Hengivenhed og Grådighed er den nye Apokalypses 4 ryttere” (side 188)

“Han ville have fiktionen om virkeligheden tilbage” (side 193)

I endnu et mesterværk demonstrerer Salman Rushdie smilende,
at vi alle er underlagt Illusionens Usammenhæng 😉
I MAYAs vold!

Olga og Kedsomheden

Olga og Kedsomheden er et lille mesterværk.

olgak400

Flemming Quist Møller præsenterer Olga således:

Olga var en lille tøs
gik på bare tæ’r og frøs
næsen løb og Olga nøs

Olga bliver syg og får feberdrømme,
der udfolder sig i FQM’s forrygende billedunivers.

I egen person møder vi Pjank og Pjat og Fantasi,
Led og Ked og Raseri, Spot og Spe og Drillepind
i 3-strofede rimede vers.
Indtil Kedsomheden kvæler farver og rimeri.

Undervejs besøges bl. a.
Wupperjammerthal-am-Glockengockenzee,
og vi møder Elefanten Alf,
Tryllefeen Flora Nattergal
og sovsekanden Marie-Antoinette,
som blev loppet på Christiania.

O&K er en perle for alle børn og voksne,
der kan dansk – eller vil lære sproget.

FQM er også forfatterfar til Minibillen,
Snuden, Cykelmyggen Egon og andre,
som det er skønt at være ven med.

FQMs overdådige selvbiografi
Rytmeflip og Abestreger
giver et indblik i,
hvordan Olga og andre kom til verden.

FQMs univers er vildt anbefalelsesværdigt!

Amalie Skram

Amalie Skram levede et omtumlet liv.
Hun var 18 år, da hun ægtede en noget ældre skibsfører,
som hun sejlede med på de syv have – og fødte 2 sønner.
Som 30-årig lod hun sig skille og flyttede til Kristiania.

To år efter flyttede hun til København med Erik Skram.
De fik en datter – og blev skilt.

amalieskram500

Amalie Skram skrev om kvinders liv.
Naturalistisk.
Råt for usødet skildrede hun kvinder i skyggen
af utroværdige mænd.
I barndommen/ægteskabet/familien – og i det offentlige rum.
Med mange selvbiografiske oplevelser.
En formidabel Storyteller!
Romanen Constance Ring anbefales.

Amalie blev 58 år (august 1846 – marts 1905).
Broncebusten står på Bispebjerg Kirkegård.

Eventyrheksen og Mågen

Eventyrheksen og Mågen*

havmågens skæbne
heksen indtog hans hjerte
en dunkende lyd

Ved forårsjævndøgn vandrer Eventyrheksen langs det brusende ocean.
I tiden inden har hun fanget mågers flyv og svæv med pensel på papir.
Tusindvis af måger er dog ofret i brændeovnens ild.

Gennem timer, årstider og århundreder er måger årvågne livsvidner.
Over lande – og over vande.

Denne morgen skyller brændingens lange rul om eventyrheksens fødder.
Pludselig ligger mågen dér: Jonathan.**
Død!
Han fløj for at flyve!

Endelig nåede han sit jordiske mål:
han fløj ud af det timelige ind i evigheden.
Ud af kroppen.

Blodet er stadig flydende, eventyrkonen indtager hans hjerte.
Og lærdommen: at fange et NU.
Mågen åbenbarer HAIKUs 3 regler:

1. 3 linjer
2. 17 stavelser (5 + 7 + 5)
3. zoomende bevægelse til sansning:

et stort univers (5)
en handling skaber fokus (7)
sansning på nært hold (5)

5: nu er det din tur
7: til at digte haiku
5: fang et nu i digt:

_ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _

* Uddrag af HAIKU 17 (Anne Voel)
** Jonathan Livingstone Havmåge (Richard Bach)

Kahlil Gibran

Kahlil Gibran var oprørets digter i 1960erne – og i 1930erne. Udbredelsen af hans værker overgås kun af Shakespeare og Laotse.

KahlilGibran

Kahlil Gibran blev født i Libanon af kristne forældre, der emigrerede til USA, hvor han levede som filosof, poet og maler. Hans værk Profeten blev en underliggende stemme i hippieteenagernes liv:

Om børn:
“Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.”
“I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.”

Om fællesskab:
“Cypresser og egetræer vokser ikke i hinandens skygger.”

Om nydelse:
“Vær i jeres nydelser som blomsterne og bierne.”

Pastoralesymfonien

LBeethoven

Pastoralesymfonien er Beethovens 6. symfoni.
Og titlen på en lille roman af Andre Gide.

AGide

Romanen handler om en protestantisk præst, der indlemmer en forsømt og blind teenagepige i sin familie. I dagbogsnotater fortæller han om at åbne sindet på det dysfunktionelle menneske.
Præstens værktøjer er sanseligheden og bibelcitater om Det Gode.

Pastoralesymfonien beskriver lydsporet til pigens naturforståelse.

Præsten filosoferer over Jesu ord: “Var I blinde, havde I ikke synd”, (Joh. 9,41).
Og over hustruens manglende barmhjertighed…

Fortællingen åbenbarer, hvad der kan ske, når den blinde bliver seende. Dette indebærer andre bibelcitater end dem, der handler om verdens godhed og nåden.

Pastoralesymfonierne anbefales!

Langsomhed

Langsomhed er en kunst.
Den er svær at lære,
hvis man aldrig har trænet talentet.

Langsom er en egenskab,
der sjældent optræder på CVer;
men langsomhed kan være en meget god egenskab,
når den indebærer grundighed, fordybelse, tilstedeværelse
og at gøre sig umage.
Mindfulness.

At gøre sig umage er at gøre det særlige, enestående og uforlignelige.
Zen eller wabi-sabi i japansk tradition.

Langsomhed indebærer at tygge maden grundigt.
Smage!

Takvinge1-400

“Graden af langsomhed er ligefrem proportional med erindringens intensitet; graden af hurtighed er ligefrem proportional med glemslens intensitet.”
Citat af Milan Kundera fra Langsomheden.

At være doven eller langsom i optrækket, fordi man har travlt med noget andet, er en hel anden historie…

Johannes Døberen

Johannes Døberen blev født et halvt år før Jesus, og festen for ham lagdes oveni agerbrugernes glædesblus for god vækst – og for værn mod dæmoner (afgrøders sygdomme/skadedyr/misvækst).

Frugtbarhedsfesten blev til Johannesfesten, der markerer, at han fødtes til sommersolhverv. Forud for Jesusfesten ved vintersolhverv.

Historien om Johannes’ s forældre Zakarias og Elisabeth minder om den om Abraham og Sara: Det ældgamle ægtepar, der i deres alderdom beriges med afkom.
Konstantin den Stores håndlangere overførte fortællingen/myten fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente.
En magtpolitisk propagandahandling.
Om at udsætte nuets glæde til fremtids forventning.
Og om at indordne sig for at gøre sig fortjent til belønning.
Magthaveres evige redskab!

Vore forfædres og stammødres umiddelbare glædesfest over sommerens korte højtid blev således til en fest for Skt. Hans.
Han står for dåb/omvendelse/underlæggelse, og han og hans tilhængere prædikede ekstrem mental/fysisk selvtugtelse/askese.
Forsagelse af enhver menneskelig/kødelig/sanselig glæde.
Og (uvis) fremtidsforventning fremfor øjeblikkets sanserus.
Nutidens kildeforskning antyder, at Johannes og Jesus egentlig var rivaler.
Med modsatrettede synspunkter!

Da kristne magthavere senere følte sig truet af kloge koner, blev afbrænding af såfordømte hekse lagt oveni de efterhånden spegede bålfester.

Hvorfor er det lige, at vi fester ved bålet?

BorkHavn3-400

Havgusens klamme ånd lægger sig om glædesblusset 😉

Brikvævning

Brikvævning

Brikvævning er et oldgammelt kunsthåndværk. Mønstrede brikvævede bånd er fundet i grave mange forskellige steder – fra mange forskellige tider. Egtvedpigen, Osebergdronningen og ægyptiske damer pyntede sig med de smukke/geometriske/komplicerede bånd.

I 1932 udgav Margrethe Hald bogen “Brikvævning”, som ansporede danske mænd og kvinder til at genoptage den tryllebindende syssel.

Spillekort kan klippes/hulles til brikker, som trådes i 4 hjørner.
Når brikkerne drejes, snoes de 4 tråde.
Snoningen låses af den tværgående trend, som kan føres igennem på et omviklet papstykke.
Så enkelt kan det gøres!

Mønstrene opstår af brikkernes farvede garner, som snoningerne lægger skråt (slash-backslash) afhængigt af drejeretning.

Brikvævning er magisk mindfulness 😉