Kategori: Månen

Udgivet den

Solårets Anden Himmelfest

Solårets anden himmelfest er forårsjævndøgnet. De fire himmelske årstidfester fejrer solens rytme.
Indimellem dem fejres årstidsfesterne for Jorden, som markerer skift i livet: spiring, vækst, frugtsætning og hvile.

Festerne fejres udendørs og indledes med “Æret Være”-ritualet (= “Gloria”) i alle 7 retninger:

Mod øst: Æret være Østen, morgenens, barndommens og forårets kræfter. Et lys tændes og sættes i øst. Ild. Tre dybe åndedrag.
Mod syd: Æret være Syden, dagens, ungdommens og sommerens kræfter. Et lys tændes og sættes i syd. Luft. Tre dybe åndedrag.
Mod vest: Æret være Vesten, aftenens, voksendommens og efterårets kræfter. Et lys tændes og sættes i vest. Vand. Tre dybe åndedrag.
Mod nord: Æret være Norden, nattens, alderdommens og vinterens kræfter. Et lys tændes og sættes i nord. Jord. Tre dybe åndedrag.

Kroppen strækkes på tæer, og armene rækkes mod himmelen (et inderligt gab er velkomment):
Æret være Himmelen med dens yang-kræfter. Mandigheder! Tre dybe åndedrag…

Kroppen bøjes mod jorden og landes på alle fire (i uhøjtidelig sammenhæng kan vinde frigives 😉 ):
Æret være Jorden og dens yin-kræfter. Kvindeligheder! Tre dybe åndedrag…

Kroppen oprejses og hænderne samles foran hjertet med indadvendt opmærksomhed:
Æret være Livskraften ! Tre dybe åndedrag…

Efterfølgende festes. Fortællinger deles under fornøjelig spisning (se Afrodisiske Gryderetter), og der leges, synges, danses m.m.m. 😉
Med masker og trommer!
Fortæl Festens Gave !

De fire første Æret Være med lystænding kunne minde om de 4 lys i den kristne adventskrans. Måske er den inspireret af tibetanernes mandalaer, indianernes medicinhjul og fortidens solfester.
Måske var galilæeren selv en viis mand fra Østerland. En tibetansk munk? En tulku, som fandtes af de tre viise mænd/buddhistmunke, der bragte ham til et tibetansk kloster efter tempelfremvisningen. Senere vendte han tilbage til sin fødeegn og prædikede.
Bjergprædikenen er ren Buddhisme!

Forårsjævndøgn fejres i dette døgn – sammen med fuldmånen for ret færden. Se indlægget om  klanmødrenes månetradtion.
Ved et sjældent himmelsk sammentræf ramler en mandehøjtid sammen med en kvindehøjtid.

Solen OG Månen
Himmelsk yang og jordisk yin
Hvilken cocktail
Hil

Udgivet den

Fastetiden

Fastetiden er træning i nøjsomhed og letbenet dans 😉

I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste. Ufrivilligt. The Spring Hunger Gap.
Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse. Karneval.
Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1 månetid efter Jomfrufejringen med at faste i 1½ månetid indtil den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Senere overtog de kristne frugtbarhedsfesten, og forvandlede den til påske. Menneskeofferet blev festens midtpunkt; hans blod blev drukket og hans kød blev spist.

Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.

Moonlight400

Fasten falder i solårets tredje månetid, som i klanmor-traditionen er knyttet til planlægning af ret færden.
Årets første måne handlede om at hvile og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for visdom/udsyn/nytænkning.
Nu er tiden inde til at lægge planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke. I bæredygtighedens ånd!

Glædelig Fastetid!

Udgivet den

Karneval

Karneval er kød(carne)-farvel(val). Faste. For en tid eller for altid. En afsked, der gør fordøjelsen lettere. Og kroppen. Letheden forplanter sig til fødderne, og danse kommer helt af sig selv. Vegetarliv er en dans! 😉

Dansen indebærer en fast rytme i dagens måltider. Det sagde min kloge mor. Et kærligt og sanseligt medmenneske, som også var økonoma:
“Menneskekroppen er et mirakel af styresystemer, der ordner livsomsætningerne. Ordenen er underlagt døgnrytme, månefase – og årstid. Naturens danse!”

Regelmæssige måltider gennem dagen er forudsætningen for fysisk og psykisk balance. Kroppen husker perceptioner (søvn/mad/bevægelser) og systematiserer dem i vaner. Gentagelser. Hormon-harmonisering på alle planer. Uden skærme indenfor synsvidde!

Min mor anbefalede 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Det tredje var en skive rugbrød ud på aftenen, hvis sengetiden trak ud. Hovedmåltidernes størrelser fordeltes som brøkdele af totalindtaget: morgenmad 3/6, middagsmad 2/3 og aftensmad 1/3.

Datterens praksis er landet på 6 mindre måltider regelmæssigt gennem dagen for at undgå de fysiske/psykiske udsving, som sult og overspisning medfører. Selvforkælelse/forberedelse er det magiske tryllekoncept: Alle måltider forberedes på forhånd og er let tilgængelige. Ingen stressende hovsa-indtagelser. Det er nemmere sagt end gjort. 😉

Manieristen Guiseppe Arcimboldo (1527 – 1593) malede i Leonardo‘s fodspor…

Udgivet den

De 8 Årstidsfester

De 8 årstidsfester markerer jordens frugtbarheds afhængighed af lyset.

De 4 himmelske fester markerer, at Bedstefar Sols skin varierer og skaber årstiderne omkring vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.

De 4 jordiske fester fejrer Moder Jords årsrytme:
Lysfesten/Kyndelmisse, 2. februar: Moder Jords jomfruelige mandbarhed
Vårfesten/Løvspringsfesten/Valborgsaften, 30. april: Moder Jords frugtbarhed.
Høstfesten 2. august: Moder Jords modning og afkom.
Mørkefesten/Løvfaldsfesten/DeDødesNat, 31. oktober: Moder Jords forfald og hvile.

Se også Årets Gang!

Indviklet i årstidsfesterne festes for Bedstemor Måne: de 12-13 månetider med hver sin kraft. Se indlægget om klanmødrene.

Om få dage fejrer vi Lysfesten som afslutning på mørketiden, der indledtes med Mørkefesten. Nu lukkes porten til mørket. Derfor indeholder festen både et farvel til mørket og et velkommen til lyset.
Den væsentlige fejring sker i det enkelte menneskes sind.
Tiden er inde til at skabe årstidsfester som modvægt til skærme, der blinder os – og umenneskeliggør vor årstids-sans…

Lysbarnets dans (solsort.dk)
Udgivet den

Udesidning

Udesidning handler om at sidde alene under åben himmel og blot sanse indtryk.
Kontemplation…
Med alle 6 ! sanser.
Uden at spise og drikke.

Sansningen omfatter både ydre indtryk fra omgivelserne/naturen og indad følelse af kroppen med dens behov – uden at dække dem momentant! 😉
Forberedelse indebærer behageligt og varmt tøj, tæpper og en rolig mave.
Sensitiviteten er størst i mørke – og især på tærskeltidspunkterne.
Se også Sejd.

I den zen-buddhistiske tradition er stillesidning en del af hverdagen: zazen.
Ordet zen kommer af det kinesiske chan, der udrunder af sanskrit dhyana, som handler om at forholde sig i ro.
Kropsligt og mentalt.
Ude eller inde.
Hvorsomhelst.
Nårsomhelst.

iskoldirumpen

at kende sig selv
alenehedsudforskning
selvbeherskelse

Udgivet den

Hvilemånetiden

Hvilemånetiden indledes idag. I år sker det samtidig med vismændenes ankomst til lysets barn.

Efter årets sidste måne med taknemmelighed, lovprisning og opmærksomhed på Fader Himmel, så vendes sansninger ned i Moder Jord. Livskraften hviler, ånder og åbner sig, medens den venter på, at lyset genvinder kraften.
Mennesker styrkes ved at efterligne livskraften: hvile, åbne sig og samle kræfter i årvågenhed.

Stairway to Heaven
William Blake 1757 – 1820
300 år efter Leonardo

Ved denne månetids fuldmåne lægger Fader Himmel scene til, at Moder Jord hindrer Bedstefar Sol i at skinne på Bedstemor Måne! Den 21. januar bevæger jorden sig ind mellem sol og måne, så månestrålet ændrer karakter.
For mennesker, der evner at holde sig i ro og at åbne sig, er morgenstundens formørkelse en invitation til at modtage inspirationer/visioner/åbenbaringer.

Vær beredt!
Knæk og bræk!
😉

Udgivet den

Vintersolhverv og Angerboda

Jordpolernes afstand til solen skaber årstiderne.

Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn er de hellige årstidsfester, som defineres af solen. Fejring af fotosyntesens livsnødvendige ilt-produktion, der afhænger af lysmængden.

I alle menneskehedens kulturer lever myter om årstidernes livsrytmer. Ved vintersolhverv fejres lysets genkomst, når dagene bliver længere. Festen handler også om en moder og et barn. Søn eller datter.
Angerboda er urmoderen til de store kræfter, og hun fejres i den mørkeste vinter. Datteren er Hel, som siden skal værne om den lyse gud Balder, så han kan genskabe en verden efter Ragnarok.

Myten om Angerboda

Jættekvinden Angerboda kravlede rundt i jordens råddenskab. Over hende huserede bidende, isnende snestorme på jordens overflade. Hverken sol, måne eller stjerner var synlige. Måske fandtes himmelen slet ikke endnu. Men Angerboda befandt sig som en fisk i vandet. Hun formede væsener af den plastiske kompost og var opslugt af sin kunstneriske begejstring, da hun pludselig mærkede, at hun ikke var alene.

Bag hende stod den prægtige Loke. Halvguden og halvjætten, der som en joker var fuldstændig uberegnelig i alle forhold. Det kunne Angerboda godt lide, så hun inviterede ham til at lege med. De boltrede sig i den dampende forrådnelse og udvekslede safter og sejd. Deres smeltende varme steg op i snehelvedet og et lille lys blev synligt på himmelhvælvet.

Senere fødte Angerboda tre uforlignelige væsener: datteren Hel, ulven Fenris og ormen Jørmungand. Jættekvinden var noget nær den perfekte moder, og hendes afkom voksede til prægtige selvstændige individer, der drog ud i verden, da tiden var inde.

Angerbodas tre børn fik sorteper-roller i asegudernes magtspil. Og de fik hovedroller i afviklingen af verden, da den gik til i grådighed og krig. Fenrisulven og Midgårdsormen døde sammen med de bjærgsomme krigsguder Odin, Thor og Tyr, medens Hel passede på Balder i dødsriget, så han kunne genopstå i den nye verden efter Ragnarok.

I den keltiske tradition fortælles om The Green Man:
Egekongen fødes i den længste nat (lussenatten) som et spirende agern. Egebarnet gror under Kristtornekongens og Vedbenddronningens varetægt. De er begge stedsegrønne og værner om livet i den lysfattige periode.

Holly King

Ved løvspringsfesten (Valborgsaften/Beltane) overdrages kongeværdigheden til Egekongen. Han regerer indtil løvfaldsfesten (Allehelgen/Samain), hvor Kristtornekongen igen tager over.

Oak King

De nordamerikanske indianere fortæller om Bedstefar Sol, der forynges og ældes, og om Bedstemor Måne, som styrer festerne for dansen mellem vandet og livskraften. Fader Himmel lægger rum til de gamles kraftudfoldelser. De alle tre virker for livet på Moder Jord.

At leve med bevidsthed om årstiderne er tilstedeværelse.
Mindfulness 😉
Myterne er redskabet til at åbne for det numinøse;
og jeg er taknemmelig modtager af årstidsmyter:
MinVerden(snabel-a)annevoel.dk 🙂
Se også Julen er Stjernetid!

Glædeligt Vintersolhverv og Godt Nyt Solår!
Med fredelig værnen om Moder Jord – og i menneskene velbehag.

Udgivet den

Evnen til at Magte

Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag.
Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre.
Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.

indirekte syn
månelysets indsigter
magten i skyggen

Mytos handler om den uhåndgribelige, mytologiske og underbevidste verden.
Den visdom, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker.
Logos handler om det håndgribelige og logiske og bevidste liv.

Eksempler på logos/mytos-forskelle:

Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder.
Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning.
At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv.  En vej til at blive regent i eget slot 😉

Se også indlæg om Drømmetydning, Drømmesymboler, Drømmepsykologi, og Logos og Mytos

Udgivet den

Væversken

Væversken er den klanmor, der forbindes med årets tiende fuldmåne:
At spinde, væve og flette er symbolhandlinger på nyskabelse.
Nye mønstre. Nye tanker. Nye vaner.

I den nordiske mytologi forbindes nornerne med den vævende symbolhandling.

Klanmor-traditionen fortæller, at den tiende månetid styrker at væve og flette nye tråde og mønstre ind i livet.

Udgivet den

En Klanmor

En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.

I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder.
Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!

Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult.  Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.

Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:

Visdommen i legenderne om sol-årets 13 måner:

1. måne fødes som den første nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Ro og Åbenhed. Månekraften åbner klarsynet for naturens animistiske medicin.

2. måne grundfæster bevidstheden om den  underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.

3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. At vægte, vælge og balancere til rette tid på rette sted i henhold til Moder Jords rytmer.

4. måne handler om Seen. At erkende  og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.

5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden (Tiyoweh/Qaartsiluni) og inderligheden, medens naturen spirer.

6. måne befordrer Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fest, sang, dans og fortælling; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og livets børn.

7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Ægte kærlighed og livsglæde!

8. måne hjælper med Heling. Liv-oplysende helliggørelse. Modning. At møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.

9. måne bebuder Omsorg. At erkende naturens afviklings-rytmer med henblik på hvile og modning. Lagring i omsorg for livskraftens genopstandelse.

10. måne inspirerer til Nyskabelse. At uddrage nye tanker og kreativitet af årets erfaringer. Med de kommende 7 generationers overlevelse for øje.

11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed/frugtbarhed/nåde. I ærbødighed. The Power of Grace!

12. måne opildner til Taknemmelighed. Skærpelse af klarsyn om afhængighed og taknemmelighed. Mørketidens magi er at afvikle tilknytninger…

13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser! Under den spiralhvirvlende regnbue.

I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.

Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den sammen med solåret i juni/juli på den sydlige halvkugle.

Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yang-kraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!

Bowie’s Blackstar handler om kvindekraft og klanmødre!

NB: Indlægget revideres løbende efterhånden som fortællingen om 13 Månekællinger gror i min fantasi, der forsøger at tilpasse den indianske klanmodermyte til nordiske himmelstrøg.
Under De Dødes Nat 2023 tilførte jeg årets dyre-visioner i indlægget 13 månekællinger.