De 8 årstidsfester markerer jordens frugtbarheds afhængighed af lyset.
De 4 himmelske fester markerer, at Bedstefar Sols skin varierer og skaber årstiderne omkring vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.
Indviklet i årstidsfesterne festes for Bedstemor Måne: de 12-13 månetider med hver sin kraft. Se indlægget om klanmødrene.
Om få dage fejrer vi Lysfesten som afslutning på mørketiden, der indledtes med Mørkefesten. Nu lukkes porten til mørket. Derfor indeholder festen både et farvel til mørket og et velkommen til lyset. Den væsentlige fejring sker i det enkelte menneskes sind. Tiden er inde til at skabe årstidsfester som modvægt til skærme, der blinder os – og umenneskeliggør vor årstids-sans…
Udesidning handler om at sidde alene under åben himmel og blot sanse indtryk. Kontemplation… Med alle 6 ! sanser. Uden at spise og drikke.
Sansningen omfatter både ydre indtryk fra omgivelserne/naturen og indad følelse af kroppen med dens behov – uden at dække dem momentant! 😉 Forberedelse indebærer behageligt og varmt tøj, tæpper og en rolig mave. Sensitiviteten er størst i mørke – og især på tærskeltidspunkterne. Se også Sejd.
I den zen-buddhistiske tradition er stillesidning en del af hverdagen: zazen. Ordet zen kommer af det kinesiske chan, der udrunder af sanskrit dhyana, som handler om at forholde sig i ro. Kropsligt og mentalt. Ude eller inde. Hvorsomhelst. Nårsomhelst.
Hvilemånetiden indledes idag. I år sker det samtidig med vismændenes ankomst til lysets barn.
Efter årets sidste måne med taknemmelighed, lovprisning og opmærksomhed på Fader Himmel, så vendes sansninger ned i Moder Jord. Livskraften hviler, ånder og åbner sig, medens den venter på, at lyset genvinder kraften. Mennesker styrkes ved at efterligne livskraften: hvile, åbne sig og samle kræfter i årvågenhed.
Stairway to Heaven William Blake 1757 – 1820 300 år efter Leonardo
Ved denne månetids fuldmåne lægger Fader Himmel scene til, at Moder Jord hindrer Bedstefar Sol i at skinne på Bedstemor Måne! Den 21. januar bevæger jorden sig ind mellem sol og måne, så månestrålet ændrer karakter. For mennesker, der evner at holde sig i ro og at åbne sig, er morgenstundens formørkelse en invitation til at modtage inspirationer/visioner/åbenbaringer.
Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn er de hellige årstidsfester, som defineres af solen. Fejring af fotosyntesens livsnødvendige ilt-produktion, der afhænger af lysmængden.
I alle menneskehedens kulturer lever myter om årstidernes livsrytmer. Ved vintersolhverv fejres lysets genkomst, når dagene bliver længere. Festen handler også om en moder og et barn. Søn eller datter. Angerboda er urmoderen til de store kræfter, og hun fejres i den mørkeste vinter. Datteren er Hel, som siden skal værne om den lyse gud Balder, så han kan genskabe en verden efter Ragnarok.
Myten om Angerboda
Jættekvinden Angerboda kravlede rundt i jordens råddenskab. Over hende huserede bidende, isnende snestorme på jordens overflade. Hverken sol, måne eller stjerner var synlige. Måske fandtes himmelen slet ikke endnu. Men Angerboda befandt sig som en fisk i vandet. Hun formede væsener af den plastiske kompost og var opslugt af sin kunstneriske begejstring, da hun pludselig mærkede, at hun ikke var alene.
Bag hende stod den prægtige Loke. Halvguden og halvjætten, der som en joker var fuldstændig uberegnelig i alle forhold. Det kunne Angerboda godt lide, så hun inviterede ham til at lege med. De boltrede sig i den dampende forrådnelse og udvekslede safter og sejd. Deres smeltende varme steg op i snehelvedet og et lille lys blev synligt på himmelhvælvet.
Senere fødte Angerboda tre uforlignelige væsener: datteren Hel, ulven Fenris og ormen Jørmungand. Jættekvinden var noget nær den perfekte moder, og hendes afkom voksede til prægtige selvstændige individer, der drog ud i verden, da tiden var inde.
Angerbodas tre børn fik sorteper-roller i asegudernes magtspil. Og de fik hovedroller i afviklingen af verden, da den gik til i grådighed og krig. Fenrisulven og Midgårdsormen døde sammen med de bjærgsomme krigsguder Odin, Thor og Tyr, medens Hel passede på Balder i dødsriget, så han kunne genopstå i den nye verden efter Ragnarok.
I den keltiske tradition fortælles om The Green Man: Egekongen fødes i den længste nat (lussenatten) som et spirende agern. Egebarnet gror under Kristtornekongens og Vedbenddronningens varetægt. De er begge stedsegrønne og værner om livet i den lysfattige periode.
Holly King
Ved løvspringsfesten (Valborgsaften/Beltane) overdrages kongeværdigheden til Egekongen. Han regerer indtil løvfaldsfesten (Allehelgen/Samain), hvor Kristtornekongen igen tager over.
Oak King
De nordamerikanske indianere fortæller om Bedstefar Sol, der forynges og ældes, og om Bedstemor Måne, som styrer festerne for dansen mellem vandet og livskraften. Fader Himmel lægger rum til de gamles kraftudfoldelser. De alle tre virker for livet på Moder Jord.
At leve med bevidsthed om årstiderne er tilstedeværelse. Mindfulness 😉 Myterne er redskabet til at åbne for det numinøse; og jeg er taknemmelig modtager af årstidsmyter: MinVerden(snabel-a)annevoel.dk 🙂 Se også Julen er Stjernetid!
Glædeligt Vintersolhverv og Godt Nyt Solår! Med fredelig værnen om Moder Jord – og i menneskene velbehag.
Besættelser er hvermandseje 😉 Vi er alle besatte. Af tanker og følelser. I forskellige formater. Og de vokser, hvis vi kæmper imod dem…
Dødssynderne optræder i mange forklædninger, projektioner og afhængigheder:
1. Forfængelighed og Hovmod (Påfugl), 2. Gerrighed og Nærighed (Tudse), 3. Spillelidenskab og Skærmafhægighed (Ged), 4. Misundelse og Jalousi (Slange), 5. Grådighed og Samlemani (Svin), 6. Vrede og Had (Kattedyr), 7. Dovenskab og Magelighed (Snegl).
Buddhistisk filosofi tilbyder måder at opløse besættelser. Fælles for dem er venlig imødekommenhed efterfulgt af opmærksomhedsflytning. Se Ægte Kærlighed!
Her er tre meditationsforslag:
1. Himmelen: Forestil dig tanker/følelser/besættelser som skyer: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du driver videre og går i opløsning. Farvel.”
2. Havet: Forestil dig tanker/følelser/besættelser som bølger: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du flyder videre og går i brænding. Farvel.”
3. Biltrafik: Forestil dig tanker/følelser/besættelser som biler: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du kører videre forbi mig. Farvel.”
Undlad at kæmpe imod den forbigående bevægelse, og lad være med at hoppe på skyen/bølgen/bilen. Du kan ende ude i hampen – måske med en kæmpestor “taxaregning” 😉
Attituden kan også anvendes overfor besættende og belemrende medskabninger. Altså den venlige og beherskede imødekommenhed efterfulgt af et distancerende opmærksomhedsskift.
4. En fjerde måde er solhvervsdukkerne, som blev præsenteret i indlægget Solhvervsdukkerne. De virker både sommer og vinter.
Gullvejg kendes fra vølvens spådom.
Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel og hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer.
Derfor blev hun fordømt af magtens mænd 🙁
I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir (Aseguden) og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vaneguderne, der vil freden i modsætning til aseguderne.
Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever, vandrer og fortæller det frie liv.
Deres gyldne vej blev brolagt med kærlighedens tårer, som Freja græd over sin mand, inden hun blev fri og overgav sig til det, der skete på rette sted til rette tid!
Shambhala er det mytiske tibetanske rige, hvor medfølelsen regerer. Kalachakra-mandalaer er mindmaps over meditationer for fred.
Mandala-riger indgår i mange myter og væverier ( = tantra), der kan op-lyse menneskene om det guddommelige Selvs visdom. Om Sunyata, Den Åbne Tomhed. Teksterne afspejler skrivernes mytosverdener, der er foranderlige – ligesom den buddhistiske filosofi.
En fortælling beretter om fire porte, der fører til Lotus-af-Mudder-helligdommen i midten:
Øst lukker/åbner morgenens/opstigende luftkraft. Syd lukker/åbner dagens/aktive ildkraft. Vest lukker/åbner aftenens/nedstigende vandkraft. Nord lukker/åbner nattens/passive jordkraft.
Andre tekster er detaljerede udlæggelser af de buddhistiske ‘sandheder’.
Shambhala-Vejen er en zen-inspireret tibetansk buddhistisk gren, som Chögyam Trungpa udviklede til den vestlige verden. Crazy Wisdom! Han blev født i Tibet i 1939. 48 år senere døde han af druk i Nova Scotia. Hans tekster og videoer anbefales!
Chögyam Trungpa var en uhøjtidelig formidler af tibetansk fredsudbredende visdom. Et konglomerat af den magiske bon-religion og buddhistisk filosofi. Dog indså han, at hans læring om meditation og mindfulness blev brugt utilsigtet til ego-promovering fremfor medfølelse. Det siges, at efter hans død befandt hans krop sig i den selvkonserverende bardotilstand, indtil den blev brændt. Måske var den velkonserveret i alkohol 😉
Bardo er beskrevet i Den Tibetanske Dødebog, opskriften på at fuldende sit eget liv. Det sker ved dybe meditationer (Selv-indsigter) og samtidig udtørring og mumificering af kroppen i levende live. Tibetanske nonner og munke fuldførte bardo i klippehuler, som derefter ansås som helligsteder. De hellige mumier blev brændt af kineserne, da de invaderede Tibet.
Bowie studerede en tid på SamyeLing-klostret i Skotland, som blev grundlagt af Trungpa.
Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag.
Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre. Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.
indirekte syn
månelysets indsigter
magten i skyggen
Mytos handler om den uhåndgribelige, mytologiske og underbevidste verden.
Den visdom, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker. Logos handler om det håndgribelige og logiske og bevidste liv.
Eksempler på logos/mytos-forskelle:
Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom
Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder.
Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning.
At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv. En vej til at blive regent i eget slot 😉
De Dødes Nat er DenHelligeAften. HolyEve. Halloween.
Porten til hvile-tiden mellem Allehelgen(Samain) og Kyndelmisse(Imbolc).
Mørketiden mellem mørkefesten og lysfesten.
I den keltiske/gæliske storyteller-tradition overdrages livskraften i nat fra Egekongen til Kristtornekongen. Fra den løvfældende Oak King til den stedsegrønne Holly King.
Det sker under en nattelang bål-ceremoni, som initierer ModerJords nye år. Gudinden/Isis/ModerJord indleder nu året med at hvile, gære og ruge i halvanden månetid, indtil lyset, livet og gudebarnet genfødes ved vintersolhverv.
I Mørke/Ånde/Hvile-tiden tages de døde med på råd.
Den katolske kirke omkalfatrede Samain til Alle Helgen og De Dødes Nat. Mørkets dronning er Maria, der ved vintersolhverv føder lyset og bliver modergudinden!
Væversken er den klanmor, der forbindes med årets tiende fuldmåne:
At spinde, væve og flette er symbolhandlinger på nyskabelse.
Nye mønstre. Nye tanker. Nye vaner.
I den nordiske mytologi forbindes nornerne med den vævende symbolhandling.
Klanmor-traditionen fortæller, at den tiende månetid styrker at væve og flette nye tråde og mønstre ind i livet.
