Kobbersneppen III

Det er en eftermiddag i september. Alle planter er i løbet af året spiret og groet, og de har blomstret og sat frugt. Naturen i Norden forbereder sig på vinteren.

Trækfuglene fløj i foråret mod nord og ynglede. De overlevende unger er flyvefærdige, og fuglefamilierne drager sydpå til deres vinterhjem.

De fleste trækfulge flyver i flokke. Men en fugl er fløjet sin egen vej. En Kobbersneppe. Nu står den helt for sig selv i en klit ved Vesterhavet.

KSalone600
Jeg ser pludselig fuglen, står bomstille og kigger på den.

Den går hen imod mig. Solen står lavt og skinner i dens øjne. Det ser ud som om, den blinker til mig.

Jeg tør ikke blinke, for jeg vil ikke jage den væk. Der er ikke en eneste bevægelse i min krop udenpå, men jeg kan mærke mit blod strømme varmere indeni.

Fuglen kommer nærmere og nærmere. Mine øjne løber i vand, og jeg er nødt til at blinke. Så lægger den hovedet på skrå og blinker til mig!

Jeg gør der samme: lægger hovedet på skrå og blinker til den.

Den fremmede fugl stopper, vender siden til og kigger sig over skulderen.

Et sted kan jeg mærke noget, jeg ikke kan høre: “Kom med!”, siger den med kroppen: “Vil du være min ven?”

Jeg går et forsigtigt skridt hen til den.

 

Så smiler fuglen!

Min fugleven har et meget langt næb, så der er meget at smile med.

Det stritter ud i luften, og den vender næbbet fra den ene side til den anden , så jeg kan opleve alle sider af dens smil.

Igen sanser jeg fuglens tale til mig:

“Du må gerne fotografere mig; men så skal du love, at du viser billederne og fortæller min historie til så mange, du kan. ”

Kobbersneppens Medicin

Kobbersneppens Medicin

KSelementer600

Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for  “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.

Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.

Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:

Jord:  bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand:  regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉

Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!

Føniks og Feng Huang

Føniks og Feng Huang er mytiske fugle, der symboliserer nyt liv. Begge er forbundet med renhed, og den rensende ild i ritualer, hvor de æres.

Fuglen Føniks er en ægyptisk-fønikisk gudefigur, der med århundreders mellemrum brændte i sin egen rede og genopstod af asken. Ren og vital.

 

Fuglen Feng Huang symboliserer den dobbeltkønnede renhed. Det flyvende kinesiske yang/yin-symbol for moral og retfærdighed.

Begge fugle er sjældne…
Men de er velkomne gæster ved renselsesfester.

Solhvervsfesternes oprindelige indhold var symbolsk renselse, hvor ondskab, nid, kiv og misvækst ofres i bålene og giver nye muligheder for godhed, retfærd, omsorg og frodighed.

Det psudokristne Skt.Hans-bål kan give anledning til at invitere de rensende fuglesymboler. De kan ofres som dukker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, der dræner os for livsenergi, retfærd og godhed. Ligesom de andre solhvervsdukker.

Glædelig renselsesfest!

Tvepibet Lobelie

Tvepibet Lobelie er opkaldt efter Matthias De L’Obel (1538-1616). Han var flamsk læge/botaniker/hoflæge hos Kong James 1. af England. Og efter den samtidige hollandske apoteker Dortmann: Lobelia dortmanna.
Plantens hule cylindrisk-linieformede blade indeholder to luftkanaler: tvepibet.

LobeliaDortmanna

Lobelie lever i næringsfattige søer, lobeliesøer, hvis antal mindskes år efter år. Så urten er sjælden og findes kun hemmelige steder i Vestjylland. Og i de oprindelige folks Nordamerika, hvor den indgår i indianertobak. Giftplanten indeholder alkaloider, der stimulerer centralnervesystemet. I små doser virker drogen nikotinlignende; men rusen kan dog medføre bevidstløshed og død.

Vidunderet er desuden en botanisk ener. Dens blade har ikke plantelivets karakteristiske spalteåbninger, der optager kultveilte fra luften. Stoffet optages fra vandet ved diffusion!
Iøvrigt er planten sig-selv-nok selvbefrugtende. Det mandlige støv frigives fra støvknap-røret direkte til den kvindelige griffels støvfang – inde i hver eneste blomst. Ingen fremmedbestøvning!

“Lobelie-læger” var i 1800-tallet en nedsættende betegnelse for eklektiske urtelæger: med brækfremkaldende rus blev onder fordrevet!

Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber

Fryserafrimning

Ud-i-en-køre:

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen, så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner, medens gryder og elkedler koger vand, som fordeles i skåle og rugbrødsforme, der placeres strategiske steder over, under og nær den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors gamle supersugende håndklæde lægges i bunden.
Snart høres en slagstøjssymfoni, lydene af isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde i fryseren og ud på gulvet, der forvandles til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og fryserens rene ‘indmad’ stilles til tørre, så selv indelukkede vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten overføres isklumper til køkkenvasken.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader, som efterfølgende aftørres af et andet arvet, tørt og sugende håndklæde. Arvestykkerne overføres til vaskemaskinen.
Den rene fryser står en kort tid og damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår spørgsmål:  Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min kødfrie skabsfryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner, jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller, grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne og for tilskadekomne og overophedede børn, der trænger til isafkøling 😉

isvands smeltelyd
madopdagelsesrejse
fryserafrimning

En Gammel Spand

En gammel spand af bambus gav nonnen Chiyono friheds-indsigten.
En fuldmåneaften hentede hun vand, som spejlede månen. Pludselig gik bunden ud, og nonnen blev forvandlet. Hun skrev senere:

På mange måder forsøgte jeg at redde den gamle spand.
Bambus-taverne om bambus-staverne var ældede og skrøbelige.
Bunden faldt ud.
Intet vand i spanden.
Ingen måne i vandet.

ChiyonoYoshitoshiTræsnit af Yoshitoshi (1889)

Chiyono (1223-1298) var højtdannet samurai-datter. Hun blev tidligt gift og mor, men gik i kloster og udviklede sig til den første kvindelige zenmester – senere abbedissen Mugai Nyodai.
Hun sammenlignes ofte med Hildegard af Bingen.
De er arketypen på den omsorgsfulde, kloge og magtfulde singlekvinde. Enegængeren. Månekællingen. Heksen. Vølven…

Se også indlæggene om Enso og om Måneskålen.

Den Sidste Dag: A

Den sidste dag er afskedens dag.
S-A-K-U-R-A synger på sidste vers.
Efter liv følger død følger liv –  i evindelighed.

Men de dødes ting kan hæmme liv.
Døde ting kan helliges som skatte og gøre de levende til slaver af fortidens affektioner.
Tilknytning til forgængeligt jordisk gods hindrer udsyn, fremtid – og liv!

Fysisk oprydning medfører automatisk mental oprydning.
Det gælder for alle ting fra fortiden. Både arvede og egne ophobninger. Uanset pengeværdi.

Oprydning kan imidlertid indebære visdoms-skatte-fund i breve, skrifter, billeder og håndværk, der har bevæget sig gennem rækken af formødre og forfædre, der ikke fortabtes ved underholdende skærme.

Rådne kirsebærblomster skal bortskaffes – og komposteres til nyt liv 😉