Det nordiske livstræ er Yggdrasil, som gror midt i verden og vokser i tre planer, himmelen, jorden og underverdenen. Det er et vældigt og samlende symbol på den kosmiske orden, hvor alt indfinder sig til rette tid på rette sted.
Øverst i kronen bor en ørn, som har en høg siddende på sit hoved. Dybt i rodsystemet lever slangen Nidhug af træets rødder. Mellem dem piler egernet Ratatosk op og ned, medens den hornede hjort Eiktyrner æder af knopper og skud.
Tre af Yggdrasils rødder rækker dybt ned i underverdenens kildevæld:
I Helheim hos Hel flyder dødsrigets kilde Hvergelmer, som nærer om Balder og hans hustru Nanna, der skal skabe den nye fredelige og bæredygtige verden efter Ragnarok. Vandet indeholder den tidløse kollektive underbevidsthed, mytos, som befordrer nyskabelse.
Under Asgård findes Urds brønd, som er samlingssted for guderne. Urds brønd giver adgang til bevidstheden om fortid, nutid og fremtid.
Nornerne Urd, Verdande og Skuld vander hver dag livstræets rødder for at ihukomme skabelsen.
Det tredje væld flyder under Udgård, hvor Ginnungagab var før skabelsen. Jætten Mimer vogter over kilden til den en-øjede grådigheds videnskab, logos. Han bruger Gjallerhornet som drikkehorn.
Ved Ragnarok blæser Heimdal i hornet; og fra rødderne gror skoven Hoddmimer, som beskytter Liv og Livtraser, der bliver stamforældre til det nye liv.
Yggdrasil forbinder de tre kilder, som sammen nærer og balancerer livstræet. Odin hængte sig omvendt i træet med hovedet mod rødderne, som gav ham visioner – også om de hemmelige runer.
Men da han gav sit ene øje for at få Mimers logos-viden, mistede han evnen til at ‘se’ mytos-visdommen. Hans ego tog magten.
Runen Ihwar, ᛇ symboliserer livstræet. En søjle med krone og rod med forbindelser opad og nedad, bagud og fremad – fra fødsel til død- og mellem mytos og logos. Det er kundskabens træ, som gror alle vegne.
Lyden af Ihwar ligner lyden Yew, det engelske ord for taks, og Yggdrasil kan måske sammenlignes det stedsegrønne, forgrenede og hulefyldte Takstræ, der kan leve i mere 1000 år.
Over hele kloden gror hellige træer; men livstræsymbolet har ikke rod i eksakt botanik. Men virkelighedens træer bærer også magi for hverdagens mennesker; og træernes kræfter ændrer sig med årstiden.
Fejringer af mytiske begivenheder indebærer ofte at ære livstræet. Ofre hænges i grenene, og blade, frugter og andre dele bruges i natur-mandalaer, som frigiver magi ved forfald.
Til hver nordisk årstid knyttes en træagtig vækst som symbol for Yggdrasil:
Vintersolhverv: Kristtorn
Lysfesten: Mistelten
Forårsjævndøgn: Hassel
Vårfesten: Eg
Sommersolhverv: Hyld
Høstfesten: Røn
Efterårsjævndøgn: Taks
Mørkefesten: Vedbend
I folketroen har disse vækster magiske tryllekræfter. Flere er dog også dødeligt giftige, så med dem kan man rejse til underverdenen – også uden returbillet fra dødsriget! Livstræer kan være dødstræer.
livstræt yggdrasil
snoninger til nedlagt top
overjordisk rod