Gullvejg kendes fra vølvens spådom. Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel og hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer. Så magtmænd dømte hende ond.
I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir (Aseguden) og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vaneguderne, der vil freden i modsætning til aseguderne.
Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever, vandrer og fortæller det frie liv.
Deres gyldne vej blev brolagt med savnets tårer, som Freja græd over sin mand, inden hun blev fri og overgav sig til det, der skete på rette sted til rette tid.
De omvandrende kloge koner findes alle steder til alle tider. Ligesom Den Blå Pige. Lad os fejre Gullvejg ᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ !